EUR-Lex L'accès au droit de l'Union européenne

Retour vers la page d'accueil d'EUR-Lex

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document 62019TN0478

Sag T-478/19: Sag anlagt den 5. juli 2019 — NRW. Bank mod SRB

EUT C 305 af 9.9.2019, p. 57–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 305/57


Sag anlagt den 5. juli 2019 — NRW. Bank mod SRB

(Sag T-478/19)

(2019/C 305/68)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: NRW. Bank (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne D. Flore og J. Seitz)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 16. april 2019, herunder bilaget hertil, om beregning af ex ante-bidraget til Den Fælles Afviklingsfond for 2019 samt beregningsdetaljerne annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren med institutregistreringsnummer DE05740.

Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er rettet mod afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 16. april 2019 (SRB/ES/SRF/2019/10), herunder bilaget hertil, om beregning af ex ante-bidraget til Den Fælles Afviklingsfond for 2019 samt beregningsdetaljerne, for så vidt som de vedrører sagsøgeren med institutregistreringsnummer DE05740.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse skal annulleres som følge af utilstrækkelig begrundelse

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse skal annulleres i henhold til artikel 263, stk. 2, TEUF, allerede fordi sagsøgte ved vedtagelsen af afgørelsen har tilsidesat væsentlige formforskrifter. Den anfægtede afgørelse er ikke tilstrækkeligt begrundet, hvilket imidlertid er et krav i medfør af artikel 296, stk. 2, TEUF.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter delegeret forordning (EU) 2015/63 (1), som skal fortolkes i lyset af trinhøjere retsregler

I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at det følger af den fortolkning af delegeret forordning (EU) 2015/63, som kræves i lyset af direktiv 2014/59/EU (2) og forordning (EU) nr. 806/2014 (3), at sagsøgtes fastsættelse af bidraget skal ske under hensyntagen til risikoprofilen, hvilket sagsøgte ikke behørigt har gjort. Derudover skal sagsøgte inden for rammerne af fortolkningen af delegeret forordning (EU) 2015/63 tage hensyn til det i direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 tilstræbte formål om beskyttelse af de offentlige budgetter, hvilket sagsøgte ikke har gjort. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter endvidere det almindelige lighedsprincip. Sagsøgtes anvendelse af beregningsmetodologien i forbindelse med internetbanklån er desuden i strid med delegeret forordning (EU) 2015/63 og forordning (EU) nr. 806/2014.

3.

Tredje subsidiære anbringende om, at artikel 5, stk. 1, litra f), i delegeret forordning (EU) 2015/63 er i strid med trinhøjere retsregler

Sagsøgeren har gjort gældende, at såfremt det ikke er muligt at fortolke artikel 5, stk. 1, litra f), i delegeret forordning (EU) 2015/63 i overensstemmelse med trinhøjere retsregler, dvs. forordning (EU) nr. 806/2014, direktiv 2014/59/EU og det almindelige lighedsprincip, er artikel 5, stk. 1, litra f), i delegeret forordning (EU) 2015/63 i strid med trinhøjere retsregler og ulovlig og burde ikke have været anvendt af sagsøgte.

4.

Fjerde subsidiære anbringende om, at beregningsmetodologien i delegeret forordning (EU) 2015/63 er i strid med trinhøjere retsregler

Sagsøgeren har gjort gældende, at såfremt sagsøgte har anvendt beregningsmetodologien i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2015/63, er den heri fastsatte beregningsmetodologi i strid med trinhøjere retsregler. Beregningsmetodologien i delegeret forordning (EU) 2015/63 opfylder hverken kravene i medfør af det almindelige lighedsprincip eller kravene om hensyntagen til risikoprofilen, der følger af forordning (EU) nr. 806/2014 og direktiv 2014/59/EU.

5.

Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 (4)

Sagsøgeren har i forbindelse med det femte anbringende gjort gældende, at sagsøgte på grundlag af artikel 8, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 skulle have fratrukket hele det resterende bidrag, som sagsøgeren betalte i 2015 og som allerede er overført til Single Resolution Fund (SRF), eftersom sagsøgeren nu falder uden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 806/2014.


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).

(4)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19.12.2014 om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (EUT 2015, L 15, s. 1).


Haut