(1)

I meddelelsen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« (1) beskriver Europa-Kommissionen en vision om et europæisk uddannelsesområde, hvor inklusiv uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hæmmes af landegrænser, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden, hvor det at tale to sprog ud over ens modersmål er blevet langt mere udbredt, og hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og en bevidsthed om Europas fælles kulturelle og sproglige arv og dets mangfoldighed.

(2)

På det uformelle arbejdsmøde på topmødet i Göteborg om fair job og vækst drøftede stats- og regeringscheferne den rolle, som uddannelse og kultur spiller for Europas fremtid. Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 (2) opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser at fremme arbejdet på dette område.

(3)

Det Europæiske Råd opfordrer i de konklusioner, der blev vedtaget den 15.-16. marts 2002 i Barcelona, til, at der gøres en yderligere indsats på uddannelsesområdet for at forbedre »beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved at der i en meget tidlig alder undervises i mindst to fremmedsprog«.

(4)

Læse- og skrivekompetence og flersproget kompetence er defineret blandt de otte nøglekompetencer i Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (3).

(5)

Flersproget kompetence (4) er kernen i visionen om et europæisk uddannelsesområde. I en situation med stigende mobilitet med henblik på uddannelse og arbejde i Unionen, øget indvandring fra tredjelande til Unionen og det overordnede globale samarbejde må uddannelsessystemerne genoverveje udfordringerne i forbindelse med undervisning og indlæring af sprog og de muligheder, der er forbundet med Europas sproglige mangfoldighed.

(6)

Mere og bedre sprogindlæring og -undervisning kan styrke den europæiske dimension på uddannelsesområdet. Det kan fremme udviklingen af en europæisk identitet i al dens mangfoldighed som et supplement til lokale, regionale og nationale identiteter og traditioner samt en bedre forståelse af Unionen og dens medlemsstater. Flersproget kompetence giver en bedre forståelse af andre kulturer og bidrager dermed til udviklingen af medborgerskab og demokratiske kompetencer.

(7)

Næsten halvdelen af Europas borgere (5) oplyser, at de ikke kan føre en samtale på andre sprog end deres førstesprog (6). Manglende flersproget kompetence medfører vanskeligheder og hindrer en meningsfuld udveksling mellem offentlige administrationer og enkeltpersoner, navnlig i grænseregioner (7).

(8)

Kun fire ud af ti lærende inden for uddannelse på sekundærtrinnet opnår et niveau som »uafhængig bruger« på deres første fremmedsprog, hvilket indikerer, at de kan føre en simpel samtale. Kun en fjerdedel opnår dette niveau på deres andet fremmedsprog (8). En sammenlignende analyse af sprog inden for uddannelse har vist, at de fleste medlemsstater har udfordringer med at sikre passende læringsresultater på sprogområdet. Udfordringerne findes i alle uddannelsessektorer, men er særligt store inden for erhvervsuddannelse, hvor der lægges mindre vægt på sprogindlæring.

(9)

Begrænset flersproget kompetence er stadig en af de største hindringer for at kunne udnytte mulighederne i europæiske uddannelses- og ungdomsprogrammer. Omvendt vil bedre flersproget kompetence sætte folk i stand til i højere grad at udnytte mulighederne på det indre marked, f.eks. den frie bevægelighed for arbejdstagere, og træffe mere informerede beslutninger om muligheder i andre EU-lande.

(10)

Flersproget kompetence giver konkurrencemæssige fordele for både virksomheder og jobsøgende, hvis den indgår i et bredere sæt af nødvendige færdigheder. Der er positiv sammenhæng mellem færdigheder i fremmedsprog og sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Resultaterne af den seneste undersøgelse af efter- og videreuddannelse (CVTS 2016) viser imidlertid, at kun 7,9 % af virksomheder (der tilbyder uddannelse til deres ansatte) sender deres ansatte på sprogkurser (fra 22,1 % i Slovakiet til 0,5 % i Irland).

(11)

Folk har brug for det rette sæt af færdigheder og kompetencer, hvis den nuværende levestandard, en høj beskæftigelsesrate og social samhørighed skal opretholdes i morgendagens samfund og arbejdsunivers. Tilegnelse af bedre flersproget kompetence kan understøtte øget mobilitet og samarbejde i Unionen. Dette er også afgørende for at sikre fuld integration af indvandrerbørn, -studerende og -voksne.

(12)

I et samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt, er der behov for at udforske nye læringsmetoder. Navnlig den digitale udvikling gør det muligt at lære flere og flere sprog, der kan anvendes uden for klasseværelser og undervisningsplaner. De nuværende vurderingsprocedurer afspejler ikke til fulde denne udvikling.

(13)

Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der giver mulighed for fuld deltagelse i samfundslivet og vellykkede overgange på arbejdsmarkedet. Flersproget kompetence er en af de vigtigste kompetencer, som kan fremme beskæftigelsesegnethed, personlig udfoldelse, aktivt medborgerskab, interkulturel forståelse og social inklusion; den defineres som »evne til at anvende forskellige sprog på en passende og effektiv måde til kommunikation«.

(14)

Mere end halvdelen af medlemsstaterne anerkender officielt regionale sprog og mindretalssprog inden for deres grænser til retlige eller administrative formål, herunder nationale tegnsprog. Flere af disse sprog rækker ud over nationale grænser. Indvandrer- og flygtningebefolkningernes sprog fuldender det sproglige billede i Europa.

(15)

Skoler bliver i stigende grad opmærksomme på behovet for at sikre, at alle børn, uanset deres baggrund og førstesprog, tilegner sig et meget godt niveau på det sprog, der undervises på, eventuelt gennem særlige støtteforanstaltninger. Dette understøtter lighed og lige muligheder og mindsker risikoen for skolefrafald.

(16)

Sproglig bevidsthed i skoler kan omfatte bevidsthed om forståelse af alle elevers læse- og skrivefærdigheder og flersprogede kompetencer, herunder kompetencer i sprog, der ikke undervises i skolen. Skoler kan skelne mellem forskellige niveauer af nødvendig flersproget kompetence afhængigt af kontekst og formål, og som svarer til den enkelte lærendes omstændigheder, behov, evner og interesser.

(17)

Manglen på lærere inden for visse fagområder, blandt andre moderne fremmedsprog, nævnes som en udfordring i over halvdelen af uddannelsessystemerne i Den Europæiske Union, og flere medlemsstater har indført reformer eller incitamenter for at tackle manglen på sproglærere. Disse reformer og incitamenter kan omfatte stipendier for at tiltrække færdiguddannede med anden erhvervserfaring til lærer- eller meritlæreruddannelsesprogrammer.

(18)

Initiativer til forbedring af nøglekompetencer i skoleuddannelsen, herunder ved bedre at sammenknytte erfaringer fra det virkelige liv med akademisk læring ved hjælp af digitale teknologier og ved at støtte innovation i skoler, har styrket fokusset på læringsresultater. De har også støttet tilegnelsen af flersproget kompetence.

(19)

Integreret indholds- og sproglæring, dvs. undervisning i fag på et fremmedsprog, og digitale værktøjer og onlineværktøjer til sprogindlæring har vist sig effektive for forskellige grupper af lærende. Sproglærere i hele Europa kan drage fordel af løbende faglig udvikling ved både at opdatere deres digitale kompetencer og lære, hvordan de bedst kan understøtte deres undervisningspraksis ved hjælp af forskellige metoder og nye teknologier. En fortegnelse over åbne uddannelsesressourcer kan støtte dem i forbindelse med dette, idet der tages hensyn til arbejdet i Europarådet.

(20)

Forskellige initiativer i Europa har støttet definitionen og udviklingen af flersproget kompetence. Den fælles europæiske referenceramme for sprog støtter indlæring af og undervisning i alle sprog som et gennemsigtigt, sammenhængende og omfattende referenceinstrument til vurdering og sammenligning af kompetenceniveauer. Rammen skelner mellem basisbrugere, uafhængige brugere og kvalificerede brugere, hvor sidstnævnte er i stand til at arbejde eller studere på det vurderede sprog. I 2018 blev referencerammen suppleret med nye deskriptorer for mægling, tegnsprog og andre områder og med samlinger af deskriptorer for unge lærende med henblik på at gøre den mere tilgængelig for en bredere offentlighed.

(21)

Europass-sprogpasset er en standardiseret model for selvvurdering af sprogfærdigheder, som anvender den fælles europæiske referenceramme for sprog. Den hjælper borgerne med at formidle deres sprogfærdigheder i en mobilitetsperiode til enten uddannelses- eller beskæftigelsesformål og hjælper samtidig arbejdsgiverne med at forstå arbejdsstyrkens sprogfærdigheder.

(22)

Den Europæiske Sprogpris (9) tildeles for at belønne høj kvalitet og innovation i sprogundervisningen i alle de deltagende lande. Den er et incitament for skoler og andre institutioner til at anvende nye metoder og strategier i forbindelse med lokale, regionale, nationale eller europæiske prioriteter. Sprogprisen har medvirket til at øge bevidstheden om det europæiske samarbejde inden for sprogundervisning og -indlæring og til at fremme den flersprogede dynamik på tværs af uddannelsessektorer.

(23)

Alle medlemsstaterne har erkendt behovet for at fremme flersprogethed og udvikle flersproget kompetence i Unionen. Europa-Kommissionen vil arbejde på et forslag til et nyt sæt europæiske uddannelsesbenchmarks sammen med muligheder for dataindsamling, der kan omfatte et europæisk benchmark for sproglige kompetencer, med henblik på at give et mere præcist billede af flersproget kompetence i Unionen. Rådet vil drøfte og vedtage disse benchmarks i forbindelse med opstillingen af den nye strategiramme på uddannelsesområdet efter 2020.

(24)

Samtidig med at denne henstilling anerkender, at flersproget kompetence tilegnes gennem hele livet, og at der bør være muligheder i alle livets faser, omhandler den især uddannelse på primær- og sekundærtrinnet, herunder om muligt dagtilbud og grundlæggende erhvervsuddannelse.

(25)

Denne henstilling er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

1)

2)

3)

4)

5)

6)

7)

8)

9)

10)

11)

12)