Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU's handels- og investeringspolitikkers rolle i styrkelsen af EU's økonomiske resultater

(initiativudtalelse)

(2020/C 47/06)

Ordfører: Jonathan PEEL

Ordfører: Tanja BUZEK

Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	REX
Vedtaget i sektionen	3.10.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	30.10.2019
Plenarforsamling nr.	547
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	155/4/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Handel og investeringer er fundamentalt vigtige for EU og har ikke mindst potentiale til at styrke EU's egne interne økonomiske resultater. Ét ud af syv job i EU afhænger af eksport, og eftersom 90 % af den globale økonomiske vækst i de næste 10-15 år forventes at blive skabt uden for Europa, skal EU arbejde for at sikre, at det får størst mulig del i disse muligheder og ikke taber for meget terræn til konkurrenter fra tredjelande.

1.1.1.

EU's handels- og investeringspolitik er blevet gjort til genstand for kontrol og politiske undersøgelser som aldrig før. Vigtige politiske begivenheder såsom øget populisme, følgerne af brexit for samhandelen og de industri- og handelspolitiske foranstaltninger, som den nuværende amerikanske regering truffet, har vakt bekymringer over urimelige handelsaftaler og ført til yderligere politisk usikkerhed. Formålet med denne udtalelse er at undersøge, hvad EU skal gøre på »hjemmefronten« for at sikre, at en fair handel fører til en fair fordeling af goderne. EU skal skabe tilstrækkelig intern konsensus til, at EU kan fortsætte med at forhandle fordelagtige og dynamiske handelsaftaler på plads rundt om i verden. Med henblik herpå er det nødvendigt at fremme en progressiv handelsdagsorden, der bygger på beskyttelsen af de grundlæggende miljømæssige, sociale og forbrugermæssige standarder og rettigheder.

1.1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) minder den nye Kommission og det nye Europa-Parlament om de anbefalinger, udvalget har fremsat i en række nylige centrale udtalelser om EU's handels- og investeringspolitik (1). Udvalget anmoder om, at disse indarbejdes i fremtidige handelsstrategier. I denne udtalelse er vores mål at fokusere på, hvad EU skal gøre for at få orden i eget hus og samtidig håndtere de eksisterende handelskonflikter og træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

1.2.

For det første mener EØSU, at det er afgørende, at EU sikrer et velfungerende og fair indre marked og euroområde. En femtedel af alle eksportrelaterede job i EU (2) er baseret i en anden medlemsstat end eksportørens, hvilket ikke mindst skyldes de stadig længere forsyningskæder, den såkaldte »spillover-effekt«.

1.2.1.

Dette mål skal inddrage en meget bred vifte af forskellige politikker, lige fra transport og energi til bedre integration af tjenester, for at skabe en retligt robust og socialt beskyttet ramme for udviklingen af digitalisering og kunstig intelligens. Det skal også omfatte upartiske EU-regler og -politikker, som kan skabe betingelser, der hjælper virksomheder til at gå i spidsen for udviklingen og anvende nye teknologier, der opretholder konkurrenceevnen, og samtidig sikre vækst og anstændig beskæftigelse som led i en retfærdig omstilling.

1.2.2.

Vellykket forskning og innovation er afgørende for at styrke EU's position i verden. EØSU opfordrer derfor den nye Kommission til at gøre alt for at sikre, at Horisont Europa bliver en effektiv og robust opfølgning til Horisont 2020. Samtidig vil der blive brug for en betydelig indsats, især fra medlemsstaternes side og med fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter, for at sikre kvalitetsuddannelse og adgang til erhvervsuddannelse og anden uddannelse.

1.2.3.

Det er også fundamentalt vigtigt at tilskynde mennesker til at udvikle deres kompetencer. EØSU mener, at der skal lægges vægt på, at det bliver nemmere at tilpasse individuelle færdigheder gennem livslang læring, øget fokus på flersprogethed og fleksible uddannelser, i stedet for at man uden held forsøger at forvandle mennesker til bedre computere.

1.3.

SMV'ernes behov og potentiale skal medtages i ethvert politisk område for således at sikre deres adgang til finansiering og andre ressourcer samt for at støtte deres evne til at udvikle sig. Som det bemærkes i Kommissionens meddelelse fra 2015 om »Handel for alle« (3), tegner over 600 000 SMV'er, der beskæftiger mere end 6 mio. mennesker, sig direkte for en tredjedel af EU's eksport.

1.4.

Med hensyn til hvordan handelen fungerer, gentager EØSU sin opfordring til, at EU skal støtte WTO og udvise globalt lederskab med hensyn til at fremme regler, der sikrer en progressiv, retfærdig og bæredygtig handelspolitik. EU skal fortsat arbejde tæt sammen med andre for at reformere WTO, ikke mindst for at vedtage regler, der sikrer, at alle lande respekterer og gennemfører målene for bæredygtig udvikling. I denne forbindelse bør EU og medlemsstaterne anvende deres indflydelse og støtte i WTO's forskellige udvalg, navnlig dem, der dækker områder som f.eks. handel og anstændigt arbejde. Et åbent, regelbaseret internationalt handelssystem, der sikrer høje miljø-, sikkerheds- og arbejdsstandarder, er afgørende for at forbedre forretningsmulighederne og sikre rimelige handelsvilkår for EU-virksomheder i forhold til deres konkurrenter.

1.5.

EØSU finder det afgørende, at EU's handels- og investeringspolitik forholder sig til alle væsentlige konsekvenser af markedsåbning og så vidt muligt begrænser negative virkninger, herunder sociale omkostninger og overgangsomkostninger. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen skal under fremtidige flerårige finansielle rammer sikre tilstrækkelig finansiering til at afbøde de negative virkninger af handelen, og eventuelle begrænsende betingelser og kriterier for dens anvendelse skal tages op til ny overvejelse.

1.5.1.

Omfattende handelsforhandlinger har større risiko for at skabe konflikt på følsomme områder. Alle sådanne kontroverser skal hånderes på en effektiv måde. De kan indebære, at der sås tvivl om høje standarder, særligt inden for fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, anstændige arbejdsvilkår, beskyttelse af de offentlige tjenester eller håndhævelsen af bæredygtige handelsrettigheder, hvilket er behandlet indgående i en række tidligere udtalelser. EØSU understreger på ny, at intet i en handelsaftale skal kunne begrænse staters politiske råderum til at regulere, som de ønsker.

1.5.2.

Endvidere opfordrer EØSU den nye Kommission til at genbekræfte sine horisontale bestemmelser om grænseoverskridende datastrømme og beskyttelse af personoplysninger i EU's handels- og investeringsaftaler.

1.5.3.

EU har en helt unik mulighed for at tage teten med hensyn til due diligence, og EØSU anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag til EU-bestemmelser for området. Udvalget gentager sin overbevisning om, at håndhævelse af standarderne for ansvarlig forretningsførelse gennem handelspolitikken er vigtigt for at styrke EU's globale handelsposition og fremme bæredygtighed, ikke mindst ved at tilskynde virksomheder til at tage ansvar for deres indvirkning på samfundet. Samtidig opfordrer EØSU til, at der i handelsaftaler stilles krav om, at de nationale og lokale myndigheder spiller deres rolle fuldt ud.

1.5.4.

EØSU mener, at der er brug for en mere grundlæggende politisk drøftelse om den rolle, som handel og investeringer spiller, for bedre at forstå både drivkræfterne og de økonomiske konsekvenser. EU's evalueringspolitik skal fokusere mere på at vurdere handelsaftalernes kvalitative elementer, med fuld inddragelse af civilsamfundet og EØSU. Der er brug for en bredere vifte af indikatorer med et fordomsfrit syn på alternative modeller, og konsekvensanalyserne skal være afsluttet, før forhandlingerne indledes. Der skal også med passende mellemrum foretages en helhedsorienteret undersøgelse af handelens globale virkninger.

1.5.5.

EØSU opfordrer igen kraftigt til, at EU-Udenrigstjenesten bliver mere opmærksom på handel. Handel er blevet en stadig vigtigere faktor både geopolitisk og som en del af det økonomiske diplomati, og alligevel blev handelsaspekter ikke dækket i den nylige fælles meddelelse om styrkede forbindelser mellem Europa og Asien (4). Samtidig gentager EØSU sin efterlysning af et tættere og mere kohærent og gennemsigtigt samarbejde mellem GD Handel og andre generaldirektorater, navnlig DEVCO og EMPL.

1.6.

EØSU ønsker, at dialogen med civilsamfundet om handels- og investeringspolitikken hele vejen igennem og efter forhandlingerne bliver langt dybere, og at overvågningsrollen styrkes. Denne dialog skal udvikles med udgangspunkt i yderligere gennemsigtighed og løbende forbedringer, efterhånden som forhandlinger og aftaler bliver mere komplekse, ikke mindst i lyset af målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og overgangen til en cirkulær økonomi.

1.7.

EØSU gentager også sin tidligere anbefaling om, at ikke alene skal den multilaterale tilgang til landbruget nytænkes og genoplives, men at EU er godt rustet til at spille en ledende, proaktiv rolle i dette og samtidig fremme miljømæssige og sociale standarder samt i bredere forstand standarder for bæredygtig udvikling, i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. EU skal også undlade at give indrømmelser på landbrugsområdet, som kan underminere den indenlandske produktion.

1.8.

EØSU var først til at bifalde, at Kommissionen i »Handel for alle« fokuserede på bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til menneskelige og sociale rettigheder og miljøet, samt medtagelsen af kapitler om handel og bæredygtig udvikling i den nye generation af handelsaftaler. Disse skal være i centrum for arbejdet med at fremme EU's handels- og investeringspolitik. Effektiv håndhævelse er nu afgørende for opfyldelsen af disse forpligtelser, ikke mindst for at sikre lige vilkår for EU's virksomheder i udlandet.

1.8.1.

EØSU glæder sig over den kommende kommissionsformands nylige bebudelse om den foreslåede udpegelse af en ny ansvarlig for håndhævelse af handelsaftaler, som skal indberette til handelskommissæren, med henblik på at overvåge og forbedre handelsaftalernes overholdelse (5). Udvalget opfordrer indtrængende til, at denne centrale, nye udpegede person får vidtrækkende beføjelser med tilsvarende vægt og effektivitet til at dække alle forpligtelser i frihandelsaftalerne, navnlig dem, der vedrører bæredygtig udvikling. Dette bør indebære en objektiv beslutningsproces baseret på rettidige, effektive undersøgelser understøttet af tilstrækkelige ressourcer og en klar rolle for anerkendte interessenter, både i forbindelse med indgivelse af klager og med deltagelse i eventuelle efterfølgende offentlige høringer. Ud over grundig indberetning til Europa-Parlamentet og Rådet bør dette også indebære en definitiv rolle for EØSU og de respektive interne rådgivende grupper samt fortsat inddragelse af civilsamfundet.

1.8.2.

EØSU har tidligere anbefalet, at der både indsættes en særlig klausul om fremme af målene for bæredygtig udvikling i alle fremtidige mandater for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, og at bekæmpelse af global opvarmning også bør medtages som en integreret del efter Parisaftalen. Omstillingen til en kulstoffattig, cirkulær økonomi skal samtidig være endnu en central faktor, der indgår i alle EU's forhandlingsmandater.

1.8.3.

Det vil være en betydelig udfordring at opnå en kulstofneutral EU-økonomi i 2050. Det vil have en dybtgående indvirkning på udformningen af handelspolitikken, og omvendt vil handelsmæssige beslutninger have konsekvenser for, hvordan denne omstilling kan gennemføres både i EU og globalt. At sikre en fair overgang her skal også stå i centrum for al fremtidig handelspolitik og handelspraksis samt alle fremtidige handelsforhandlinger.

1.8.4.

Øgede handelsstrømme vil betyde en yderligere stigning i transporten, hvis drivhusgasemissioner allerede er meget høje. EØSU opfordrer derfor både til, at alle transportformer bliver en del af en forbedret bæredygtig og fair transportpolitik, og at der skabes en klar politisk forbindelse mellem handel og transport, ikke mindst med hensyn til opfyldelsen af de relevante forpligtelser i målene for bæredygtig udvikling.

1.8.5.

Endelig opfordrer EØSU indtrængende til, at EU i sine skridt i retning af en cirkulær økonomi sørger for at tage hensyn til de problemstillinger, som de vigtige ressource- og energiintensive industrier i EU står over for, bestræber sig på at undgå kulstof- og investeringslækage samt undersøger grænsetilpasningsforanstaltninger, der er i overensstemmelse med WHO, til bunds.

2.   Baggrund

2.1.

Handel og investeringer er fundamentalt vigtige for EU og har potentiale til at styrke EU's egne økonomiske resultater. I meddelelsen »Handel for alle« (6) blev det fremhævet, at over 30 mio. EU-job, ét ud af syv, afhænger af eksport ud af EU, og at 90 % af den globale økonomiske vækst i de næste 15 år forventes at blive skabt uden for Europa. EU skal anerkende vigtigheden af at styrke sine egne økonomiske resultater gennem handel, men må ikke løbe en risiko ved kun at forlade sig på en model med fokus på eksport. Lige så vigtigt er det at styrke den interne efterspørgsel ved hjælp af offentlige og private investeringer og forbrug.

2.1.1.

EU, som tegner sig for en sjettedel af verdens import og eksport, er verdens største eksportør af forarbejdede varer og tjenesteydelser og udgør omvendt det største eksportmarked for omkring 80 lande. Industrien er en grundpille i den europæiske økonomi og tegner sig for 80 % af EU's eksport og bidrager samtidig med vigtig privat innovation og højt kvalificerede job. Det præciseres i »Handel for alle«, at »andelen af import i EU's eksport er vokset med mere end halvdelen siden 1995«, hvilket yderligere understreger den centrale rolle, der spilles af erhvervslivet og industrien i en dynamisk og proaktiv handelspolitik.

2.1.2.

Nu afhænger 36 mio. job i EU af EU's eksport (7), hvilket er en stigning på to tredjedele og ca. 1 500 mia. EUR siden 2000, mens EU's »andel af verdens vareeksport« er på uændret niveau (15 %) sammenholdt med Kinas stigende andel og det tilsvarende fald i den globale andel for både USA og Japan. Kommissionen understreger, at eksportrelaterede job er »bedre betalte job end gennemsnittet« og står for en betydelig andel i alle medlemsstater.

2.1.3.

I modsætning til for handel med varer er der for handel med tjenesteydelser større risiko for et nedadgående pres på lønningerne. En nylig rapport fra OECD (8) viser, at tjenestefunktioner udgør en stor del af fremstillingsindustrien, og den udenlandske andel af sådanne tjenester er stigende. Virksomheder overvejer i stigende grad, om de selv skal udføre tjenester eller købe fra eksterne leverandører. I forbindelse med offshoring til lande med lavere lønomkostninger bliver spørgsmålet om udflytning af arbejdspladser særlig aktuelt.

2.1.4.

Brexit truer med at blive en afgørende faktor for EU's handelsforbindelser og fortsat afgifts- og barrierefri handelsstrømme. Når et vigtigt handelsland forlader det indre marked, kan det både påvirke den balance, der er fundet i EU's handelspolitik, og skabe en betragtelig udfordring, hvis det efterfølges af betydelige britiske tiltag i retning af deregulering, herunder en sænkning af standarder og rettigheder. Det er afgørende, at EU lægger sig i selen for at imødegå eventuelle forsøg fra UK's side på at konkurrere på ulige vilkår. En EU/UK-handelsaftale, som fastholder høje standarder og rettigheder, er fundamentalt vigtig.

2.2.

Mange faktorer spiller ind, når det handler om at skabe en eksponentiel global efterspørgsel efter handel med varer og i stigende grad også tjenester. Verdens befolkning ventes at nå 9-10 mia. inden midten af dette århundrede. På grund af den hurtige industrialisering og urbanisering lever mere end halvdelen af verdens befolkning nu for første gang i byer, hvor folk er mere afhængige af hinanden end i et landligt, mere subsistensbaseret samfund.

2.2.1.

Det er også blevet anslået, at der i 2030 kan være op til 2 mia. flere mennesker med mellemindkomster, især i lande som Kina, Indien, Kenya, Chile og Indonesien, som kræver og er i stand til at betale (mange for første gang i deres liv) for langt større variation og valgmuligheder, med hensyn til hvad de spiser, hvilket tøj de går med, hvad de kører i, eller hvad de på anden måde forbruger.

2.2.2.

De voksende markeder er imidlertid ikke den eneste grund til øgede handelsstrømme. I dagens verden bliver multinationale virksomheders aktiviteter i stigende grad organiseret i globale værdikæder. I en analyse af disse strategier har OECD (9) beskrevet, hvordan skattestrategier, størrelse (antallet af fusioner er stigende), teknologisk ekspertise og diversificering af aktiviteterne er vigtige drivkræfter for den globale handel. Digitaliseringen af økonomien udvisker også de traditionelle grænser. Desuden indgår multinationale virksomheder i stigende grad i samarbejde, som ikke er baseret på ejerskabsrelationer (strategisk partnerskab, outsourcing). Koncernstrukturerne er derfor mere komplekse end nogensinde, og virksomhederne ændrer deres forretningsmetoder. Det betyder, at handels- og investeringspolitikkerne muligvis skal tilpasses.

2.3.

En vigtig mulighed for EU's eksportører er baseret på EU's stærke sider, især inden for produktion af varer og tjenester, som er værdiforøgede eller i den øvre ende af markedet, og EU har allerede indgået 70 præferencehandelsaftaler, som dækker fem kontinenter, og er i færd med at forhandle om flere andre. Alternativet er bare at se på, mens disse muligheder udnyttes af konkurrerende eksportører, som enten befinder sig i andre udviklede lande eller især dem fra hurtigt voksende nye økonomier. Vigtige nylige begivenheder i denne forbindelse omfatter bl.a. det reviderede Stillehavspartnerskab og andre større handelsforhandlinger i Asien og Stillehavsområdet.

3.   Vigtige grundlæggende elementer til støtte for EU's handelsrelaterede velstand

3.1.

Betydningen af det indre marked for EU's handel fremgår af den såkaldte »spillover-effekt«, hvor en femtedel af eksportdrevne job er placeret i en anden medlemsstat. Den tyske eksport tegner sig f.eks. for 6,8 mio. arbejdspladser i Tyskland, men også 1,6 mio. arbejdspladser andre steder i EU. Dette er primært på grund af væksten i lange forsyningskæder, ikke blot i Europa, men også rundt omkring i verden, hvor ufærdige produkter kan krydse grænser mange gange, især i bilindustrien. Brexit har sat en streg under denne faktor: 650 000 arbejdspladser i Det Forenede Kongerige er knyttet til eksport uden for EU, som stammer fra andre medlemsstater. Tal fra Kommissionen (10) viser, at de lande, der drager størst fordel af dette, er Tjekkiet, Slovakiet og Polen.

3.1.1.

Derfor er det vigtigt med et velfungerende og fair indre marked og euroområde for at fastholde og øge antallet af eksportrelaterede job. Fortsat integration af det indre marked og euroområdet er stadig altafgørende, herunder inden for energi og et velfungerende transportsystem og gennem en fair arbejdstagermobilitet.

3.1.2.

Det er også afgørende at sikre bedre integration af tjenester og datastrømme, sidstnævnte med fuld overholdelse af EU's regler om databeskyttelse, ikke mindst i takt med at det indre marked bliver mere og mere digitalt. Et sundt digitalt økosystem har også brug for politikker, hvor data kan komme offentligheden til gode og åbne muligheder for at udvikle digitale tjenester med fokus på den offentlige interesse.

3.1.3.

I sin udtalelse om reform af WTO opfordrede EØSU til, »at alle fremtidige multilaterale initiativer om datastrømme fuldt ud overholder EU's horisontale bestemmelser om grænseoverskridende datastrømme og databeskyttelse i EU's handels- og investeringsaftaler« (11), og opfordrede den nye Kommission til at bekræfte denne centrale forpligtelse som ikke værende til forhandling.

3.2.

Den hurtige udvikling af digitalisering og kunstig intelligens vil, kombineret med de demografiske ændringer og omstillingen til en kulstoffattig, cirkulær økonomi, radikalt forandre samfundet. Virksomhederne spiller en ledende rolle med hensyn til at levere innovation og nye teknologier, mens statens rolle er at skabe den lovgivningsmæssige ramme for en retfærdig omstilling og principperne for bindende etiske regler om kunstig intelligens.

3.2.1.

Forskning og innovation, der ledes af erhvervslivet, og som understøttes af uddannelse og iværksætteri af høj kvalitet, er afgørende for at sikre, at EU forbliver i spidsen for udviklingen. Det skal være en topprioritet for den kommende Kommission at sikre, at Horisont Europa bliver en effektiv og robust opfølgning på Horisont 2020. EU skal også fokusere på at hjælpe virksomheder med at forbedre deres konkurrenceevne, både internt og internationalt, samt med at udvikle og anvende ny teknologi. Innovation styrkes også gennem pilotprojekter og gennem samarbejde mellem den offentlige og den private sektor og den akademiske verden.

3.2.2.

Teknologisk forandring og udvikling kræver hurtige ændringer i færdigheder, hvor mangler opstår hurtigt og uventet, men oftest på de tekniske områder, især inden for »STEM« (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik).

3.2.3.

Fremme og udvikling af menneskelige færdigheder og styrket flersprogethed er lige så vigtigt som et større fokus på adgang til erhvervsuddannelse, omskoling og livslang læring.

3.2.4.

For at mindske kvalifikationskløften vil uddannelsessystemerne skulle være tilstrækkeligt fleksible og i stand til at reagere hurtigt på fremtidige behov. Dette vil derfor kræve en betydelig indsats fra medlemsstaterne, og arbejdsmarkedets parter skal også spille en væsentlig rolle her.

3.3.

Med de forskellige og nye former for arbejde, der spirer frem, er det vigtigt at forbedre den glidende overgang fra uddannelse til arbejde, mellem job og opgaver, samt at skabe stimulerende betingelser for selvstændig virksomhed og iværksætteri. Ændringerne i arbejdsmønstrene skal bakkes op af socialt sikrede, fleksible og velfungerende arbejdsmarkeder samt en resultatorienteret social dialog.

3.4.

Konkurrence er en vigtig drivkraft for virksomhedernes udvikling. EU's handelspolitikker og -regler skal på hver deres område sikre virksomhederne positive vilkår, der fremmer anstændige job med høje arbejdsstandarder i konkurrencen med lande uden for EU. Sådanne regler skal være egnet til formålet og opmuntre til en positiv iværksætterånd og -kultur, der også tiltrækker unge, og især kvinder.

3.4.1.

EØSU noterer sig OECD's og IMF's rapporter (12), som peger på en øget koncentration af industrier både inden for fremstilling og ikkefinansielle tjenester. Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at forstå drivkræfterne bag en sådan markedskoncentration, som måske også kræver et nyt syn på konkurrence- og international handelspolitik. Netop her må handelsdagsordenen ikke stå i vejen for politikker, der tager sigte på at give SMV'erne en bedre chance for at komme ind på markederne, herunder gennem ambitiøse EU-industripolitikker — især i den digitale sektor.

3.4.2.

EU skal sikre rammevilkår, der er gunstige for private og offentlige investeringer. Det kræver stabilitet og forudsigelighed, et stabilt makroøkonomisk miljø, stærk beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og finanspolitisk ansvar. Skattesystemet skal ud over at være retfærdigt også tilskynde til innovation, iværksætteri, vækst og jobskabelse.

3.4.3.

Samtidig skal EU's handels- og investeringspolitikker sikre, at man er opmærksom på enhver investering, der kan være et led i svindel eller skatteunddragelse.

3.4.4.

Udenlandske direkte investeringer er vigtige, når virksomheder i stigende grad placerer deres produktion tæt på deres slutmarkeder, hvilket bl.a. kan hjælpe dem til at bevare deres konkurrenceevne. EØSU har også bifaldet (13) EU's handelsbeskyttelsesregler om de seneste tiltag til at overvåge indadgående investeringer i EU.

3.4.5.

Af OECD's årsrapport fra 2018 om statistik om udenlandske direkte investeringer fremgik det ikke desto mindre, at der er sket et fald på 27 % i de samlede udenlandske direkte investeringer efter USA's skattereform. For visse EU-lande (Luxembourg, Nederlandene) har faldet været betydeligt. Særlig opmærksomhed bør derfor rettes mod at skelne mellem direkte udenlandske investeringer, som er knyttet til realøkonomien, i modsætning til direkte udenlandske investeringer baseret på svigagtige motiver eller skatteunddragelse. Dette bør EU bekæmpe på alle niveauer.

3.5.

Det påpeges i »Handel for alle«, at »over 600 000 SMV'er, der beskæftiger over 6 mio. mennesker, foretager direkte eksport af varer til lande uden for EU og tegner sig for en tredjedel af EU's eksport« (14), og at »mange flere eksporterer tjenester« eller er leverandører til større virksomheder.

3.5.1.

EØSU bifaldt specifikt »den opmærksomhed, der er på små og mellemstore virksomheder, som står over for større forhindringer, når de vil ind på nye markeder«. Der blev lovet SMV-specifikke bestemmelser i alle fremtidige forhandlinger samt »regelmæssige undersøgelser om de hindringer«, som SMV'er står over for på bestemte markeder. EØSU's udtalelse (15) om TTIP og dets indvirkning på SMV'erne er også relevant i denne forbindelse.

3.5.2.

SMV'ernes potentiale og behov skal indgå i alle politikområder med henblik på at bidrage til at sikre deres adgang til finansiering, andre ressourcer og markeder samt støtte deres muligheder for at udvikle sig, under hensyntagen til de forskellige behov i forskellige typer virksomheder og de specifikke vilkår, som SMV'erne arbejder under (herunder landdistrikter og randområder).

4.   Håndtering af handelskonflikter

4.1.

Lissabontraktaten gav EU nye kompetencer inden for investeringer og forpligtede EU til at integrere sit arbejde med både handel og investeringer i andre nøgleområder, herunder især udvikling. Det bekymrer udvalget, at der stadig er utilstrækkelig inddragelse af handelsvirkninger mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater, herunder DEVCO og EMPL.

4.2.

Ud over den »nye generation« af handelsaftaler, som startede med Korea, ville Kommissionen også forhandle mere omfattende frihandelsaftaler, både med landene i det østlige partnerskab og mere avancerede handelspartnere. Dette omfattede Japan og navnlig den samlede økonomi- og handelsaftale med Canada, der går videre end afskaffelse af told og også dækker en bred vifte af forskellige aspekter såsom regler om tjenesteydelser, fjernelse af ikketoldmæssige handelshindringer og andre handelsrelaterede aspekter som investeringer og konkurrence eller forskriftsmæssigt samarbejde.

4.2.1.

Med denne nye udvikling vurderer EØSU, at opfordringen til en fortsat udvikling af en fremadrettet progressiv handelsdagsorden nu er mere relevant end nogensinde før. Sådanne omfattende handelsforhandlinger har større potentiale til at føre til konflikt vedrørende følsomme områder såsom fastholdelse af høje standarder, især inden for fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse og anstændige arbejdsvilkår, beskyttelse af offentlige tjenester eller håndhævelse af rettighederne i en bæredygtig handelsdagsorden.

4.2.2.

I betragtning af at den nye generation af aftaler går langt ud over traditionel toldnedsættelse og også fastsætter regler om, at statslige foranstaltninger ikke må påvirke samhandelen, opstår der bekymring for, at dette vil begrænse deres politiske råderum. Stater har ikke blot ret til at regulere, som de ønsker, men har en forpligtelse til at gøre det i offentlighedens interesse. EØSU understreger, at intet i en handelsaftale må stå i vejen for dette.

4.2.3.

EØSU har udtalt (16), at EU's handelspolitik »vil blive bedømt på, om Kommissionen kan dokumentere, at miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og andre standarder ikke forringes af handelsaftaler. Disse aftaler bør faktisk have forbedringen af disse standarder som formål«.

4.3.

Åben, regelbaseret international handel er afgørende både for at forbedre forretningsmulighederne og for at sikre rimelige vilkår for virksomheder i forhold til udenlandske konkurrenter. EU skal støtte WTO-regler, der fremmer en fair handel, der overholder målene for bæredygtig udvikling og viser globalt lederskab både med hensyn til håndteringen af protektionisme og forstyrrelser og til fremme af en progressiv og bæredygtig handelspolitik. I denne forbindelse bør EU og medlemsstaterne anvende deres indflydelse og støtte i WTO's forskellige udvalg, navnlig dem, der dækker områder som f.eks. handel og anstændigt arbejde.

4.4.

Handel er en af de mest evaluerede politiske processer i Kommissionen. Men for at muliggøre en bredere politisk drøftelse om betydningen af handel og investeringer er der brug for yderligere analyse for bedre at forstå drivkræfterne for og de økonomiske konsekvenser af handel samt dennes potentielle bidrag til målene for bæredygtig udvikling.

4.4.1.

Her skal EU's evalueringspolitik spille en central rolle. GD Handel vurderer virkningen af større handelsinitiativer ved hjælp af forskellige værktøjer: konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger, økonomiske vurderinger af forhandlingsresultaterne og efterfølgende evalueringer.

4.4.2.

Spørgsmål om metode og timing er afgørende og bør revurderes. Den model for beregning af den generelle ligevægt, der er anvendt, bør vurderes på ny sammenholdt med alternative modeller og skal omfatte et bredere sæt indikatorer, der kan måle påvirkningen af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, klimaændringer, biodiversitet og udenlandske direkte investeringer. Blot at sammenligne situationen med eller uden en handelsaftale gør det imidlertid ikke ud for en kvalitativ evaluering af forhandlingsmulighederne, navnlig med hensyn til handel og bæredygtig udvikling. Konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger skal afsluttes i tilstrækkelig god tid til, at forhandlerne kan bruge dem, og de kan indgå før og under forhandlingerne og ikke først fremlægges efter afslutningen.

4.4.3.

Bidraget til virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling bør som anbefalet af EØSU i sin udtalelse om handels og investeringers centrale rolle i forbindelse med opfyldelse og gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling (17) placeres i centrum for evalueringen af EU's handelspolitik.

4.4.4.

EØSU mener, at det vil være værdifuldt at høre civilsamfundet i forbindelse med bæredygtighedsvurderinger, og anbefaler, at dette sker allerede på et tidligt tidspunkt i processen med udarbejdelse af kommissoriet. Inddragelse af civilsamfundet ville også komme arbejdet i Kommissionens interne evalueringsstyregruppe til gode. Konsulenter skal have tilstrækkelig uafhængighed og ekspertise, især med hensyn til menneskerettigheder og miljøspørgsmål.

4.4.5.

For så vidt angår arbejdsmarkedet, er der brug for en mere detaljeret analyse af potentielle fortrængningseffekter, lønudvikling og jobsikkerhed. Med hensyn til den økonomiske virkning bør man ikke kun være opmærksom på EU, men også i hvilket omfang handel og investeringer sætter mindre udviklede økonomier i stand til at øge deres produktivitet og innovation. Desuden skal der med passende mellemrum foretages en helhedsorienteret undersøgelse af den globale påvirkning af handelen.

4.4.6.

Handel er blevet en stadig vigtigere faktor både geopolitisk om som element i økonomisk diplomati. I denne forbindelse skal EU-Udenrigstjenesten have mere opmærksomhed på handel — handel indgik f.eks. slet ikke i den fælles meddelelse om styrkede forbindelser mellem Europa og Asien (18).

4.5.

Forhandlingerne om en »TTIP-aftale« med USA gav i første omgang anledning til mange bekymringer hos offentligheden og civilsamfundet, men disse er af generel karakter. Kommissionen lægger stor energi i handelsforhandlingerne med hensyn til sine politiske løfter om ikke at tilskynde til handel eller investeringer ved at svække beskyttelsen eller fastsætte regler om garantier såsom specifikke undtagelser og forbehold, særlige klausuler om offentlige monopoler eller hurtig afvisning af urimelige krav fra investorerne. EØSU har imidlertid efterlyst og efterlyser fortsat yderligere afklaringer og garantier vedrørende visse meget følsomme punkter.

4.5.1.

Eksponeringen af offentlige tjenester i en handelsaftale gennem markedsliberalisering og særlige klausuler (standstill- og maksimalklausuler), som sætter begrænsninger for parternes fremtidige råderum til at indføre begrænsninger for markedsadgang og diskriminerende foranstaltninger, opfattes som et centralt problem. EØSU har tidligere bifaldet »Kommissionens erklærede vilje til, i overensstemmelse med holdningerne hos EØSU, Europa-Parlamentet og civilsamfundet i bred forstand, at beskytte offentlige tjenester i frihandelsaftaler«, og har fremhævet, »at dette bedst kan gøres ved hjælp af en positivliste for både markedsadgang og national behandling« (19).

4.5.2.

I betragtning af den konstante mulighed for et regeringsskifte og deraf følgende ændring af politikken vedrørende offentlige tjenester ville enhver tidligere åbning i en handelsaftale blive »låst fast«. Der må ikke være mulighed for at gå tilbage. Derfor kan standstill- og maksimalklausuler udgøre en trussel, især for offentlige tjenester, på grund af deres snævre og tvetydige anvendelsesområde.

4.5.3.

Bevarelse af det politiske råderum bliver også afgørende i forbindelse med inddragelse af offentlige udbud i handelsaftalerne. Derfor var det vigtigt for EØSU at kræve »fastholdelse af muligheden for ordregivende enheder for at anvende miljømæssige, sociale og arbejdsrelaterede kriterier som f.eks. forpligtelsen til at overholde og følge kollektive aftaler i udbud« (20).

4.6.

I forbindelse med beskyttelse af investeringer efterlyste EØSU »proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger mod krav, der er rettet mod national lovgivning af offentlig interesse […] for at sikre en parts ret til efter eget skøn at regulere i offentlighedens interesse, hvilket går forud for investorbeskyttelse« (21). I sin udtalelse om den multilaterale investeringsdomstol udtalte EØSU, at »dette kun kan opnås i tilstrækkelig grad ved at medtage undtagelsesbestemmelser for offentlighedens interesse […] ledsaget af passende garantier for, at de ikke misbruges af protektionistiske årsager«. I forbindelse med sin udtalelse om specifikke centrale spørgsmål om TTIP opfordrede EØSU til, at »kollektive aftaler, herunder treparts- og/eller generelle (erga omnes) aftaler udtrykkeligt nævnes, så disse aftaler ikke kan gøres til genstand for en fortolkning, der udlægger dem som en krænkelse af investorernes berettigede forventninger« (22).

4.7.

Skønt landbrug og handel i over 40 år har været en del af EU's kompetenceområde, har det til tider skortet på kommunikation eller »fælles« tænkning mellem disse vigtige områder. EU skal også undlade eventuelle fristelser til at give indrømmelser på landbrugsområdet, som kan underminere den indenlandske produktion.

4.7.1.

EØSU understregede i sin udtalelse om landbrugets rolle i handelsforhandlinger (23), at bilaterale aftaler bør sigte mod at afskaffe anvendelsen af dobbelte standarder på landbrugsområdet i partnerlandene, især i forbindelse med SPS- og TBT-aftaler. EU vil også søge at udbrede sine miljømæssige, sociale og mere generelle bæredygtighedsstandarder i tråd med målene for bæredygtig udvikling. EU (og andre) skal bindende forpligte sig til kapacitetsopbygning for at hjælpe andre mindre udviklede lande med at opfylde disse standarder, såsom hjælp til at udvikle et acceptabelt veterinærcertificeringssystem, hvor normerne for fødevaresikkerhed er af afgørende betydning.

4.7.2.

Den multilaterale tilgang til landbrugsområdet må gentænkes og tilføres nyt liv. WTO's »Doha-princip« som idégrundlag for handelsdialogen mellem industrilande og udviklingslande bør bevares og forbedres, idet princippet om fødevaresuverænitet skal respekteres for alle lande. I den samme udtalelse fremhævede EØSU, at EU har gode forudsætninger for at spille en ledende, proaktiv rolle med hensyn til at fremme en ny, afbalanceret tilgang ikke mindst fordi visse vækstlande stadig ikke yder noget nævneværdigt bidrag til fremhjælpning af andre endnu mindre udviklede lande.

4.8.

I sin udtalelse om reform af WTO udtalte EØS, »at det er helt centralt, at forsigtighedsprincippet, som er indskrevet i Lissabontraktaten, beskyttes på passende vis, også på multilateralt niveau, og sikres fuld juridisk anerkendelse, således at man kan sikre et højere beskyttelsesniveau gennem præventiv beslutningstagning i tilfælde af risici for menneskers sundhed eller miljøet. I betragtning af betydningen heraf bør EU gøre dette princip til en sag, man kæmper aktivt for i alle EU's handelsforhandlinger« (24).

4.9.

Mens »Handel for alle« specifikt fokuserer på forbrugernes tillid til sikre produkter, indeholder FN's retningslinjer om forbrugerbeskyttelse en meget bredere fortolkning, herunder beskyttelse af forbrugernes privatliv, deres rettigheder inden for e-handel og retten til en effektiv håndhævelse af forbrugerrettigheder. I betragtning af den liberaliserede handels indvirkning på forbrugerne efterlyste EØSU i sin udtalelse om kapitler om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler »et forbrugerspecifikt kapitel om »handel og forbrugere« inden for rammerne af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, der omfatter relevante internationale forbrugerstandarder og styrker samarbejdet om håndhævelsen af forbrugernes rettigheder« (25).

4.10.

I sit oplæg om styring af globaliseringen fra 2017 peger Kommissionen på en række konsekvenser af en globalisering, som ikke styres, herunder navnlig stigende ulighed. Fordelene ved handel er aldrig jævnt fordelt. EU's handels- og investeringspolitik skal forholde sig til alle væsentlige konsekvenser af markedsåbning og så vidt muligt begrænse negative virkninger, herunder sociale omkostninger og overgangsomkostninger.

4.10.1.

I »Handel for alle« blev det for første gang anerkendt, at handel »kan medføre midlertidige negative virkninger for visse regioner og arbejdstagere, hvis ny konkurrence viser sig at være for intens for visse virksomheder«, ligesom det blev fremhævet, at »for de mennesker, der er direkte berørt, er en forandring som denne ikke lille«. I denne forbindelse er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vigtig. Den hjalp i 2013-2014 over 27 600 arbejdstagere (26). Derfor mener EØSU, at det er vigtigt, at en ny flerårig finansiel ramme bør indeholde tilstrækkelig finansiering, der er direkte knyttet til virkningerne af handelen, og tage eventuelle begrænsende betingelser og kriterier for dens anvendelse op til ny overvejelse. For bedre at være i stand til at foregribe og tage højde for omstruktureringsændringer er effektive rettigheder for arbejdstagerne til information, høring og overenskomstforhandlinger her afgørende for at sikre en retfærdig overgang.

4.11.

EØSU efterlyser især en stærkere beskyttelse af følsomme sektorer mod urimelig konkurrence ved at indarbejde ILO-standarderne i kriterierne for vurdering af dem. I en nylig udtalelse om metoder vedrørende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (27) efterlyste EØSU »lige vilkår for europæiske producenter og eksporterende producenter fra tredjelande«. I denne henseende glædede EØSU sig over Kommissionens intention om at benytte specifikke kriterier til at afgøre, hvorvidt der er tale om betydelige fordrejninger af markedssituationen, men bemærkede, at der også bør tages hensyn til overholdelsen af ILO-standarder og multilaterale miljøaftaler.

4.12.

For så vidt angår Kommissionens stærke engagement i styrkelsen af de arbejdsretlige bestemmelser gennem handelsforhandlinger, har EØSU opfordret til, at partnerlande bør »påvise fuld overholdelse af ILO's otte konventioner om grundlæggende arbejdsstandarder inden indgåelsen af en handelsaftale. Såfremt et partnerland ikke har ratificeret eller sørget for ordentlig gennemførelse af disse konventioner eller udvist et tilsvarende niveau af beskyttelse, anbefaler EØSU, at der tilstræbes en køreplan i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling for at sikre, at dette vil blive opnået i tide« (28). EU skal også fremme gennemførelsen og håndhævelsen af ajourførte ILO-standarder for at sikre reelt lige konkurrencevilkår for EU-virksomheder i udlandet og støtte mål nr. 8 for bæredygtig udvikling om anstændigt arbejde.

4.13.

Handelspolitikken skal også styrke virksomhedernes initiativer vedrørende deres sociale ansvar. Virksomhederne skal tage ansvar i alle faser af forsyningskæden. Dette bør på sin side øge virksomhedernes »frihed til at drive virksomhed« og samtidig maksimere både innovation og bæredygtig økonomisk vækst. Konsekvent håndhævelse af ansvarlig forretningsførelse er vigtig for at styrke EU's globale handelsposition og bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. EU bør i alle frihandelsaftaler insistere på, at hver underskrivende part aktivt arbejder for, at virksomhederne overholder OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (29). I anerkendelse af betydningen af myndighedernes håndhævelse af arbejdsmarkedsreglerne, herunder ved inspektioner, opfordrer EØSU til, at man i handelsaftaler kræver, at de nationale og lokale myndigheder spiller deres rolle fuldt ud.

4.13.1.

Flere regeringer vedtager deres egne respektive love og instrumenter, senest Frankrigs lov om agtpågivenhedspligt (»loi relative au devoir de vigilance«) og Nederlandenes lov om forpligtelser med hensyn til børnearbejde (»wet zorgplicht kinderarbeid«). Canada har styrket sin strategi for virksomhedernes sociale ansvar ved at fokusere på canadiske virksomheders adfærd i udlandet og har oprettet et rådgivende organ med flere forskellige interessenter. I april 2019 blev den første canadiske ombudsmand for ansvarlige virksomheder udpeget med mandat til at gennemgå og offentliggøre påståede menneskerettighedskrænkelser som følge af canadiske virksomheders aktiviteter i mine-, olie og gas- samt beklædningssektoren i udlandet, herunder anbefalinger til handelsforanstaltninger for virksomheder.

4.14.

EØSU mener, at EU har en helt unik mulighed for at tage teten med hensyn til due diligence, navnlig i betragtning af de voksende globale forsynings- og værdikæder. Frivillige og bindende foranstaltninger udelukker ikke hinanden, men skal supplere hinanden. I den forbindelse har EØSU noteret sig arbejdet med den såkaldt bindende FN-traktat, der i øjeblikket drøftes af medlemmer af FN, og som har til formål at kodificere juridisk bindende internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet for transnationale selskabers aktiviteter, og bifalder EØSU's igangværende arbejde med initiativudtalelsen REX/518. Visse medlemsstater har allerede vedtaget lovgivning om due diligence, og EØSU beder Kommissionen om i lighed dermed at fremlægge et forslag til EU-bestemmelser for området.

5.   Handel og bæredygtig udvikling: nødvendigheden af at opfylde målene for bæredygtig udvikling/Parisaftalen

5.1.

I sin udtalelse om handel for alle (30) glædede EØSU sig frem for alt over, at EU indgående behandler den bæredygtige udvikling især inden for menneskerettigheder, sociale rettigheder og miljøet. I sin udtalelse om kapitler om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler (31) opfordrede EØSU indtrængende Kommissionen til »at være mere ambitiøs i sin tilgang, navnlig med hensyn til styrkelse af en effektiv håndhævelse af forpligtelserne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, som er af afgørende betydning for EØSU. Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal have samme vægt som de kapitler, der omfatter kommercielle, tekniske eller toldrelaterede spørgsmål«.

5.1.1.

I den forbindelse glæder EØSU sig især over den tiltrædende kommissionsformands nylige bebudelse om den kommende udpegelse af en ny ansvarlig for håndhævelse af handelsaftaler med henblik på at overvåge og forbedre handelsaftalernes overholdelse, uden at dette berører handelskommissærens overordnede ansvar. Det er vigtigt, at dette omfatter vidtrækkende beføjelser med tilsvarende vægt og effektivitet til at dække alle forpligtelser i frihandelsaftalerne, navnlig dem, der vedrører kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og de sociale og miljømæssige problemer, der opstår i forbindelse med andre kapitler i handels- og investeringsaftalerne. Denne stilling bør også omfatte en objektiv beslutningsproces baseret på rettidige, effektive undersøgelser understøttet af tilstrækkelige ressourcer og en klar rolle for anerkendte interessenter, både i forbindelse med indgivelse af klager og med deltagelse i eventuelle efterfølgende offentlige høringer. Ud over grundig indberetning til Europa-Parlamentet og Rådet bør dette også indebære en definitiv rolle for EØSU og de respektive interne rådgivende grupper samt underliggende fortsat inddragelse af civilsamfundet.

5.2.

I hver af de frihandelsaftaler, som EU kalder sin »nye generation« af frihandelsaftaler efter 2010, er der medtaget et særligt kapitel om handel og bæredygtig udvikling. Dette har også betydet en aktiv overvågningsrolle for civilsamfundet fra hver part.

5.2.1.

EØSU mener, at en konstruktiv dialog med civilsamfundet om handels- og investeringspolitikken er afgørende, og gentager sin opfordring til, at dens rolle skal styrkes yderligere. I sin udtalelse om de interne rådgivende gruppers rolle (32) fremhævede EØSU denne inddragelse og opfordrede til, at den blev udvidet til at omfatte alle aspekter af en handelsaftale, med særligt fokus på deres indvirkning på forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling.

5.2.2.

EØSU har allerede anbefalet, ikke bare at der indsættes en særlig klausul om fremme af de globale udviklingsmål i alle fremtidige mandater for kapitler om handel og bæredygtig udvikling (33), men at bekæmpelse af global opvarmning også bør medtages efter Parisaftalen.

5.3.

Både de 17 mål for bæredygtig udvikling, som er kernen i FN's omfattende »2030-dagsorden for bæredygtig udvikling«, og Parisaftalen om klimaændringer (34) skal fortsat være globale prioriteter. Her skal handel og investeringer spille en central støtterolle. Det vil imidlertid være en betydelig udfordring at opnå en kulstofneutral EU-økonomi i 2050.

5.3.1.

Alle disse vil have en dybtgående indvirkning på handelen, og handelsstrømmene vil have en indvirkning på dem, både i EU og globalt. Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling skal stå i centrum for al fremtidig handelspolitik og handelspraksis samt alle fremtidige handelsforhandlinger. UNCTAD (35) har anslået, at der vil være behov for yderligere 7 000 mia. USD for at indfri målene for bæredygtig udvikling, hvoraf mindst en tredjedel skal komme fra den private sektor. Desuden vil offentlige midler også være afgørende for gennemførelsen og finansieringen af målene for bæredygtig udvikling. Som WTO's generaldirektør tidligere har påpeget, har målene for bæredygtig udvikling allerede vist »handelens forandringspotentiale« (36).

5.3.2.

Samtidig vil der være brug for væsentlige lovgivningsændringer for at opnå en vellykket energiomstilling og den nødvendige frihed til at nå målene i Parisaftalen. EØSU efterlyste i sin udtalelse om den multilaterale investeringsdomstol en bestemmelse om hierarki, som sikrer, at hvis der er uoverensstemmelse mellem en international investeringsaftale og en international miljøaftale, social aftale eller menneskerettighedsaftale, som er bindende for den ene part i en tvist, har forpligtelserne i den internationale miljøaftale, sociale aftale eller menneskerettighedsaftale forrang, således at det forhindres, at investoraftaler får forrang (37).

5.4.

EØSU har tidligere konkluderet (38), at EU »har unikke forudsætninger for at fremme opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Unionen har troværdigheden til at agere som en effektiv brobygger mellem industri- og udviklingslande«. Udvalget har ikke desto mindre opfordret til, at der i højere grad fokuseres på at integrere målene for bæredygtig udvikling fuldt ud »i den europæiske politikramme og Kommissionens nuværende prioriteter, om nødvendigt i samarbejde med medlemsstaterne«.

5.4.1.

EØSU har allerede understreget, at landbrugshandelen (39) vil spille en særlig vigtig rolle i opfyldelsen af 11 af målene. I en nylig udtalelse om styrkede forbindelser mellem Europa og Asien (40) understregede EØSU, at det er afgørende, at der etableres en formel forbindelse mellem det kinesiske bælt- og vejinitiativ og målene for bæredygtig udvikling, og angav de ni mest relevante mål.

5.5.

Mindst 13 udviklingsmål henviser til klimaændringer. Parisaftalen er verdens første samlede klimaaftale. Hvis målene for bæredygtig udvikling er planen for den næste generation, er dette planen for planetens fremtid. Det er almindeligt anerkendt, at en stigning i den gennemsnitlige globale temperatur på over 2 °C over det førindustrielle niveau vil have katastrofale virkninger. De lande, der er mest tilbøjelige til at blive berørt, vil også være dem, der vil have sværest ved at gennemføre de nødvendige ændringer.

5.5.1.

Øgede handelsstrømme vil i sagens natur betyde en yderligere stigning i transporten, hvis drivhusgasemissioner allerede er meget høje. Transport tegner sig for 24 % af de globale CO2-emissioner og er den eneste sektor, hvor emissionerne fortsat stiger, idet andelen forventes at stige til 40 % af de samlede emissioner i 2030. International luftfart og søfart nævnes ikke direkte i Parisaftalen, hvilket betyder, at der er et presserende behov for at sikre, at alle transportformer samles i en styrket, retfærdig og bæredygtig transportpolitik, med inddragelse af andre aktører i forsyningskæden såsom energiproducenter og originaludstyrsfabrikanter.

5.5.2.

I en separat udtalelse om transportens rolle har EØSU fremhævet, at »der i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling [er] en lang række udfordringer, der er forbundet med transportområdet. Det gælder eksempelvis behovet for at reducere klima- og miljøpåvirkningen, forbedre transportsystemerne og øge trafiksikkerheden samt håndtere bekymringer om beskæftigelse og anstændigt arbejde« (41). Nu opfordrer EØSU også til, at der etableres en politisk forbindelse til handel og investeringer.

5.6.

Denne generelle bekymring har ført til, at begrebet »cirkulær økonomi« er blevet udbredt. Dette er et økonomisk system, som har til formål at minimere spild og få mest muligt ud af ressourcerne. Målet med en cirkulær økonomi er at minimere ressourceforbrug og -spild samt emissioner og energispild. Dette kan opnås gennem en regenerativ tilgang, som er baseret på langtidsholdbart design, vedligeholdelse, reparation, genbrug, genfremstilling, renovering og genanvendelse.

5.6.1.

Mange mener, at en bæredygtig verden ikke behøver at betyde et fald i livskvaliteten for forbrugerne, kan opnås uden tab af indtægter eller ekstra omkostninger, og at cirkulære forretningsmodeller kan være lige så rentable som lineære modeller.

5.6.2.

Ikke desto mindre opstår der en række beslægtede spørgsmål, især for EU's ressource- og energiintensive industrier, som i sagens natur vil møde problemer. De spiller en vigtig, strategisk rolle i EU's industrielle værdikæder. Hvor formålet med politikken om klimaændringer er at reducere udledningen af drivhusgasser (både fra forbrænding af fossile brændstoffer og fra industrielle processer) — det nuværende EU-mål er at opnå kulstofneutralitet inden 2050 — udgør de ressource- og energiintensive industriers energiomkostninger en særlig stor andel af deres samlede omkostninger: 25 % for stål, 22-29 % for aluminium (42), 25-32 % for glas (43). Dette problem beskrives nærmere i en separat EØSU-udtalelse (44).

5.6.3.

Kulstof- og dermed investeringslækage sker, når en højere pris fører til et tab af markedsandele og de hermed forbundne arbejdspladser. Hvis dette sker, overføres drivhusgasemissionerne ganske enkelt fra EU-producenterne til producenter andre steder (som ofte er mindre energieffektive), og dette har (i bedste fald) ingen effekt på de globale drivhusgasemissioner.

5.6.4.

Grænsetilpasningsforanstaltninger, hvor lande både kan lægge en afgift på importerede varer og refundere afgiften på eksporterede varer, er mulige og accepteres som lovlige af WTO, forudsat at de opfylder visse betingelser.

---

(1)  Se henvisninger i fodnote 9 og de efterfølgende fodnoter.

(2)  Publikation fra GD Handel, november 2018.

(3)  COM(2015) 497 final.

(4)  JOIN(2018) 31 final.

(5)  Den tiltrædende formand for Kommissionen, Ursula von der Leyens opgavebeskrivelse til den indstillede kommissær for handel, Phil Hogan, af 10. september 2019.

(6)  Jf. fodnote 3.

(7)  Og yderligere 20 mio. uden for EU.

(8)  OECD Trade Policy Papers, No. 226 (2019), Offshoring of services functions and labour market adjustments, Paris.

(9)  OECD Trade Policy Papers, No. 227 (2019), Micro-Evidence on Corporate Relationships in Global Value Chains: The Role of Trade, FDI and Strategic Partnerships, Paris.

(10)  Jf. fodnote 2.

(11)  EUT C 159 af 10.5.2019, s. 15.

(12)  OECD Productivity Working Papers, No. 18 (2019), Industry Concentration in Europe and North America, Paris; World Economic Outlook Report, April 2019.

(13)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 94.

(14)  Jf. fodnote 3.

(15)  EUT C 383 af 17.11.2015, s. 34.

(16)  EUT C 264 af 20.7 2016, s. 123.

(17)  EUT C 129 af 11.4 2018, s. 27.

(18)  Jf. fodnote 4.

(19)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 123.

(20)  EUT C 159 af 10.5.2019, s. 15.

(21)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 145.

(22)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 30.

(23)  EUT C 173 af 31.5.2017, s. 20.

(24)  EUT C 159 af 10.5.2019, s. 15.

(25)  EUT C 227 af 28.6.2018, s. 27.

(26)  Pressemeddelelse fra Kommissionen, juli 2015.

(27)  EUT C 209 af 30.6.2017, s. 66.

(28)  EUT C 227 af 28.6.2018, s. 27.

(29)  OECD's vejledende principper for multinationale virksomheder, 2011.

(30)  Jf. fodnote 16.

(31)  EUT C 227 af 28.6.2018, s. 27.

(32)  EUT C 159 af 10.5.2019, s. 28.

(33)  Jf. fodnote 16.

(34)  Pariskonferencen for parterne i De Forenede Nationers Konvention om Klimaændringer (UNFCCC COP21).

(35)  UNCTAD WIF pressemeddelelse, Geneve 14.10.2014, gentaget sidenhen.

(36)  Tale i FN, 21.9.2016.

(37)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 145.

(38)  Jf. fodnote 17.

(39)  Jf. fodnote 23.

(40)  EUT C 228 af 5.7 2019, s. 95.

(41)  EUT C 367 af 10.10 2018, s. 9.

(42)  A. Marcu, W. Stoefs: »Study on composition and drivers of energy prices and costs in selected energy-intensive industries«, CEPS, 2016, findes på http://ec.europa.eu/DocsRoom/documents/20355.

(43)  C. Egenhofer, L. Schrefler: »Study on composition and drivers of energy prices and costs in energy-intensive industries. The case of the flat glass industry«, CEPS, 2014.

(44)  EUT C 353 af 18.10 2019, s. 59.