Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi

[COM(2019) 190 final]

(2020/C 47/14)

Ordfører: Peter SCHMIDT

Anmodning	Kommissionen, 11.4.2019
Retsgrundlag	Artikel 29, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets beslutning	19.3.2019
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	1.10.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	31.10.2019
Plenarforsamling nr.	547
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	164/2/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi og navnlig anerkendelsen af, hvor vigtigt det er, at interessenterne inddrages i omstillingen til en cirkulær økonomi. Udvalget bakker desuden op om planerne om at lancere en grøn aftale og foreslå en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi med fokus på specifikke sektorer, såsom tekstil- og bygge- og anlægssektoren, som fastsat i de politiske retningslinjer fra den valgte formand for kommissionen Ursula von der Leyen (1).

1.2.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi har til formål at samle europæiske aktører inden for den cirkulære økonomi. Den blev oprettet i 2017 på EØSU's og Kommissionens initiativ, efter at udvalget havde fremsat anbefalinger herom i sin udtalelse om Pakken om cirkulær økonomi (2). Partnerskabet mellem institutionerne har haft stor betydning for platformens succes, og det er vigtigt, at dette partnerskab videreføres og videreudvikles inden for rammerne af en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, hvorved det sikres, at civilsamfundets aktører kommer til at stå i centrum for omstillingen.

1.3.

EØSU er af den faste overbevisning, at platformen spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at interessenterne inddrages. Den rolle skal fastholdes og styrkes i fremtiden. Platformen bør især videreudvikles for at sikre en helhedsorienteret tilgang til den cirkulære økonomi, hvor der tages hensyn til de indbyrdes forbindelser med andre politikområder (f.eks. energi, klimaforandringer, social- og arbejdsmarkedspolitik, borgerinddragelse, velfærd, social integration/inklusion, borger-/forbrugerrettigheder og -ansvar osv.) og på tværs af forvaltningsniveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt). Platformen bør også kortlægge hindringer for omstillingen til en cirkulær økonomi, særligt i nøglesektorer som tekstil-, fødevare-, byggeri- og anlægs-, elektronik- og (mikro-)plastsektoren. Der skal indsamles oplysninger om fordelene med hensyn til jobskabelse, adgang til tjenesteydelser, omkostningsbesparelser og fælles forbrugsmodeller.

1.4.

For at afspejle den cirkulære økonomis stadig større betydning og flerdimensionale karakter bør medlemmerne af koordinationsgruppen, som bistår platformen, i den næste mandatperiode inddrage andre nøgleaktører (fra f.eks. ungdoms- og finanssektoren), bidrage til at udvikle fremtidsscenarier med henblik på at styrke de indbyrdes forbindelser mellem forskellige sektorer, mødes mere regelmæssigt og gøres til ambassadører for platformen, også i fora uden for den cirkulære økonomis sfære. Derudover kunne koordinationsgruppens fremtidige opgaver omfatte bistand til testning af lokale løsninger baseret på den cirkulære økonomi ved hjælp af pilottiltag og levende laboratorier, der skal tjene som input i beslutningstagningen. Koordinationsgruppen har været, er og vil altid være afgørende for platformens succes og bør derfor høres i forbindelse med fastlæggelsen af den politiske retning for enhver ny handlingsplan for den cirkulære økonomi.

1.5.

EØSU understreger, at omstillingen til en cirkulær økonomi skal fremmes på nationalt, regionalt og lokalt plan, hvis den skal være inklusiv. Det er vigtigt, at tiltag tilpasses de lokale forhold, og at de trækker på lokalområdets stærke sider.

1.6.

En decentral tilgang kan være et særdeles effektivt værktøj til at undersøge den cirkulære økonomis rolle med hensyn til at forbedre borgernes hverdag. EØSU anbefaler, at der oprettes et »Citizen Insights Panel«, der skal bidrage til at undersøge borgernes adfærd og bevæggrunde, og hvilke hindringer de støder på i forbindelse med cirkulære løsninger. Dette panel vil bygge videre på og udvide det eksisterende »Consumer Insight Action Panel«, som medlemmer af koordinationsgruppen for den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi har taget initiativ til, og som har til formål at opnå en bedre forståelse af forbrugernes og borgernes engagement og fremskynde omstillingen til en cirkulær adfærd, der gør en reel forskel.

1.7.

Finansiering spiller allerede en vigtig rolle for omstillingen til en cirkulær økonomi. For at decentralisere den cirkulære økonomi yderligere og tilpasse løsninger til de lokale forhold bør de lokale finansieringsinstitutter have mulighed for bedre at kunne favne den cirkulære økonomi, bl.a. ved at udvide Den Europæiske Investeringsbanks program for cirkulære byer til også at omfatte »cirkulære landsbyer«. Et andet forslag til, hvordan man kan styre økonomien i retning af en cirkulær økonomi, går ud på at anvende moms som et økonomisk værktøj til at forlænge et produkts levetid ved hjælp af genbrug og reparation.

1.8.

Ved at anerkende den vigtige rolle, som detailhandlere spiller med hensyn til at gøre produkter mere cirkulære, ville en taskforce om cirkulær detailhandel kunne bidrage til at integrere principperne om den cirkulære økonomi yderligere i værdikæden, herunder fremme cirkulær adfærd. EØSU foreslår, at Kommissionen fremmer denne taskforce gennem det allerede eksisterende detailhandelsforum. Civilsamfundsorganisationer og organisationer for bæredygtig adfærd/livsstil bør inddrages i denne proces for at sikre, at borgerne repræsenteres, og at der anlægges en integreret tilgang til cirkulær produktion og forbrug.

1.9.

Offentlige indkøb kan udgøre en vigtig drivkraft for omstillingen. For at fremme udbredelsen af cirkulære varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenester og udnytte deres potentiale til større cirkularitet er det vigtigt at institutionalisere cirkulære offentlige indkøb, opbygge de relevante interessenters kapacitet og viden, skabe juridisk klarhed og støtte gennemførelsen af cirkulære offentlige indkøb. Et uddannelsesprogram for cirkulære offentlige indkøb kunne være nyttigt, ligesom det også ville være effektivt at afholde workshops om markedsengagement overalt i Europa med fokus på cirkularitet. EØSU anbefaler med henblik på at minimere og i bedste fald undgå negative miljøpåvirkninger og affaldsproduktion i hele livscyklussen, at mindstemiljøkrav for offentlige indkøb, som allerede er fastsat i EU-direktiverne, gøres obligatoriske i samtlige medlemsstater.

1.10.

Forbrugernes forståelse og inddragelse er desuden altafgørende for en vellykket omstilling til den cirkulære økonomi. Indførelsen af cirkulær økonomimærkning vil kunne fremskynde omstillingen og hjælpe forbrugerne med at foretage bæredygtige valg, men bør ledsages af en fælleseuropæisk informationskampagne. Kapacitetsopbygning er ligeledes altafgørende, når det handler om at hjælpe interessenter med at forstå og deltage i EU's omstilling til den cirkulære økonomi.

2.   Handlingsplan for den cirkulære økonomi

2.1.

I Europa 2020-strategien fremhæves intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som en metode til at forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten og understøtte en bæredygtig social markedsøkonomi. Den cirkulære økonomi er et vigtigt værktøj til at gennemføre denne strategi og sikre trivsel for mennesker og vores planet. I 2015 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for den cirkulære økonomi med henblik på at støtte og fremme omstillingen fra en lineær økonomisk model til en cirkulær model i Europa.

2.2.

Handlingsplanen (3) fastsætter et ambitiøst program med 54 tiltag på tværs af flere forskellige værdikæder, der f.eks. omfatter produktion, forbrug, affaldshåndtering og sekundære råstoffer. Kommissionen gør flere steder i handlingsplanen opmærksom på, hvor vigtigt det er at inddrage og samarbejde med interessenterne for derved at sikre omstillingen til en cirkulær økonomisk model.

2.3.

EØSU vedtog i 2016 en udtalelse om Pakken om den cirkulære økonomi (4), hvori det foreslår, at der oprettes en platform, som aktører i den cirkulære økonomi kan deltage i, og hvorigennem de kan udveksle god praksis, viden og erfaringer. Udvalget og Kommissionen har i fællesskab oprettet den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi (5) — et virtuelt rum, som bringer interessenter sammen online og giver dem mulighed for at mødes personligt på en årlig konference. Denne platform understøttes af en koordinationsgruppe — en gruppe på 24 personer, der repræsenterer civilsamfundsorganisationer fra hele Europa, og som fungerer som ambassadører for platformen.

2.4.

I 2019 vedtog Kommissionen en rapport (6) om gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som beskriver planens vigtigste resultater og de fremtidige udfordringer. Rapporten dækker emner som opbygning af en cirkulær økonomi og fremskyndelse af omstillingen. I forbindelse med sidstnævnte gør Kommissionen specifikt opmærksom på behovet for et stærkt engagement fra interessenternes side. EØSU bemærker, at bilagene til rapporten (SWD(2019) 90/91/92) kun foreligger på engelsk, hvilket hæmmer forståelsen og deltagelsen på medlemsstatsniveau.

2.5.

EØSU bifalder denne opfølgende rapport og især anerkendelsen af, at inddragelse af interessenterne vil komme til at spille en afgørende rolle for omstillingen til en cirkulær økonomi.

2.6.

Udvalget bemærker, at den cirkulære økonomi også bør indgå i de nationale energi- og klimaplaner, og at den sociale dimension desuden bør have en mere fremtrædende plads i denne sammenhæng.

2.7.

EØSU understreger, at der er behov for en fuldstændig analyse af alle materialestrømme ind og ud af EU som led i en mere omfattende analyse af den cirkulære økonomis indvirkning på handelen.

3.   Inddragelse af interessenter i en fremtidig handlingsplan for den cirkulære økonomi

3.1.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi er allerede blevet en succes som et synligt EU-forum for fremme af dialog på tværs af sektorer og med flere forskellige interessenter samt udveksling af god praksis, strategier og viden om en bred vifte af emner relateret til den cirkulære økonomi.

3.2.

Det er nu tid til at overføre denne form for vellykket inddragelse af forskellige interessenter til det regionale, nationale og lokale plan for at udbrede de positive virkninger til alle medlemsstater og øge borgernes inddragelse. Det er vigtigt, at aktiviteterne decentraliseres og skræddersys til de lokale forhold, og at de udnytter de lokale styrker. På grund af de mange forskellige kulturer og kontekster rundt omkring i Europa er forskellige fokusområder og forskellige brancher relevante for forskellige lande. Dette fremhæves i den af EØSU bestilte undersøgelse af strategier og køreplaner for den cirkulære økonomi i Europa: Udvikling af synergier på tværs af forskellige køreplaner for den cirkulære økonomi (7).

3.3.

Borgernes adfærd og bevæggrunde samt hindringerne for, at de kan deltage i cirkulære løsninger, er også kontekstafhængige, hvilket gør det endnu vigtigere at fremme flere decentrale eksperimenter for bedre at kunne forstå og tilskynde til de former for cirkulær adfærd, der gør en reel forskel. Aktiviteterne bør være lokalt relevante, handlingsorienterede og rettet mod specifikke gennemførelsesaktiviteter i de forskellige lande og dermed opfylde lokalbefolkningens behov og øge dens trivsel. Denne og andre former for strategier vedrørende borgeradfærd er i øjeblikket ved at blive undersøgt inden for rammerne af »Consumer Insight Action Panel«, og de bør videreudvikles.

3.4.

En decentral tilgang kan være et særdeles effektivt værktøj til at undersøge den cirkulære økonomis rolle med hensyn til at forbedre borgernes hverdag ved at inddrage sociale indikatorer til måling af resultaterne af aktiviteter vedrørende den cirkulære økonomi på lokalt plan. Aspekter såsom omfanget af den sociale interaktion og integration, som opstår gennem udveksling af initiativer, eller tilfredsheden ved at lære nye færdigheder såsom at reparere produkter eller fremstille sin egen mad eller sit eget tøj er et par eksempler på dette.

3.5.

Dette kunne tage form af nationale, regionale eller lokale arrangementer for interessenter (8) med fokus på problemer af lokal betydning og styrkelse af inddragelsen af interessenterne på lokalt plan. Centrale aktører vil være lokale SMV'er, offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationer og især forbrugerne, der alle samles for at: — håndtere specifikke udfordringer af lokal betydning — afdække, hvordan den cirkulære økonomi kan bidrage til personlig velfærd — afdække, hvordan den cirkulære økonomi kan skabe glæde og øge livskvaliteten — skabe alternativer, der giver borgerne mulighed for at træffe bæredygtige og cirkulære valg — skabe kontakt til lokale agenturer og infrastruktur (eller investere i ny, hvor den mangler) — skabe matchmaking-muligheder for at løse lokale problemer — inddrage fagforeninger i kompetenceudvikling for lokale medarbejdere — iværksætte læringsfora, der kan fortsætte efter arrangementerne — drøfte standardiseringsprocesser som de italienske »prassi de riferimento« (god praksis) (9) for den cirkulære økonomi.

3.6.

Sådanne arrangementer og platforme vil være særligt relevante i lande og regioner, hvor der findes få cirkulære aktiviteter. Arrangementerne skal sætte gang i nye cirkulære foranstaltninger og styrke engagementet for at sikre en bredere forståelse og implementering af den cirkulære økonomi i hele EU. Fremtidige handlingsplaner for den cirkulære økonomi bør støtte lokale interessenter og lokale løsninger med henblik på at kunne foretage en vellykket gennemførelse af EU's strategi og forbedre velfærden i samtlige europæiske lande.

3.7.

For at sætte gang i lokale løsninger og øge udbredelsen af denne praksis er det vigtigt at præsentere og opskalere reproducerbare projekter vedrørende den cirkulære økonomi i forskellige sammenhænge — f.eks. 100 cirkulære kvarterer, 100 cirkulære lokalsamfund, 100 cirkulære landsbyer, 10 cirkulære campusser og 10 cirkulære øer.

3.8.

Finansiering spiller allerede en vigtig rolle for omstillingen til en cirkulær økonomi. For at decentralisere den cirkulære økonomi yderligere og skabe lokale løsninger bør de lokale finansieringsinstitutter have mulighed for bedre at kunne favne den cirkulære økonomi — fra bedre forståelse af de cirkulære principper til øget støtte til omstillingen med produkter, tjenester og aktiviteter. Eksempelvis kunne Den Europæiske Investeringsbank anvende eksisterende værktøjer for storbyer som f.eks. programmet for cirkulære byer og udvide det til også at omfatte »cirkulære landsbyer«. De lokale banker bør spille en mere aktiv rolle i denne proces. Sammenhængen mellem klimaforandringer og finansiering af den cirkulære økonomi bør også undersøges nærmere.

3.9.

Miljøkriserne er systemisk forbundet med de kriser, vi oplever i forbindelse med ulighed, migration og demokrati. Disse kriser opstår — dog ikke alene — som følge af de enorme uligheder, der kendetegner den finansielle kapitalisme, og den fortsatte udhuling af demokratiet, og er et resultat af det markedssamfund, som vi har udviklet os til. Ingen af disse kriser kan håndteres effektivt enkeltvis, og en fornuftigt udviklet cirkulær økonomi kan bidrage til at mindske sårbarheden i det økonomiske, miljømæssige og sociale system.

3.10.

En systemisk omstilling bør også tage hånd om de medfølgende sociale og miljømæssige udfordringer, der er forbundet med de kriser, der skyldes ulighed eller udhuling af demokratiet. Det er vigtigt at fremme dialogen med civilsamfundsorganisationerne for at imødegå de potentielle risici og dybere problemstillinger ved en cirkulær økonomi samt at opbygge de relevante civilsamfundsorganisationers kompetence for at sikre en mere retfærdig/lige omstilling.

3.11.

En omstilling til en cirkulær økonomi kræver, at interessenterne udvikler nye færdigheder/kompetencer i udvikling af en cirkulær tankegang og praksis, der spænder fra et dybere kendskab til materialesammensætning til bedre forståelse af forretningsmodeller og social adfærd, navnlig i sektorer som tekstil-, bygge- og anlægs-, fødevare-, elektronik- og (mikro-)plastsektoren. Det er vigtigt at udvikle og forbedre de vigtigste interessenters cirkulære kompetencer, herunder iværksættere, producenter, detailhandlere, offentlige indkøbere og borgere.

3.12.

For at lette omstillingen bør iværksættere, producenter, fagforeninger og forbrugere støttes i at udvikle en intelligent, IKT-drevet cirkulær økonomi. Dette kan sikres på forskellige måder, f.eks. gennem udvikling af kompetencecentre for intelligent cirkulær økonomi, som vil kunne integreres i de lokale centre med henblik på at fremme udveksling og matchmaking, eller oprettelse af en taskforce med de vigtigste interessenter fra IKT-sektoren.

3.13.

Anvendelsen af moms bør undersøges som et middel til at forlænge produkters levetid ved hjælp af genbrug og reparation. En række EU-medlemsstater har allerede sænket momsen på både genbrugsvarer og reparationstjenester (10).

3.14.

Der er også mulighed for at bruge de eksisterende rammer, som virksomhederne allerede er vant til, herunder miljørevisionsværktøjer som miljøledelses- og miljørevisionsordningen (EMAS), internationale værktøjer som dem, der er udviklet af ISO (f.eks. ISO 14001 eller den kommende ISO/TC 323 om den cirkulære økonomi) eller minimumsmiljøkriterier (som fastsættes i EU-direktiver, men hvis anvendelse ikke er obligatorisk i medlemsstaterne).

3.15.

Detailhandlere spiller allerede en vigtig rolle med hensyn til at gøre produkter mere cirkulære, f.eks. ved at begrænse mængden af emballage. Detailhandlere kan også øve en stærk indflydelse på forbrugernes livsstil — de beslutter, hvad forbrugerne kan vælge mellem, og påvirker, hvad forbrugerne køber, og endda hvordan de bruger og bortskaffer produkter. En taskforce for cirkulær detailhandel i stil med detailhandelsforummet kan bidrage til i endnu højere grad at integrere principperne om cirkulær økonomi i værdikæden, herunder at fremme cirkulær adfærd, og bør udvides til at omfatte borger- og forbrugerorganisationer samt fagforeninger.

3.16.

Offentlige indkøb er en vigtig drivkraft for at fremskynde omstillingen, og handlingsplanen for den cirkulære økonomi indeholder tiltag til at lette integrationen af principperne for den cirkulære økonomi i offentlige indkøb. Der er udført banebrydende arbejde, hvor man har høstet gode erfaringer. Man er begyndt at drøfte, hvad cirkulære indkøb betyder i praksis, og hvilken effektiv rolle cirkulære indkøb kan have med hensyn til at fremme udviklingen af en cirkulær økonomi — f.eks. som en trækkraft (dvs. udvidelse af markedet for eksisterende cirkulære løsninger ved hjælp af købekraft) eller endda som en potentiel drivkraft (dvs. fælles udvikling af nye løsninger til at opfylde behovene hos de offentlige indkøbere). For at fremme en større udbredelse af cirkulære offentlige indkøb og udnytte deres potentiale for øget innovation er det vigtigt at institutionalisere dem, opbygge de relevante interessenters kapacitet og viden, skabe juridisk klarhed og fremme dialoger om cirkulære offentlige indkøb.

3.17.

En cirkulær livsstil eller cirkulære adfærdsændringer kan være en supplerende indikator til måling af den systemiske omstilling til en cirkulær økonomi og vise, hvilken effekt den cirkulære økonomis infrastruktur, forretningsmuligheder og foranstaltninger kan få på borgernes liv. Det er vigtigt for os europæiske borgere at være i stand til at tænke over, hvad og hvordan vi bruger, reparerer og bortskaffer i dag, i stedet for hvad og hvordan vi brugte, lejede, reparerede og bortskaffede førhen. Der bør skabes værktøjer som f.eks. »levende laboratorier« på byplan. Levende laboratorier er virkelige rammer, såsom husholdninger, organisationer og selv bykvarterer, hvor cirkulære løsninger og tiltag kan gøres til prototyper, afprøves i virkeligheden og danne grundlag for strategier for den cirkulære økonomi. Planlagt forældelse bør håndteres mere beslutsomt, således som EØSU har anbefalet i sin udtalelse med titlen »For et mere bæredygtigt forbrug: industriprodukters levetid og forbrugeroplysning for at genoprette tilliden«. Man bør især overveje at forlænge garantiperioder med mindst fem år. Consumer Insight Action Panel er i samarbejde med erhvervslivet, NGO'er og forbrugerorganisationer ved at undersøge løsninger og modeller til fremme af livslange garantimodeller.

3.18.

Den cirkulære økonomi er et vigtigt instrument til at nå målene for bæredygtig udvikling og skabe en lavemissionsøkonomi. For at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi er det vigtigt at fremme dialog og udveksling af erfaringer om, hvordan interessenterne kan bruge den cirkulære økonomi som et værktøj til at opnå målene for bæredygtig udvikling eller andre relevante mål. For at sikre, at en cirkulær og bæredygtig økonomi virker for alle interessenter, bør medarbejdere støttes gennem de eksisterende rammer såsom erhvervsuddannelse, således at eksisterende og fremtidige medarbejdere udstyres med de færdigheder, der er nødvendige for at understøtte omstillingen.

3.19.

Det er vigtigt at undersøge og vise, hvordan innovation rettet mod en cirkulær økonomi kan øge konkurrenceevnen og føre til en mere bæredygtig lavemissionsøkonomi. Universiteterne og forskningscentrene bør være potentielle cirkulære innovationscentre, hvor nye produkter og tjenester udvikles, testes og udbredes, idet de har god forskningskapacitet til at håndtere de cirkulære udfordringer. Problembaseret læring og uddannelse er vigtig, når man skal skabe fremtidens innovatorer, iværksættere og forskere, der gør karriere på universiteterne. Universiteter med mange studerende og et stort ressourceforbrug kan fungere som levende laboratorier til testning af løsningerne, inden de lanceres. Der er behov for pilotprojekter for at udvikle og demonstrere skalerbare tilgange og løsninger for cirkulære campusser, og et netværk af cirkulære campusser kan bidrage til at fremme videnudveksling yderligere.

3.20.

Omstillingen til en cirkulær økonomi i Europa vil uden tvivl påvirke interessenter på internationalt plan, f.eks. gennem handelsaftaler. En omstilling til en cirkulær økonomi ved hjælp af innovation vil betyde, at Europa sætter globale standarder for en mere retfærdig økonomi, der virker for alle borgerne, og som er varieret og kan tilpasses til både land- og byområder. Dette vil kræve en lokal, regional og national tilgang til inddragelse af civilsamfundsaktører i skabelsen, udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af strategier for den cirkulære økonomi (11), som fungerer for disse regioner (dvs. bekæmpelse af fattigdom, skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet og en bedre livskvalitet, der ligger inden for de økologiske grænser). En god praksis på dette område findes i den slovenske tilgang til deres køreplan for en cirkulær økonomi. EØSU opfordrer de beslutningstagere, der er involveret i udarbejdelsen af cirkulære strategier og køreplaner, til at anvende denne tilgang.

4.   Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi og dens rolle

4.1.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi er en platform for europæiske aktører inden for den cirkulære økonomi. Platformen blev oprettet i 2017 på fælles initiativ fra EØSU og Kommissionen og på grundlag af anbefalingerne i udvalgets udtalelse om Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi (12). Formålet med platformen er at fremme høring af civilsamfundet, samarbejde mellem nationale, regionale og sektorbaserede netværk og udveksling af ekspertise, oplysninger og bedste praksis. EØSU fungerer som sekretariat for denne platform og sikrer, at der bygges bro mellem civilsamfundet og de politiske beslutningstagere.

4.2.

Platformen understøttes af en koordinationsgruppe med 24 eksperter fra hele Europa udvalgt blandt civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet og fagforeningsrepræsentanter, tænketanke, forskningscentre og offentlige organer, der har en interesse i den cirkulære økonomi. Denne mangfoldige gruppe af interessenter repræsenterer denne europæiske platform gennem deres arbejde og deres roller på lokalt, regionalt og nationalt plan. Dette arbejde understøttes af EØSU og Kommissionen gennem den virtuelle platform (13).

4.3.

Koordinationsgruppen fastsætter platformens aktiviteter, herunder temaet for den anden dag i den årlige European Circular Economy Conference (der indtil videre har været afholdt tre gange), og dens medlemmer fungerer som dens ambassadører. Gruppen mødes formelt én gang om året og har mandat frem til 2020. Gruppen blev nedsat efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser, og kommissoriet blev fastlagt af EØSU og Kommissionen. Koordinationsgruppens medlemmer bør fremover mødes mere regelmæssigt og/eller i forbindelse med specifikke spørgsmål og fungere som ambassadører, også uden for den cirkulære økonomis sfære.

4.4.

Institutionernes partnerskab har været et centralt element i platformens succes, og det er vigtigt, at dette partnerskab fortsætter og vokser med hver ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, så man sikrer, at civilsamfundsaktørerne kommer til at stå i centrum for omstillingen.

4.5.

Koordinationsgruppen for platformen repræsenterer en pulje af potentiel viden og erfaring på medlemsstatsniveau, som EU-institutioner som Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank osv. bør gøre brug af. En sådan viden og erfaring bør dyrkes gennem en mere aktiv deltagelse og høring af koordinationsgruppen. Inddragelse af koordinationsgruppen har været, er stadig og vil altid være afgørende for platformens succes og bør være en integreret del af enhver ny handlingsplan for den cirkulære økonomi. Ethvert nyt mandat for platformen bør afspejle dette og søge at videreudvikle den rolle, disse civilsamfundsaktører allerede har spillet, f.eks. med hensyn til forbrugerne, finansiering, bioøkonomi, uddannelse og innovation. Koordinationsgruppen bør derfor høres om den politiske retning for enhver ny handlingsplan for den cirkulære økonomi. I den forbindelse vil EØSU fortsat varetage sin vigtige rolle og inddrage interessenter i den politiske beslutningsproces.

4.6.

EØSU's ekspertise er altafgørende, når det drejer sig om at skabe konsensus og være inkluderende. Udvalgets vigtige arbejde med at varetage platformens sekretariat og drive dens websted anerkendes og støttes. Denne struktur har været en integreret del af platformens samlede succes.

4.7.

Platformens websted udgør desuden en vital kilde til viden og god praksis og hjælper platformen med at fungere som en »virtuel kvikskranke« for den cirkulære økonomi. Dette vigtige onlineværktøj skal fortsat have tilstrækkelig institutionel støtte og have plads og ressourcer til at vokse, så det kan videreformidle innovative løsninger, kritisk viden og vigtige kontakter med henblik på at frigøre interessenternes potentiale til at omstille sig til en cirkulær økonomi i hele Europa.

---

(1)  En mere ambitiøs Union — Min dagsorden for Europa.

(2)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98

(3)  COM(2015) 614 final.

(4)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.

(5)  European Circular Economy Stakeholder Platform.

(6)  COM(2019) 190 final.

(7)  Circular economy strategies and roadmaps in Europe: Identifying synergies and the potential for cooperation and alliance building — Study og den tilhørende EØSU-udtalelse om udvikling af synergier på tværs af forskellige køreplaner for den cirkulære økonomi (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(8)  F.eks. Kommissionens Circular Economy Virtuous Circle Tour.

(9)  Se UNI.

(10)  Reduced taxation to support re-use and repair.

(11)  EØSU's udtalelse om udvikling af synergier på tværs af forskellige køreplaner for den cirkulære økonomi (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(12)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.

(13)  European Circular Economy Stakeholder Platform.