Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DP0404

    Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår krav til produkttilsyn og styring for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører (C(2017)06218 — 2017/2854(DEA))

    EUT C 346 af 27.9.2018, p. 369–369 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.9.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 346/369


    P8_TA(2017)0404

    Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: krav til produkttilsyn og styring for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører

    Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår krav til produkttilsyn og styring for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører (C(2017)06218 — 2017/2854(DEA))

    (2018/C 346/51)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2017)06218),

    der henviser til skrivelse af 16. oktober 2017 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

    der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (1), særlig artikel 25, stk. 2, og artikel 39, stk. 5,

    der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

    der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

    der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 24. oktober 2017,

    A.

    der henviser til, at den delegerede forordning bør finde anvendelse fra den 23. februar 2018, anvendelsesdatoen for direktiv (EU) 2016/97, og at fuld udnyttelse af Parlamentets tremåneders kontrolperiode ikke ville give industrien tilstrækkelig tid til at gennemføre de nødvendige tekniske og organisatoriske ændringer;

    B.

    der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i EU-Tidende ville give mulighed for rettidig gennemførelse af og retssikkerhed vedrørende de bestemmelser, der gælder for produkttilsyn og styring;

    C.

    der henviser til, at Parlamentet mener, at fristen for gennemførelse af direktiv (EU) 2016/97 fortsat bør være den 23. februar 2018, men anmoder Kommissionen om at vedtage et lovgivningsmæssigt forslag om fastsættelse af anvendelsesdatoen til den 1. oktober 2018;

    1.

    erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

    2.

    pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

    (1)  EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19.


    Top