—

den politiske baggrund, som fremhæver betydningen af at skabe en union, hvor unge får den bedst mulige uddannelse og kan studere og finde job på hele kontinentet, og som konstaterer behovet for at sørge for bedre muligheder for unge gennem konkrete foranstaltninger og forbedrede EU-programmer som angivet i bilaget,

—

den nye europæiske kulturdagsorden, der blev vedtaget af Europa-Kommissionen i maj 2018, som understreger betydningen af kultur og kreativitet for samfundet og for den europæiske økonomis konkurrenceevne,

—

målene i arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022, der blev vedtaget den 27. november 2018, og dens anerkendelse af, at der er behov for et stærkere fokus på behov blandt særlige grupper såsom unge for at opnå bedre samhørighed og trivsel.

—

Det skal være en hjørnesten i fremtidige politikker at inddrage unge, og det er derfor afgørende at lytte til deres stemme i de kommende år.

—

Børn og unge står over for mange udfordringer i dagens globaliserede verden, og det er således vigtigt for dem at forstå kulturelle værdier og kulturel mangfoldighed, mens de forbereder sig på livet som globale borgere.

—

Den digitale udvikling har transformeret skabelsen, produktionen, udbredelsen, formidlingen og forbruget af kulturelle og kreative værker, hvilket fremmer disse værkers globale rækkevidde. Den digitale verden har formet innovative mønstre for adgang til kultur og for personlig genfortolkning og selvudfoldelse og vækker stor interesse blandt unge og inddrager dem som et aktivt publikum.

—

Unge har brug for nye færdigheder for at håndtere specifikke udfordringer, f.eks. arbejdsløshed, social eksklusion, migration og nye teknologier, der på trods af de fordele, som de medfører, også kan øge uligheder og forstærke kulturelle og økonomiske forskelle.

—

Udvikling af kunstneriske og kreative færdigheder og fremme af talent udgør kernen i de kulturelle og kreative sektorer og er drivkraften for innovation, herunder social innovation, for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

—

Sprogkundskaber er afgørende for mobilitet i Den Europæiske Union for så vidt angår uddannelse, adgang til kultur og adgang til det europæiske arbejdsmarked.

—

fremme bedre adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet for børn og unge

—

styrke tværsektorielt samarbejde med fokus på synergier mellem kultur og uddannelse

—

lette unges iværksætteri i de kulturelle og kreative sektorer

—

fremme udvikling af nye talenter

—

fremme digitale færdigheder og mediekompetencer.

—

Kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og ungdomsarbejde spiller en central rolle i opbygningen af fundamentet for kreativitet, som er yderst vigtig for udviklingen af samfundet som helhed.

—

Der er behov for en mere strategisk tilgang til børn og unges deltagelse i kulturlivet for at fremme deres kreativitet og kritiske tænkning og hjælpe dem med at udvikle færdigheder, der er vigtige for deres trivsel, læring, følelse af at høre til, aktive medborgerskab, sociale inklusion og fremtidige beskæftigelsesegnethed eller evne til at starte en virksomhed.

—

Kulturelle og kreative færdigheder erhvervet gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse, herunder deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter, udstyrer de unge med redskaber til at være kreative og opfindsomme, til at løse problemstillinger og arbejde sammen med andre og eksperimentelt. Eksperimentelle tilgange er af afgørende betydning for fremme af kreativitet og innovation. Derfor spiller kunstnerisk og kulturel uddannelse som led i en specialiseret eller tværfaglig tilgang en altafgørende rolle både ved skabelsen af yderligere muligheder for de yngre generationer, så de bliver bedre rustet til at klare fremtidige udfordringer, og ved fremme af selvstændiggørelse, personlig udvikling og gensidig kulturel forståelse.

—

Det er også vigtigt at tilskynde til foranstaltninger, der fremmer en gnidningsfri overgang fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet, herunder ved at støtte unges iværksætteri, praktikophold og lærepladser i de kulturelle og kreative sektorer.

—

Unge udgør ikke en homogen gruppe, når det handler om deres færdigheder, uddannelsesniveau og forventninger, samt hvor godt de er forberedt på fremtiden. Initiativer og tiltag udformet til at pleje og styrke de færdigheder, der er nødvendige for at komme ind på arbejdsmarkedet eller blive iværksætter og for voksenlivet generelt, bør skræddersyes til de evner, som de unge generationer allerede har.

—

Uligheder og økonomiske eller sociale barrierer, der kan hindre unges adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet som skabere, forbrugere og iværksættere eller deres adgang til ny teknologi, bør identificeres og adresseres for at sikre, at input fra og deltagelse af alle unge, herunder grupper med færre muligheder, kan udnyttes fuldt ud.

—

Særlig opmærksomhed bør derfor gives til unge i risiko for marginalisering på grund af deres etniske oprindelse, køn, seksuelle orientering, handicap, religion, tro eller politiske overbevisning for at sikre, at alle unge inkluderes.

—

At der er en bred vifte af kultur til rådighed takket være den digitale evolution, garanterer ikke nødvendigvis adgang til flersproget kulturelt indhold af høj kvalitet. Det er derfor afgørende at konsolidere kulturpolitikker, der fremmer lige muligheder for unge, således at de alle kan opleve kultur og udvikle deres kreative og kritiske tænkning samt deres kritiske og analytiske færdigheder, som alle er afgørende for, at de unge kan få adgang til og interagere med digitalt kulturelt indhold.

—

Digitale teknologier har en positiv indvirkning på udviklingen af kreativitet, idet de muliggør nye udtryks- og kommunikationsformer og nye former for kulturel deltagelse og kritik. Desuden kan kreativitet spille en vigtig rolle i at gøre teknologier og digitale tjenester mere brugervenlige. Menneskeliggørelse af teknologier kan derfor sikre, at de tjener mennesker og opfylder deres behov. Som både kulturskabere og kulturforbrugere foretrækker de unge generationer — som ofte er digitalt indfødte — nye forretningsmodeller, som ikke fandtes førhen. Fra dette perspektiv kan innovative finansielle mekanismer fremme iværksætteri og give et væsentligt bidrag til dagens konkurrenceprægede, bæredygtige og innovationsdrevne kreative økonomi.

—

I anerkendelse af resultaterne i rapporten fra gruppen under den åbne koordinationsmetode, »The role of public policies in developing entrepreneurial and innovation potential of the cultural and creative sectors« (De offentlige politikkers rolle i forbindelse med udvikling af iværksætter- og innovationspotentialet i de kulturelle og kreative sektorer), er det yderst vigtigt at tage hensyn til de kulturelle og kreative industriers særlige karakteristika, nemlig de mange forskellige værdikæder og det forhold, at de fleste virksomheder i disse sektorer er små virksomheder eller mikrovirksomheder eller består af selvstændigt erhvervsdrivende. Foranstaltninger, der understøtter de unge generationers kreativitet og iværksætteri, bør derfor tage disse særlige karakteristika i betragtning.

i)

at fortsætte med at skabe muligheder for, at børn og unge, særligt fra dårligt stillede miljøer, kan få adgang til kultur og deltage i kulturlivet, med henblik på at mindske forskelle og social ulighed og nå ud til det bredest mulige publikum at sikre lige muligheder for børn og unge i både byer og landområder for at fjerne barrierer for lige adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet via kulturinstitutioner og kulturelle begivenheder eller ved hjælp af digitale midler

ii)

at fremme aktiv deltagelse i kulturlivet ved at arbejde for medskabelse og flersprogethed

iii)

at tilskynde kulturinstitutioner til at promovere og tilpasse det indhold, som de udbyder, herunder gennem digitale teknologier, for bedre at nå ud til et publikum bestående af børn og unge og øge deres interesse for kultur, kunstnerisk udfoldelse og videnskab

iv)

at fremme evidensbaserede politikker gennem regelmæssig overvågning af børn og unges kulturforbrug og kulturelle adfærd og præferencer samt deres præstationer for så vidt angår kreativitet og sprogkundskaber

v)

yderligere at fremme læsning blandt børn og unge som et afgørende middel til at opdage kultur i alle sine afskygninger og udtryk.

i)

at støtte udveksling af bedste praksis og peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne

ii)

at støtte innovative initiativer, der er udformet til at forbedre unge generationers adgang til kultur og deltagelse i kulturlivet som skabere, forbrugere eller iværksættere.

i)

at støtte kunstnerisk og kulturel uddannelse og derved fremme oplevelser med og deltagelse i kulturelle aktiviteter og frigøre de digitale teknologiers potentiale til at bistå med at give adgang til kultur og sprog

ii)

at tilskynde til samarbejde mellem skoler, kunstnere, andre kulturfagfolk og kulturinstitutioner om læringsaktiviteter, der er målrettet børn og unge

iii)

at fremme uddannelse af lærere og andre fagfolk for at fremelske kreativitet hos børn og unge

iv)

at støtte en tværsektoriel indsats for kulturel bevidsthed og kulturel udtryksevne og fremme erhvervelse af relevante kompetencer og færdigheder, herunder kunstneriske færdigheder og sprogkundskaber.

i)

at udvikle projekter og tiltag til fremme af kreativitet inden for uddannelse, herunder ved samarbejde med internationale organisationer såsom OECD, Europarådet og UNESCO og udvide fokus på kreativ og kritisk tænkning til alle uddannelsesniveauer, herunder ved at fremme STEAM-områderne (videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik)

ii)

at fremme og udbrede resultaterne af ovenstående initiativer, både i de relevante forberedende organer i Rådet og til et bredere publikum.

i)

at overveje at optimere brugen af tilgængelig finansiering til at støtte kreativitet og iværksætterprojekter for unge, hvor det er relevant

ii)

at tilskynde til udvikling inden for den kulturelle og kreative industri af væksthuse, kunstophold, virksomhedsacceleratorer, klynger og kreative centre samt kulturelle digitale platforme og fremme tværsektorielle partnerskaber og netværk

iii)

at fremme en iværksætterkultur, kreativitet og innovation gennem livslang læring, fra et tidligt stadie og via formel, ikkeformel og uformel uddannelse, med væsentligt fokus på anvendelse af designtænkning og uddannelsesmuligheder, f.eks. i form af iværksætterinitiativer både før og efter gennemførelsen af en forretningsplan

iv)

at overveje, hvordan der kan skabes gunstige betingelser for nystartede kulturvirksomheder, der ledes af unge, og som understøtter tværsektoriel innovation.

i)

at fremme kulturelt og kreativt iværksætteri og tværsektorielle netværk blandt unge, som fremhæver deres potentiale for at stimulere udviklingen af kulturfagfolk og kreative fagfolk gennem mobilitet, herunder udveksling, samarbejde og medskabelse, studiebesøg og peerlæringsaktiviteter

ii)

at støtte partnerskaber mellem fagfolk og industrier på det kulturelle og kreative område, herunder gennem fremme af opstartsvirksomheder, kreative centre og opstartsnetværk, med henblik på at inkorporere avanceret teknologi og videnskab i kreativitet, kunst og design.

i)

at overveje at styrke samarbejdet mellem kultur- og uddannelsesinteressenter for at støtte kreative talenter, tilskynde til konkurrence inden for innovation og belønning af kreativitet på kulturområdet

ii)

at udvide adgangen til nye teknologier, herunder for unge med færre muligheder, for at styrke talentfulde unges indflydelse.

i)

at fremme kultur og kreativitet, herunder gennem kunstnerisk uddannelse under de relevante EU-programmer

ii)

at støtte udvikling af unge kreative talenter gennem flersprogede platforme, mobilitetsordninger og -politikker.

i)

at fremme digitale færdigheder, mediekompetencer og kreativ og kritisk tænkning, herunder gennem brug af relevante EU-programmer og -fonde, da de er yderst vigtige for at sikre de yngre generationers beskæftigelsesegnethed og deres evne til at tilpasse sig strukturelle ændringer i digitale teknologier. Offentlig-private partnerskaber kan tjene som et bindeled mellem uddannelse, civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet

ii)

at fremme kreativ brug af teknologi, kreativ og kritisk tænkning, og analytiske færdigheder gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse, herunder åbne uddannelsesressourcer, for at udvikle unges evne til at vurdere information

iii)

at fortsætte udvekslingen af bedste praksis og forskning mellem eksperter og beslutningstagere, således at erhvervelsen af mediekompetencer styrkes.

i)

at støtte foranstaltninger til fremme af mediekompetencer, som er afgørende for brugen af digitale teknologier, og som har en væsentlig indflydelse på unges kreative og kritiske tænkning, adgang til kultur, forståelse af kulturelle fænomener og evne til at skabe indhold

ii)

at støtte uddannelse af lærere og ungdomsarbejdere inden for formel, ikkeformel og uformel uddannelse med henblik på at ruste dem ordentligt til at tage mediekompetencer op, når de arbejder med børn og unge.

i)

at fortsætte sin høring af ekspertkredse i medlemsstaterne om de bedste måder at samle og fremme — herunder gennem passende onlineværktøjer — eksisterende initiativer på med det formål at bygge videre på dem og øge bevidstheden blandt unge om de vigtigste spørgsmål vedrørende det digitale mediemiljø, f.eks. deltagelse og kreativitet, troværdighed, kritisk tænkning og kvalificerede valg samt respekt for privatlivet.