52018AE5386

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE5386 - EN

Document 52018AE5386

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Koordineret plan for kunstig intelligens(COM(2018) 795 final)

EESC 2018/05386

EUT C 240 af 16.7.2019, p. 51–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

16.7.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 240/51

(COM(2018) 795 final)

(2019/C 240/12)

Ordfører: Tellervo KYLÄ-HARAKKA-RUONALA

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.2.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.4.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	15.5.2019
Plenarforsamling nr.	543
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	210/2/1

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder den koordinerede plan for kunstig intelligens og opfordrer til, at den hurtigst muligt gennemføres i lyset af de hastige fremskridt i udviklingen og indførelsen af kunstig intelligens uden for EU. For at klare sig godt i den internationale konkurrence skal EU være på forkant med innovation og investeringer i overensstemmelse med princippet om, at »mennesket er i kontrol«, og at kunstig intelligens skal være pålidelig.

1.2.

EØSU understreger, at udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens skal foregå på en inklusiv måde, hvad angår civilsamfundets aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere og forbrugere. Man bør derfor i forbindelse med gennemførelsen af strategien for kunstig intelligens fokusere på, hvordan man bedst muligt udnytter de muligheder, som kunstig intelligens giver samfundet som helhed.

1.3.

EØSU støtter initiativerne til at afsætte flere midler til innovation inden for kunstig intelligens, infrastruktur samt uddannelse og erhvervsuddannelse via EU's finansieringsinstrumenter. Udvalget opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tage de skridt, der er nødvendige for at nå de fælles mål.

1.4.

At styrke udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens i den private sektor kræver ifølge EØSU et gunstigt erhvervsklima, herunder understøttende og stabile politiske og lovgivningsmæssige rammer, der fremmer innovation og investeringer i kunstig intelligens, og som tager højde for SMV'ernes, opstartsvirksomhedernes og vækstvirksomhedernes særlige behov.

1.5.

EØSU finder det afgørende at sikre kvalitet, udbredelse, tilgængelighed, kompatibilitet og fri udveksling af data i det indre marked samt beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. Det opfordrer til, at adgangen til offentlige data gøres lettere, og at betingelserne for etablering af europæiske digitale platforme forbedres.

1.6.

Udvalget støtter initiativerne vedrørende grænseoverskridende samarbejde, partnerskaber og netværk med henblik på at fremme innovation inden for og udbredelse af kunstig intelligens og fremhæver betydningen af et bredt funderet samarbejde mellem de forskellige samfundsaktører.

1.7.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres uddannelsessystemer til efterspørgslen efter nye kvalifikationer, hvilket kræver reformer lige fra grundskolerne til universiteterne. Livslang og kontinuerlig læring er desuden en nødvendighed og vil i stigende grad finde sted på arbejdspladsen. Social dialog spiller en central rolle med hensyn til at foregribe arbejdsrelaterede ændringer og behov.

1.8.

For så vidt angår styringen af de strukturændringer, der er forbundet med kunstig intelligens, har EØSU overvejet nødvendigheden af at styrke Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som et skridt hen mod oprettelsen af en decideret EU-fond for omstilling, der skal hjælpe med at forvalte den digitale omstilling.

1.9.

EØSU understreger, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens skal ske i tråd med EU's værdier og i overensstemmelse med forbruger-, arbejds- og selskabslovgivningen. Repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udarbejdelsen af politikker og foranstaltninger vedrørende kunstig intelligens. Derudover skal der formidles viden om kunstig intelligens for at øge borgernes tillid.

1.10.

Da kunstig intelligens skal tjene samfundet som helhed og samtidig tage højde for økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, foreslår EØSU, at EU anvender rammerne for bæredygtig udvikling som retningslinjer for den fremtidige udvikling inden for kunstig intelligens. Udvalget opfordrer desuden de enkelte organisationer til at sikre, at kunstig intelligens indføres på en bæredygtig måde, bl.a. under anvendelse af en hensigtsmæssig informations- og høringspraksis.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Kommissionen har i tråd med strategien for kunstig intelligens for Europa, der blev offentliggjort i april 2018, samarbejdet med medlemsstaterne om at udarbejde en koordineret plan for kunstig intelligens med det formål at optimere foranstaltningernes, navnlig investeringernes, samlede virkning på europæisk og nationalt plan og sikre, at EU kan klare sig i den internationale konkurrence.

2.2.

Den koordinerede plan indeholder fælles aktioner inden for fire områder: øgede investeringer, øget datatilgængelighed, fremme af talent og færdigheder og sikring af tillid. I planen opfordres medlemsstaterne desuden til at udvikle nationale strategier for kunstig intelligens inden midten af 2019.

2.3.

EØSU bifalder den koordinerede plan som et vigtigt skridt til at fremme strategiens gennemførelse. Udvalget har fremsat sine bemærkninger til strategien i en tidligere udtalelse (1) og har desuden udarbejdet en udtalelse om programmet for et digitalt Europa (2). Derudover har det udarbejdet initiativudtalelser om forskellige aspekter af kunstig intelligens (3) og flere andre udtalelser om kunstig intelligens.

2.4.

EØSU finder det vigtigt, at der planlægges gennemførelsesforanstaltninger både på EU-niveau og i medlemsstaterne, eftersom EU og medlemsstaterne har forskellige kompetencer på forskellige politiske områder. Det er ligeledes nødvendigt at samarbejde og koordinere for at optimere resultaterne og virkningen for EU som helhed. EØSU opfordrer alle medlemsstater til at tage de skridt, der er nødvendige for at nå de fælles mål, men anerkender samtidig, at vilkårene er forskellige i de enkelte medlemsstater.

2.5.

Ud over samarbejde og koordinering mellem de politiske beslutningstagere på forskellige niveauer er det ligeledes nødvendigt, at alle samfundsaktører samarbejder for at undgå uregelmæssigheder, overlapninger og manglende sammenhæng, hvorved foranstaltningernes effektivitet og virkning øges.

2.6.

EØSU opfordrer til en hurtig gennemførelse af strategien, eftersom udviklingen og indførelsen af kunstig intelligens uden for EU skrider frem med hastige skridt. Samtidig bør EU og medlemsstaterne holde sig tæt op ad strategiens langsigtede mål. Udvalget støtter Europas ambition om at »blive verdens førende region med hensyn til udvikling og implementering af banebrydende, etisk og sikker kunstig intelligens, hvor en menneskecentreret tilgang fremmes i global kontekst« (4).

2.7.

For at klare sig i den globale konkurrence skal EU målbevidst gå sin egen vej og tage udviklingen og tendenserne uden for EU til efterretning. EØSU finder det vigtigt at behandle konkurrenceevne og tillid under ét. Pålidelighed kan gå hen og blive en konkurrencefordel for EU, om end andre aspekter af konkurrenceevne også skal være på plads.

2.8.

Da kunstig intelligens skal gavne samfundet som helhed, foreslår EØSU, at EU anvender rammerne for bæredygtig udvikling som retningslinjer for den fremtidige udvikling af kunstig intelligens. Bæredygtig udvikling og dens tre dimensioner kræver politikker og foranstaltninger, der styrker økonomien og skaber velfærd for samfundet og samtidig bidrager til at mindske de klima- og miljømæssige virkninger.

2.9.

EØSU påpeger, at politikker vedrørende kunstig intelligens skal udformes med civilsamfundets aktører, herunder virksomhederne, arbejdstagerne og forbrugerne, for øje. Der skal lægges særlig vægt på, hvordan man bedst muligt kan udnytte de muligheder, som kunstig intelligens giver hele samfundet, og hvordan man kan minimere risiciene, herunder manipulation af demokratiske processer.

2.10.

EØSU fremhæver betydningen af inklusion og princippet om, at »ingen må lades i stikken«i forbindelse med udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens. Dette gælder for tilgængeligheden af data og infrastruktur, udbuddet af brugervenlige produkter og adgangen til viden og færdigheder. Inklusion er vigtig for både borgere og virksomheder, navnlig SMV'er. Der bør træffes særlige foranstaltninger for at øge kvinders færdigheder i kunstig intelligens, og de bør tilskyndes til at tage arbejde inden for kunstig intelligens, herunder i industrien.

2.11.

I lyset af de enorme samfundsmæssige udfordringer og den ekstremt hurtige udvikling af teknologier bør EU fuldt ud udnytte kunstig intelligens i forventningsanalyser i f.eks. sundheds- og transportsektoren, også hvad angår ændringer i beskæftigelse og arbejdsvilkår. EU bør desuden forudse de muligheder, der er forbundet med disruptive teknologier såsom kvanteteknologi.

3. Fremme af innovation og virksomhedsudvikling

3.1.

Ud over at gøre forretningsaktiviteter mere effektive og produktive skaber kunstig intelligens også nye forretningsmuligheder inden for en lang række sektorer og tjenester. Der er tale om såvel store virksomheder som SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder. Derudover vil der blive skabt helt nye typer virksomheder.

3.2.

Eftersom der i stor stil udvikles og anvendes kunstig intelligens uden for EU, skal EU gøre mere for at forbedre sin konkurrenceevne. Det handler ikke om at »udpege vindere«, men snarere om at identificere problemer og udfordringer, som skal håndteres med det formål at gøre det muligt at udnytte de muligheder og mindske de risici, der er forbundet med kunstig intelligens.

3.3.

Investeringer i innovation og infrastruktur og videreudvikling af det indre marked er de centrale indsatsområder, der skal fokuseres på. EØSU fremhæver ydermere, at det generelle erhvervsklima, herunder beskatning, regulering og tilgængeligheden af produktionsfaktorer, har stor betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter og beslutning om at investere.

3.4.

EØSU støtter initiativerne til at afsætte flere midler til udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens. Instrumenter som Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, InvestEU og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er alle værdifulde og nødvendige instrumenter til fremme af innovation og investeringer inden for kunstig intelligens.

3.5.

Selv om den offentlige sektor spiller en vigtig rolle i kraft af sine egne investeringer i og offentlige indkøb af kunstig intelligens, er der brug for omfattende private investeringer for i tilstrækkelig grad at kunne udvikle og udbrede kunstig intelligens i flere sektorer. Offentlig finansiering genererer private investeringer og har dermed en afgørende betydning. Finansieringsprocedurerne bør imidlertid gøres mere brugervenlige, og finansieringsreglerne bør udformes på en sådan måde, at de fremmer risikobetonede aktiviteter.

3.6.

Økosystemer bestående af virksomheder af forskellig størrelse og fra forskellige sektorer og forskellige dele af værdikæderne er nødvendige for udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens, og det samme gælder samarbejde mellem virksomheder og forskellige interessenter. EØSU støtter Kommissionens planer om at styrke grænseoverskridende samarbejde, partnerskaber og netværk via ledende forskningscentre, testfaciliteter og digitale innovationsknudepunkter, der er indbyrdes forbundne. EØSU understreger, at det er nødvendigt at fremme kontakten med SMV'er, og opfordrer civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter til at deltage i samarbejdet inden for rammerne af de digitale innovationsknudepunkter.

3.7.

Kompetencer og færdigheder har stor betydning for innovation og forretningsudvikling inden for kunstig intelligens. Der er ikke alene behov for specifikke færdigheder i kunstig intelligens, men også for viden om, hvordan kunstig intelligens anvendes inden for specifikke virksomheder, herunder iværksætterfærdigheder. Eftersom nye talenter for erhvervslivet og industrien bedst fremmes gennem forskningsprojekter, opfordrer EØSU på det kraftigste EU og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til denne type forskning.

3.8.

Den hurtige udvikling kræver fleksibilitet med hensyn til at fremme innovation inden for kunstig intelligens, hvilket stiller krav om testanlæg og regulerede »teststeder«, der giver mulighed for afprøvning af og pilotforsøg med nye idéer. Det er desuden vigtigt at sørge for, at testresultaterne videreformidles og anerkendes gensidigt.

3.9.

EØSU opfordrer til flere investeringer i den type teknologi og infrastruktur, der er nødvendig for kunstig intelligens og applikationer, som er baserede på kunstig intelligens — herunder højtydende computere og 5G-mobilnetværk — og i foranstaltninger, der skal forbedre cybersikkerheden. EU bør desuden være på forkant med udviklingen af kvanteteknologi, navnlig kvanteinformatik og kvantekommunikation.

3.10.

Idet kunstig intelligens primært bygger på data, finder EØSU det særdeles vigtigt at sikre kvalitet, udbredelse, tilgængelighed, kompatibilitet og en gnidningsløs udveksling, når det gælder data, samt beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. Et velfungerende indre marked for data er så meget desto vigtigere, eftersom det er forbundet med det indre marked for varer, kapital og tjenesteydelser.

3.11.

EØSU støtter Kommissionens initiativer til at skabe et fælles europæisk dataområde. Udvalget opfordrer til, at alle får adgang til big data fra den offentlige sektor, og at adgangen gøres nemmere, samt at applikationsprogrammeringsgrænsefladerne styrkes. EØSU ser desuden gerne, at der skabes gunstige betingelser for etableringen af europæiske platforme for datadeling. En forbedring af adgangen til data og genanvendelse af data skal ske i overensstemmelse med fair konkurrence og passende beskyttelse af data og intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.12.

Forretningsmodeller baseret på data, platforme og økosystemer er ved at blive »normen«. Selv om »business-to-consumer«-platforme i dag primært domineres af store virksomheder uden for Europa, har EU et betydeligt potentiale til at klare sig godt i konkurrencen inden for »public-to-citizen«- og »business-to-business«-platforme. Det er alt andet lige særdeles vigtigt, at europæiske og ikke-europæiske konkurrenter har lige vilkår.

3.13.

EØSU opfordrer til, at der skabes gunstige rammer, der fremmer innovation og ikke hæmmer udviklingen med alt for mange detaljerede regler og krav, og som samtidig sikrer en pålidelig kunstig intelligens. EØSU opfordrer desuden Kommissionen til sammen med de berørte sektorer og interessenter at undersøge, om dele af lovgivningen begrænser udviklingen eller udbredelsen af pålidelig kunstig intelligens, og om konkurrencelovgivningen fungerer efter hensigten.

3.14.

Udvalget opfordrer de politiske beslutningstagere til at tage de pågældende sektorer med i overvejelserne, når de udformer politiske instrumenter. Der findes ikke nogen standardløsning. De forskellige sektorer har hver deres behov og udfordringer. De muligheder, der udspringer af standardisering, bør udnyttes fuldt ud, f.eks. til at fremme kompatibilitet, i lyset af den hurtige udvikling og behovet for løbende forbedringer.

4. Give borgerne mulighed for at forberede sig på fremtiden

4.1.

Det er tydeligt, at de fleste ikke er bevidste om, hvilke muligheder kunstig intelligens giver dem, og at spørgsmålet om kontrollen over maskiner vækker bekymring. EØSU finder det derfor nødvendigt at øge bevidstheden om de muligheder, som kunstig intelligens giver samfundet som helhed. Det er også nødvendigt med mere viden om og forståelse af den kunstige intelligens' egenskaber og funktion for at øge borgernes tillid takket være kritisk tænkning. EØSU efterlyser desuden bedre statistiske data om og mere forskning i, hvordan kunstig intelligens påvirker beskæftigelsen og arbejdsmarkedet, herunder undersøgelser om virkningerne på bestemte sektorer.

4.2.

Eftersom kunstig intelligens kan få store følger for borgernes dagligdag som forbrugere og for beskæftigelsen og fremtidens arbejdspladser, er det altafgørende at udstyre borgerne med den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og dermed forberede dem på forandringerne. Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at foregribe forandringerne på arbejdspladsen, støtte udviklingen af digitale færdigheder og forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed på arbejdsmarkedet.

4.3.

Udbredelsen af kunstig intelligens indebærer betydelige ændringer i efterspørgslen efter færdigheder. Som følge af den omfattende og hurtige udvikling inden for kunstig intelligens skal der identificeres både kort- og langsigtede uddannelsesbehov. Uddannelser skal imødekomme behovet for både grundlæggende og avancerede digitale færdigheder. Ud over basale færdigheder i kunstig intelligens skal borgerne også have generelle færdigheder i, hvordan man ved hjælp af kunstig intelligens kan skabe og anvende innovative løsninger i sin dagligdag og på arbejdspladsen, f.eks. i de tilfælde, hvor mennesker og robotter samarbejder.

4.4.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at imødekomme efterspørgslen efter nye færdigheder ved at tilpasse deres uddannelsessystemer. Udvalget fremhæver desuden betydningen af samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, forbrugerorganisationer og andre berørte civilsamfundsorganisationer inden for både udformning og implementering af nye uddannelsesprogrammer for at fremme de færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed. Kunstig intelligens bør også anvendes til at vurdere behovet for færdigheder og til at tilrettelægge og formidle indhold til uddannelsesformål.

4.5.

Læseplanerne skal reformeres lige fra grundskolerne til universiteterne. Der er brug for et stærkt fundament inden for videnskab, teknologi, teknik og matematik, og det skal anerkendes, at både udvikling og anvendelse af kunstig intelligens kræver brede færdigheder. Uddannelse inden for bl.a. samfundsvidenskab og humanistiske fag har således stor betydning.

4.6.

Ud over ændringer i grunduddannelsen er der et indlysende behov for opkvalificering og omskoling, herunder af undervisere. Livslang og kontinuerlig læring er nødvendig for alle, hvis vi skal kunne håndtere den aktuelle og fremtidige udvikling. Læring vil i stadig større udstrækning ske på arbejdspladsen og bygge på individuelle ambitioner.

4.7.

EØSU mener, at investeringer i uddannelse bør være en central del af de nationale strategier for kunstig intelligens, og at der skal udveksles bedste praksis fra nationale initiativer på europæisk plan. Udvalget opfordrer til, at der afsættes flere EU-midler til at støtte de nødvendige reformer og nye initiativer på uddannelsesområdet.

4.8.

Derudover er det vigtigt at tage fat på de strukturændringer, der er forbundet med kunstig intelligens, i de regioner og sektorer, der påvirkes mest af udbredelsen af kunstig intelligens. Medlemsstaterne bør udvikle strategier for, hvordan man kan indsnævre kompetenceforskellene og begrænse de negative sociale konsekvenser, herunder beskytte dem, som ikke er beskæftigelsesegnede. Der skal endvidere være internetadgang overalt for at undgå en digital kløft. EØSU ser den af Kommissionen foreslåede styrkelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som et skridt hen imod oprettelsen af en fuldt udbygget EU-fond for omstilling, der skal bidrage til en socialt ansvarlig forvaltning af den digitale omstilling.

5. Fremme tilliden til kunstig intelligens

5.1.

EØSU mener, at en optimal udnyttelse af de muligheder, der udspringer af kunstig intelligens, forudsætter, at der er fuld tillid til den. Forbrugerne, arbejdstagerne og erhvervslivet — arbejdsgivere, iværksættere, investorer og finansfolk — forventer pålidelighed.

5.2.

Bekymringerne med hensyn til kunstig intelligens vil formentlig falde i takt med, at kendskabet til og forståelsen af, hvad kunstig intelligens indebærer, hvordan den kan bruges, og hvordan beslutningerne herom træffes, øges. Tilliden til kunstig intelligens vil dermed kunne øges ved at gøre det muligt at tænke kritisk og tage hensyn til grundlæggende spørgsmål som f.eks. princippet om, at mennesket er i kontrol, samt menneskers mulighed for at bevare kontrollen over deres eget liv. Tilliden afhænger dog også af meget praktiske aspekter som brugervenlighed.

5.3.

Den europæiske ekspertgruppe på højt plan vedrørende kunstig intelligens lancerede for nylig etiske retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens. EØSU tager disse retningslinjer til efterretning og gør opmærksom på, at det er altafgørende, at data er åbne, hensigtsmæssige og pålidelige, at beslutninger om kunstig intelligens er gennemsigtige, og at udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens er inklusiv. Udvalget slår derudover til lyd for en bred debat om spørgsmål som f.eks. konsekvenserne af profilering af mennesker og betingelserne for anfægtelse af beslutninger baseret på kunstig intelligens.

5.4.

Set ud fra et bæredygtigt udviklingsperspektiv handler de etiske aspekter først og fremmest om menneskerelaterede aspekter og hører dermed under den sociale dimension af bæredygtighedsbegrebet. Derudover bør man i forbindelse med kunstig intelligens tage hensyn til miljømæssige aspekter, såsom klimaforandringer og naturressourcer, og man bør sørge for, at energi og råvarer anvendes på en bæredygtig måde, og at produkter ikke forældes hurtigere end nødvendigt. Økonomisk bæredygtighed kræver desuden, at løsninger for kunstig intelligens er økonomisk fornuftige, dvs. produktive, rentable og konkurrencedygtige.

5.5.

Et andet tillidsskabende element er den effekt, som applikationer for kunstig intelligens har. Hvis kunstig intelligens giver samfundet fordele — i den bæredygtige udviklings ånd — i form af økonomisk velstand, social velfærd og sundhed samt miljøfordele, kan den betragtes som værende »til gavn«.

5.6.

EØSU mener, at tilliden til kunstig intelligens kan øges ved hjælp af borgerorienterede offentlige politikker, der inddrager repræsentanter for civilsamfundet i udarbejdelsen af politikker og foranstaltninger vedrørende kunstig intelligens. Den offentlige sektor kan også øge tilliden til kunstig intelligens ved hjælp af en borgerorienteret forvaltning, hvor kunstig intelligens kan spille en afgørende rolle ved at gøre de administrative processer mere gnidningsløse og skræddersyede. Derudover bør man se nærmere på bl.a. blockchainteknologiernes potentiale til at fremme pålidelige digitale teknologier.

5.7.

Udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens skal ske i fuld overensstemmelse med forbruger-, arbejds- og selskabslovgivningen. Mange love er relevante for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. EØSU opfordrer Kommissionen til at færdiggøre og supplere sin evaluering af relevant lovgivning, f.eks. vedrørende sikkerhed og ansvar, og dens egnethed til at fremme pålidelig kunstig intelligens. Muligheden for relevant sektorspecifik lovgivning bør ligeledes undersøges.

5.8.

Det vigtigste er dog, at principperne om pålidelig kunstig intelligens vedtages og indføres som en integreret del af kulturen i de enkelte organisationer — både i den private og den offentlige sektor. Etikken på området for kunstig intelligens bør ikke betragtes som værende adskilt eller forskellig fra etik generelt. Organisationer bør integrere etikken inden for kunstig intelligens i deres overordnede strategier, generelle adfærdskodekser og almindelige ledelsespraksis, herunder information til og høring af medarbejdere, samt i overvågnings- og revisionssystemer.

5.9.

Man kan fremme en proaktiv indførelse af pålidelig kunstig intelligens ved at indarbejde etiske aspekter i uddannelsen til udviklere og brugere af kunstig intelligens og ved at udstikke og gennemføre etiske retningslinjer. EØSU er for sit vedkommende klar til at formidle information om etiske aspekter til civilsamfundets aktører.

Bruxelles, den 15. maj 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 51.

(2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 292.

(3) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 43; EUT C 440 af 6.12.2018, s. 1; EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52; EUT C 190 af 5.6.2019, s. 17.

(4) COM(2018) 795 final, bilag.

Top