Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den europæiske klimafinansieringspagt

(initiativudtalelse)

(2019/C 62/02)

Ordfører:

Rudy DE LEEUW

Plenarforsamlingens beslutning	15.2.2018
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	5.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	172/4/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter kraftigt FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Men den bane, vi befinder os i, vil højst kunne begrænse temperaturstigningen til i bedste fald 3 oC (eller mere), hvilket er langt mere, end hvad der fastsættes i Parisaftalen.

1.2.

EU har brug for et nyt afsæt og et nyt projekt, som snarere bygger på samarbejde og konvergens end på konkurrence, og som viser, at EU kan give borgerne, især de unge, konkret merværdi. Det vil fremover blive afgørende at føre en offensiv europæisk politik og udstikke en klar kurs for den socioøkonomiske model, som vi ønsker i dag og især for de kommende generationer.

1.3.

EU skal bevise sin evne til både at etablere et gunstigt klima med henblik på at skabe vellønnede og miljørigtige kvalitetsjob og sætte skub i en bæredygtig realøkonomi til gavn for alle europæiske iværksættere, arbejdstagere og borgere.

1.4.

Imidlertid giver enorme kapitalmasser næring til nye finansbobler i stedet for at gøde realøkonomien, og institutioner som IMF advarer om, at der kan opstå en ny krise, som kan blive endnu mere ødelæggende end den i 2008 (1).

1.5.

Den kommende flerårige finansielle ramme (2021-2027) skal fremme den økonomiske udvikling (2) og beskæftigelsen (3) og sikre, at EU kan nå sine mål og bidrage til omstillingen til lavemissionsøkonomi inden 2050.

1.6.

Der vil ikke være liv, job eller iværksætteri på en død klode. Klimaændringerne giver således mulighed for at skabe kvalitetsjob og kan give anledning til en gunstig løsning for arbejdsgiverne, arbejdstagerne og civilsamfundet. Hvis tilpasningen udskydes, eller der slet ikke gøres noget, kan de samlede omkostninger ved klimaændringerne vokse betragteligt (4).

1.7.

Kommissionen, Revisionsretten og Verdensbanken nævner samme beløb: Der vil fra 2021 skulle investeres 1 115 mia. EUR årligt i EU for at gå fra ord til handling og nå EU's 2030-mål (5). De 1 115 mia. EUR indbefatter en betydelig del af de nuværende investeringer i omstillingen til bæredygtig udvikling (grøn kanalisering). Gøres der ikke noget, vil udgifterne beløbe sig til 190 mia. EUR årligt (hvilket svarer til 2 % af EU's BNP) (6).

1.8.

Som mange økonomer og politiske personligheder fra civilsamfundet har givet udtryk for (7), er det vigtigt at fremme og støtte projekter, som kan forene europæiske kræfter i arbejdstagernes, virksomhedernes og alle europæiske borgeres interesse. Det er formålet med en klimafinansieringspagt for kvalitetsjob.

1.9.

Klimafinansieringspagten sigter mod at omdirigere kapital, som vil kunne føre til en ny finansboble, hen mod bekæmpelse af klimaforandringer og realøkonomien. Den skal også tildeles nye finansieringskilder, navnlig til de små og mellemstore virksomheder. Pagten skal være en ny køreplan for et europæisk lederskab og omfatte en integreret plan (i samarbejde med Kina og Indien, som er hovedaktører inden for bekæmpelsen af klimaforandringer).

1.10.

EØSU mener, at køreplanen skal rumme alle aspekter i en politik for bekæmpelse af klimaændringer, dvs. en retfærdig omstilling (foranstaltninger, som skal afbøde virkningerne af ændringerne, men også opveje skader og tab) og reelle politikker for tilpasning til klimaændringerne. Modellen for cirkulær økonomi bør prioriteres (8) i videst muligt omfang og retsgrundlaget herfor forbedres. Det hele skal finansieres gennem passende budgetter ved omlægning af de nuværende investeringer (grøn kanalisering) og nye tilgængelige finansieringskilder.

1.11.

Denne omstilling vil afstedkomme den nødvendige omlægning af arbejdsmarkedet og kan bidrage til skabelse af kvalitetsjob inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder (9).

1.12.

Det er nødvendigt at ledsage udviklingen socialt hen mod en bæredygtig samfundsmodel og at have en handlingsplan for en retfærdig omstilling, således at ingen bliver ladt tilbage.

1.13.

Omstillingen indebærer betragtelige investeringer i forskning og udvikling (FoU) og innovation for at tilskynde til og støtte banebrydende projekter, der lever op til den europæiske taksonomi.

1.14.

Det gælder om ikke at gentage fortidens fejl (tilskud til brændstof og overudnyttelse af fossile brændstoffer) og stoppe enhver tilskyndelse til projekter, som kan skade klimaet og/eller strider mod Parisaftalen.

1.15.

For at nå Parisaftalens mål skal den private sektor stå for en væsentlig del af de midler, der skal investeres i bekæmpelse af klimaforandringer, som supplement til de offentlige midler.

1.16.

Pagten forudsætter, at der indføres en klar, forudsigelig og langsigtet europæisk politikramme, som betrygger investeringsplanlægningen (10). Denne ramme skal ledsages af grænsetilpasningsmekanismer for produkter, der eventuelt ikke er underkastet samme sociale og miljømæssige standarder.

1.17.

Ifølge EØSU og som påpeget af Kommissionen er det uomgængeligt at fastlægge en fælles klassifikationsordning (taksonomi) i EU med henblik på at udvælge de bæredygtige projekter (og frasortere dem, der ikke er det) og identificere de områder, hvor investeringerne kan have størst virkning. Europa-Parlamentet støtter denne tilgang og foreslår desuden, at der indføres en miljømærkning. Mærkningen bør så tildeles investeringer, der overholder EU-taksonomien og de strengeste bæredygtighedsstandarder for at sikre en miljøvenlig kanalisering af investeringerne (11).

1.18.

De støttede projekter, der skal være i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, og som kræver betydelige midler til innovation og FoU, skal styrkes gennem et redskab, der gør det muligt at visualisere de forskellige finansieringskilder (herunder den fremtidige flerårige finansielle ramme), og baseres på forskellige tiltag: — omdirigering af midler til bæredygtige investeringer gennem en grøn kanalisering og i den sammenhæng fremme af miljømærkede lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB); — anvendelse af Den Europæiske Centralbanks (ECB) kvantitative lempelser som finansieringskilde; — forhøjelse af den andel af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som er bestemt til bekæmpelse af klimaforandringer, til 40 %; — EU bør udvise et ambitionsniveau, der svarer til udfordringerne med bekæmpelse af klimaændringer. Et gennemsnit på 40 % af det samlede budget (FFR 2021-2027) bør afsættes til klimamål; — forhøjelse af andelen af Samhørighedsfonden til over de nuværende 20 %; — mobilisering af 3 % af forsikrings- og pensionsfondene; — støtte til virksomheder, især SMV'er, i forbindelse med deres investeringer i FoU til et beløb op til 100 mia. EUR, der afsættes til dette formål; — overholdelse af tilsagn om finansiel støtte til landene i syd, som deltager i bekæmpelsen af klimaforandringer; — indførelse af en bestemmelse vedrørende Parisaftalen, som er reelt bindende, i EU's handelsaftaler.

2.   Indledning

2.1.

I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen fremme en bæredygtig, miljøvenlig vækst. Det akutte klimaproblem har nu fået højeste prioritet, også for EØSU, og former ikke alene de offentlige myndigheders, men også de økonomiske aktørers, arbejdstagernes og borgernes samlede indsats. Følgelig skal der tilrettelægges og navnlig finansieres en omfattende økonomisk, social og miljømæssig omstilling (12).

2.2.

Således skal de drøftelser, der netop er indledt om EU's kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027, behandle spørgsmål i tilknytning til klimaudfordringen horisontalt og omfatte det prioriterede mål om omstilling til en mere bæredygtig verden.

2.3.

Denne omstilling vil afstedkomme den nødvendige omlægning af arbejdsmarkedet og kan bidrage til skabelse af kvalitetsjob inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2.4.

Europa har brug for et nyt projekt for at opbygge sin merværdi og bevise sin evne til at tilvejebringe et gunstigt klima med henblik på både at skabe vellønnede kvalitetsjob og sætte skub i en bæredygtig realøkonomi, som gavner alle.

2.5.

Unionen vil være en del af løsningen, eftersom den vil gøre en forskel i forhold til andre internationale økonomiske aktører, hvis den løser den tredobbelte sociale, miljømæssige og økonomiske ligning for bæredygtig udvikling på én gang.

2.6.

Nye IMF- og OECD-analyser har kritiseret den måde, hvorpå krisen i 2008 blev håndteret med indførelse af økonomiske foranstaltninger, som tvang borgere, virksomheder og regeringer til budgetnedskæringer.

2.7.

Der er brug for flere investeringer i FoU for at imødegå de nye socioøkonomiske udfordringer såsom energiomstilling, cirkulær og kollaborativ økonomi og automatisering og dermed forhindre en forringelse af jobkvaliteten.

2.8.

I tillæg til den finansielle og den sociale krise er der opstået en politisk krise eller — i nogle lande — kraftig politisk turbulens og en miljøkrise.

2.9.

Bekæmpelsen af klimaændringerne er således en nødvendighed, men er samtidig en chance for at omlægge vores økonomier, fremme en bæredygtig vækstmodel, forstærke bekæmpelsen af uligheder og styrke vores demokratier.

3.   Fakta

3.1.

EØSU støtter kraftigt FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som sigter mod at opstille en række mål for bæredygtig udvikling med henblik på at udrydde fattigdom, beskytte planeten, værne om menneskerettighederne og sikre velstand for alle. Vedtagelsen af denne dagsorden markerer en historisk omstilling til en ny model, som tager fat på de økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle inden for rammerne af en global og integreret tilgang.

3.2.

Ifølge Parisaftalen skal den globale opvarmning i 2100 holdes godt under 2 oC i forhold til de førindustrielle niveauer, og der skal om muligt gøres bestræbelser for at begrænse stigningen til 1,5 oC. Ifølge FN vil vi med den nuværende kurs dog højst kunne begrænse temperaturstigningen til 3 oC (eller mere).

3.3.

Klimaændringerne har meget store menneskelige og finansielle omkostninger, bl.a. på grund af de tiltagende naturkatastrofer som hedebølger og stigende vandstand, der har forårsaget 8 mio. menneskers død verden over siden begyndelsen af det 20. århundrede og kostet 7 000 mia. USD (13). Desuden noteres en stigning i antallet af klimaflygtninge (250 mio. frem til 2050). Samtidig er de mest udsatte også dem, der lider mest under klimaforandringerne, hvilket øger uligheden. Ifølge IMF bringer den voksende ulighed den bæredygtige økonomiske vækst i fare (14).

3.4.

I et status quo-scenarie vil de forventede klimaændringer i 2080 koste husstandene i hele EU 190 mia. EUR (alene forsikringsomkostninger forbundet med klimaændringsskader) i faste priser hvert år, hvis der ikke træffes tilpasningsforanstaltninger (15).

3.5.

Selv om der er gjort fremskridt med hensyn til at finansiere bekæmpelsen af den globale opvarmning og virkningerne heraf, er disse utilstrækkelige. Der bør på politisk plan gives prioritet til bæredygtig finansiering og økonomi, som navnlig opnås gennem en klar, stabil og incitamentbaseret politisk ramme, som ligeledes bør tilskynde til virkeliggørelsen af banebrydende, miljøvenlige projekter med høj merværdi.

3.6.

Mens Europa endnu ikke er kommet sig helt over finanskrisen i 2008, ringer IMF allerede med alarmklokkerne og advarer om en ny og mere alvorlig og omfattende krise end i 2008 (16).

3.7.

Ifølge P. Larrouturou og J. Jouzel er kun 11 % af de 2 200 mia. EUR, som Den Europæiske Centralbank har skabt siden 2015, skudt ind i realøkonomien, mens 89 % har givet næring til spekulation og en ny finansboble (17). Desuden har OECD optalt omkring 800 udgifts- og skattelettelsesprogrammer, som er indført i de 35 OECD-lande og i seks store vækstøkonomier i G20, og som tilskynder til at producere eller forbruge fossilt brændstof (18), hvilket er fuldstændig i strid med retningslinjerne i Parisaftalen.

3.8.

Finansieringens orientering, uanset om den skyldes spekulation eller kanalisering i strid med EU's mål for bekæmpelse af klimaændringer, koster hele det europæiske samfund dyrt økonomisk, socialt og miljømæssigt.

3.9.

Europa-Parlamentet konstaterer, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ikke har været i stand til at dække de nuværende behov. Desuden håndterer den ikke en række kriser og nye udfordringer (herunder landbrug, ungdomsbeskæftigelse, bæredygtige investeringer og miljø). Derfor bør den kommende finansielle ramme tilgodese den centrale udfordring, det er at bekæmpe klimaændringer og dermed at skabe kvalitetsjob.

4.   Muligheder

4.1.

De store virksomhedsledere udnytter de muligheder, som klimaændringerne byder på. Mange af dem mener, at virksomhederne bør være en del af løsningen, og fremhæver, at de virksomheder, som har benyttet sig af mulighederne i lavemissionssektorerne, i stigende grad belønnes.

4.2.

For virksomhederne er det muligt at skabe job og innovation inden for rammerne af en blomstrende lavemissionsøkonomi (19) og samtidig generere overskud. Dette er så meget desto vigtigere som kravet om nulemission skal være opfyldt inden midten af århundredet for at nå målet om at holde den globale opvarmning under 2 oC.

4.3.

En klimafinansieringspagt skal bidrage til at forvandle behovet for at imødegå klimaforandringerne til en mulighed for at omstille den europæiske industri og skabe nye virksomheder. Det er derfor vigtigt at investere markant i realøkonomien og i forskning og udvikling for at skabe bæredygtige kvalitetsjob.

4.4.

Den samlede beskæftigelsesrate er steget i EU, mens arbejdsløsheden er faldet som følge af den seneste økonomiske opretning. Men langtidsledighed, jobusikkerhed, i særlig grad for kvinder, og ungdomsarbejdsløshed vækker stadig stor bekymring. Omstillingen til bæredygtig udvikling skal sætte dynamiske og innovative virksomheder i stand til at gribe enhver lejlighed, som byder sig, og til at bidrage mest muligt til at forbedre arbejdsløshedssituationen.

4.5.

Derfor er det af afgørende betydning, at EU arbejder sammen med medlemsstaterne om at indføre en samordnet strategi for at opnå et gunstigt klima med henblik på at bevare og skabe bæredygtige kvalitetsjob. Kommissionen bør undersøge muligheden for ved beregningen af gæld (20) at se bort fra offentlige investeringer, der bidrager til at skabe kvalitetsjob og til en bæredygtig økonomi, der kommer alle til gavn, virksomheder såvel som arbejdstagere.

4.6.

EU tilskynder til samarbejde mellem medlemsstaterne. Den støtter og vurderer deres indsats, primært i forbindelse med det europæiske semester, retningslinjerne for beskæftigelse og overvågningen af de nationale politikker (fælles rapporter om beskæftigelse, nationale reformprogrammer og landespecifikke henstillinger). EU bør dog også indrette sine politikker efter målene om fælles velstand for europæiske iværksættere, arbejdstagere og borgere.

4.7.

ADEME (21) mener, at potentialet for nettoskabelse af klimarelaterede job i Europa er på 5-6 mio. arbejdspladser frem mod 2050, og ifølge Kommissionen kan der skabes 3 mio. arbejdspladser inden for vedvarende energi inden 2020.

4.8.

Det tyske arbejdsgiverforbund BDI oplyser på sin side, at det vil kunne nå målet om at reducere CO2-udledningerne med 80 % frem til 2050, forudsat at det får stillet 50 mia. EUR til rådighed om året i denne periode.

4.9.

Der er sket en stigning i antallet af fuldtidsjob i den grønne økonomi (fra 2,8 mio. i 2000 til 4,2 mio. i 2014). Visse sektorer er meget dynamiske, herunder vedvarende energikilder (1 mio. nye job siden 2000: + 182 %) og affaldshåndtering (fra 0,8 mio. i 2000 til 1,1 mio. i 2014: + 36 %).

4.10.

Det er imidlertid afgørende, at også SMV'er såvel som kooperativer og helt små organisationer, der findes på alle lokalniveauer, kan kaste sig ud i bæredygtige projekter, og at de tildeles økonomiske midler som en prioritet. Det bør følgelig sikres, at der ikke er nogen hindringer for deres adgang til finansiering (22).

4.11.

Desuden er det vigtigt at vælge en tilgang på flere niveauer og inddrage alle berørte aktører — både offentlige og private — for at tilskynde til og integrere netværkenes initiativer, planer og foranstaltninger i regioner, byer og kommuner, der er inddraget i bekæmpelsen af klimaændringer og gennemførelsen af Parisaftalen, sådan som RU anførte i en udtalelse for nylig (23).

4.12.

Endelig skal klimafinansieringspagten, som skal mobilisere al energi og alle offentlige og private bestræbelser, tage højde for de ledsageforanstaltninger, som Kommissionen foreslår, herunder bl.a. taksonomi (klassifikation), institutionelle investorers forpligtelse til at integrere bæredygtighed, oplysning af investorer, justering af bankernes egenkapital, styrket gennemsigtighed i virksomhedernes offentliggørelse af informationer og EU-mærkninger (som foreslået af Europa-Parlamentet).

5.   De forskellige finansieringskilder og nødvendige foranstaltninger

Omlægning (grøn kanalisering) og nye finansieringskilder

5.1.

Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret — der nævner samme tal — er enige om, at der bør afsættes 1 115 mia. EUR om året til bekæmpelse af klimaforandringer og følgerne heraf.

5.2.

I dette overslag på 1 115 mia. EUR til perioden 2021-2030 bør der skelnes (24) mellem to kategorier af finansierede projekter: — dels projekter, som giver investeringsafkast, og som hører under de områder, hvor Den Europæiske Investeringsbank, offentlige udviklingsbanker (25), private banker, pensions- og forsikringsfonde og statslige investeringsfonde opererer — dels projekter, som kræver offentlige tilskud, og som finansieres med EU-bidrag.

5.3.

Der er tale om at omdirigere al eller en del af den nuværende finansiering hen imod bæredygtige investeringer, dvs. gøre den europæiske finansielle ramme mere grøn og kanalisere midlerne hen imod bekæmpelse af virkningerne af klimaforandringer. Dette gælder for følgende midler: — EIB-lån: Private banker kan få EIB til at finansiere investeringer, som opfylder EU's taksonomi (klassifikation); — ECB-finansiering gennem pengeskabelse ved at lede pengemasserne fra de kvantitative lempelser hen imod en bæredygtig realøkonomi: 50 % af de årlige kvantitative lempelser vil frigive flere hundrede milliarder euro hvert år; — 40 % (i stedet for de nuværende 20 %) af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EIB og Kommissionen) bør afsættes til bekæmpelse af global opvarmning og virkningerne heraf, herunder i dens sociale og uddannelsesmæssige dimension; — EU bør udvise et ambitionsniveau, der svarer til udfordringerne med bekæmpelse af klimaændringer. Et gennemsnit på 40 % af EU's samlede budget bør afsættes til klimamål, specielt Den Europæiske Samhørighedsfond, der kun bruger 20 % af sine midler til denne bekæmpelse i budgettet for 2014-2020; — Ud over disse midler bør 3 % af pensions- og forsikringsfondenes investeringer anvendes til at begrænse den globale opvarmning.

5.4.

Der bør gøres en særlig indsats på området for forskning og udvikling samt erhvervsuddannelse. Der bør afsættes 100 mia. EUR om året til dette ene formål. Udvalget vil fremsætte forslag i god tid for at afgøre, hvilke(t) instrument(er) der skal anvendes til at supplere den nuværende og fremtidige finansiering til dette formål.

Nødvendige foranstaltninger

5.5.

Mange finansielle instrumenter kan stilles til rådighed for bekæmpelsen af klimaændringer, men der vil kun kunne opnås finansiering, hvis Europa har en sammenhængende plan med en klar og langsigtet målsætning (26). Planen bør tage højde for nedenstående redegørelse.

5.5.1.

Der skal skabes en klar, stabil og langsigtet politikramme. Det handler om at skabe sikkerhed for planlægning og investering, da intet er mere skadeligt for det nødvendige niveau af engagement end usikkerhed, der opstår som følge af konstante kursændringer i politikudformningen.

5.5.2.

EIB har siden januar 2018 være verdens største udsteder af grønne obligationer. Hvis man ønsker, at EIB skal yde lån på endnu gunstigere vilkår til initiativtagere til projekter inden for rammerne af klimafinansieringspagten, kan man træffe to foranstaltninger: — For det første kunne Junckerplanen udvides og målrettes mod sådanne projekter, hvorved EIB vil kunne opnå garanti fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. — For det andet kunne EIB få øget finansiering hos ECB. EIB har allerede adgang til ECB's program for opkøb af aktiver, men i meget begrænset omfang. EIB vil imidlertid i betragtning af de planlagte beløbs størrelse hurtigt støde på vanskeligheder med egenkapitalforholdet. Det er derfor ikke utænkeligt, at EIB bliver en bank for bæredygtig udvikling, der fortrinsvis finansierer energiomstilling, miljøvenlig mobilitet og innovation, og som afstår fra at finansiere traditionelle projekter, som størstedelen af dens udlån stadig går til.

5.5.3.

Det skal vurderes, i hvilke sektorer disse budgetter vil være mest gavnlige og interessante med hensyn til cost-benefit-forholdet for miljø, borgere og økonomi (energi, boliger, landbrug, mobilitet, transport, genanvendelse, vand osv.). Nok skal der sikres en rimelig adgang til netværket, men der bør tages højde for, at visse sektorer er tilstrækkelig rentable og ikke længere behøver tilskud såsom solcellesektoren.

5.5.4.

EIB's indsats bør styrkes, ikke alene med hensyn til volumen, men også til dens kapacitet til at tage flere risici. EIB vil f.eks. blive mere nyttig i kampen mod klimaforandringer, hvis den støtter nye, selv små, vækstsektorer fremfor at tildele den klassiske solcelle- eller vindmølleindustri milliarder af euro, der allerede i vid udstrækning finansieres af den private sektor.

5.5.5.

Al finansiering skal som foreslået af Kommissionen opfylde en fælles EU-taksonomi (klassifikation). EØSU bør som repræsentant for civilsamfundet deltage i udarbejdelsen af denne klassifikation.

5.5.6.

Modellen for cirkulær økonomi bør prioriteres i videst muligt omfang og retsgrundlaget herfor forbedres. Den cirkulære økonomi skal gøre det muligt at mindske og på sigt sætte en stopper for udvindingen af naturressourcer gennem genanvendelse af ting (kun 3 % af mobiltelefoner genanvendes, og andre genstande genanvendes slet ikke) og ædelmetaller. Disse metaller, f.eks. cobalt og lithium, der anvendes til at fremstille fremtidens produkter, er kun tilgængelige i små mængder set i forhold til de fremtidige behov, for elektrificering af køretøjer og lagring af elektricitet i det hele taget, da produktionen af disse metaller slet ikke kan stå mål med de behov, der tegner sig.

5.5.7.

Ligeledes bør der tilskyndes til investering i energieffektivitet i bygninger, der tegner sig for 30 % af CO2-emissionerne (også fordi investeringerne hurtigt giver afkast). Desuden skal el- og gasledninger sammenkobles fuldt ud for at skabe et integreret europæisk energimarked, som er forbundet med Afrika og Mellemøsten.

5.5.8.

I ønsket om en retfærdig og social omstilling, sådan som det foreskrives i Parisaftalen og forfægtes af Institut Jacques Delors (27), bør en del af finansieringen tildeles en tilpasningsfond til regioner og arbejdstagere, som berøres af sektorer under omstilling. I den henseende bør en betragtelig del af Den Europæiske Samhørighedsfond, som er øremærket til regionerne, bevilges til klimaformål og de positive socioøkonomiske følgevirkninger heraf. Fonden for tilpasning til energiomstillingen bør også yde støtte til omskoling og uddannelse af arbejdstagere. Den bør ligeledes i højere grad foregribe forandringerne fremfor at lide under dem og afsætte en del af sine budgetter til innovation og FoU inden for sektorer, der er udpeget som prioriterede.

5.5.9.

Alle frihandelsaftaler bør ved siden af sociale og miljømæssige klausuler omfatte en forpligtende tilslutning til Parisaftalen. (Dette ville gælde alle EU's potentielle handelspartnere, eftersom 195 af FN's 197 medlemsstater har undertegnet aftalen.)

5.5.10.

For at fremhæve denne foranstaltnings yderst vigtige politiske betydning bør de budgetmæssige og finansielle midler, der på denne måde afsættes, håndhæves gennem et redskab, som gør det muligt helt konkret og på gennemsigtig vis at visualisere de pågældende midler.

5.5.11.

Desuden skal EU, selv om dette ikke henhører direkte under en europæisk klimafinansieringsfond, overholde sine internationale politiske forpligtelser (FN's klimakonference i 2009), der går ud på at tilvejebringe 100 mia. USD om året til at finansiere bekæmpelsen af klimaforandringer i Afrika og i Middelhavsområdet indtil 2020.

---

(1)  https://www.theguardian.com/business/2018/oct/03/world-economy-at-risk-of-another-financial-crash-says-imf; IMF: Global Financial Stability Report October 2018.

(2)  EØSU's udtalelse om Den flerårige finansielle ramme, punkt 3.1.8 (vedtaget den 19.9.2018, endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EØSU, ECO-sektionens prioriteter for 2018 og frem.

(4)  OECD, The Economic Consequences of Climate Change (økonomiske konsekvenser af klimaændringer), 2.9.2016.

(5)  Kommissionen: Impact assessment accompanying the document »Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council amending Directive 2012/27/EU on Energy Efficiency«, (konsekvensanalyse, som ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet), SWD(2016) 405 final/2 af 6.12.2016, tabel 22 (scenarie EUCO30 — kilde: PRIMES-model).

Revisionsretten: https://www.euractiv.fr/section/climat/news/la-cour-des-comptes-fustige-linefficacite-de-la-politique-climat-de-lue/ (Revisionsretten revser EU for ineffektiv klimapolitik).

(6)  M. Ciscar et al., Cimate Impacts in Europe — The JRC PESETA II Project (konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa — PESETA II-projekt fra JRC), 2014.

(7)  https://www.pacte-climat.eu/en/the-first-signatories-of-the-call/.

(8)  EØSU's udtalelse om Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri (EUT C 227 af 28.6.2018, s. 70).

(9)  EØSU's udtalelse om Den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10).

(10)  EØSU's udtalelse om En koalition til sikring af overholdelsen af Parisaftalens forpligtelser (EUT C 389 af 21.10.2016, s. 20).

(11)  Betænkning af 4. maj 2018 [2018/2007(INI)] om bæredygtig finansiering, ordfører: Molly Scott Cato.

(12)  EØSU's udtalelse om en Handlingsplan for en bæredygtig økonomi (se side 73 i denne EUT).

(13)  Undersøgelse foretaget af James Daniell, teknologisk institut i Karlsruhe, april 2016.

(14)  https://blogs.imf.org/2017/02/22/the-imfs-work-on-inequality-bridging-research-and-reality/.

(15)  M. Ciscar et al., Cimate Impacts in Europe — The JRC PESETA II Project (konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa — PESETA II-projekt fra JRC), 2014.

(16)  https://www.theguardian.com/business/2018/oct/03/world-economy-at-risk-of-another-financial-crash-says-imf; IMF: Global Financial Stability Report October 2018.

(17)  Pour éviter le chaos climatique et financier (for at undgå klima- og finansielt kaos) (P. Larrouturou og J. Jouzel, — forlag: Odile Jacob).

(18)  OECD Companion to the Inventory of Support Measures for Fossil Fuels 2015.

(19)  Paul Polman, administrerende direktør for Unilever, og Jean-Pascal Tricoire, administrerende direktør for Schneider Electric, og formand for Global Compac Frankrig, under Business & Climate-topmødet: http://www.businessclimatesummit.com/summit/2015/press-room.

(20)  EØSU's udtalelse om finansiering af den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1).

(21)  Det franske agentur for miljø og energiforvaltning.

(22)  EØSU's udtalelse om Vejen fra Paris (EUT C 487 af 28.12.2016, s. 24).

(23)  RU-udtalelse — »Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen«, EUT C 54 af 13.2.2018, s. 9.

(24)  Ifølge Philippe Maystadt, tidligere formand for Den Europæiske Investeringsbank.

(25)  KfW i Tyskland, CDC i Frankrig, CDP i Italien, ICO i Spanien.

(26)  Jeffrey Sachs, EØSU-høring af 18. maj 2018.

(27)  http://institutdelors.eu/wp-content/uploads/2018/01/Pactesocialtransitionénergétique-FernandesPellerinCarlin-janvier18.pdf.