52017IP0364

„EUR-Lex“

Prieiga prie Europos Sąjungos teisės

Šis dokumentas gautas iš interneto svetainės „EUR-Lex“

EUROPA
„EUR-Lex“ pradžios puslapis
EUR-Lex - 52017IP0364 - LT

Pagalba

Paieškos patarimai

Reikia daugiau paieškos galimybių? Pasinaudokite šia paieškos galimybe – Išplėstinė paieška

Dokumentas 52017IP0364

Europa-Parlamentets beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU (2017/2008(INI))

EUT C 346 af 27.9.2018, p. 6—19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Oficialusis leidinys

27.9.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 346/6

P8_TA(2017)0364

Styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU

Europa-Parlamentets beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU (2017/2008(INI))

(2018/C 346/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 8, artikel 10, artikel 153, stk. 1 og 2, og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 23 og 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (2),

—	der henviser til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (3) (direktivet om barselsorlov),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 2. juli 2008 til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

—	der henviser til sin holdning af 2. april 2009 om forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (4),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 3. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov (COM(2008)0637),

—

der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og om indførelse af foranstaltninger, der kan forbedre arbejdstagernes muligheder for at forene arbejde og familieliv (5),

—

der henviser til Rådets direktiv 2013/62/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2010/18/EU om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (6),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 14. november 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer) (COM(2012)0614),

—	der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (7),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU (8),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (9),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov (10),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU (11),

—	der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (12),

—	der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (13),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv (14),

—	der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, der etablerer en generel ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet) (15),

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (16),

—	der henviser til sin henstilling af 14. februar 2017 til Rådet om EU's prioriteringer for den 61. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (17),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015 (18),

—	der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (19),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2015 om »lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: udligning af den kønsbestemte forskel i pension«,

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, som blev vedtaget ved Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (20),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 7. marts 2014 om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed (2014/124/EU) (21),

—	der henviser til Kommissionens initiativ fra december 2015 »Roadmap: Nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier« samt til den offentlige høring og interessenthøringen,

—

der henviser til FN's vejledende principper vedrørende erhvervslivet og menneskerettigheder, det første sæt retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder, der utvetydigt blev støttet af alle FN's medlemsstater på mødet i FN's Menneskerettighedsråd den 16. juni 2011; der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681), der tilskynder EU's medlemsstater til at tilpasse de vejledende principper til deres nationale kontekst,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »En europæisk søjle for sociale rettigheder« (COM(2017)0250),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 om »Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsarbejdende forældre og omsorgspersoner« (COM(2017)0252),

—	der henviser til Den Europæiske Investeringsbank-Gruppes strategi for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status,

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 3. december 2015 om »The Strategic engagement for gender equality 2016-2019«, (SWD(2015)0278), navnlig afsnit 3.1. om forøgelse af erhvervsfrekvensen blandt kvinder og samme økonomiske uafhængighed for begge køn,

—

der henviser til Kommissionens rapport fra 2017 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union, særlig kapitel 1 om forøgelse af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og økonomisk uafhængighed på lige fod og kapitel 2 om bekæmpelse af kønsbestemte løn-, indtjenings- og pensionsforskelle,

—

der henviser til rapporter fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) med titlerne »The gender employment gap: challenges and solutions« (»Kønsforskelle i beskæftigelsen: udfordringer og løsninger« — 2016), »Work-life balance: creating solutions for everyone« (»Balance mellem arbejde og privatliv: løsninger for alle« — 2016), »Social partners and gender equality in Europe« (»Arbejdsmarkedets parter og ligestilling i Europa« — 2014) og »Developments in working life in Europe: EurWORK annual review« (»Udvikling i arbejdslivet i Europa: årsberetning fra EurWORK« — 2014 og 2015) samt til den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS) (2016),

—	der henviser til ILO’s konventioner om henholdsvis ligeløn fra 1951, deltidsarbejde fra 1994, hjemmearbejde fra 1996, moderskabsbeskyttelse fra 2000 og husarbejdere fra 2011,

—	der henviser til de aftalte konklusioner af 24. marts 2017 fra den 61. samling i FN's Kommission for Kvinders Status, med titlen »Kvinders økonomiske selvstændiggørelse på det foranderlige arbejdsmarked«,

—

der henviser til rapport fra september 2016 fra FN's Højniveaupanel om Kvinders Økonomiske Selvstændiggørelse med titlen »Leave no one behind: A call to action for gender equality and economic women’s empowerment« (»Alle skal med: En opfordring til at gøre en indsats for ligestilling og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status«,

—	der henviser til Beijing-handlingsprogrammet og FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0271/2017),

A.	der henviser til, at EU er engageret i at fremme ligestilling mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine foranstaltninger;

B.	der henviser til, at kvinders ligeberettigede deltagelse på arbejdsmarkedet og i den økonomiske beslutningstagning begge dele er en forudsætning for at styrke kvinders indflydelse og status og der deraf følgende konsekvenser;

C.	der henviser til, at kvinder overalt i EU stadig er stærkt underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i ledende stillinger, og at den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder stadig er næsten 12 % lavere end mænds;

der henviser til, at de primære hindringer for kvinders økonomiske indflydelse omfatter ugunstige sociale normer, diskriminerende love eller manglende retsbeskyttelse, ulige fordeling mellem mænd og kvinder af det ulønnede arbejde i hjemmet og af pasningsopgaver samt utilstrækkelig adgang til finansielle, digitale og ejendomsmæssige aktiver; der henviser til, at disse hindringer kan forværres yderligere af forskelsbehandling på alle disse områder (22), f.eks. på grundlag af race og etnicitet, religion, handicap, sundhed, kønsidentitet, seksuel observans og/eller socioøkonomiske forhold;

E.	der henviser til, at strukturelle hindringer for en styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status er resultatet af flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling, stereotyper og uligheder i de offentlige og private sfærer;

der henviser til, at styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status er »rigtigt og intelligent« på samme tid, først og fremmest fordi det er en vigtig dimension ved ligestillingen mellem kønnene, og for det andet fordi en øget deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet bidrager til bæredygtig økonomisk udvikling på alle niveauer i samfundet; der henviser til, at virksomheder, der værdsætter kvinder og sætter dem i stand til at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet og i beslutningsprocessen, er mere velstående og medvirker til at øge produktiviteten og den økonomiske vækst; der henviser til, at oplysninger fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) viser, at bedre ligestilling kan skabe op til 10,5 mio. ekstra arbejdspladser i EU inden 2050, at beskæftigelsesfrekvensen i EU vil nå op på næsten 80 %, og at EU's BNP pr. indbygger kan stige med mellem 6,1 % og 9,6 % og forøge væksten med mellem 15 % og 45 % i medlemsstaterne inden 2050;

der henviser til, at et af målene for Europa 2020-strategien er, at 75 % af alle mænd og kvinder i EU skal være i beskæftigelse inden 2020, og især at de kønsbestemte forskelle på beskæftigelsesområdet fjernes; der henviser til, at det er nødvendigt med en koordineret indsats for at lette kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

H.	der henviser til, at Kommissionen i slutningen af 2015 fremlagde en handlingsplan om ligestilling for 2016-2020, hvori kvinders økonomiske indflydelse og status indgik som et af fire centrale områder, hvor der skulle iværksættes foranstaltninger;

I.	der henviser til, at »reducering af kønsbestemte løn-, indtjenings- og pensionsforskelle og dermed bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder« er et af de prioriterede områder, som Kommissionen har defineret i sin publikation »Strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019«;

J.	der henviser til, at der er opstillet målsætninger vedrørende kvinders økonomiske indflydelse og status i de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG);

der henviser til, at en effektiv balance mellem arbejds- og privatliv har en positiv indflydelse på, om der gøres fremskridt hen imod en ligestillingsmodel mellem kvinder og mænd, for så vidt angår indtjening og omsorgsydelser samt sundhedsmæssige aspekter, og fremmer et inklusivt økonomisk miljø, vækst, konkurrenceevne, samlet erhvervsfrekvens, ligestilling mellem kønnene, mindsket risiko for fattigdom og solidaritet mellem generationerne og også bidrager til at imødegå udfordringerne i forbindelse med befolkningens aldring;

der henviser til, at resultater fra Eurostat viser, at 31,5 % af de erhvervsaktive kvinder i EU arbejder på deltid sammenlignet med 8,2 % af mændene, og at lige over 50 % af kvinderne arbejder på fuld tid sammenlignet med 71,2 % af mændene, hvilket udgør en forskel i fuldtidsansættelsen på 25,5 %; der henviser til, at omsorgsforpligtelser er årsag til, at næsten 20 % af de ikke-erhvervsaktive kvinder ikke arbejder, medens dette kun er tilfældet for mindre end 2 % af de ikke-erhvervsaktive mænd; der henviser til, at omsorgsforpligtelser og vanskeligheder med at forene arbejde og privatliv betyder, at der er meget større sandsynlighed for, at kvinder arbejder på deltid eller ikke er erhvervsaktive, end det er tilfældet med mænd, hvilket har en negativ indflydelse på kvindernes lønninger og pensionsindtægt;

M.	der henviser til, at størstedelen af dem, der modtager omsorg eller pleje, normalt er børn, ældre familiemedlemmer eller familiemedlemmer med handicap, som passes af ubetalte omsorgspersoner;

N.	der henviser til, at kvinder udfører mindst to en halv gange så meget ubetalt hus- og omsorgsarbejde som mænd;

O.	der henviser til, at moderskab ikke må betragtes som en hindring for kvinders faglige udvikling og dermed for deres frigørelse;

P.	der henviser til, at mænd og kvinder har samme rettigheder og pligter som forældre (undtagen restitueringsperioden efter fødslen), og at pasningen af børn bør deles og derfor ikke udelukkende pålægges mødrene;

Q.	der henviser til, at den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i 2015 for kvinder med et barn under seks år var næsten 9 % lavere end for kvinder uden små børn, og at denne forskel i visse medlemsstater var på over 30 %;

R.	der henviser til, at det at være mor eller forældre er et uacceptabelt grundlag for forskelsbehandling af kvinder, for så vidt angår adgang til og forbliven på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at der bør indføres en offentligt tilgængelig ramme for kortlægning af lønniveauet, herunder indsamling af data, med henblik på at fjerne denne kønsbestemte lønforskel ved at lægge pres på både den private og den offentlige sektor for at vurdere deres lønningsstrukturer og rette op på alle konstaterede kønsbaserede forskelle, og at denne ramme har potentiale til at skabe en »videnskultur«, som gør det socialt uacceptabelt at have en kønsbestemt lønforskel i en sektor eller en virksomhed;

T.	der henviser til, at kvoter menes at kunne forbedre resultaterne i private virksomheder og stimulere en bredere økonomisk vækst og desuden sikrer en bedre udnyttelse af talentmassen i arbejdsstyrken;

U.	der henviser til, at ligestilling og mangfoldighed i arbejdstagernes repræsentation i virksomheders bestyrelser er et vigtigt demokratisk princip, som har positive økonomiske virkninger, bl.a. inklusiv strategisk beslutningstagning og reduktion af den kønsbestemte lønforskel;

V.	der henviser til, at OECD-undersøgelser har vist, at virksomheder med flere kvinder i bestyrelsen har en større rentabilitet i forhold til virksomheder, som kun har mænd i bestyrelsen;

W.	der henviser til, at de typisk kvindedominerede sektorer eller roller generelt er kendetegnet ved lavere lønninger end sammenlignelige sektorer eller roller, som er domineret af mænd, hvilket er et aspekt af de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, som i øjeblikket er på henholdsvis 16 % og 40 %;

X.	der henviser til, at ILO har udformet en ramme, hvor stillinger vurderes på grundlag af fire faktorer: kvalifikationer, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og er vægtet i forhold til deres betydning for den pågældende virksomhed eller organisation;

der henviser til, at arbejdsmarkedets parter har potentiale til at styrke kvinders økonomiske indflydelse og status ved at fremme kollektive overenskomstforhandlinger, lige løn mellem kvinder og mænd, investere i balancen mellem arbejdsliv og privatliv, fremme kvinders karriereudvikling i selskaber og tilbyde information og uddannelse på området arbejdstagerrettigheder;

Z.	der henviser til, at der er dokumentation for, at lønforskellene er mindre, hvor der findes solide kollektive overenskomster (23);

AA.	der henviser til, at 24,4 % af kvinderne i EU ifølge Eurostat trues af fattigdom eller social eksklusion, medens enlige mødre, kvinder over 55 og kvinder med handicap er særligt udsatte for arbejdsløshed og manglende erhvervsaktivitet på arbejdsmarkedet;

AB.

der henviser til, at gennemførelsen af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen) er en forudsætning for styrkelse af kvinders position og dermed for ligestilling; der henviser til, at kønsbaseret vold er en uacceptabel form for diskrimination og en krænkelse af grundlæggende rettigheder, der påvirker ikke kun kvinders helbred og velbefindende, men også deres adgang til beskæftigelse og økonomisk uafhængighed; der henviser til, at vold mod kvinder er en af de største hindringer for ligestilling mellem kønnene, medens uddannelse har potentiale til at mindske risikoen for kønsbaseret vold; der henviser til, at efterfølgende social og økonomisk indflydelse kan hjælpe kvinder med at slippe ud af en situation med vold; der henviser til, at vold og chikane på arbejdspladsen, herunder sexisme og sexchikane, har alvorlige negative konsekvenser for alle berørte arbejdstagere, deres arbejdskolleger og deres familier samt for de organisationer, de arbejder i, og samfundet som helhed, og kan være medvirkende til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet tidligt;

AC.	der henviser til, at økonomisk vold er en form for kønsbaseret vold i kvinders dagligdag, som forhindrer kvinder i at udnytte deres ret til frihed i fuldt omfang, genskaber uligheden mellem kønnene og ignorerer kvinders rolle i samfundet som helhed;

AD.	der henviser til, at mange undersøgelser klart har vist, at nedskæringer i den offentlige sektor har haft en enorm negativ indvirkning på kvinder, styrkelsen af deres økonomiske stilling og ligestillingen mellem kønnene;

AE.

der henviser til, at uddannelse, kvalifikationer og tilegnelse af færdigheder er af afgørende betydning for at styrke kvinders indflydelse og status på det sociale, kulturelle og økonomiske plan, og at uddannelsesmuligheder anerkendes som et centralt element til bekæmpelse af uligheder som f.eks. underrepræsentation i beslutningstagningen og i ledende stillinger og på det tekniske og videnskabelige område og dermed til at forbedre kvinders og pigers økonomiske indflydelse og status;

AF.

der henviser til, at digitaliseringen har en positiv indvirkning på skabelsen af nye jobmuligheder og medfører en konstruktiv udvikling med hensyn til at skabe mere fleksible arbejdsmønstre, især for kvinder, der er i færd med at komme ind eller tilbage på arbejdsmarkedet, samt med hensyn til at opnå en bedre balance mellem omsorgsaktiviteter og arbejdsliv for både kvinder og mænd;

I. Generelle bemærkninger

mener, at kvinders økonomiske deltagelse og indflydelse er afgørende for at styrke deres grundlæggende rettigheder, sætte dem i stand til at opnå økonomisk uafhængighed, få indflydelse i samfundet og få kontrol over deres liv, samtidig med at de kan bryde igennem det glasloft, der forhindrer dem i at blive behandlet på samme måde som mænd i deres arbejdsliv; tilskynder derfor til en styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status ved hjælp af politiske og finansielle midler;

understreger, at styrkelsen af kvinders rettigheder og kvinders økonomiske indflydelse betyder, at det er nødvendigt at tage fat på den rodfæstede ulighed i magtforholdet mellem mænd og kvinder, der giver anledning til diskrimination og vold mod kvinder og piger samt mod LGBTI-personer, og at ulighed i magtforholdet mellem mænd og kvinder spiller sammen med andre former for forskelsbehandling og ulighed som i forbindelse med vedrørende race, handicap, alder og kønsidentitet;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre ligestilling og ikke-forskelsbehandling for alle på arbejdspladsen;

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre både direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet og direktiv 2010/41/EU om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse direktiver anvendes bedre;

påpeger, at de lave beskæftigelsesfrekvenser for kvinder og kvinders udelukkelse fra beskæftigelse har en negativ indvirkning på kvinders økonomiske indflydelse og status; understreger, at de samlede årlige økonomiske omkostninger ved kvinders lavere erhvervsfrekvens, under hensyntagen til ikke-erhvervede indtægter, ikke-indbetalte socialsikringsbidrag og ekstra offentlige udgifter, i 2013 ifølge en vurdering foretaget af Eurofund beløb sig til 2,8 % af EU's BNP eller 370 mia. EUR, medens omkostningerne ved en kvindes udelukkelse fra beskæftigelse af EIGE vurderes til mellem 1,2 og 2 mio. EUR afhængigt af hendes uddannelsesniveau;

fremhæver, at styrkelse af kvinders økonomiske stilling og lige muligheder på arbejdsmarkedet først og fremmest er af afgørende betydning for den enkelte kvinde, men også er medvirkende til EU's økonomiske vækst, hvilket har en positiv indvirkning på BNP, erhvervslivets integrations- og konkurrenceevne og samtidig bidrager til at løse problemer i forbindelse med EU's aldrende befolkning; påpeger, at EU's BNP ifølge en undersøgelse foretaget i 2009 teoretisk set kunne øges med næsten 27 %, hvis der eksisterede fuld kønsmæssig ligestilling på arbejdsmarkedet;

II. Foranstaltninger og redskaber til forbedring af kvinders økonomiske indflydelse

Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv

bemærker, at Kommissionen som svar på Parlamentets opfordring til at forbedre balancen mellem arbejde og privatliv har fremsat ikke-lovgivningsmæssige forslag og et lovgivningsforslag, der skaber forskellige former for orlov, for at imødegå udfordringerne i det 21. århundrede; understreger, at Kommissionens forslag er et godt første skridt til at imødekomme EU-borgernes forventninger, fordi disse forslag vil gøre det muligt for kvinder og mænd at dele de arbejds- og familiemæssige samt sociale arbejdsopgaver mere ligeligt, navnlig med hensyn til pleje af omsorgsafhængige personer og børnepasning; opfordrer alle institutioner til at gennemføre denne pakke så hurtigt som muligt;

opfordrer medlemsstaterne til at øge beskyttelsen mod forskelsbehandling og ulovlig afskedigelse i forbindelse med balancen mellem arbejds- og privatliv og til at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse i sådanne sager; opfordrer Kommissionen til at styrke overvågning og gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, til om nødvendigt at iværksætte traktatbrudsprocedurer og til at fremme overholdelse af reglerne ved hjælp af bl.a. oplysningskampagner med henblik på at øge bevidstheden om lovfæstede ligestillingsrettigheder;

understreger, at der fortsat skal betales løn og socialsikringsbidrag under orlov;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at garantere sygeorlov til forældre med handicappede børn med særligt fokus på enlige mødre og på basis af en undersøgelse af bedste praksis;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at investere i uformelle læringsmiljøer, der er baseret på leg, hvor børnene kan blive passet efter skoletid eller efter vuggestuernes lukketid, og som kan udfylde hullet mellem skoletids og arbejdstids ophør;

12.

fastholder, at opfyldelse af Barcelona-målene og indførelse af mål i forbindelse med plejekrævende personer og ældre medlemmer af samfundet, herunder tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningsordninger og andre pasningsordninger, faciliteter og tjenesteydelser, samt politikker til sikring af en uafhængig tilværelse for personer med handicap, er af afgørende betydning for, at medlemsstaterne bliver i stand til at opfylde Europa 2020-målene; minder om, at investeringer i social infrastruktur som børnepasning ikke alene har væsentlige beskæftigelsesmæssige virkninger, men også skaber betydelige yderligere indtægter til den offentlige sektor i form af beskatning af beskæftigelse og besparelser med hensyn til arbejdsløshedsforsikring; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt med børnepasningsfaciliteter i alle landdistrikter, og tilskynder medlemsstaterne til at fremme investering i livslangt tilgængelige og økonomisk overkommelige pasnings- og plejemuligheder af høj kvalitet, herunder pasning af børn, plejekrævende personer og ældre; mener, at der bør være hensigtsmæssig børnepasning til en overkommelig pris til rådighed, også for at gøre det muligt for forældre at få adgang til muligheder for livslang læring;

13.

understreger den afgørende rolle, som offentlige tjenester af høj kvalitet spiller, især for kvinder; fremhæver betydningen af universel adgang til kvalitetsprægede, prismæssigt overkommelige, bekvemt beliggende og efterspørgselsdrevne offentlige tjenesteydelser som middel til at sikre kvinders økonomiske indflydelse og status;

14.

bemærker den aktuelle uoverensstemmelse mellem medlemsstaternes resultater og de mål, der er fastsat inden for rammerne af Barcelona-målene, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, med henblik på at sikre, at de opfylder deres forpligtelser;

15.

er overbevist om, at inddragelsen af mænd i omsorgsforpligtelser er en forudsætning for at ændre de traditionelle stereotype kønsrollemønstre; mener endvidere, at begge køn og samfundet som helhed vil få gavn af en mere retfærdig fordeling af ulønnet arbejde og en mere ligelig fordeling af orlov i forbindelse med pleje; er overbevist om, at en model med ligestilling mellem kvinder og mænd med hensyn til indtjening og omsorgsydelser er den mest effektive til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder på alle livets områder;

16.

opfordrer medlemsstaterne til gennem en aktiv beskæftigelsespolitik og specifikke uddannelsestiltag at støtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet for kvinder, der har afbrudt deres professionelle karriere for at tage sig af omsorgskrævende personer;

17.

understreger, at en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og større ligestilling mellem kvinder og mænd er afgørende for at opfylde målene om styrkelse af kvinders indflydelse og status; understreger, at en bedre balance mellem arbejds- og familieliv vil sikre en mere rimelig fordeling af lønnet og ulønnet arbejde i familier, øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed nedbringe de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

18.

understreger betydningen af gode og sikre arbejdsvilkår, der giver både kvinder og mænd mulighed for at forene arbejds- og privatliv, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme styrkelsen af arbejdstagerrettigheder, kollektive overenskomstforhandlinger og øget ligestilling mellem mænd og kvinder;

19.

tilskynder kraftigt til at fremme individualiseringen af retten til orlovsordninger, forbud mod overdragelse mellem forældre af deres rettigheder til forældreorlov og ligelig fordeling af pasningsopgaver mellem begge forældre med henblik på at opnå en balance mellem arbejds- og privatliv, der er ens for begge køn;

20.

opfordrer Kommissionen til at finansiere undersøgelser, der analyserer omfanget og værdien af det ulønnede pasningsarbejde i familien, som udføres af kvinder og mænd, og det gennemsnitlige antal timer, der bruges på lønnet og ulønnet arbejde, navnlig med hensyn til pleje af ældre, børn og handicappede;

21.

opfordrer til, at der udvikles en ramme for fleksible arbejdstagerorienterede ansættelsesmodeller for kvinder og mænd, som inkluderer passende social beskyttelse, med henblik på at gøre det lettere at opretholde balancen mellem personligt og arbejdsmæssigt ansvar; mener samtidig, at arbejdstagernes rettigheder og retten til sikker beskæftigelse bør gå forud for enhver forøgelse af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, således at det sikres, at fleksibilitet ikke medfører en større forekomst af uønskede, usikre ansættelsesforhold og usikre former for arbejde og beskæftigelse og ikke undergraver beskæftigelsesmæssige standarder, hvilket i øjeblikket berører kvinder mere end mænd, idet der ved usikre ansættelsesforhold forstås forhold, der ikke er i overensstemmelse med internationale, nationale eller EU-standarder og love og/eller ikke sikrer tilstrækkelige midler til et anstændigt liv eller en passende social sikring, såsom afbrudt beskæftigelse, de fleste tidsbegrænsede kontrakter, kontrakter uden fast timetal eller ufrivilligt deltidsarbejde; understreger desuden behovet for at skabe de nødvendige betingelser for at sikre retten til at vende tilbage fra frivilligt deltidsarbejde til fuldtidsarbejde;

Lige løn for lige arbejde af samme værdi og kortlægning af lønninger

22.

minder om, at princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet og defineret i artikel 157 i TEUF, og at medlemsstaterne rent faktisk bør anvende dette princip; insisterer i denne forbindelse på, at Kommissionens henstilling om styrkelse af princippet om ligeløn for mænd og kvinder via åbenhed bør anvendes til nøje at overvåge situationen i medlemsstaterne og udarbejde statusrapporter, også med støtte fra arbejdsmarkedets parter, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fastlægge og gennemføre de relevante politikker i overensstemmelse med denne henstilling med henblik på at fjerne de vedvarende kønsbestemte lønforskelle;

23.

opfordrer medlemsstaterne og virksomhederne til at respektere ligelønsprincippet og indføre bindende foranstaltninger med hensyn til gennemskuelige lønforhold for at skabe metoder for virksomheder til at tackle problemet med den kønsbestemte lønforskel, bl.a. ved hjælp af lønrevisioner og inddragelse af ligelønsforanstaltninger i kollektive overenskomstforhandlinger; påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at ansatte i nationale, regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende instanser og arbejdstilsyn får en hensigtsmæssig uddannelse i lovgivningen om ikke-forskelsbehandling og den dermed forbundne retspraksis;

24.

understreger behovet for at anerkende og revurdere typisk kvindearbejde, f.eks. inden for sundheds-, social- og undervisningssektoren, i forhold til typisk mandearbejde;

25.

er overbevist om, at det for at opnå lige løn for lige arbejde af samme værdi for mænd og kvinder er nødvendigt med en klar ramme med specifikke jobevalueringsværktøjer, der rummer indikatorer til sammenligning og vurdering af »værdi« i job eller sektorer;

26.

minder om, at arbejdets værdi i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis bør vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier såsom krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver;

27.

fremhæver betydningen af princippet om kønsneutralitet i jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, både i den offentlige og den private sektor; glæder sig over medlemsstaternes bestræbelser på at fremme politikker, der forhindrer forskelsbehandling ved rekruttering, og tilskynder dem til at fremme anvendelsen af CV'er uden kønsidentifikation, således at virksomheder og offentlige forvaltninger afholdes fra at udøve kønsbestemt forskelsbehandling under deres ansættelsesprocesser; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvikle et anonymiseret Europass-CV; foreslår, at medlemsstaterne udformer programmer til bekæmpelse af sociale og kønsbaserede stereotyper, især i yngre befolkningsgrupper, som et middel til at forhindre jobkategorisering, der ofte begrænser kvinders adgang til de bedst betalte stillinger og job;

Ligevægt mellem kønnene i den offentlige og den private sektor

28.

mener, at det kan være nødvendigt med kvoter i den offentlige sektor, hvis de offentlige institutioner ikke opfylder deres ansvar med hensyn til at sikre en rimelig repræsentation, og at dette vil kunne øge de beslutningstagende institutioners demokratiske legitimitet;

29.

noterer sig, at kønskvoter og lukkede lister i den politiske beslutningsproces har vist sig at være særdeles effektive redskaber til bekæmpelse af forskelsbehandling, kønsmæssige ubalancer og forbedring af den demokratiske repræsentation i beslutningstagende politiske organer;

30.

opfordrer Kommissionen til at forbedre indsamlingen, analysen og formidlingen af omfattende, sammenlignelige, pålidelige og regelmæssigt ajourførte data om kvinders deltagelse i beslutningsprocesser;

31.

opfordrer EU’s institutioner til at tilskynde til kvinders deltagelse i valgprocessen, bl.a. ved at indføje kønsafbalancerede valglister ved den næste revision af den europæiske valglov;

32.

gentager sin opfordring til Rådet om hurtigt at vedtage direktivet om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber som et vigtigt første skridt på vej til ligelig repræsentation i den offentlige og den private sektor og noterer sig, at bestyrelser med flere kvinder har vist sig at forbedre resultaterne i private virksomheder; bemærker ligeledes, at fremskridtet er mest markant (fra 11,9 % i 2010 til 22,7 % i 2015) i medlemsstater, hvor der er vedtaget bindende lovgivning om kvoter for bestyrelser (24); opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at lægge pres på medlemsstaterne for at nå frem til en aftale;

Ligestillingsplaner

33.

anerkender, at Kommissionen støtter forskningsorganisationers og forskningsfinansierende organisationers udarbejdelse af ligestillingsplaner;

34.

bemærker, at ligestillingsplaner på virksomheds- eller sektorniveau kan omfatte flere forskellige HR-foranstaltninger, f.eks. vedrørende ansættelse, løn, forfremmelse, uddannelse og balance mellem arbejde og privatliv, bemærker, at de ofte omfatter konkrete foranstaltninger såsom kønsneutral sprogbrug, forebyggelse af seksuel chikane, ansættelse af det underrepræsenterede køn i topstillinger, deltidsarbejde og fædres deltagelse i børnepasning, og at der følges en række forskellige fremgangsmåder i medlemsstaterne med henblik på obligatorisk indførelse af disse foranstaltninger;

35.

erkender, at vedtagelse af planer for ligestilling mellem kønnene og ligestillingsmæssige vurderinger i den private sektor kan fremme et positivt billede af virksomheder med balance mellem arbejds- og privatliv og bidrage til at forøge arbejdstagernes motivation og mindske udskiftningen i personalet; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde selskaber med over 50 ansatte til at forhandle ligestillingsplaner med arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd og bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen; opfordrer til, at disse ligestillingsplaner indbefatter en strategi til at tackle, forebygge og udrydde sexchikane på arbejdspladsen;

Kollektive overenskomster og arbejdsmarkedets parter

36.

udtrykker sin overbevisning om, at arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomster har potentiale til at fremme ligestilling mellem kønnene, styrke kvinders indflydelse og status ved hjælp af solidaritet og bekæmpe lønforskelle mellem mænd og kvinder; understreger, at det er væsentligt at sikre en lige og hensigtsmæssig repræsentation af mænd og kvinder i de teams, der deltager i kollektive overenskomstforhandlinger, for at fremme kvinders økonomiske indflydelse og status, og mener derfor, at arbejdsmarkedets parter bør styrke kvindernes position inden for deres arbejdsmarkedsstruktur i ledende beslutningstagende roller og bør forhandle ligestillingsplaner på virksomheds- og sektorniveau;

37.

tilskynder Kommissionen til at arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet med henblik på at styrke dem i deres vigtige opgave med at afdække kønsskævh ved fastsættelsen af lønskalaer og tilvejebringelsen af jobevalueringer, der er fri for kønsskævheder;

III. Henstillinger om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status

38.

mener, at økonomiske modeller og praksis, skattepolitikker og udgiftsprioriteter, især i krisesituationer, bør indeholde et kønsperspektiv, tage højde for kvinder som økonomiske aktører og sigte mod at fjerne forskelle mellem kønnene til gavn for borgere, erhvervsliv og samfund som helhed, og gentager i denne forbindelse, at de økonomiske kriser især har været til skade for kvinder;

39.

efterlyser reformer, der skal øge ligestillingen mellem kønnene både i familielivet og på arbejdsmarkedet;

40.

bemærker, at kvinder generelt har et karriereforløb uden bemærkelsesværdig udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at opmuntre og støtte kvinder, så de kan få en succesrig karriere, bl.a. ved hjælp af positive tiltag såsom netværkssamarbejde og mentorprogrammer samt ved at skabe hensigtsmæssige betingelser og sikre dem samme muligheder som mænd på ethvert alderstrin i forbindelse med uddannelse, forfremmelse, efteruddannelse og omskoling samt samme pensionsrettigheder og arbejdsløshedsunderstøttelse som mænd;

41.

opfordrer medlemsstaterne til på grundlag af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud (25) (direktivet om offentlige udbud) at fremme anvendelsen af sociale klausuler i offentlige udbud som et redskab til at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, når der findes relevant national lovgivning, som kan anvendes som basis for sociale klausuler;

42.

understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe alle former for kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet, som f.eks. voldtægt, kvindelig kønslemlæstelse, seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse, sexchikane og tvungent tidligt ægteskab/børneægteskab, såvel som fænomenet økonomisk vold; henleder opmærksomheden på det foruroligende høje niveau af seksuel chikane på arbejdspladsen (26) og understreger, at arbejdspladsen skal være fri for enhver form for diskrimination og vold, hvis det skal lykkes at styrke kvinders indflydelse og status; opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere Istanbul-konventionen uden forbehold og organisere kampagner til bevidstgørelse og oplysning af offentligheden om vold mod kvinder, og til at tilskynde til udveksling af god praksis; noterer sig, at kvinders økonomiske uafhængighed spiller en afgørende rolle for deres mulighed for at slippe ud af situationer med vold; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre sociale beskyttelsessystemer til støtte for kvinder i denne situation;

43.

gentager, at kvinders individuelle, sociale og økonomiske selvstændighed og uafhængighed er forbundet med retten til at bestemme over deres egen krop og seksualitet; erindrer om, at universel adgang til fuldstændig seksuel og reproduktiv sundhed og dermed forbundne rettigheder er en afgørende drivkraft for at opnå større lighed for alle;

44.

glæder sig over konklusionerne fra det 61. møde i FN's Kommission for Kvinders Status om »Kvinders økonomiske selvstændiggørelse på det foranderlige arbejdsmarked«, hvori der for første gang opstilles en direkte og klar forbindelse mellem kvinders økonomiske selvstændiggørelse og deres seksuelle og reproduktive sundhed og deres seksuelle og reproduktive rettigheder; beklager imidlertid, at omfattende seksualundervisning helt blev udeladt fra aftalen;

45.

bemærker, at kvinder udgør 52 % af den samlede europæiske befolkning, men kun en tredjedel af de selvstændige erhvervsdrivende eller af de nystartede virksomheder i EU; understreger desuden, at kvinder har større problemer end mænd med at få adgang til finansiering, uddannelse, netværkssamarbejde og med at opretholde en balance mellem arbejds- og familieliv; tilskynder medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger og tiltag for at bistå og rådgive kvinder, der beslutter at blive iværksættere, men understreger samtidig, at økonomisk uafhængighed er nøglen til at opnå ligestilling; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til kredit, mindske bureaukratiet og fjerne andre hindringer for kvinders opstart af virksomhed; opfordrer Kommissionen til at intensivere sit arbejde med medlemsstaterne om at indkredse og fjerne hindringer for kvinders iværksættervirksomhed og tilskynde flere kvinder til at starte deres egen virksomhed, bl.a. ved at forbedre adgangen til finansiering, markedsundersøgelse, uddannelse og netværk til erhvervsmæssige formål, såsom WEgate Platform for kvindelige iværksættere og andre europæiske netværk;

46.

fremhæver, at en forbedring af kvinders og pigers digitale kvalifikationer og it-færdigheder og fremme af deres integration i IKT-sektoren kan bidrage til deres økonomiske selvstændighed og uafhængighed og derved føre til en formindskelse af den samlede kønsbestemte lønforskel; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde deres bestræbelser på at fjerne den digitale kløft mellem mænd og kvinder som nævnt i Europa 2020-strategiens digitale dagsorden, ved at øge kvinders adgang til informationssamfundet, med særligt fokus på at gøre kvinderne mere synlige i den digitale sektor;

47.

påpeger, at selv om næsten 60 % af de personer, der afslutter en universitetsuddannelse i EU, er kvinder, er kvinder stadig underrepræsenteret inden for fagområder som naturvidenskab, matematik, IT, ingeniørvirksomhed og lignende karrierer på grund af vedvarende hindringer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til ved hjælp af oplysningskampagner at fremme kvinders deltagelse i sektorer, der traditionelt betragtes som mandsdominerede, navnlig videnskab og nye teknologier, bl.a. ved at integrere ligestilling mellem kønnene i den digitale dagsorden for de kommende år, samt til at fremme mænds deltagelse i sektorer, der traditionelt betragtes som kvindedominerede, herunder sundhedspleje og uddannelse; understreger, at det er vigtigt at udvide socialsikringen i de sektorer, hvor kvinder udgør størstedelen af arbejdsstyrken, sådan som det er tilfældet med bl.a. omsorgsarbejdere, rengøringsassistenter og medhjælpere, cateringpersonale og hjælpepersonale i sundhedssektoren; fremhæver betydningen af erhvervsrettet uddannelse (VET) for at udvide mulighederne for valg af erhverv og introducere mænd og kvinder til utraditionelle erhverv med henblik på at overvinde horisontal og vertikal udelukkelse og for at øge antallet af kvinder i de beslutningstagende organer inden for politik og erhvervsliv;

48.

anmoder medlemsstaterne om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre økonomiske og sociale rettigheder for arbejdstagere i de såkaldte kvindedominerede sektorer; fremhæver, at det er vigtigt at forhindre overrepræsentation af kvinder i usikre ansættelsesforhold, og minder om, at det er nødvendigt at bekæmpe de usikre vilkår i disse sektorer som f.eks. i forbindelse med husligt arbejde eller pleje; erkender, at husligt arbejde og ydelse af hushjælp, som i stor udstrækning er kvindedomineret, ofte udføres som sort arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og videreudvikle den formelle sektor for tjenesteydelser til husholdninger og via den europæiske platform for imødegåelse af sort arbejde at anerkende hushjælp, ansættelse af familiemedlemmer og hjemmepleje som en værdifuld økonomisk sektor, der har brug for at blive bedre reguleret i medlemsstaterne for både at skabe faste stillinger for hushjælp og give familier mulighed for at påtage sig rollen som arbejdsgivere og skabe bedre betingelser for forening af privatliv og arbejdsliv for erhvervsaktive familier;

49.

fremhæver den betydning, som uddannelse har for at bekæmpe kønsstereotyper; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme initiativer til udvikling af uddannelsesprogrammer om ligestilling mellem mænd og kvinder til fagfolk på undervisningsområdet og forhindre, at stereotyper udbredes gennem studieplaner og pædagogisk materiale;

50.

understreger betydningen af at inddrage kønsaspektet som et grundlæggende redskab i udformningen af kønssensitive politikker og lovgivning, herunder på området for beskæftigelse og sociale anliggender, og derfor for at sikre kvinders økonomiske indflydelse og status; opfordrer Kommissionen til at indføre systematiske kønsspecifikke konsekvensvurderinger; gentager sin opfordring til Kommissionen om at styrke sin »strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019« (Strategic engagement for gender equality 2016-2019) ved at vedtage den som en meddelelse; opfordrer Kommissionen til at indføre kønsbudgettering i den næste flerårige finansielle ramme og til at arbejde for stadig mere stringente processer for udarbejdelse af og kontrol med EU's budget, herunder ved at tage skridt til at forbedre gennemsigtighed og rapportering vedrørende anvendelsen af midlerne; opfordrer desuden Den Europæiske Investeringsbank til at integrere ligestilling og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i alle sine aktiviteter inden og uden for EU;

51.

opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsperspektivet i deres nationale kompetence- og arbejdsmarkedspolitikker og medtage sådanne foranstaltninger i nationale handlingsplaner eller som led i det europæiske semester i overensstemmelse med retningslinjerne for beskæftigelse;

52.

understreger betydningen af at udbyde livslang læring for kvinder i landdistrikterne, bl.a. gennem erhvervslivets interne kurser; understreger den høje andel af selvstændigt erhvervsdrivende i landdistrikterne, som mangler en tilstrækkelig social beskyttelse, og den store andel af »usynligt« arbejde, som især berører kvinder; opfordrer derfor medlemsstaterne og regioner med lovgivningsbeføjelser til at sikre den sociale sikkerhed for både mænd og kvinder, der arbejder i landdistrikterne; opfordrer desuden medlemsstaterne til at fremme lige adgang til jord og sikre ejerskabs- og arverettigheder og lettere adgang til kredit for kvinder;

53.

påpeger, at den andel af personer, der trues af fattigdom eller social udstødelse, er højere blandt kvinder end blandt mænd, og understreger derfor, at foranstaltningerne til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse har en særlig indvirkning på kvinders økonomiske indflydelse og status; understreger, at forebyggelse og udryddelse af de kønsbestemte forskelle i pensioner og reduktion af kvinders fattigdom i alderdommen først og fremmest afhænger af, at der skabes betingelser for, at kvinder kan foretage lige så store pensionsindbetalinger via øget inddragelse på arbejdsmarkedet, og at der sikres lige muligheder med hensyn til løn, karriereudvikling og muligheder for fuldtidsarbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer bidrager til at reducere kvinders fattigdom med henblik på at nå det overordnede mål i Europa 2020 om reduktion af fattigdom; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de 20 % af ESF-midlerne, der er afsat til foranstaltninger til social inklusion, også bruges til at øge støtten til små lokale projekter, der har til formål at styrke kvinder, som er ramt af fattigdom og social udstødelse;

54.

bemærker, at fattigdom fortsat måles på grundlag af den samlede husstandsindkomst, hvorved det formodes, at alle medlemmer af husholdningen tjener det samme, og at ressourcerne fordeles ligeligt; opfordrer til at anvende individualiserede rettigheder og beregninger, der er baseret på individuelle indtægter, for at afsløre det reelle omfang af kvinders fattigdom;

55.

bemærker, at kvinder er blevet hårdest ramt af økonomiske stramninger og nedskæringer i den offentlige sektor (mindre og dyrere børnepasning, nedsatte ydelser til ældre og handicappede, privatisering og lukning af hospitaler), navnlig på områder som uddannelse, sundhed og socialt arbejde, eftersom de udgør 70 % af de ansatte i den offentlige sektor;

56.

understreger betydningen af at lægge særlig vægt på de specifikke behov og mangesidede udfordringer for visse sårbare grupper, som står over for særlige hindringer for adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre disse personer tidlig og let adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder praktikforløb, med henblik på at sikre fuld integration i vore samfund og på arbejdsmarkedet, idet der tages hensyn til eksisterende uformelle og formelle færdigheder og kompetencer, talenter og knowhow; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forhindre intersektionel forskelsbehandling, der især påvirker kvinder i sårbare situationer; understreger betydningen af, at direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (27) gennemføres korrekt;

57.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke og forbedre den praktiske anvendelse af de eksisterende love og arbejdsmarkedspolitikker og om nødvendigt forbedre disse love og politikker for at beskytte kvinder mod direkte og indirekte forskelsbehandling, særlig i forbindelse med udvælgelse, ansættelse, fastholdelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse af kvinder, der er ansat i både den offentlige og den private sektor, og at give kvinder lige muligheder med hensyn til løn og karriereudvikling;

58.

beklager dybt, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget fra 2008 til et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; glæder sig over, at Kommissionen har prioriteret dette direktiv; gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at vedtage forslaget;

59.

opfordrer Kommissionen til at forbedre indsamlingen af særlige kønsindikatorer og kønsopdelte data for at vurdere følgerne for ligestillingen mellem kønnene i medlemsstaternes og EU's politikker;

60.

understreger, at kvinder i uforholdsmæssig grad og ofte ufrivilligt er koncentreret i jobs med usikre ansættelsesforhold; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre ILO's henstillinger om at mindske udbredelsen af usikre ansættelsesforhold, der f.eks. har til formål at begrænse de tilfælde, hvor det er muligt at anvende usikre ansættelseskontrakter, og begrænse den periode, hvori arbejdstagere kan være ansat under en sådan kontrakt;

61.

opfordrer Det Europæiske Ligestillingsinstitut til at fortsætte sit arbejde med at indsamle kønsspecifikke data og indføre resultattavler på alle relevante politikområder;

o o

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(2) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.

(3) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.

(4) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.

(5) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 163.

(6) EUT L 353 af 28.12.2013, s. 7.

(7) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 225.

(8) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18.

(9) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 110.

(10) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 39.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0203.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0226.

(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0235.

(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.

(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0360.

(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.

(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0029.

(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073.

(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0099.

(20) Den 3073. samling i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik, Bruxelles, den 7. marts 2011.

(21) EUT L 69 af 8.3.2014, s. 112.

(22) FN's Højniveaupanel om Kvinders Økonomiske Selvstændiggørelse: »Leave no one behind: A call to action for gender equality and economic women’s empowerment« (september 2016).

(23) Se: »Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation«, »Collective bargaining: our powerful tool to close the gender gap« (2015) (»Kollektive overenskomster: et vigtigt redskab til at afskaffe den kønsbestemte lønforskel«).

(24) Se: Kommissionens faktablad: »Gender balance on corporate boards — Europe is cracking the glass ceiling«, oktober 2015; Kommissionen, DG JUST, »Women in economic decision-making in the EU: Progress report: A Europe 2020 initiative«, 2012; Aagoth Storvik og Mari Teigen: »Women on Board: The Norwegian Experience«, juni 2010.

(25) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(26) FRA-undersøgelse om vold mod kvinder.

(27) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

Į viršų

Pasirinkite eksperimentines funkcijas, kurias norite išbandyti