Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fælles gennemførelse af energiunionen og klimaindsatsen — etablering af grundlaget for en vellykket omstilling til ren energi

[COM(2019) 285 final]

(2020/C 47/15)

Ordfører: Tommaso DI FAZIO

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 22.7.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	16.10.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	30.10.2019
Plenarforsamling nr.	547
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	219/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens initiativ til at foretage en vurdering af medlemsstaternes udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner og dermed følge op på den nye forvaltningsmodel, som Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i december 2018, og som havde til formål (sammen med medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, det organiserede civilsamfund og borgerne) at sikre en proces med konvergens og sammenhæng i indsatsen på europæisk plan, når det gælder omstillingen til ren og klimavenlig energi, gennem en interaktiv dialog på flere niveauer og med fuld inddragelse af civilsamfundet og de offentlige og private aktører på lokalt og regionalt plan.

1.2.

EØSU glæder sig over, at Den Europæiske Union med de konkrete integrerede nationale energi- og klimaplaner er den første store økonomi i verden, der vedtager en juridisk bindende ramme for at leve op til de tilsagn, der blev givet i 2015 med Parisaftalen på COP21 og med FN's 2030-dagsorden, hvor medlemsstaterne blev opfordret til at udarbejde udkast til »integrerede« nationale energi- og klimaplaner.

1.3.

EØSU glæder sig over, at Den Europæiske Union, både når det gælder lovgivning og forvaltning, dermed bliver et godt eksempel for hele verden i kampen mod en kompromisløs, fortsat, global forværring af klimaet. Kun med en kompleks, målrettet og samlet indsats fra medlemsstaternes side vil klimamålene for 2030, der udgør grundlaget for det mere ambitiøse og nødvendige mål for 2050 om fuldstændig dekarbonisering, kunne nås.

1.4.

Udvalget bakker kraftigt op omkring indførelsen af et fælles, solidt og sammenligneligt grundlag for at nedbryde barriererne (mellem politikker og sektorer, offentlige myndigheder, interessenter og offentligheden og på tværs af grænserne) og bane en fælles vej mod opnåelsen af 2030-målene med en bæredygtig og konkurrencedygtig udvikling, klimaneutralitet, en gradvis dekarboniseringsproces og en integreret og systemisk tilgang. Udvalget mener, at det er lettere at sikre planernes succes, hvis der er generel opbakning til dem i befolkningen gennem en inddragelsesproces, som sker nedefra og op.

1.5.

EØSU er af den opfattelse, at det er nødvendigt og vigtigt, at der skabes en udbredt bæredygtighedskultur, som ledsager processen med energiomstilling og klimaneutralitet, og som gennemsyrer uddannelses- og skolesystemet på alle niveauer lige fra barndommen, for at opnå en proaktiv og bevidst deltagelse fra alle dele af samfundet. Efter EØSU's mening er det afgørende at anbefale, at sådanne foranstaltninger bliver en integreret del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

1.6.

Udvalget anser det for nødvendigt, at der i de integrerede nationale energi- og klimaplaner anbefales en omstilling, der sætter mennesket i centrum, og hvor man går i retning af et mere inklusivt, bæredygtigt, rentabelt, retfærdigt og sikkert globalt energisystem, som kan løfte de globale energi- og klimaudfordringer, og som er baseret på social konsensus, men også på at skabe værdi for virksomhederne og samfundet, uden at det går ud over ligevægten i energitrianglen, nemlig sikkerhed og adgang, miljømæssig og social bæredygtighed samt økonomisk udvikling og konkurrencedygtig vækst.

1.7.

En reel gennemførelse af det europæiske energimarked, som endnu ikke er fuldstændigt sammenkoblet, interoperabelt og gennemsigtigt, og hvor der er store prisforskelle på gas og elektricitet, bør — efter EØSU's opfattelse — være en anden vigtig anbefaling, som ledsages af en indsats for en fuldstændig anvendelse og nøje kontrol med den korrekte gennemførelse af lovgivningen.

1.8.

Energi- og transportsektorens bidrag til dekarboniseringen bør efter EØSU's mening tage udgangspunkt i incitamenter til forbrugerne og fremme af udbredelsen af nøgleteknologier med henblik på opnåelsen af nulemissionsmålet i 2050. EØSU anbefaler, at der vedtages særlige strategier for energiintensive industrier og regioner — også ved at gøre brug af emissionshandelssystemet og CO2-markedsmekanismerne inden for rammerne af LULUCF — som udtrykkeligt bør fremgå af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, ligesom det er tilfældet med reformerne af et dekarboniseret engrosmarked, som er mere integreret med sektorerne for elektricitet, gas og varme, og et mere gennemsigtigt europæisk detailmarked. EØSU anbefaler, at der af hensyn til konkurrenceevnen er særligt fokus på en retfærdig anvendelse af emissionshandelssystemet, og at der indføres en passende CO2-afgift ved grænsen for energiintensive produkter, som importeres til EU.

1.9.

EØSU er enig i Kommissionens vurdering af, at planerne er centrale for at sikre, at vi sammen når de fælles klima- og energimål for 2030, når blot de giver virksomhederne og den finansielle sektor den nødvendige klarhed, sikkerhed og forudsigelighed for at fremme investeringer i hele Europa, også med hensyn til forskning og innovation, af hensyn til EU's konkurrenceevne på dette område. De nationale planer bør desuden hjælpe medlemsstaterne med at tilrettelægge finansieringen — der er fastsat til ca. 25 % af det samlede beløb — inden for den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027.

1.10.

Udvalget understreger vigtigheden af at anbefale større klarhed i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, når det gælder de yderligere investeringsbeløb, der er nødvendige for gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger, som kræver en bred politisk og social konsensus samt platforme, der fremmer samarbejdet, og en fælles forståelse mellem en lang række berørte parter. Hvad angår de investeringer, der er taget højde for i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, bør det efter EØSU's mening overvejes, hvordan og i hvilken form de kan frigøres fra forpligtelserne i stabilitetspagten — eller under alle omstændigheder behandles separat — som følge af deres neutrale formål, deres tværgående, fælles karakter og det høje fælles mål, der skal nås.

1.11.

EØSU anbefaler et særligt fokus på social konsensus og en løsning på de problematikker, der vil opstå i forbindelse med planernes gennemførelse, navnlig på de områder, hvor forfølgelsen af målet om ren energi vil medføre en omstrukturering eller sågar en lukning af hele produktionssektorer. Det bør fremgå af selve planerne, hvordan arbejdstagerne skal omplaceres.

1.12.

EØSU anbefaler Kommissionen at kontrollere, at alle medlemsstater i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner udtrykkeligt medtager kapitler om den sociale bæredygtighed af de processer, de ønsker at indlede, og om de gennemførelsespolitikker, der skal fremme inklusiv vækst, en retfærdig fordeling af fordelene og omkostningerne samt klar og gennemsigtig information til civilsamfundet.

1.13.

Udvalget anser det for hensigtsmæssigt at anbefale, at man benytter netværket af økonomiske og sociale råd og tilsvarende organer i medlemsstaterne med henblik på det organiserede civilsamfunds proaktive deltagelse i udarbejdelsen og overvågningen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Deres bidrag bør være medtaget i et særligt kapitel i planerne sammen med bemærkningerne fra de offentlige og private aktører på lokalt og regionalt plan.

1.14.

EØSU anmoder Kommissionen om at forelægge den afsluttende vurdering af de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner for Rådet, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og EØSU. Det er EØSU's håb, at den bliver genstand for en interinstitutionel konference med deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet og organer på lokalt og regionalt plan, så der følges effektivt op på en reel viden og bevidsthed om energi- og klimaomstillingsprocessen.

1.15.

EØSU mener endvidere, at der i de integrerede nationale energi- og klimaplaner bør tages højde for foranstaltninger og passende finansiering i forbindelse med fortsatte bevidstgørelses- og oplysningskampagner, så man undgår, at medierne bliver mindre opmærksomme, når energi- og klimaspørgsmålet fortrænges af andet nyhedsstof og ikke længere er på forsiden.

1.16.

Den enighed, der nu er opnået om klimamålets vigtighed og nødvendigheden af de integrerede nationale energi- og klimaplaners gennemførelse, kræver efter EØSU's opfattelse, at dette emne medtages blandt de vigtige og konstante spørgsmål i det europæiske semester.

2.   Indledning

2.1.

I overensstemmelse med energiunionens retsgrundlag og bestemmelserne om klimaindsatsen, der trådte i kraft den 24.12.2018 (1), har EU-landene: — på baggrund af en fælles model udarbejdet integrerede nationale energi- og klimaplaner, som dækker energiunionens fem dimensioner — energisikkerhed, det indre energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering samt forskning, innovation og konkurrenceevne — for perioden 2021-2030 (og enhver efterfølgende periode på 10 år) — senest den 31. december 2018 forelagt en integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen, og de skal, når Kommissionen har gennemgået og vurderet dem, være klar til at fremlægge de endelige planer senest den 31. december 2019 — rapporteret de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de respektive integrerede nationale energi- og klimaplaner, i de årlige rapporter om status over energiunionen, hvor den første ajourføring af planerne finder sted i 2024.

2.2.

Den meddelelse, som denne udtalelse omhandler, indgår i denne sammenhæng og vedrører Kommissionens henstillinger efter vurderingen af medlemsstaternes udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner, som navnlig vedrører: — ambitionsniveauet for målsætninger, delmål og bidrag med henblik på den fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i forbindelse med vedvarende energi og energieffektivitet samt graden af sammenkobling af el-nettet i 2030 — politikker og foranstaltninger i relation til medlemsstaternes og Unionens målsætninger og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser — eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være nødvendige i de integrerede nationale energi- og klimaplaner — samspil og sammenhæng mellem de eksisterende politikker og foranstaltninger og de planlagte politikker og foranstaltninger, som er medtaget i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, både inden for den enkelte dimension og mellem de fem dimensioner af energiunionen — målenes opnåelse med fuld beskyttelse af konkurrenceevnen og den sociale retfærdighed.

2.3.

Hvad angår vedvarende energi, er Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne baseret på en formel, som er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, der igen er baseret på objektive kriterier, og de tager sigte på dels at vurdere de samlede ambitioner på EU-plan, dels at sikre, at alle de berørte medlemsstater har tid nok til at nå frem til en passende social konsensus og udarbejde de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, som — i henhold til en formel, iterativ proces — igen skal analyseres og vurderes af Kommissionen.

3.   Kommissionens meddelelse

3.1.

Kommissionen har vedtaget denne meddelelse, som: — analyserer udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner og deres samlede bidrag til energiunionens målsætninger i 2030 — supplerer de mere detaljerede analyser på nationalt (2) og europæisk (3) niveau og de specifikke henstillinger, der er rettet til de enkelte medlemsstater (4). Formålet er at hjælpe medlemsstaterne med at færdiggøre deres integrerede nationale energi- og klimaplaner inden udgangen af 2019, således at henstillingerne bliver gennemført ved hjælp af en løbende og iterativ dialog. Ifølge Kommissionen vil der navnlig være behov for yderligere finpudsninger fra og i samarbejde med medlemsstaterne, ikke mindst når det gælder individuelle ambitioner, samarbejde på tværs af grænserne, forbindelsen mellem klimapolitik og luftkvalitet, større fokus på investeringer, konkurrenceevne og social retfærdighed.

3.2.

Ifølge Kommissionen bør de endelige planer bl.a.: — indeholde mere pålidelige oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der støtter den rettidige opfyldelse af de foreslåede målsætninger og bidrag til vedvarende energi — være mere solide og indeholde klarere forløbskurver for energiforbruget, indkredse mangler og bedste praksis, omfang, tidsplan og forventede energibesparelser ved de planlagte politikker og foranstaltninger, navnlig hvad angår gennemførelsen af energispareforpligtelsen og den langsigtede renoveringsstrategi samt investeringsbehovene og finansieringskilderne — identificere — i de nationale energi- og klimaplaner — energisikkerhedsrisiciene såsom de risici, der er forbundet med forsyning af råmaterialer, konsekvenser af klimaændringerne eller hændelige eller menneskeskabte katastrofer, naturkatastrofer og terrortrusler mod kritisk energiinfrastruktur, navnlig risici med hensyn til cybersikkerhed og digitalisering — fastlægge målsætninger, programmer og tidsplaner for energimarkedsreformerne i overensstemmelse med den lovgivning, der blev vedtaget med pakken om ren energi til alle europæere, og med de eksisterende netregler og retningslinjer — med støtte til reformerne af engrosmarkederne og udvikling af konkurrencedygtige detailmarkeder — under hensyntagen til overvågningsrapporterne fra de nationale reguleringsmyndigheder og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder — i forbindelse med denne proces inddrage alle samfundets segmenter i et fælles skabelsesforløb, der gør det muligt for de berørte parter at opnå et reelt ejerskab over indsatsen.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU bifalder Kommissionens meddelelse, der tager sigte på for første gang at indføre en ny model, som — sammen med medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, det organiserede civilsamfund og borgerne — skal sikre en proces med konvergens og sammenhæng i indsatsen på europæisk plan, når det gælder omstillingen til ren energi, bæredygtig og konkurrencedygtig udvikling, dekarbonisering og en integreret og systemisk tilgang, der er teknologineutral, en cirkulær økonomi som løftestang for innovative løsninger i forhold til klimaændringerne og social retfærdighed baseret på den europæiske energipagt (5), der sætter forbrugerne i centrum for systemet, med en plan for bekæmpelsen af energifattigdom.

4.2.

EØSU understreger, at opbakningen (6) fra EU-borgerne til energiunionens målsætninger og til mere ambitiøse klima- og energipolitikker hele tiden har været stærk og stigende, ligesom der er voksende opbakning til energiunionens målsætninger i det europæiske erhvervsliv (7), både i og uden for energisektoren. EØSU bifaldt (8) desuden ikrafttrædelsen af forordningen om forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen og opfordrede det organiserede civilsamfund til at spille en særdeles aktiv rolle for at sikre en korrekt gennemførelse af denne forordning.

4.3.

Efter EØSU's mening er det tvingende nødvendigt at gøre noget ved klimaændringerne, eftersom vi allerede ser konsekvenserne af dem. Omstillingen til en bæredygtig økonomi frembyder også en vigtig mulighed. Hvis denne omstilling skal lykkes, skal vi bevare vores virksomheders konkurrenceevne og fremme forskning og udvikling. Vi skal inddrage alle sektorer og civilsamfundet og føre en permanent dialog med borgerne for at sikre, at ingen lades i stikken (9).

4.4.

EØSU understreger vigtigheden af, at Unionen — sådan som det blev bekræftet på højeste niveau i Sibiuerklæringen (10) — bestræber sig på at være en ansvarlig global leder på klimaområdet, alt imens den beskytter sine borgere, beskytter miljøet og værner om princippet om retfærdighed.

4.5.

EØSU bifalder princippet om, at »udkastene til nationale energi- og klimaplaner giver civilsamfundet, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og de lokale regeringer et fælles, solidt og sammenligneligt grundlag for at drøfte EU's fælles udfordringer og langsigtede prioriteter på energi- og klimaområdet i hele Unionen« (11).

4.6.

Det er dog vigtigt med social konsensus, ikke mindst i betragtning af at nogle EU-regioner, som stadig er afhængige af kulproduktion eller af andre fossile brændstoffer, langtfra har gennemført omstillingen til bæredygtighed, og at indbyggerne dér har lavere indtægter og ringere økonomiske muligheder end i andre medlemsstater. Hvis der ikke findes en passende løsning på energiomstillingens negative konsekvenser for borgere og virksomheder, navnlig SMV'er, og hvis man ikke er i stand til at sikre tilstrækkelig støtte til dem, der er hårdest ramt, kan det føre til stærk politisk og social modstand og generelt forsinke den samlede gennemførelse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

4.7.

Efter EØSU's mening bør der derfor være tale om en omstilling, der sætter mennesket i centrum, og hvor man går i retning af et mere inklusivt, bæredygtigt, rentabelt, retfærdigt og sikkert globalt energisystem, som kan løfte de globale energi- og klimaudfordringer, og som skaber værdi for virksomhederne og samfundet, uden at det går ud over ligevægten i energitrianglen, nemlig sikkerhed og adgang, miljømæssig og social bæredygtighed samt økonomisk udvikling og konkurrencedygtig vækst.

4.8.

En af de vigtigste henstillinger — ikke blot til medlemsstaterne, men også til EU-institutionerne — bør således være en reel gennemførelse af det europæiske energimarked, som endnu ikke er fuldstændigt sammenkoblet, interoperabelt og gennemsigtigt, og hvor der er store prisforskelle på gas og elektricitet, både hvad angår energidelen, og hvad angår udgifter til netværk og forsyning samt beskatningen. EØSU er således skuffet over, at der stadig er væsentlige prisforskelle på energi i EU. Dette er en stor mangel i det indre marked og kan, hvis der ikke vedtages passende korrigerende foranstaltninger, bringe målsætningen om energiunionens opnåelse i 2030 i fare.

4.8.1.

Derfor anmoder EØSU Kommissionen og medlemsstaterne om, at man i de integrerede nationale energi- og klimaplaner medtager tilsagn om fuldstændig anvendelse og nøje kontrol med den korrekte gennemførelse af den vedtagne lovgivning, både for virksomhederne og forbrugerne, i en ny strategi om det indre markeds fuldførelse inden 2025, således at man kan imødegå de globale udfordringer i form af konkurrencedygtig og bæredygtig vækst og klimaet i et moderne, intelligent og digitaliseret miljø, som er sammenkoblet på hele kontinentet.

4.8.2.

EØSU mener, at det er nødvendigt med henstillinger om støtte til reformerne af et dekarboniseret engrosmarked, som er mere integreret med sektorerne for elektricitet, gas og varme, og til et mere gennemsigtigt europæisk detailmarked, der sikrer, at borgerne og virksomhederne får effektiv gavn af foranstaltningerne til energi- og klimamæssig bæredygtighed målt på forbrug og reducerede omkostninger på EU-markedet, så de kan træffe fuldt bevidste valg.

4.9.

Henstillingerne vedrørende energisektorens bidrag til dekarboniseringen bør efter EØSU's opfattelse tage udgangspunkt i incitamenter til forbrugerne og fremme af udbredelsen af nøgleteknologier for en klimaneutral økonomi med henblik på opnåelsen af nulemissionsmålet i 2050. Kommissionen bør i den forbindelse udtrykkeligt anbefale særlige strategier for energiintensive industrier såsom den kemiske industri, stålindustrien, cement- og papirindustrien samt for kulstofintensive regioner ved at fremme og tilskynde dem til at gå over til teknologier med en bedre energieffektivitet.

4.9.1.

Det er afgørende, at energiintensive industrier støttes effektivt af EU og af de nationale regeringer. En af måderne at gøre dette på er at forbedre ETS-retningslinjerne med hensyn til statsstøtte. EØSU er af den opfattelse, at »EU's emissionshandelssystem (EU ETS) som instrument til reduktion af EU's energiemissioner bør give et kulstofprissignal, men også indvirke positivt på bæredygtige investeringer i nye kulstoffattige teknologier« (12), også gennem innovationsfonden, som finansieres via EU ETS.

4.9.2.

EØSU er af den opfattelse, at dekarbonisering af transportområdet, som i dag tegner sig for 90 % af oliebehovet, vil kræve en gradvis overgang til alternative emissionsfrie brændstoffer med en passende infrastruktur og med en større energieffektivitet, hvor man gør bedst mulig brug af digitale teknologier og intelligent prissætning, og hvor man fremmer multimodal integration og mere bæredygtige transportformer.

4.9.3.

Byggesektoren tegner sig for 40 % af energiforbruget og ca. 15 % af drivhusgasemissionerne. Det er nødvendigt med en fuldstændig gennemførelse af EU-bestemmelserne om energibesparelser i bygninger og de hermed forbundne incitamenter. Der bør desuden sikres investeringer i intelligente elnet med henblik på at integrere og optimere brugen af forskellige vedvarende kilder og bæredygtige teknologier til produktion, lagring og transmission. Det er navnlig nødvendigt at fremme brugen af den producerede vedvarende energi på stedet ved hjælp af målrettede fremmende bestemmelser inden for passende juridiske rammer.

4.10.

EØSU er enig i Kommissionens ønske om en fuldstændig gennemførelse i de integrerede nationale energi- og klimaplaner af den EU-lovgivning, der blev vedtaget i maj 2018 (13) om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) (14), som giver medlemsstaterne pligt til at kompensere for de drivhusgasemissioner, der skyldes arealanvendelse, med et tilsvarende CO2-optag fra skovene i perioden 2021-2030. Sektoren kan stadig gøre en øget indsats med hensyn til CO2-opsamling. Sådan som EØSU understreger, er bæredygtig og aktiv skovforvaltning og ressourceeffektiv brug af træ afgørende faktorer for at nå klimamålene (15).

4.11.

Hvad sikkerheden angår, bifalder EØSU henstillingerne om et modstandsdygtigt europæisk energisystem, både når det gælder forsyning, og når det gælder nødlagre og cybersikkerhed. IT-sikkerhed er af afgørende vigtighed for at sørge for en sikker omstilling i EU til et dekarboniseret, decentraliseret, digitaliseret og integreret energisystem.

4.12.

Det er nødvendigt at tage grundigt fat på udfordringerne og risiciene i energisektoren, både på EU-plan ved at styrke den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) spiller, og med henstillinger til medlemsstaterne om en harmoniseret tilgang til cybersikkerhed, så man reducerer risikoen for svage forbindelser i et europæisk system, hvor netværkene i stadig større grad er sammenkoblede. Dette vil sikre en fælles forståelse af angrebene og en fælles løsning på cybersikkerhedstruslerne, sådan som EØSU har understreget tidligere (16). Hele energisystemet er i høj grad computerstyret for at sikre, at det til enhver tid er stabilt og ligevægtigt. Et cyberangreb kan ikke blot bringe øområder, men også store geografiske områder i fare eller bringe dem endeligt ud af drift. Det kan endda være kritisk på et geopolitisk plan i det uheldige, men ikke usandsynlige tilfælde, at der finder et målrettet hackerangreb sted.

4.13.

EØSU bakker fuldstændigt op omkring Kommissionens henstillinger med hensyn til forskning og innovation. EØSU anser det for vigtigt at sikre den internationale konkurrenceevne i omstillingsprocessen, fremskynde omstillingen af energisystemet på en omkostningseffektiv måde og øge de nationale innovations- og industriøkosystemers bidrag til opbygningen af europæiske strategiske, bæredygtige værdikæder i forhold til f.eks. batterier, hvilket EØSU udtalte sig om for nylig (17).

4.14.

Medlemsstaterne bør sikre, at instrumenter som det nye rammeprogram Horisont Europa (2021-2027), strukturfondene og EIB, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og innovationsfonden, som finansieres via salg af kvoter inden for rammerne af EU's emissionshandelssystem, anvendes korrekt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

4.15.

De investeringer — og den finansielle dækning derfor — der bør foretages for at nå EU's klima- og energimål, hvor de yderligere årlige investeringer anslås at ligge på ca. 260 mia. EUR (18), er fortsat den mest problematiske faktor sammen med social retfærdighed og bæredygtighed, som bør være omdrejningspunktet for en energi- og klimaomstilling, der sætter mennesket i centrum.

4.15.1.

EØSU understreger, at disse yderligere investeringsbeløb virker meget små i forhold til de beløb, der blev nævnt i EØSU's tidligere udtalelser (19), og at den nødvendige finansiering kræver en omfattende politisk og social afvejning samt platforme, der fremmer samarbejdet, og en fælles forståelse mellem en lang række berørte parter — først og fremmest borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne — om en langsigtet vision for energiomstillingen, delmål og de mere umiddelbare prioriteter.

4.15.2.

Et andet vigtigt spørgsmål er social retfærdighed og social bæredygtighed i omstillingsprocessen samt en retfærdig fordeling af omkostninger og fordele. EØSU har allerede gjort opmærksom på, at »Europa har behov for en »Socialpagt for borgerdrevet energiomstilling«, som indgås mellem EU, medlemsstaterne, regioner, byer, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund med henblik på at sikre, at ingen lades i stikken i forbindelse med omstillingen« (20).

4.15.3.

EØSU anbefaler Kommissionen at kontrollere, at alle medlemsstater i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner udtrykkeligt medtager kapitler om den sociale bæredygtighed af de processer, de ønsker at indlede, og om de gennemførelsespolitikker, der skal fremme inklusiv vækst, en retfærdig fordeling af fordelene og omkostningerne samt klar og gennemsigtig information til civilsamfundet ledsaget af planer for opnåelsen af de færdigheder, der er nødvendige for at skabe bevidste og proaktive aktører i de fælles processer.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(2)  SWD(2019) 211; SWD(2019) 225; SWD(2019) 214; SWD(2019) 275; SWD(2019) 229; SWD(2019) 277; SWD(2019) 230; SWD(2019) 261; SWD(2019) 262; SWD(2019) 263; SWD(2019) 224; SWD(2019) 264; SWD(2019) 223; SWD(2019) 265; SWD(2019) 228; SWD(2019) 266; SWD(2019) 267; SWD(2019) 268; SWD(2019) 227; SWD(2019) 226; SWD(2019) 281; SWD(2019) 272; SWD(2019) 273; SWD(2019) 271; SWD(2019) 274; SWD(2019) 276; SWD(2019) 278; SWD(2019) 279.

(3)  SWD(2019) 212.

(4)  C(2019) 4401; C(2019)4402; C(2019) 4403; C(2019) 4404; C(2019) 4405; C(2019) 4406; C(2019) 4407; C(2019) 4408; C(2019) 4409; C(2019) 4410; C(2019) 4411; C(2019) 4412; C(2019) 4413; C(2019) 4414; C(2019) 4415; C(2019) 4416; C(2019) 4417; C(2019) 4418; C(2019) 4419; C(2019) 4420; C(2019) 4421; C(2019) 4422; C(2019) 4423; C(2019) 4424; C(2019) 4425; C(2019) 4426; C(2019) 4427; C(2019) 4428.

(5)  COM(2015) 80 final og EUT C 345 af 13.10.2017, s. 120.

(6)  Jf. den særlige Eurobarometer 459-rapport om klimaforandringer, marts 2017.

(7)  Jf. Union of the Electricity Industry (Eurelectric) og B Team Initiative.

(8)  Jf. EUT C 353 af 18.10.2019, s. 96.

(9)  EØSU's formand Luca Jahier på seminaret om konkrete foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringerne, Concrete measures to combat climate change in the new EU term 2019-2024, 6. juni 2019, Helsinki (https://www.eesc.europa.eu/da/node/71384). EØSU mener endvidere, at »energipriser, som stiger hurtigere end husholdningernes budgetter, indkomstforskelle på tværs af Europa og de omkostninger, som følger i kølvandet på energiomstillingen (decentralisering og digitalisering af elektricitets- og gasmarkeder), er bestemmende for, om der hersker energifattigdom i et samfund«, i TEN/694 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(10)  Sibiuerklæringen, uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne, Sibiu (Rumænien), 9.5.2019.

(11)  COM(2019) 285 final.

(12)  EØSU's udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer (COM(2015) 337 final — 2015/0148 (COD)) (EUT C 71 af 24.2.2016, s. 57).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(14)  Se EUT C 351 af 15.11.2012, s. 85.

(15)  Jf. EØSU's udtalelse om konsekvenser af klima- og energipolitikken for landbrugs- og skovbrugssektoren (EUT C 291 af 4.9.2015, s. 1) og EØSU's udtalelse om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i klima- og energirammen for 2030 (EUT C 75 af 10.3.2017, s. 103).

(16)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 102; EUT C 75 af 10.3.2017, s. 124; EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86; EUT C 440, af 6.12.2018, s. 8.

(17)  EUT C 353 af 18.10 2019, s. 102.

(18)  Tal udledt af EUCO 32-32.5-scenariet (i overensstemmelse med de centrale teknologiantagelser i EUCO's scenarier) (jf. https://ec.europa.eu/energy/en/data-analysis/energy-modelling/euco-scenarios).

(19)  Jf. EUT C 353 af 18.10.2019, s. 79. EØSU gør opmærksom på, at en drivhusgasneutral økonomi vil kræve yderligere investeringer i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året og et samlet beløb på 520-575 mia. EUR på energiområdet og omkring 850-900 mia. EUR på transportområdet.

(20)  Jf. EUT C 353 af 18.10.2019, s. 96.