Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52018IE4753

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ligestillingsspørgsmål(initiativudtalelse)

EESC 2018/04753

EUT C 240 af 16.7.2019, p. 3–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.7.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 240/3

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ligestillingsspørgsmål

(initiativudtalelse)

(2019/C 240/02)

Ordfører: Indrė VAREIKYTĖ

Plenarforsamlingens beslutning

20.9.2018

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 32, stk. 2

Initiativudtalelse

Kompetence

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Vedtaget i sektionen

24.4.2019

Vedtaget på plenarforsamlingen

15.5.2019

Plenarforsamling nr.

543

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

200/4/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 Udvalget mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et samfundsmæssigt anliggende, og at kun et samfund med ligestilling kan stå stærkt økonomisk og socialt. I økonomisk og social henseende er det derfor tvingende nødvendigt, at kvinder og mænd behandles ens og har lige muligheder.

1.2.

 Ligestilling er et vigtigt mål for EU, men EØSU bemærker med beklagelse, at det vil tage over 100 år at opnå ligestilling med det nuværende tempo, navnlig når udviklingen hindres yderligere af en tilbagegang på de vigtigste områder og en generel opbremsning i den økonomiske vækst.

1.3.

 Udvalget mener, at EU og EU's medlemsstater må gøre alt, hvad der står i deres magt, for at opfylde mål nr. 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling mellem kønnene inden 2030. Det efterlyser derfor en integreret og ambitiøs femårig EU-strategi for ligestilling (1), der skal strække sig over Kommissionens og Europa-Parlamentets næste mandatperiode, samt et stærkt engagement i ligestilling fra EU's institutioner, regeringer, civilsamfund og den private sektor for på overordnet vis at håndtere samtlige aspekter af ligestilling på én gang og ved hjælp af foranstaltninger med en ensartet indvirkning.

1.4.

 EØSU opfordrer til, at ligestilling forbliver et selvstændigt mål i de fremtidige finansielle rammer med en klar vilje til at sikre ligestilling samt integration af kønsaspektet og medtagelse af kønsindikatorer, kønsspecifikke konsekvensanalyser og kønsbudgettering inden for alle programmer og politikområder. Kønsaspektet bør desuden integreres i de landespecifikke henstillinger.

1.5.

 Udvalget opfordrer Kommissionen til at lancere en pakke om pasningsordninger for at fremme gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og til at revidere Barcelonamålene om børnepasning.

1.6.

 EØSU fordømmer alle former for vold mod kvinder og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at tage deres holdning op til fornyet overvejelse. EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at tilføje onlinechikane og -mobning af kvinder til definitionen af ulovlige hadefulde udtalelser. Der bør fastsættes EU-dækkende indikatorer for sammenlignelig dataindsamling om vold mod kvinder, da dette vil bidrage til udviklingen af effektive politiske foranstaltninger.

1.7.

 Udvalget konstaterer, at drøftelserne om direktivet om kvinder i bestyrelsesposter fortsat er på det rumænske EU-formandskabs dagsorden med det mål, at flere kvinder deltager i beslutningstagende organer. Udvalget opfordrer Rådet til at fortsætte sine bestræbelser og gå videre med drøftelserne om direktivet om kvinder i bestyrelsesposter. Udvalget opfordrer endvidere industrien til at gå foran og til at øge andelen af kvinder i beslutningstagende topstillinger.

1.8.

 EØSU efterlyser effektive foranstaltninger til at sikre lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, først og fremmest foranstaltninger for at fjerne de kønsbetingede lønforskelle, samt til at tackle horisontal og vertikal kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

1.9.

 EØSU foreslår, at der oprettes en retlig nødfond på EU-plan, som skal yde støtte til civilsamfundsorganisationer, der indbringer national eller lokal lovgivning, der krænker kvinders rettigheder, for domstolene.

1.10.

 Udvalget anerkender mediernes, reklamebranchens og offentlige rollemodellers rolle, når det gælder fremme af ligestilling, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at reklamer har en positiv snarere end en negativ virkning, når det gælder om at repræsentere og fremme ligestilling i samfundet.

1.11.

 EØSU opfordrer offentlige institutioner og civilsamfundsorganisationer i hele EU til at fremme ligestilling via deres politikker og optræden udadtil og til at indføre interne foranstaltninger til efterlevelse, såsom fremme af kvinders deltagelse i beslutningsprocessen og integration af ligestilling i alle politikker og processer.

1.12.

 Med henvisning til artikel 300, stk. 5, i TEUF opfordrer udvalget Rådet til at revidere sine retningslinjer for udpegelsen af EØSU's medlemmer og henstiller, at medlemsstaterne fremsætter kandidater på et kønsparitetisk grundlag. Udvalget vil bestræbe sig på at sikre ligestilling i sine aktiviteter, integrere ligestilling i sine arbejdsprocesser og nedsætte en opfølgningsgruppe (follow-up group) med henblik på at udarbejde passende retningslinjer.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

 Ligestilling er en grundlæggende værdi og et mål for Den Europæiske Union — nedfældet i EU’s traktater og chartret om grundlæggende rettigheder og senest bekræftet i den europæiske søjle for sociale rettigheder. I tillæg til de lovgivningsmæssige og politiske rammer, der skal sikre ligestilling, støtter EU gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder samt handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultaterne af revisionskonferencerne.

2.2.

 Mens der er mange positive initiativer i Europa til tackling af forskellige aspekter af kønsuligheder, er drivkræfterne bag egentlig ligestilling, navnlig i medlemsstaterne og regionerne, komplekse og meget forskelligartede. På trods af de overordnede fremskridt bemærker EØSU med beklagelse, at det med det nuværende tempo vil tage over 100 år at opnå ligestilling i EU. EØSU har efterlyst en overordnet strategi for bæredygtighed i gennemførelsen af 2030-dagsordenen. På den baggrund mener udvalget, at EU og EU's medlemsstater må gøre alt, hvad der står i deres magt, for at opfylde mål nr. 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling mellem kønnene inden 2030.

2.3.

 EØSU er desuden bekymret for, at de videre fremskridt med ligestilling kan blive hæmmet af den tilbagegang, der ses i visse medlemsstater for så vidt angår økonomisk styrkelse af kvinders stilling (beskæftigelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv, sociale rettigheder, pasning), uddannelse, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, vold mod kvinder, kvinde-ngo'er og centrale områder inden for den institutionelle og politiske ramme i EU og medlemsstaterne.

2.4.

 Desuden forventes den økonomiske vækst at falde i en række europæiske lande, og der er derfor en risiko for, at ligestilling kan rykke nedad på medlemsstaternes og virksomhedernes dagsorden. Det er vigtigt, at de makroøkonomiske politikkers virkning på ligestillingen vurderes grundigt, og at der tages højde herfor i udformningen af finanspolitikker, politikker for social beskyttelse og balance mellem arbejdsliv og privatliv m.m. for at undgå yderligere at forværre de eksisterende uligheder.

2.5.

 Udvalget mener, at hvis der skal ske fremskridt med og sikres en effektiv gennemførelse af EU's ligestillingspolitik, er der behov for en ny femårig EU-ligestillingsstrategi, der strækker sig over Kommissionens og Europa-Parlamentets kommende mandatperioder, og et fornyet tilsagn om ligestilling fra regeringer, civilsamfundet, den private sektor og EU-institutionerne. Det er ikke kun et spørgsmål om at sikre et retfærdigt og lige samfund, men også om bedst muligt at gøre fælles front mod de diskriminerende og kvindefjendske populistiske bevægelser, der i øjeblikket udfordrer de demokratiske samfund.

2.6.

 Den offentlige opinion støtter EØSU's synspunkt her, idet et flertal af europæerne mener, at ligestilling er afgørende for et retfærdigt og demokratisk samfund (91 %), økonomien (87 %) og dem selv (84 %). Derudover er andelen af EU-borgere, der ønsker yderligere EU-indblanding på dette politikområde, steget med 10 % (fra 55 % til 65 %) på blot to år (2016-2018).

2.7.

 På denne baggrund beklager udvalget, at der i alt kun er afsat 6,17 mia. EUR i EU-finansiering til ligestillingsforanstaltninger i perioden 2014-2020, hvilket svarer til ca. 0,6 % af de samlede bevillinger. EØSU opfordrer til, at ligestilling forbliver et selvstændigt mål i de fremtidige finansielle rammer, som også skal vise et klart engagement i at sikre ligestilling og integration af kønsaspektet og medtage kønsindikatorer, kønsspecifikke konsekvensanalyser og kønsbudgettering i alle programmer og på alle politikområder. Integration af kønsaspektet og tildeling af specifikke midler til ligestillingsforanstaltninger bør ikke blot gælde programmer for beskæftigelse og social inklusion eller grundlæggende menneskerettigheder (f.eks. ESF, REC, AMIF og EaSI), men også politikområder, der ikke umiddelbart anses for relevante for ligestilling, men som kunne have betydelige kønsspecifikke konsekvenser som f.eks. IKT, transport, byudvikling og udvikling af landdistrikter, erhvervslivet, investeringsstøtte, bæredygtig udvikling og miljøpolitik. Ligestillingsaspektet vurderet på grundlag af ligestillingsindekset bør blive en integreret del af det europæiske semester, herunder landerapporterne og de landespecifikke henstillinger.

2.8.

 I lyset af den seneste stigning i antallet af #MeToo-sager roser udvalget den europæiske ombudsmand for at anbefale en strengere adfærdskodeks i alle EU-institutioner og mener, at de offentlige institutioner i medlemsstaterne også bør tilpasse og vedtage den hurtigst muligt.

2.9.

 EØSU opfordrer de offentlige institutioner og civilsamfundsorganisationerne i hele EU til ikke blot at fremme ligestilling i deres politikker og optræden udadtil, men også at indføre interne foranstaltninger til efterlevelse såsom fremme af kvinders deltagelse i beslutningsprocessen og integration af ligestilling i alle politikker og processer, hvilket i øjeblikket kun sker i begrænset omfang. Dette kunne sende et stærkt positivt signal til relevante offentlige institutioner og virksomheder og fremme dialogen om gennemførelse af ligestillingsforanstaltninger på alle niveauer i det europæiske samfund.

3.   Økonomi

3.1.

 Lige adgang til økonomiske ressourcer er ikke kun et spørgsmål om kvinders økonomiske uafhængighed, men en forudsætning for at opfylde EU's målsætninger om bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse af høj kvalitet, social samhørighed, velstand og konkurrenceevne. Fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er af afgørende betydning for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og for BNP mere overordnet for at sikre, at EU udnytter hele talentmassen.

3.2.

 På arbejdsmarkedet står de europæiske kvinder fortsat over for vedvarende uligheder, kønsopdeling og kønsbetingede lønforskelle, som det skønnes alene vil koste EU 240 mia. EUR i 2030, og som både har en øjeblikkelig virkning på kvinders nettoløn og en langsigtet virkning på deres sociale sikring og pensionsrettigheder. EØSU bifalder derfor Kommissionens høring for at evaluere bestemmelserne i direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af traktatens princip om »lige løn«med det sigte at sikre en bedre håndhævelse af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi i praksis.

3.3.

 At arbejde på nedsat arbejdstid kan være et valg, men over en fjerdedel af Europas befolkning er ufrivilligt deltidsbeskæftiget. Størstedelen af arbejdstagere i deltidsbeskæftigelse er kvinder, og når de vælger at arbejde på deltid, skyldes det ofte omsorgsforpligtelser. Andelen af ufrivilligt deltidsarbejde er kun faldet lidt (0,1 %) i de senere år. En årsag til ufrivilligt deltidsarbejde er mangel på de rette pasningsordninger og fleksible arbejdsordninger, som kunne give bedre mulighed for at skabe balance mellem arbejdslivet og privatlivet. Kvinder rammes generelt oftere af fattigdom og har oftere mere begrænsede karrieremuligheder. Derudover etablerer kun næsten halvt så mange kvinder som mænd egen virksomhed i EU.

3.4.

 EØSU efterlyser derfor effektive foranstaltninger til at sikre lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og til at tackle horisontal og vertikal kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Det bør være en nøgleprioritet at give kvinder flere muligheder for adgang til fuldtidsbeskæftigelse af høj kvalitet med fleksible arbejdsordninger.

3.5.

 Udvalget mener, at fremme af familie- og ligestillingsvenlige arbejdsmarkedspolitikker og gennemførelse af målrettede omstillingsforanstaltninger, der kan udligne den ulige fordeling af plejeopgaver og husligt arbejde mellem kvinder og mænd, er af afgørende betydning (2), navnlig fordi de økonomiske betingelser i stigende grad presser arbejdstagerne. For at sikre reformer i opadgående retning mod betalt ferie og fleksible arbejdsordninger og for at vurdere, om de nye foranstaltninger bevirker, at flere fædre tager forældre- og fædreorlov, er det afgørende, at gennemførelsen af EU's direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv overvåges.

3.6.

 Passende foranstaltninger, som f.eks. tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter og langtidsplejeydelser, samt foranstaltninger, der fremmer mænds brug af orlov, er afgørende for, at forældre og omsorgspersoner kan komme ind på, forblive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte en pakke om pasningsordninger for at fremme gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og supplere direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, der omhandler både politik, finansiering og anbefalede målsætninger, og til at revidere Barcelonamålene om børnepasning.

3.7.

 Kollektive overenskomstforhandlinger kan spille en vigtig rolle i håndteringen af kønsbetingede uligheder på arbejdsmarkedet. Anbefalingerne fra ILO's Global Commission on the Future of Work regarding a transformative agenda for gender equality bør fungere som en rettesnor for arbejdsmarkedsparternes, medlemsstaternes og EU-institutionernes foranstaltninger.

4.   Uddannelse og erhvervsuddannelse

4.1.

 Selv om kvinders og mænds uddannelsesresultater har ændret sig i positiv retning, fordeler de sig stadig stereotypt i samtlige medlemsstater. Mænd er fortsat stærkt underrepræsenterede i sektorer, der forbindes med traditionelle kvinderoller som f.eks. sundhed og velfærd, humaniora og kunst samt lærerfaget og de pædagogiske fag, hvorimod de i alle medlemsstater er i overtal inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik samt IKT. Det skaber yderligere udfordringer for kvinder, fordi kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik samt IKT og kunstig intelligens allerede i dag er nødvendige og fremover vil være uundværlige (3).

4.2.

 Kvinder med et lavt niveau af kompetencer og kvalifikationer har brug for yderligere støtte til at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet, fordi kønsskævheden på beskæftigelsesområdet er størst for personer med ingen eller lave kvalifikationer og personer, der oplever intersektionel forskelsbehandling. Politiske foranstaltninger rettet specifikt mod sårbare grupper af kvinder, især kvinder med handicap (4) og kvinder, der er ugunstigt stillet på flere områder, ville hjælpe med at højne deres kompetenceniveau.

4.3.

 Stadig flere kvinder tager en højere uddannelse, og kvinder er i overtal på mange videregående uddannelsesområder. Vi ser dog stadig en kønsopdeling inden for både videregående og erhvervsrettet uddannelse, hvilket begrænser karrieremulighederne i ikketraditionelle sektorer og adgangen til de samme karrieremuligheder som mænd.

4.4.

 Derfor er det afgørende fortsat at imødegå kønsbaserede stereotyper og kønsopdeling inden for uddannelse og erhvervsuddannelse ved at fremme læseplaner og erhvervsvejledning, der inddrager kønsaspektet, mediekampagner, der motiverer drenge, piger, kvinder og mænd til at forfølge en karrierevej, der matcher deres kompetencer og evner, fremme karrieremuligheder og -udvikling for både kvinder og mænd, der vælger en ikketraditionel sektor, skabe muligheder for kvinder, så de kan udnytte deres videregående uddannelser i samme omfang som mænd, tackle det nuværende glasloft for kvinder i den akademiske verden (5) og øge støttemulighederne for kvindelige iværksættere (6), især i ikketraditionelle sektorer. Det anbefales ydermere at øge det generelle kendskab til ligestillingsspørgsmål og højne offentligt ansattes og fagfolks færdigheder på området.

5.   Kvinder og fattigdom

5.1.

 Kvinder har større risiko for at blive ramt af fattigdom, til dels fordi deres timeløn er lavere, de er overrepræsenteret blandt mindstelønsmodtagerne og i sektorer med et lavere lønniveau, og de er mere tilbøjelige til at have deltidsarbejde, ikke-fleksible arbejdsordninger eller have mere omsorgsrelateret fravær fra arbejdspladsen. Feminiseringen af fattigdom skyldes en række faktorer, herunder undervurdering af kvinders arbejde og kønsbetingede lønforskelle. Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen stiger betydeligt, når folk får børn, hvilket afspejler de vanskeligheder, som kvinder står over for, når det gælder om at forene børnepasning og plejeansvar med arbejde, samt den diskriminerende og uretfærdige behandling, som gravide kvinder eller kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, oplever.

5.2.

 Det er afgørende at anerkende, at kvinder ikke udgør en homogen gruppe, og at der er behov for særlige foranstaltninger for kvinder, der udsættes for forskelsbehandling eller ugunstige betingelser ud over kønsaspektet, dvs. kvinder med handicap, kvinder, der udsættes for racediskrimination, LGBTIQ+, kvinder i landdistrikter, indvandrere, flygtninge eller asylansøgere samt unge og ældre kvinder.

5.3.

 Udvalget anbefaler derfor at styrke foranstaltninger, der støtter ligestilling inden for økonomiske aktiviteter:

—

integrering af kønsaspektet i økonomiske udviklingsinitiativer

—

fremme af ligestilling på beskæftigelsesområdet for at opnå lige økonomisk uafhængighed og sikkerhed

—

støtte til initiativer til at øge bevidstheden om betydningen af kvinders økonomiske uafhængighed med henblik på fattigdomsbekæmpelse

—

tackling af konsekvenserne af afbrudte karrierer og andre arbejdsmønstre, der kan føre til, at kvinder havner i livslang fattigdom

—

udarbejdelse af politiske foranstaltninger målrettet sårbare grupper af kvinder, som i højere grad rammes af fattigdom

—

fortsat reform af nationale pensionsordninger ved indregning af kønsdimensionen i pensionsrettigheder (f.eks. ved at medregne barselsorlov og øvrigt plejerelateret arbejdsfravær i pensionsberegninger)

—

bekæmpelse af børnefattigdom ved inddragelse af kønsaspektet og en helhedstilgang, der skaber synergier mellem politik for social inklusion, ligestilling og andre politikområder og med andre politiske og finansielle instrumenter

—

gennemgang, vedtagelse og videreførelse af makroøkonomiske politikker og udviklingsstrategier, der er rettet mod fattigdomsramte kvinders behov og bestræbelser.

6.   Menneskerettigheder

6.1.

 Ligestilling er et grundlæggende princip, der udgør en integreret del af menneskerettighederne, og en forudsætning for, at menneskerettighederne gælder for og kan udøves af alle.

6.2.

 EØSU fordømmer alle former for vold mod kvinder og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre det med det samme. Der bør fastsættes EU-dækkende indikatorer for sammenlignelig dataindsamling om vold mod kvinder, da dette vil bidrage til udviklingen af effektive politiske foranstaltninger. I den forbindelse kunne de erfaringer, der er indsamlet i visse EU-lande, være med til at indikere, hvilken strategi der bør vælges. EØSU opfordrer også Kommissionen til at ajourføre henstillingen om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet og adfærdskodeksen om bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet, som blev vedtaget af Kommissionen og en række globale IT-virksomheder, ved at tilføje chikane og mobning af kvinder på internettet til definitionen af ulovlig hadefuld tale.

6.3.

 Udvalget beklager dybt det nuværende tilbageslag for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i Europa, hvilket har alvorlige konsekvenser for kvinders menneskerettigheder og udgør en generel trussel mod menneskerettighedernes universalitet. Visse europæiske lande har desuden trukket lovgivning tilbage med det formål at påvirke kvinders adgang til lovlig abort (på trods af at der er bevis for, at omfattende seksualundervisning kan reducere uønsket svangerskab med 50 %), men også andre aspekter af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er berørt, f.eks. af lovkrav om recept til nødprævention. Derudover er der indført en række love og politikker, der må ses som tilbageskridt med en lang række skadelige konsekvenser for kvinders rettigheder, bl.a. love, som har til formål at standse seksualundervisning og udbredelse af information om seksuel orientering og kønsidentitet, herunder til uddannelsesformål, eller afkriminalisere bestemte former for vold i hjemmet.

6.4.

 EØSU opfordrer EU-institutionerne og civilsamfundet til at samarbejde om øjeblikkeligt at slå hårdt ned på sådanne love. EØSU foreslår, at der oprettes en retlig nødfond på EU-plan, som skal yde støtte til civilsamfundsorganisationer, der indbringer national eller lokal lovgivning, der krænker kvinders rettigheder, for domstolene.

6.5.

 EØSU understreger desuden vigtigheden af at tackle hindringer, som kvinder og især voldsofre møder, når de bringer overtrædelser af deres rettigheder for en domstol, samt vigtigheden af at sikre lige adgang til klage og domstolsprøvelse for alle kvinder ved at fjerne økonomiske, kulturelle og (kønsbetingede) institutionelle barrierer som en nødvendig forudsætning for kvinders menneskerettigheder. Derudover beklager udvalget, at der fortsat mangler indikatorer til at vurdere status i medlemsstaterne for kvinders menneskerettigheder, og at mænd i højere grad risikerer at blive bedømt på ikke-objektive kriterier og frataget deres forældre- og samkvemsrettigheder.

7.   Kvinder i magt- og ledelsespositioner

7.1.

 På trods af de seneste års fremskridt er det fortsat en udfordring i EU og medlemsstaterne, at kvinder er underrepræsenteret blandt de politiske og økonomiske beslutningstagere. Kvinder besidder på samtlige forvaltningsniveauer kun en tredjedel af de politiske beslutningspositioner og blot en fjerdedel af minister- og viceministerposterne. De offentlige/private økonomiske og finansielle institutter er fortsat næsten udelukkende mandsdominerede.

7.2.

 EØSU beklager, at målet om mindst 40 % kvinder i virksomhedsbestyrelser i 2020 ikke nås trods gentagne opfordringer fra hele EU og udvalget selv (7). EØSU konstaterer, at drøftelserne om direktivet om kvinder i bestyrelsesposter fortsat er på det rumænske formandskabs dagsorden med det mål at flere kvinder deltager i beslutningstagende organer. Udvalget opfordrer Rådet til at fortsætte sine bestræbelser og gå videre med drøftelserne om direktivet om kvinder i bestyrelsesposter. Udvalget opfordrer endvidere industrien til at gå foran og til i væsentlig grad at øge andelen af kvinder i beslutningstagende topstillinger.

7.3.

 Udvalget har gentagne gange (8) anbefalet at overveje effektive strategier og instrumenter (f.eks. lov- og budgetforanstaltninger samt frivillige foranstaltninger, kønskvoter mv.) til at bryde glasloftet og opnå kønsmæssig balance på folkevalgte og udnævnte poster i store politiske strukturer. Det er vigtigere end nogensinde at imødegå og tackle kønsroller, -holdninger og -stereotyper, som hindrer ligelig repræsentation af kvinder på beslutningsposter på det politiske, økonomiske og sociale område.

7.4.

 EØSU anbefaler, at Kommissionen tager initiativ til at få flere kvinder til at deltage i politik og stemme på kvalificerede kvindelige kandidater ved at træffe foranstaltninger til at investere i deres færdigheder, ressourcer og mentornetværk.

7.5.

 EØSU bifalder Kommissionens formand Jean-Claude Junckers mål om at sikre, at mindst 40 % af Kommissionens mellem- og topledere ved udgangen af den nuværende mandatperiode er kvinder. I lyset heraf erkender EØSU, at det i kraft af udvalgets status som et EU-organ, der repræsenterer civilsamfundet i EU og fungerer som bro mellem samfundet og EU-institutionerne, er beklageligt, at blot 30 % af dets egne medlemmer er kvinder, Udvalget opfordrer derfor Rådet til at revidere sine retningslinjer for udpegelsen af EØSU's medlemmer for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen som fastsat i artikel 300, stk. 5, i TEUF. Udvalget vil bestræbe sig på at sikre ligestilling i sine aktiviteter.

7.6.

 I den nyligt vedtagne forretningsorden har EØSU forpligtet sig til at sikre overholdelsen af principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling i alle sine politikker. Med henblik derpå vil udvalget vedtage en politik for bekæmpelse af chikane og nedsætte en opfølgningsgruppe (follow-up group) til at udarbejde retningslinjer for integrering af ligestillingsaspektet i alt sit arbejde, først og fremmest sine udtalelser.

8.   Medierne

8.1.

 Medierne spiller en vigtig rolle i dannelsen af meninger, holdninger og fordomme i samfundet. Kvinder producerer, forbruger og indgår i medieindhold. Alligevel er indholdet i medierne ikke altid kønssensitivt, fremstiller nogle gange kvinder nedværdigende og fastholder kønsroller, -stereotyper og -normer. Den øgede brug af digital teknologi og nye kommunikationsformer har yderligere kompliceret forholdet mellem kvinders roller i medierne og den måde, hvorpå producenter, forbrugere og mediernes indhold forholder sig til og omhandler dem.

8.2.

 Mens kvinder inden for mediebranchen i EU nu næsten udgør halvdelen (44 %) af arbejdsstyrken, og kvinder repræsenterer den største gruppe (68 %) af højtuddannede inden for journalistik og informationsuddannelser, besidder kvinder i medieorganisationer for det meste kun poster med begrænset indflydelse på indholdet og strategien i de pågældende organisationer.

8.3.

 For at forbedre ligestillingen i mediebranchen skal indsatsen rettes imod glasloftet, flere kvinder på topposter og supplering af medieorganisationers frivillige foranstaltninger med politiske foranstaltninger til at støtte omstillingen af mediebranchen og medieindholdet. Det er tvingende nødvendigt, at man begynder at anerkende, at de kønsstereotyper, som medierne formidler, har konsekvenser, og at se på, hvordan mænd og kvinder fremstilles i medierne.

8.4.

 Reklamebranchen har stadig problemer med at vise både kvinder og mænd forholdsmæssigt og realistisk. Samfundet betragter stadig kvinder og mænd på en forældet og uacceptabel måde, selv om kønsstereotyper nu ofte fremstilles mere diskret. EØSU mener, at det er på tide at gøre op med de utidssvarende opfattelser, og at industrien påtager sig en ledende rolle for at sikre, at reklamer har en positiv snarere end en negativ indvirkning, når det gælder om at repræsentere og fremme ligestilling i samfundet, navnlig med hensyn til kønsstereotyp markedsføring rettet mod børn.

Bruxelles, den 15. maj 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 26.

(2)  EUT C 129 af 11.4.2018, s. 44.

(3)  EUT C 173 af 31.5.2017, s. 45.

(4)  EUT C 367 af 10.10.2018, s. 20.

(5)  EUT C 12 af 15.1.2015, s. 10.

(6)  EUT C 299 af 4.10.2012, s. 24.

(7)  EUT C 133 af 9.5.2013, s. 68.

(8)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 101.

Top