52017IP0290

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017IP0290 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52017IP0290

Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikker ansættelse (2016/2221(INI))

EUT C 334 af 19.9.2018, p. 88–98 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

19.9.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 334/88

P8_TA(2017)0290

Arbejdsvilkår og usikker ansættelse

Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikker ansættelse (2016/2221(INI))

(2018/C 334/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 151 og 153,

—	der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

—	der henviser til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (3) (vikardirektivet),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (4) (udstationeringsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (5) (håndhævelsesdirektivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (6),

—	der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (7),

—	der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på (8),

—	der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse (9),

—	der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union (10),

—	der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, der etablerer en generel ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (11),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om »En europæisk søjle for sociale rettigheder« (12),

—	der henviser til rapport fra Det Europæiske Økonomiske og sociale Udvalg om ændrede beskæftigelsesforhold og indvirkningen på opretholdelsen af en anstændig løn (13),

—	der henviser til den europæiske platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde,

—

der henviser til undersøgelsen fra 2016 udarbejdet efter anmodning fra Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender med titlen »Precarious employment in Europe: patterns, trends and policy strategies« (usikre ansættelsesforhold i Europa: mønstre, tendenser og politiske strategier) (14),

—	der henviser til det europæiske kvalitetscharter for praktikophold, som blev lanceret den 14. december 2011,

—	der henviser til Kommissionens kvartalsrapport for efteråret 2016: »Employment and Social Developments« (beskæftigelse og social udvikling),

—	der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2020,

—	der henviser til Eurofounds rapport (2010) om fleksible former for arbejde: »meget atypiske« kontraktlige aftaler,

—	der henviser til Eurofounds rapport (2014) om krisens konsekvenser for de erhvervsmæssige forhold og arbejdsvilkårene i Europa (15),

—	der henviser til Eurofounds rapport (2015) om »Nye beskæftigelsesformer« (16),

—	der henviser til Eurofounds rapport (2016) om undersøgelse af svig i forbindelse med beskæftigelse i EU (17),

—	der henviser til Eurofounds europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene og oversigtsrapporten fra Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (18),

—	der henviser til Eurofounds »European Industrial Relations Dictionary« (19),

—	der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, som er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og til dens konventioner og henstillinger om arbejdsvilkår,

—	der henviser til ILO's henstilling R198 fra 2006 om ansættelsesforhold (20) og dens bestemmelser om konstatering af et ansættelsesforhold,

—	der henviser til ILO's rapport fra 2011 om politikker og regler til bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold (21),

—	der henviser til ILO's rapport fra 2016 om ikkestandardmæssige ansættelsesformer verden over (22),

—	der henviser til ILO's rapport fra 2016 om opbygning af en social søjle for europæisk konvergens (23),

—	der henviser til FN’s generelle henstilling nr. 28 fra 2010 om de deltagende staters centrale forpligtelser i medfør af artikel 2 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

—	der henviser til Europarådets konvention fra 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til Europarådets strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2014-2017,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0224/2017),

der henviser til, at der er opstået ikke-standardmæssige og atypiske former for beskæftigelse; der henviser til, at antallet af arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og deltidskontrakter er vokset betragteligt i EU gennem de sidste 15 år; der henviser til, at der er behov for effektive politikker for at rumme de mange forskellige ansættelsesformer og samtidig beskytte arbejdstagerne tilstrækkeligt;

B.	der henviser til, at andelen af standardansættelsesforhold i de seneste 10 år er faldet fra 62 % til 59 % (24); der henviser til, at det meget vel kan blive tilfældet, at kun et mindretal af arbejdstagerne er omfattet af standardansættelseskontrakter, hvis denne tendens fortsætter;

der henviser til, at tidsubegrænsede fuldtidskontrakter fortsat udgør størstedelen af ansættelseskontrakterne i EU, mens der inden for visse sektorer også kan forefindes atypiske ansættelsesformer sideløbende med standardansættelseskontrakter; der henviser til, at atypiske ansættelsesformer også kan have negative konsekvenser for balancen mellem arbejds- og familieliv som følge af uregelmæssig arbejdstid, uregelmæssig løn og uregelmæssige pensionsbidrag;

D.	der henviser til, at de nye ansættelsesformer, der navnlig opstår i lyset af digitaliseringen og nye teknologier, udvisker grænsen mellem afhængig beskæftigelse og selvstændig virksomhed (25), hvilket kan føre til et fald i beskæftigelsens kvalitet;

der henviser til, at visse nye former for ansættelse adskiller sig fra traditionel standardansættelse på en række måder: der henviser til, at nogen af dem ændrer forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder, mens andre ændrer arbejdsmønstret og tilrettelæggelsen af arbejdet, mens andre igen ændrer begge dele; der henviser til, at dette kan føre til øget proformaselvstændighed ringere arbejdsvilkår og dårligere social sikring; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning at gennemføre de eksisterende retsforskrifter;

der henviser til, at det er glædeligt med den stigende beskæftigelsesgrad i Europa efter den økonomiske krise, men at det til dels kan tilskrives en stigning i antallet af atypiske kontraktformer, hvilket i visse tilfælde indebærer en større risiko for usikkerhed i ansættelsen end standardansættelseskontrakter; der henviser til, at der i højere grad skal lægges vægt på kvalitetsaspektet ved jobskabelsen;

der henviser til, at deltidsbeskæftigelse på intet tidspunkt er faldet siden krisen, og at fuldtidsbeskæftigelsen i EU stadig er under niveauet fra før krisen i 2008; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen på trods af en vis stigning i de seneste år stadig ligger under 2020-målet på 75 %, og at den varierer meget i de forskellige medlemsstater;

H.	der henviser til, at det er vigtigt, at skelne mellem de nye ansættelsesformer, der er under udvikling, og manglende sikkerhed i ansættelsen;

I.	der henviser til, at EU og medlemsstaterne har delt kompetence på det socialpolitiske område; der henviser til, at EU kun kan supplere og støtte medlemsstaterne på dette område;

J.	der henviser til, at EU kun kan vedtage minimumskrav for arbejdsvilkår uden at harmonisere medlemsstaternes love og bestemmelser;

der henviser til, at der allerede er blevet oprettet en europæisk platform til bekæmpelse af uanmeldt beskæftigelse, som muliggør et tættere grænseoverskridende samarbejde med fælles foranstaltninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og andre interesserede parter, så der kan tilvejebringes en effektiv bekæmpelse af uanmeldt arbejde;

L.	der henviser til, at usikker ansættelse fører til segmentering af arbejdsmarkedet og forværrer problemet med lønforskelle;

der henviser til, at der hidtil ikke er fastlagt en fælles definition af usikker ansættelse; der henviser til, at en sådan definition bør fastlægges i tæt samråd med arbejdsmarkedets parter; der henviser til, at arten af en ansættelseskontrakt ikke i sig selv er et varsel om risiko for usikker ansættelse, men at denne risiko afhænger af en lang række faktorer;

der henviser til, at almindelige ansættelsesformer omfatter normal tidsubegrænset fuldtidsansættelse og frivilligt deltidsansættelse; der henviser til, at de enkelte medlemsstater har deres egen lovgivning og praksis, som fastlægger arbejdsvilkårene for forskellige former for ansættelseskontrakter og praktikophold; der henviser til, at der ikke findes nogen alment anerkendt definition på »standardansættelse«;

O.	der henviser til, at den senere tids problemer med repræsentation, som enten skyldes svage arbejdsmarkedsparter i visse sektorer eller reformer i visse europæiske lande, der begrænser arbejdsmarkedets parters rolle, berører alle ansættelsesforhold;

der henviser til, at bestemte sektorer, herunder landbruget, bygge- og anlægssektoren og kunstmiljøet, er uforholdsmæssig hårdt ramt af usikkerhed i ansættelsen; der henviser til, at usikker ansættelse i de senere år også har bredt sig til andre sektorer såsom luftfartsindustrien og hotelbranchen (26);

der henviser til, at arbejdstagere i ufaglærte job og manuelle job, der kræver middelhøje kvalifikationer ifølge de seneste undersøgelser tjener mindre, har ringe karriereudsigter og ringe jobkvalitet; der henviser til, at de oftere beretter om udsættelse for miljørisici og belastende arbejdsstillinger og lavere fysisk og mental velbefindende (27);

der henviser til, at kvinder udgør 46 % af arbejdsstyrken på EU’s arbejdsmarked, og til at de er særlige udsatte for usikkerhed i ansættelsen som følge af forskelsbehandling, bl.a. på lønområdet, idet kvinder tjener ca. 16 % mindre end mænd i EU; der henviser til, at kvinder har større sandsynlighed for at arbejde på deltid, på tidsbegrænsede kontrakter eller til en lav løn og derfor er udsat for en større risiko for usikkerhed i ansættelsen; der henviser til, at sådanne arbejdsvilkår medfører et livslangt tab af indkomst og beskyttelse i form af både løn, pension og socialsikringsydelser; der henviser til, at mænd er mere tilbøjelige til at arbejde på fuld tid og i faste stillinger end kvinder; der henviser til, at kvinder er særlig hårdt ramt af ufrivilligt deltidsarbejde, proformaselvstændighed og sort arbejde (28);

der henviser til, at erhvervsfrekvensen er højere for mænd end kvinder i EU: der henviser til, at hovedårsagen til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet, er behovet for at passe børn eller ældre, deres egen sygdom eller uarbejdsdygtighed eller andre personlige eller familiemæssige forpligtelser; der henviser til, at kvinder ofte udsættes for forskelsbehandling og hindringer som følge af nuværende eller potentielt moderskab; der henviser til, at enlige mødre med mindreårige børn oplever en særlig høj risiko for usikkerhed i ansættelsen;

T.	der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, der forudsætter en garanti for lige muligheder og ligebehandling i alle livets forhold, og til, at politikker med det formål at sikre en sådan ligestilling bidrager til fremme af intelligent og bæredygtig vækst;

U.	der henviser til, at mange arbejdstagere, som har usikre ansættelsesforhold eller er arbejdsløse, ikke har ret til forældreorlov;

V.	der henviser til, at unge arbejdstagere i særlig høj grad risikerer at opleve usikkerhed i ansættelsen; der henviser til, at arbejdstagere på under 25 år har dobbelt så stor risiko for at blive ugunstigt stillet end arbejdstagere på 50 år eller derover (29);

I. Skabelse af ordentlige arbejdsforhold — Arbejdsvilkår og manglende sikkerhed i ansættelsen

og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til følgende ILO-indikatorer, når de skal fastslå, om der er tale om et ansættelsesforhold:

—	udføres arbejdet efter en anden parts instrukser og under denne parts kontrol;

—	indebærer det integration af arbejdstageren i virksomhedens organisation;

—	udføres arbejdet udelukkende eller hovedsageligt til fordel for en anden person;

—	skal arbejdet udføres af arbejdstageren personligt;

—	udføres arbejdet inden for en bestemt arbejdstid eller på en arbejdsplads, som er udpeget eller accepteret af den part, der har bestilt arbejdet;

—	har arbejdet en bestemt varighed og er præget af en vis kontinuitet;

—	kræver arbejdsforholdet, at arbejdstageren står til rådighed, eller leverer den person, som har bestilt arbejdet, redskaber, materialer og maskiner;

—	foretages der periodisk lønudbetaling til arbejdstageren, som udgør dennes eneste eller primære indtægtskilde, og ydes der eventuelt betaling i naturalier i form af f.eks. mad, logi eller transport;

—	har arbejdstageren rettigheder som f.eks. ugentlige hvileperioder og betalt ferie;

konstaterer, at Eurofound definerer atypisk arbejde som ansættelsesforhold, der ikke stemmer overens med normal eller typisk fastansættelse på fuld tid uden tidsbegrænsning hos den samme arbejdsgiver i længere tid (30); understreger, at begreberne »atypisk« og »usikker« ikke kan anvendes som synonymer;

forstår ved usikker ansættelse ansættelsesforhold, der ikke er i overensstemmelse med EU’s internationale og nationale standarder og love, og/eller der ikke sikrer tilstrækkelige midler til et anstændigt liv eller en passende social sikring;

konstaterer, at visse former for atypisk ansættelse indebærer større risici for usikkerhed i ansættelsen, eksempelvis i tilfælde af ufrivilligt deltidsarbejde, tidsbegrænset ansættelse, kontrakter uden fast timetal samt ubetalte praktikophold;

er overbevist om, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet ikke handler om at udhule arbejdstagernes rettigheder til gengæld for øget produktivitet og konkurrenceevne, men i stedet om at finde en passende balance mellem beskyttelse af arbejdstagerne og den enkeltes og arbejdsgiverens muligheder for at aftale arbejdsmetoder, der passer til begges behov;

bemærker, at risikoen for usikker beskæftigelse ikke blot afhænger af kontraktens art, men også af følgende indikatorer:

—	lille eller ingen sikkerhed i ansættelsen på grund af arbejdets ikke-permanente karakter, som f.eks. i forbindelse med ufrivillige og ofte marginale deltidskontrakter og — i visse medlemsstater — ikke nærmere angivne arbejdstider og opgaver, der varierer med kravene på arbejdspladsen;

—	ringe beskyttelse mod afskedigelse og utilstrækkelig social sikring i tilfælde af afskedigelse;

—	utilstrækkelig aflønning til sikring af anstændige leveforhold;

—	ingen eller kun begrænset ret til social beskyttelse eller sociale ydelser;

—	ingen eller kun begrænset beskyttelse imod forskelsbehandling;

—	begrænsede eller ingen udsigter til udvikling på arbejdsmarkedet eller til forfremmelser eller kompetenceudvikling;

—	få kollektive rettigheder og kun begrænset ret til kollektiv repræsentation;

—	et arbejdsmiljø, som ikke opfylder mindstekravene for sundhed og sikkerhed (31);

minder om ILO’s definition på anstændigt arbejde, ifølge hvilken: »anstændigt arbejde er arbejde, der er produktivt og giver en rimelig løn, med en sikker arbejdsplads og social beskyttelse, gode udsigter for personlig udvikling og social integration, frihed for mennesker til at give udtryk for deres bekymringer, organisere sig og deltage i beslutninger, der har indflydelse på deres liv, samt lige muligheder og ligestilling mellem kvinder og mænd« (32); opfordrer ILO til at medtage en løn, man kan leve af, i denne definition, tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at godkende denne definition i forbindelse med ændring eller udarbejdelse af arbejdsmarkedslovgivningen;

minder om god praksis for at opnå et godt resultat i kampen mod usikkerhed i ansættelsen, et stærkt lovfundament, inddragelse af arbejdsmarkedets parter og samarbejdsudvalgene på arbejdspladsen, samarbejde med de relevante interesserede parter, balance mellem fleksibilitet og sikkerhed; sektoropdelt fokus, ringe administrativ byrder på arbejdsgiverne, håndhævelse fra arbejdstilsynenes side og oplysningskampagner;

bemærker, at formålet med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde specifikt er at garantere jobskabelse, arbejdstagerrettigheder, social sikring og dialog mellem arbejdsmarkedets parter samt ligestilling mellem kønnene; bemærker, at anstændigt arbejde specifikt skal sikre følgende:

—	en løn, man kan leve af, og sikring af organisationsfriheden;

—	kollektive aftaler i overensstemmelse med praksis i medlemsstaterne;

—	arbejdstagernes medindflydelse i virksomhederne i overensstemmelse med praksis i medlemsstaterne;

—	respekt for kollektive forhandlinger;

—	ligebehandling af arbejdstagere på samme arbejdsplads;

—	sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

—	social sikring af arbejdstagere og de personer, som de har forsørgerpligt over for;

—	bestemmelser om arbejds- og hviletider;

—	beskyttelse mod afskedigelse;

—	adgang til faglig og livsland uddannelse;

—	støtte til sikring af balance mellem arbejds- og privatliv for alle arbejdstagere; understreger, at det også er afgørende at forbedre gennemførelsen af arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen for at sikre disse rettigheder;

10.

bemærker, at mange faktorer som f.eks. digitalisering og automatisering bidrager til en ændring af arbejdslivet, herunder stigningen i nye former for ansættelse; henviser i denne forbindelse til, at nye former for arbejde kan nødvendiggøre nye, reaktive og forholdsmæssige bestemmelser for at sikre, at alle former for beskæftigelse er omfattet;

11.

gentager i forbindelse med digitale job, at arbejdstagere, som arbejder med digitale platforme, og andre formidlere bør sikres passende social- og sygesikring;

12.

understreger, at digitaliseringen ikke kun bør opfattes som negativ for beskæftigelsen, og understreger tværtimod, at den skaber mange muligheder for kompetenceudvikling og -forbedring;

13.

understreger, at der i 2020 vil være 756 000 ikke-besatte arbejdspladser inden for IKT-sektoren, hvilket viser behovet for at forbedre de europæiske arbejdstageres digitale færdigheder;

14.

understreger, at den økonomiske krise har medført migrationsstrømme inden for EU, som har tydeliggjort de eksisterende hindringer for den frie bevægelighed for personer mellem medlemsstaterne og forskelsbehandlingen på grundlag af nationalitet, hvorved EU-borgere oplever for usikkerhed i ansættelsen;

15.

understreger, at usikre ansættelsesforhold, herunder sort arbejde og proformaselvstændighed, vil få langsigtede konsekvenser for det fysiske og psykiske velbefindende og kan udsætte arbejdstagerne for en højere risiko for fattigdom, social udgrænsning og forringelse af deres grundlæggende rettigheder;

16.

understreger, at arbejdstagere med meget korte ansættelseskontrakter er mest udsatte for de fysiske ulemper ved deres arbejde; understreger, at kombinationen af manglende jobsikkerhed og manglende kontrol over arbejdstiden ofte medfører stressrelaterede risikofaktorer på arbejdspladsen;

17.

understreger, at anvendelsen af fleksible eller atypiske ansættelsesforhold inden for visse erhvervssektorer er så udbredt, at det er på grænsen af misbrug;

18.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en politik, der styrker arbejdstagernes, lærlingenes og praktikanternes indflydelse ved at styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og tilskynde til kollektive overenskomstforhandlinger samt sikre, at alle arbejdstagere uanset status har adgang til og kan udøve deres organisationsret og ret til at føre frie kollektive forhandlinger uden fare for direkte eller indirekte sanktioner fra arbejdsgiverens side;

19.

understreger betydningen af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder, fastlæggelse af anstændige arbejdsforhold, fastsættelse af anstændige lønninger og vederlag i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning og praksis og høring og vejledning af arbejdsgivere og arbejdstagere;

20.

opfordrer medlemsstaterne til i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at konsolidere karriereforløb for at lette overgangene mellem de forskellige situationer, som en person kan stilles i i løbet af tilværelsen, navnlig i form af livslang læring, tilstrækkelig arbejdsløshedsunderstøttelse, mulighed for at overføre sociale rettigheder og aktive og effektive arbejdsmarkedspolitikker;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og garantere effektiv beskyttelse og ligeløn for mænd og kvinder, som udfører arbejde på grundlag af et ansættelsesforhold, gennem en samlet politik, der sigter mod at gøre noget ved usikkerhed i ansættelsen og sikre karrieremuligheder og ordentlig socialsikring;

22.

understreger betydningen af medlemsstaternes arbejdstilsyn, og understreger, at de bør fokusere på opgaven med at kontrollere, sikre overholdelse af og forbedre arbejdsvilkår, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og bekæmpelse af illegalt eller sort arbejde, og under ingen omstændigheder må misbruges til at kontrollere indvandring; påpeger risikoen for forskelsbehandling af de mest udsatte arbejdstagere og fordømmer på det kraftigste en praksis, hvor virksomheder ansætter migranter, uden at disse sikres fuld adgang til rettigheder og ydelser. og uden at de orienteres om disse rettigheder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at give arbejdstilsynene tilstrækkelige ressourcer til at sikre et effektivt tilsyn;

II. Forslag

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre noget ved usikkerhed i ansættelsen, herunder sort arbejde og proformaselvstændighed, for at sikre, at alle former for ansættelseskontrakter sikrer anstændige arbejdsvilkår med ordentlig socialsikring i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og artikel 9 i TEUF, EU’s charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt;

24.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe enhver form for praksis, der fører til en stigning i antallet af usikre ansættelsesforhold og dermed bidrage til Europa 2020-målet om nedbringelse af fattigdomen;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at øge kvaliteten ansættelsen i ikkestandardmæssige job ved at fastsætte en række minimumsstandarder med hensyn til socialsikring, mindsteløn og adgang til uddannelse og kompetenceudvikling; understreger, at dette skal gøres samtidig med, at indslusningsmulighederne på arbejdsmarkedet opretholdes;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres sociale sikringsordninger egner sig til nye ansættelsesformer;

27.

opfordrer Kommissionen til at vurdere de nye ansættelsesformer, som skyldes digitaliseringen; efterlyser navnlig en vurdering af den retlige status for formidlere på arbejdsmarkedet og onlineplatforme og deres ansvar; opfordrer Kommissionen til at revidere Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (33) (direktivet om den skriftlige erklæring) for at tage højde for nye former for beskæftigelse;

28.

fremhæver de muligheder, som den kollaborative økonomi indebærer, navnlig i form af nye job; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere de nye mulige ansættelsesnormer, der opstår i kraft af den kollaborative økonomi; insisterer på behovet for en øget beskyttelse af arbejdstagerne i denne sektor i form af øget gennemsigtighed med hensyn til deres status, de oplysninger, de får, og ikke-forskelsbehandling;

29.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin målrettede revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere og til at revidere direktivet om vikaransattes arbejdsforhold for at sikre alle arbejdstagere grundlæggende sociale rettigheder, herunder lige løn for lige arbejde på det samme sted;

30.

understreger behovet for offentlige og private investeringer for navnlig at fremme de erhvervssektorer, som giver den størst mulige multiplikatoreffekt, med henblik på at fremme opadgående social konvergens og samhørighed i Unionen og skabelse af anstændige arbejdspladser; understreger i den forbindelse behovet for at støtte små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder;

31.

understreger behovet for at bekæmpe sort arbejde, da det mindsker skatteprovenuet og bidragene til de sociale sikringsordninger og skaber usikre og dårlige arbejdsvilkår og illoyal konkurrence mellem arbejdstagerne; glæder sig over etableringen af en europæisk platform for forbedring af samarbejdet om at gøre noget ved sort arbejde;

32.

bemærker, at der i betragtning af antallet af arbejdstagere, navnlig unge, som nu forlader deres hjemland for at finde arbejde en anden medlemsstat, er et presserende behov for at udarbejde passende foranstaltninger til sikring af, at alle arbejdstagere er omfattet af socialsikring og arbejdsmarkedsrettigheder; opfordrer i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre arbejdskraftens mobilitet i EU, samtidig med at ligebehandlingsdirektivet opretholdes, lønningerne og de sociale standarder beskyttes, og der sikres fuld mulighed for overførsel af sociale rettigheder; opfordrer de enkelte medlemsstater til at føre en social- og beskæftigelsespolitik, som sikrer for lige rettigheder og ligeløn på samme arbejdsplads;

33.

henviser med bekymring til svækkelsen af de kollektive overenskomstforhandlinger og dækningsgraden af de kollektive overenskomster; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strategiske politikker til sikring af, at alle arbejdstagere er fuldstændig dækket af kollektive overenskomster, samtidig med at fagforeningernes og arbejdsgiverforeningernes rolle beskyttes og styrkes;

34.

anerkender den store rolle, som arbejdsmarkedets parter har spillet med hensyn til EU-direktiverne om deltidsarbejde, tidsbegrænsede kontrakter og vikararbejde, og opfordrer Kommissionen til sammen med arbejdsmarkedets parter i givet fald at sikre regulering af nye ansættelsesformer; opfordrer Eurofound til at undersøge, hvordan arbejdsmarkedets parters udvikler strategier til sikring af jobkvalitet og til at gøre noget ved usikkerhed i ansættelsen;

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder at sikre, at individuelle selvstændige arbejdstagere, der juridisk anses som en énmandsvirksomhed, har ret til kollektive overenskomstforhandlinger og til frit at organisere sig;

36.

minder om, at alle arbejdstagere i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (34) (arbejdstidsdirektivet) har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn; understreger behovet for at sikre, at disse rettigheder gælder for alle arbejdstagere, herunder arbejdstagere på tilkaldebasis, arbejdstagere i marginal deltidsbeskæftigelse og crowd-arbejdstagere; minder om, at arbejdstidsdirektivet vedrører sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer til håndhævelse af EU-Domstolens afgørelser, hvori det bekræftes, at vagtperioder på arbejdspladsen udgør arbejdstid og skal efterfølges af kompenserende hvileperioder;

37.

minder om, at marginal deltidsbeskæftigelse kendetegnes ved usikre ansættelsesforhold, færre karrieremuligheder, mindre investeringer i uddannelse fra arbejdsgivernes side og en større forekomst af lave lønninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme foranstaltninger, der åbner mulighed for længere arbejdstid for personer, som ønsker at arbejde mere;

38.

minder om, at alle har ret til erhvervsuddannelse og livsland læring i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold også har adgang til erhvervsuddannelse og livslang læring; erindrer om, at opkvalificering er særlig vigtig i den digitale økonomi, som er under hastig forandring; erindrer om, at manglen på kvalifikationer og misforholdet mellem udbud og efterspørgsel er medvirkende til den høje arbejdsløshed; glæder sig over de seneste initiativer til at gøre noget ved manglen på kvalifikationer;

39.

efterlyser en færdighedsgaranti som en ny ret for alle til i hele livsforløbet at erhverve grundlæggende kvalifikationer for det 21. århundrede, herunder læse- og skrivefærdigheder, talfærdigheder, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale kompetencer og relevante færdigheder, som er nødvendige i den grønne og cirkulære økonomi, hvor der tages hensyn til vækstindustrier og centrale vækstsektorer, og hvor det sikres, at der rækkes ud til alle udsatte personer, herunder handicappede, asylansøgere, langtidsarbejdsløse og underrepræsenterede grupper; understreger, at uddannelsessystemerne bør være inklusive, tilbyde uddannelser af god kvalitet for hele befolkningen, give borgerne mulighed for at blive aktive europæiske borgere, sætte dem i stand til at lære og tilpasse sig gennem hele livet, og imødekomme samfundets og arbejdsmarkedets behov;

40.

understreger, at medlemsstaternes politikker bør udformes og gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og praksis i tæt samarbejde med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer;

41.

minder om, at usikkerhed i ansættelsen ikke blot skader den enkelte, men også indebærer høje omkostninger for samfundet i form af tab af skatteprovenu og højere offentlige udgifter på længere sigt og i form af udgifter til støtte til dem, der lider under de langsigtede konsekvenser af indkomsttab og dårlige arbejdsvilkår; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til anvendelse af tidsubegrænsede kontrakter og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at bekæmpe usikre ansættelsesforhold;

42.

minder om, at arbejdstagerne i den uformelle økonomi oplever en høj grad af usikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage politikker, der er tilpasset disse arbejdstagere, og som kan beskytte dem ved at løse deres problemer uanset deres opholdsstatus;

43.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe sort arbejde, proformaselvstændighed og alle former for ulovlig beskæftigelse, som underminerer arbejdstagernes rettigheder og medlemsstaternes sociale sikringsordninger; bekræfter, at enhver fremtidig beskæftigelsespolitik efter dets opfattelse bør omfatte forebyggelse af kontrakter uden et fast timetal;

44.

understreger, at usikkerhed i ansættelsen hovedsageligt rammer de mest udsatte arbejdstagere, som risikerer forskelsbehandling, fattigdom og udgrænsning; minder navnlig om, at personer med handicap, personer af anden etnisk oprindelse, personer med en anden religion eller tro og kvinder i særlig grad risikerer at lide under usikre arbejdsvilkår; fordømmer alle former for usikre arbejdsforhold uanset aftaleforholdet;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv beskyttelse af udsatte arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet med særlig vægt på balance mellem arbejds- og privatliv og fjernelse af lønforskelle; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv egner sig til regulering af nye beskæftigelsesformer;

46.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere de kønsmæssige konsekvenser fra enhver form for lovgivning, der behandler de forskellige aspekter af usikkerhed i ansættelsen; mener, at det er nødvendigt at målrette lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger mod behovene hos kvinder i usikre ansættelsesforhold, da denne gruppe, som allerede er forfordelt i andre henseender, ellers fortsat vil være særlig ramt;

47.

mener, at de skærpede krav til fleksibilitet på arbejdsmarkedet under ingen omstændigheder må medføre, at kvinder fortsætter med at være overrepræsenterede i atypiske ansættelsesforhold og blandt personer i usikre ansættelsesforhold;

48.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og gøre noget ved fænomenet mobning på arbejdspladsen, herunder chikane af gravide arbejdstagere eller eventuelle ulemper efter endt barselsorlov; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde og håndhæve lovgivningen om barselsrettigheder, så kvinder ikke stilles ugunstigt med hensyn til pension, fordi de er blevet mødre i løbet af deres arbejdsliv; understreger, at barselsorlov skal ledsages af effektive foranstaltninger, der beskytter gravide kvinders og nybagte, ammende og enlige mødres rettigheder og er i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen;

49.

gentager sit krav om, at mennesker i alle ansættelsesforhold eller selvstændige erhvervsdrivende skal have mulighed for at akkumulere rettigheder, som giver indkomstsikkerhed under omstændigheder som arbejdsløshed, dårligt helbred, alderdom, orlov til børnepasning eller andre former for pleje, eller under uddannelse;

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsvilkår i forbindelse med alle unges første erfaringer på arbejdsmarkedet, f.eks. under praktikophold, lærlingeuddannelser eller mulighederne under ungdomsgarantien; tilskynder medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre kvalitetsrammer for praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre deres arbejdsmarkedsrettigheder og den uddannelsesmæssige fokus under de unges muligheder for at opnå erhvervserfaring;

51.

opfordrer især Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte tiltag til at sikre unge sikkerhed i ansættelsen; understreger, hvor vigtigt det er, at Kommissionen gennemfører ungdomsgarantien i den forbindelse;

52.

anbefaler, at medlemsstaterne sikrer, at alle unge har adgang til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet uanset alder, især på højere niveauer inden for almen og faglig uddannelse, eftersom det er blevet påvist, at en højnelse af uddannelsesniveauet bidrager til at mindske uligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet;

53.

understreger, at Kommissionens og medlemsstaternes anvendelse af ILO's fortolkning af begrebet »arbejdstager« i stedet for det mere snævert definerede »medarbejder« kunne bidrage til en bedre anvendelse og forståelse af de grundlæggende arbejdsprincippet og -rettigheder;

54.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte iværksætteri og kooperativ virksomhed hos arbejdstagere i multiservicesektoren og den nye blomstrende kollaborative økonomi og de digitale platforme for at mindske risiciene ved disse nye forretningsmodeller for arbejdstagernes arbejdsmarkedsrettigheder og arbejdsforhold;

55.

understreger, at tidsbegrænset ansættelse i landbruget hænger sammen med sæsonafgrænsede aktiviteter; opfordrer til, at denne naturlige begrænsning respekteres, så landbrugerne fortsat får mulighed for at ansætte sæsonarbejdere efter årstiderne, og at de samtidig fritages for yderligere administrative byrder i forbindelse med rekruttering og forvaltning af arbejdskraften;

56.

opfordrer Kommissionen til at fremme og øge bevidstheden om beskyttelse af sæsonarbejderes rettigheder og medlemsstaterne til at vedtage regler for sæsonarbejderes sociale og retlige status for at sikre dem ordentlige hygiejneforhold og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og dækning under en social sikringsordning under overholdelse af artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere (35), herunder bestemmelserne om ligeløn og tilsvarende social sikring; fremhæver behovet for at give alle sæsonarbejdere omfattende oplysninger om arbejds- og socialsikringsrettigheder, herunder pensionsrettigheder, hvorved, der også tages hensyn til den grænseoverskridende dimension af sæsonarbejde;

o o

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12.

(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(3) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.

(4) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

(5) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.

(6) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.

(7) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 1.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0346.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0360.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.

(13) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 54.

(14) www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/…/IPOL_STU(2016)587285_EN.pdf.

(15) http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ ef1398en.pdf

(16) https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ ef1461en.pdf

(17) http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ ef1639en.pdf

(18) http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ ef1634en.pdf

(19) https://www.eurofound.europa.eu/observatories/eurwork/industrial-relations-dictionary

(20) http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ INSTRUMENT_ID:312535.

(21) http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_dialogue/---actrav/documents/meetingdocument/wcms_164286.pdf.

(22) http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---dcomm/---publ/documents/publication/wcms_534496.pdf.

(23) http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---dcomm/---publ/documents/publication/wcms_490959.pdf.

(24) Aftaler om fastansættelse på fuld tid tegner sig for 59 % af den samlede beskæftigelse i EU. Tallene er 4 % for selvstændig virksomhed med ansatte, 11 % for freelancearbejde, 1 % for vikararbejde, 7 % for tidsbegrænset arbejde, 2 % for lærlingeuddannelse eller praktikophold, 9 % for marginalt deltidsarbejde (mindre end 20 timer om ugen) og 7 % for permanent deltidsarbejde.

(25) ILO's rapport fra 2016 om opbygning af en social søjle for europæisk konvergens.

(26) Se undersøgelsen fra 2016 om Precarious Employment in Europe: Patterns, trends and policy strategies’.

(27) Eurofound (2014), »Occupational profiles in working conditions: Identification of groups with multiple disadvantages«.

(28) Se undersøgelsen fra 2016 om Precarious Employment in Europe: Patterns, trends and policy strategies’.

(29) Eurofound (2014), »Occupational profiles in working conditions: Identification of groups with multiple disadvantages«.

(30) Se: https://www.eurofound.europa.eu/observatories/eurwork/industrial-relations-dictionary/atypical-work.

(31) Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold.

(32) ILO's rapport af 14. november 2016 om non-standard employment around the world").

(33) EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32.

(34) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

(35) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 375.

Top

Choose the experimental features you want to try