52017IP0240

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017IP0240 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52017IP0240

Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri (2016/2271(INI))

EUT C 307 af 30.8.2018, p. 163–174 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

30.8.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 307/163

P8_TA(2017)0240

Digitalisering af EU's industri

Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri (2016/2271(INI))

(2018/C 307/26)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 173 (Afsnit XVII) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der vedrører EU's industripolitik og blandt andet henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

—	der henviser til artikel 9, 11 og 16 i TEUF,

—	der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

—	der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen »Digitalisering af EU's industri — Fuldt udbytte af det digitale indre marked« (COM(2016)0180),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen »Det europæiske cloudinitiativ — Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa« (COM(2016)0178),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen »IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked« (COM(2016)0176),

—	der henviser til arbejdsdokumentet om kvanteteknologi fra Kommissionens tjenestegrene af 19. april 2016»Quantum technologies« (SWD(2016)0107),

—	der henviser til arbejdsdokumentet om udvikling af tingenes internet fra Kommissionens tjenestegrene af 19. april 2016»Advancing the Internet of Things in Europe« (SWD(2016)0110),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen »Hen imod en blomstrende datadreven økonomi« (COM(2014)0442),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen »På vej mod en akt for det digitale indre marked« (1),

—	der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 med titlen »en industripolitik for en globaliseret verden« (2),

—	der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 med titlen »En integreret industripolitik for en globaliseret verden — Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed« (COM(2010)0614),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »EUROPA 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen »Europa 2020-flagskibsinitiativ — Innovation i EU« (COM(2010)0546),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2007 med titlen »Midtvejsevaluering af industripolitikken — Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (COM(2007)0374),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen: »En strategi for et digitalt indre marked i EU« (COM(2015)0192), til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0100) og til følgende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag,

—

der henviser til forslag af 11. september 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) nr. 531/2012 (COM(2013)0627),

—	der henviser til forslag af 26. marts 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2013)0147),

—	der henviser til forslag af 7. februar 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (COM(2013)0048),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012»En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning« (COM(2012)0582),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen »En industriel renæssance i Europa« (COM(2014)0014),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen »Akten for det indre marked II — Sammen om fornyet vækst« (COM(2012)0573),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid« (COM(2011)0206),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »På vej mod en akt for det indre marked — For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne — 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen« (COM(2010)0608),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Opbygning af en europæisk dataøkonomi« (COM(2017)0009),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed (5),

—	der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa (6),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse — tid til at skifte til et højere gear (7),

—	der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur — resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed (8),

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier (9),

—	der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu (10),

—	der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om tingenes internet (11),

—	der henviser til udtalelse af 14. juli 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg »Industri 4.0 og digital omstilling — Hvilken vej skal man gå«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0183/2017),

der henviser til, at en ihærdig indsats med konkrete politikker, foranstaltninger og incitamenter til at reindustrialisere EU og dets medlemsstater bør iværksættes med henblik på at kombinere konkurrenceevne og bæredygtighed samt skabelse af kvalitetsjob og inklusion; der erindrer om EU's mål med, at 20 % af Unionens BNP bør komme fra industrien inden 2020, idet der nødvendigvis må tages hensyn til strukturændringerne i industrisektoren, der skyldes digital forstyrrelse og fremkomsten af nye virksomhedsmodeller;

B.	der henviser til, at den europæiske industri udgør grundlaget for Europas økonomi og velstand, og at den står over for store udfordringer som følge af hurtigere globaliserings- og innovationstendenser;

der henviser til, at digitalisering af industriproduktionen bidrager til at øge vores økonomiers modstandsdygtighed, energi- og ressourceeffektivitet, innovationsevne, bæredygtighed og konkurrenceevne, idet dette vil bevirke en omlægning af forretningsmodeller, fremstilling, produkter, processer og værdiskabelse og har grundlæggende indvirkning på balancen mellem muligheder og udfordringer for de europæiske virksomheder og arbejdstagere;

der henviser til, at Europa i kraft af dets industrielle arv, dets netværk af industrisektorer og værdikæder, dets innovative styrke, de strategiske offentlige investeringer i forskning og udvikling (FoU), tilgængeligheden af private investeringer og effektiv forvaltning, den veluddannede arbejdskraft og integrationen af virksomhedernes udvikling i de samfundsmæssige udfordringer samt det faktum, at det har over 30 nationale og regionale initiativer for digitalisering af industrien, har et stærkt grundlag for at blive førende inden for digital omstilling, og henviser samtidig til muligheden for at styrke EU's industri, hvis det lykkes at skabe fuldt integrerede værdikæder for digitalt forbedrede industriprodukter og produkt-/servicepakker;

E.	der henviser til, at 5G grundlæggende vil ændre vores økonomier ved at sætte digitaliseringen i centrum for industriel udvikling og sociale tjenesteydelser;

F.	der henviser til, at det er absolut nødvendigt for en vellykket europæisk strategi for industrien at skabe et digitalt indre marked, der fremmer økonomisk vækst og beskæftigelse på en socialt bevidst måde;

der henviser til, at en veltilrettelagt teknologineutral strategi for digitalisering af industrifremstilling, der i stadig stigende grad forbinder mennesker og maskiner såvel som tjenesteydelser på tværs af grænserne inden for hele den globale værdikæde, er et væsentligt skridt på vejen til at øge vores økonomis modstandsdygtighed, bæredygtighed og konkurrenceevne og skabe nye job;

H.	der henviser til, at digitalisering bør udnytte potentialet til at øge den effektive brug af ressourcer, energi og kapital, idet den bidrager til en mere integreret cirkulær økonomi, lavere materialeintensitet og større industriel symbiose;

I.	der henviser til, at digitalisering kan fremme turismesektoren til fordel for rejsende og deres mobilitet, der bl.a. muliggør let adgang til realtidsoplysninger og en bred vifte af tjenester;

J.	der henviser til, at veludviklede sprogteknologier kan hjælpe industrien med at overvinde sprogbarrierer, som hindrer udviklingen af det digitale marked;

der henviser til, at digitalisering skaber nye muligheder i transportsektoren for producenter, operatører, investorer, personale og passagerer og er en betingelse for at sikre transportbranchens fortsatte konkurrencedygtighed og operationsdygtighed, og for at transporttjenester bliver mere bæredygtige og klarer sig bedre;

L.	der henviser til, at digitalisering kan bidrage til sikrere arbejdsvilkår, større produktsikkerhed og til individualisering og decentralisering af produktionen;

M.	der henviser til, at der er en stor kønsbetinget forskel i beskæftigelse og uddannelse i IKT-sektoren med stærke negative følger for ligestillingen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet;

N.	der henviser til, at digitalisering og individualisering og decentralisering af produktionen vil føre til ændrede arbejdsbetingelser og vil have en række sociale virkninger; der henviser til, at sikre arbejdsvilkår og høje standarder for produktsikkerhed fortsat skal være et fælles anliggende;

der henviser til, at digitaliseringen inden for industriproduktion vil ændre arbejdsmarkedsefterspørgslen og beskæftigelsessituationen i Europa; der henviser til, at dette kan få indvirkning på de eksisterende regler om arbejdstageres rettigheder og deltagelse; der henviser til, at der klart er et behov for at møde disse udfordringer ved at uddanne arbejdsstyrken i nye IKT-færdigheder og øge de digitale færdigheder i samfundet som helhed;

Udvikling af en integreret industriel digitaliseringsstrategi (IDS) for EU

glæder sig over Kommissionens meddelelse om digitalisering af den europæiske industri;

er inderlig overbevist om, at en IDS er af afgørende betydning, idet den bidrager til at løse Europas mest presserende økonomiske og samfundsmæssige udfordringer ved:

styrkelse af den økonomiske dynamik, den sociale og territoriale samhørighed og modstandskraft over for teknologiske omstillinger og forstyrrelser ved modernisering og sammenkobling af Europas industrier og økonomiske værdikæder gennem øgede offentlige og private investeringer i realøkonomien og investeringsmuligheder i en bæredygtig modernisering;

fremme af skabelse af kvalitetsjob og hjemtagning af jobmuligheder, forbedring af arbejdsstandarder og attraktiviteten af job i industrisektoren, hvilket bidrager til at forsyne forbrugerne med flere muligheder og oplysninger ved at fremme en socialt retfærdig omlægning og et inkluderende arbejdsmarked med mere varierede jobmodeller og arbejdstidsordninger og forbedrede arbejdsvilkår samt en bedre integration af beskæftigelse og livslang læring;

c)	bedre udnyttelse af ressourcer og mindskelse af fremstillingsindustriens materielle intensitet takket være en europæisk cirkulær økonomi, som er afgørende for de materielle betingelser for en europæisk højteknologisektor samt en digitaliseret industriel produktion og produkter herfra;

styrkelse af den europæiske samhørighed gennem en pålidelig og ambitiøs europæisk investeringspolitik (idet der navnlig lægges vægt på udbredelse af højteknologisk digital infrastruktur) ved anvendelse af forskellige europæiske finansieringsinstrumenter, regionale fonde, Horisont 2020 m.fl., samt sikring af en koordineret europæisk industripolitik baseret på fair konkurrence mellem mange forskellige aktører, innovation og bæredygtig modernisering samt teknologisk og social innovation og nye virksomhedsmodeller, der sætter skub i det digitale indre marked og integrationen og moderniseringen af den europæiske industri;

understøttelse af Europas klimapolitiske mål ved at øge energi- og ressourceeffektiviteten af industriproduktionen samt forbedring af industriproduktionens cirkularitet, nedbringelse af emissioner og sikring af, at fremskridtene i industriens bæredygtighed går hånd i hånd med økonomisk gevinst og konkurrenceevne;

styrkelse af den økonomiske, politiske og sociale innovation gennem principper om åbenhed og tilgængelighed af offentlige og private data og information, idet følsomme data beskyttes i forbindelse med udveksling mellem virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, og der skabes muligheder for bedre integration af alle typer af økonomiske sektorer og politikområder, herunder kreative og kulturelle industrier;

g)	forbedring af borgenes leveforhold i byområder og ikke-byområder og af deres bevidsthed om og evne til at benytte sig af mulighederne ved digitaliseringen;

h)	fremme af teknologisk og social innovation inden for EU-forskning ved hjælp af en politik for industriel digitalisering, der har et klart fokus og er visionær;

i)	forbedring af energisikkerheden og nedbringelse af energiforbruget gennem en digitaliseret, mere fleksibel og effektiv industriproduktion, som vil muliggøre en bedre forvaltning af energiefterspørgslen;

j)	indgåelse af partnerskaber med makroregioner i verden om at udvikle innovative og fair digitale åbne markeder;

k)	skærpelse af bevidstheden om behovet for en mere retfærdig og effektiv europæisk skattepolitik, der præciserer spørgsmål såsom skattegrundlag i en tid med globalt forbundne digitale markeder og digitaliseret produktion;

l)	tiltrækning af investering og førende forskere og eksperter på verdensplan, der således kan bidrage til økonomisk vækst og europæisk konkurrenceevne;

m)	understøttelse af nye virksomhedsmodeller og innovative nystartede virksomheder drevet af digitaliseringen og den teknologiske udvikling;

understreger vigtigheden af at skabe et konkurrencedygtigt forretningsmiljø, der fremmer private investeringer, en egnet reguleringsramme, hvorved man kan undgå bureaukratiske blokeringer, opbygning af en europæisk digital infrastruktur baseret på den nyeste teknologi samt en EU-koordinationsstruktur for digitalisering af industrien, der letter koordinationen af nationale, regionale og EU-omspændende initiativer og platforme om industriel digitalisering; opfordrer Kommissionen til at sikre opnåelsen af 20 % målet for industriens andel af BNP inden 2020; understreger, at digitaliseringen af industrien for at give EU mulighed for at udøve globalt industrielt lederskab skal være knyttet til en bredere industriel strategi for EU; understreger vigtigheden af at videreføre digitaliseringen, navnlig i de medlemsstaters regioner og sektorer, der er bagefter i udvikling og blandt de mennesker, der påvirkes af den digitale kløft; bifalder i den henseende den foreslåede rundbordssamtale og det europæiske interessentforum på højt niveau; understreger vigtigheden af samarbejde mellem relevante aktører og forventer foruden industriens ledere og arbejdsmarkedets parter, at også forskningsmiljøet, SMV'er, standardiseringsorganisationer, politiske beslutningstagere, offentlige forvaltninger på nationalt og lokalt plan og civilsamfundet vil blive indbudt til at spille en aktiv rolle;

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit vigtige arbejde med at undersøge produktions- og digitaliseringstendenser samt tendenser på ikke-teknologiske områder (såsom jura, politik, administration, kommunikation osv.), idet den undersøger udviklingen på relevante områder i andre regioner, finder frem til nye centrale teknologier og bestræber sig på at sikre, at europæisk lederskab på disse områder bevares, og at nye tendenser integreres i politikker og foranstaltninger under hensyntagen til begreberne indbygget sikkerhed og indbygget sikring af privatlivets fred og privatlivsbeskyttelse som standard, og undersøger, hvorvidt dette arbejde ville kunne gøres gennem et specifikt industrielt fremsynsnetværk, herunder nationale forsknings- og teknologiorganisationer;

glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen »Digitalisering af EU's industri — Fuldt udbytte af det digitale indre marked« (COM(2016)0180), men beklager, at den ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager alle eksisterende udfordringer, eftersom dens fokus på transportsektoren begrænser sig til sammenkoblet og automatisk kørsel; minder om, at selvom sammenkoblede og automatiserede køretøjer udgør en af de mest spændende fremtidige digitale nyskabelser i sektoren, er der et digitaliseringspotentiale inden for alle transportformer, både driftsmæssige og administrative processer, og gennem værdikæden fra producenter til passagerer og fragt, såvel som koordinering med alle nye teknologier, der anvendes i sektoren, såsom de europæiske globale satellitnavigationssystemer EGNOS og Galileo, hvor der kan forventes resultater i en nær fremtid; anmoder Kommissionen om at fokusere på digitale nyskabelser inden for alle transportformer, herunder transport- og turistrelaterede tjenester;

påpeger, at digitaliseringsprocessen ikke i lige stort omfang er kommet alle dele af transportsektoren til gode, og at det har resulteret i en skadelig opsplitning i det indre marked både mellem forskellige transportformer og inden for den samme transportform; understreger, at der er betydelige og stadig større forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til konkurrenceevne og digitalisering i transportsektoren, hvilket også ses mellem regioner, firmaer og små og mellemstore virksomheder; mener, at udviklingen af en koordineret IDS (integreret industriel digitaliseringsstrategi (IDS) for EU kunne bidrage til at overvinde en sådan opsplitning og forskelle og tiltrække investeringer i digitale projekter; understreger, at målet ikke blot skal være endnu et politisk dokument, men en egentlig strategi, der afspejler innovationstendenser og markedspotentiale, hvis gennemførelse vil blive løbende evalueret;

mener, at en integreret industriel digitaliseringsstrategi vil bidrage til at løse nogle af de mest påtrængende udfordringer i transportsektoren og turismesektoren; opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at fremme digitalisering med henblik på at:

a)	forbedre transportsektorens generelle sikkerheds-, kvalitets- og miljømæssige præstation;

forbedre forhindringsfri adgang for alle, herunder ældre og personer med reduceret mobilitet eller handicap, og skabe opmærksomhed omkring alternative mobilitetsløsninger, der giver passagerer flere valg, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter, og mere information i hele EU og i både bymæssige områder samt mindre udviklede regioner;

nedbringe transportudgifter, såsom udgifter til vedligeholdelse, og forbedre den effektive udnyttelse af den eksisterende transportinfrastrukturs kapacitet (eksempelvis ved hjælp af bundtvis trafikafvikling, kooperative intelligente transportsystemer (C-ITS), det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) og flodinformationstjenester (RIS));

d)	forbedre konkurrenceevnen ved at fremme fremkomsten af nye aktører, især SMV'er og nystartede virksomheder, med henblik på at udfordre bestående monopoler;

lette den korrekte og harmoniserede håndhævelse af EU-lovgivningen gennem udviklingen af trafikstyringssystemer, intelligente transportsystemer, digitale fartskrivere, elektronisk opkrævning af vejafgifter osv., og skabe regulatoriske strukturer egnet til faktiske nye situationer, der kan opstå ved anvendelsen af avancerede teknologier;

rydde administrative byrder af vejen for de mindste operatører i transportbranchen og for nystartede virksomheder, for eksempel i godssektoren og logistiksektoren gennem forenkling af de administrative procedurer, muliggøre opsporing og lokalisering af gods og optimering af tidsplaner og trafikstrømme;

g)	fortsætte med at beskytte passagerernes rettigheder, herunder databeskyttelse, også i forbindelse med multimodal transport;

h)	mindske problemer i forbindelse med informationsasymmetri på transportmarkedet;

fremme tiltrækningskraften og udviklingen af turismesektoren, der hjælper med at generere 10 % af europæisk BNP, og af kreative industrier i bymæssige, landlige og fjerntliggende områder, for eksempel gennem en bedre integration af mobilitets- og turismetjenester, inklusive mindre kendte bestemmelsessteder;

påpeger, at højhastighedsforbindelser uden afbrydelser er en forudsætning for hurtige, sikre og pålidelige forbindelser for alle transportformer og for yderligere digitalisering af transportsektoren; beklager den store fragmentering af den digitale dækning i EU; mener, at investeringer i bredbånd og en retfærdig fordeling af frekvenser er afgørende for digitaliseringen af transportsektoren; understreger i denne henseende behovet for at have en tværsektoriel vision, f.eks. for elektronik, telekommunikation, transport og turisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde deres tilsagn om at sikre sådanne forbindelser for de vigtigste transportkorridorer og -knudepunkter senest i 2025 og at påbegynde arbejdet med at sikre fuld dækning i hele EU;

Skabelse af betingelser for en vellykket industriel digitalisering: infrastruktur, investering, innovation og færdigheder

understreger, at en industriel digitaliseringsstrategi indeholder muligheden for at fremme innovation, effektivitet og bæredygtige teknologier, der kan forbedre konkurrenceevnen og modernisere EU's industrigrundlag samt fjerne hindringer for udviklingen af det digitale marked; understreger, at en integreret industriel digitalisering skal være baseret på yderst gunstige betingelser, lige fra en førsteklasses, fremtidssikret digital infrastruktur, FoU og et investeringsvenligt miljø til passende og tidssvarende retlige rammer, der kan sætte skub i innovation, et uddybet digitalt indre marked, gode færdigheder og iværksættervirksomhed samt en styrket social dialog;

10.

understreger nødvendigheden af at fremme offentlige og private investeringer i højhastighedskonnektivitet, for eksempel gennem 5G, fiberoptik, navigation og satellitkommunikationsinfrastruktur, for at sikre et solidt digitalt infrastrukturgrundlag i by- og industriområder; understreger betydningen af harmonisering af frekvenstildeling for at øge efterspørgslen efter konnektivitet og øge forudsigeligheden for det marked, der ønsker at investere i netværk; understreger behovet for at tilvejebringe lederskab i de digitale industrielle værdikæder og centrale teknologier, såsom 5G, kvanteteknologier, højhastigheds-IT, kunstig intelligens, cloudcomputing, big data-analyse, tingenes internet, robotteknologi, automatisering (herunder stærkt automatiseret kørsel) og distributed ledger-teknologien; støtter i denne forbindelse Kommissionens arbejdsdokumenter, der ledsager dens meddelelse;

11.

anerkender de muligheder og udfordringer, der er forbundet med digitaliseringen af industrien; noterer sig de positive virkninger, som digitaliseringen af industrien har, eftersom den fører til flere fleksible arbejdsformer, som kan skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid, øgede muligheder i form af mobilt fjernarbejde og muligheder for, at borgere, der er bosat i landdistrikter eller afsidesliggende områder, kan komme ind på arbejdsmarkedet (forudsat at de har den fornødne infrastruktur), og derved fremme økonomisk vækst; anerkender samtidig, at den digitaliseringsdrevne tendens til øget fleksibilitet kan øge risikoen for ustabil og usikker ansættelse; understreger, at nye former for arbejde ikke må bruges til at omgå gældende arbejds- og sociallovgivning vedrørende beskyttelse af arbejdstager- og forbrugerrettigheder; påpeger, at de traditionelle industrier og virksomheder i platformsøkonomien skal behandles lige;

12.

bemærker, at den digitale omstilling inden for transport- og turismesektoren, navnlig udviklingen af on demand og kollaborative økonomier, bidrager til i betydelig grad at ændre passagerernes og forbrugernes adfærd for så vidt angår mobilitet og turisme samt behovet for tilpasning af infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne af digitalisering inden for transport, mobilitet og turisme med særlig vægt på brugernes adfærd og valg af sådanne tjenester, og endvidere at udnytte det potentiale, der ligger i denne samfundsmæssige ændring:

13.

bemærker, at den voksende digitalisering af distributionen af rejsebilletter betyder, at forbrugerne umiddelbart får flere oplysninger til rådighed over internettet, men at det i stigende grad sker på en måde, der gør det vanskeligt at sammenligne tilbud; mener derfor, at det er nødvendigt at styrke beskyttelsesbestemmelserne om gennemsigtighed og neutralitet i distributionen, især i forbindelse med internetdistribution, således at forbrugerne kan foretage et informeret valg på grundlag af pålidelige oplysninger vedrørende ikke blot pris, men også andre parametre, herunder kvaliteten af tjenesteydelser og supplerende tilbud; mener, at denne gennemsigtighed både vil fremme konkurrencen og støtte udviklingen af multimodal transport;

14.

mener, at digitalisering bør give forbrugerne flere valgmuligheder, mere brugervenlige og kundetilpassede produkter og flere oplysninger, navnlig om produkternes og tjenesternes kvalitet;

15.

påpeger, at sprogbarrierers indvirkning på industrien og dens digitalisering ikke på passende vis er blevet overvejet eller vurderet i dokumenter om det digitale marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af sprogteknologier, som sammen med digitalisering af industrien vil reducere fragmenteringen af det europæiske marked;

16.

understreger, at særlig støtte til »analog« flersprogethed i Europa gavner både digitaliseringen af den europæiske industri og undervisningen i omfattende digitale kvalifikationer; understreger derfor, at der skal lægges betydeligt mere vægt på grundforskning i statistisk og intelligent oversættelse og maskinoversættelse samt onlinelæringssoftware;

17.

understreger, at regionerne skal have fokus på deres produktive styrker og fremme deres udvikling gennem intelligent specialisering, intelligente kæder og klynger; mener, at klynger og synergier mellem SMV'er, industrielle og sociale aktører, sektoren for håndværksfag, nystartede virksomheder, den akademiske verden, forskningscentre, forbrugerorganisationer, den kreative industrisektor, finansverdenen og andre interesserede parter kan være nyttige modeller med henblik på at øge digital produktion og innovation; tilskynder til forskning, innovation og strukturel samhørighed i EU; understreger betydningen af accelerationsprogrammer og risikovillig kapital til opskalering af nystartede virksomheder; bemærker vigtigheden af at bruge digitalisering til at fremme innovation af virksomhedsmodeller, såsom systemer med »betaling efter output« og massekundetilpasning;

18.

mener, at en særlig opmærksomhed bør rettes mod de særlige problemer, som SMV’erne står over for under omstændigheder, hvor de relative gevinster, som digitaliseringsbestræbelserne vil give med hensyn til energi, ressourceeffektivitet og produktionseffektivitet, ville være de største; går ind for en styrkelse af SMV-sammenslutningerne og deres opsøgende arbejde via digitaliseringsprogrammer, udviklingen af centre for anvendt videnskab med fokus på digitalisering samt samfinansiering af SMV'ers virksomhedsinterne FoU; mener, at der bør lægges vægt på dataejerskab og dataadgang og på at udvikle et europæisk program for digitale lærlingeuddannelser;

19.

glæder sig over skabelsen af den tematiske, intelligente specialiseringsplatform for industriel modernisering og især Kommissionens forslag, der indgår i handlingsplanen om digitalisering af industrien, skabelse af et netværk af kompetencecentre, og om digitale innovationsknudepunkter (DIH) for at styrke den industrielle digitalisering og digital innovation for SMV'er i samtlige regioner; bemærker, at sektoren for håndværksfag ikke bør forbigås i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til navnlig at fremme etableringen af DIH'er og digitale kompetencecentre i mindre digitaliserede regioner i Europa; opfordrer Kommissionen til at yde mere finansiering til DIH’er gennem forskellige europæiske ressourcer (Horisont 2020, strukturfondene etc.) for at støtte medlemsstaternes bestræbelser og strategier, der tager sigte på at udvikle et nationalt DIH-netværk, og til at overveje at forsøge med en »sandkasse«-tilgang, hvor tværsektorielle eksperimenter i et kontrolleret miljø ikke vil blive blokeret af gældende regulering; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det tværnationale samarbejde mellem deres DIH'er; mener, at udpegede DIH'er bør specialisere sig i industriel digital innovation og bidrage til løsningen af Europas samfundsmæssige udfordringer; mener i denne henseende, at Horisont 2020-finansiering til DIH’er kunne kombineres med finansiering fra dette program for samfundsmæssige udfordringer; bemærker muligheden af innovationskuponer til SMV'er, hvad angår adgang til rådgivning, udveksling af bedste praksis og til DIH'ernes ekspertise;

20.

bemærker byernes og de lokale myndigheders vigtige rolle i at udvikle nye virksomhedsmodeller og sikre digital infrastruktur og støtte til SMV'er og andre industrielle aktører samt de store muligheder, som den digitale industrielle innovation indebærer for byer, for eksempel via lokal produktion med nul spild, en tættere integration af industriel produktion og lokal og bymæssig logistik og transport samt energiproduktion, forbrug, produktion og 3D-printning; mener, at byer også bør kunne få adgang til innovationsknudepunkterne; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på bedste praksis på lokalt, nationalt og internationalt plan og til at fremme udvekslingen heraf; bifalder offentliggørelsen af et europæisk indeks over digitale byer og initiativer til fremme af data- og systemkompatibilitet blandt europæiske byer; bemærker, at initiativet om intelligente byer spiller en rolle i denne sammenhæng; understreger den positive erfaring med regionale rådgivende fora;

21.

fremhæver den rolle, som offentlige indkøb og lovgivningsmæssige krav til registrering og indberetning af forretningsmæssige aktiviteter eller offentliggørelse af oplysninger kan spille i at fremme ny industriel digital teknologi; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan offentlige indkøb vil kunne anvendes som en mekanisme til at trække innovationen; opfordrer Kommissionen til at inkludere et digitalt check i sit REFIT-program for at sikre, at reguleringerne er opdaterede svarende til den digitale kontekst, og til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem de offentlige myndigheder om brugen af innovationskriterierne i forbindelse med offentlige udbud; anbefaler en fremskyndelse af tilpasningen af det lovgivningsmæssige og teknologiske miljø, såsom overgang til IPv6, til behovene for industriel digitalisering og start af tingenes internet;

22.

understreger vigtigheden af at frigøre tilstrækkelig offentlig og privat finansiering til digitaliseringen af Europas industri med en bedre brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); mener, at denne procentdel bør være større og at de offentlige investeringer i digital infrastruktur skal øges; understreger den samlende karakter af finansiering fra private og kollaborative platforme; opfordrer Kommissionen til at skabe et forum for industriel digitalisering, der vil undersøge spørgsmålet og komme med innovative finansieringsforslag; beklager, at de ressourcer, der er afsat til digitale politikker i EU's budget, er for få til at gøre en reel forskel i betragtning af disse politikkers betydning; anerkender behovet for at styrke den europæiske økonomi gennem produktive investeringer, mener, at tilgængeligheden af eksisterende europæiske finansielle instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020, bør sikre, at dette mål nås; mener, at kombinationen af disse midler bør svare til de nationale ressourcer og være i overensstemmelse med forordningerne om statsstøtte; anerkender den rolle, som offentlig-private partnerskaber og joint ventures spiller;

23.

opfordrer medlemsstaterne til — med henblik på at støtte en effektiv industriel digitalisering — at tilbyde erhvervslivet skattemæssige incitamenter til realisering af digitale og intelligente produktionssystemer;

Sikring af europæisk teknologisk lederskab og sikkerhed i den industrielle digitalisering: fusioner og overtagelser, cybersikkerhed, datastrømme, standardisering

24.

anerkender den afgørende nødvendighed af at styrke FoU; opfordrer Kommissionen til at støtte interne såvel som eksterne FoU-bestræbelser og til at fremme innovationsnetværker og -samarbejde mellem nye virksomheder, større etablerede selskaber, SMV'er, universiteter osv. i et digitalt økosystem; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man bedst kan overføre Horisont 2020-forskningsresultaterne til markedet, og hvordan de bedst kan udnyttes af europæiske virksomheder; anmoder Kommissionen til at øge andelen af Horisont 2020-forskningsprojekter, der skaber patenter og intellektuelle ejendomsrettigheder, og rapportere herom;

25.

understreger vigtigheden af at beskytte følsom europæisk teknologi og knowhow, som danner grundlag for fremtidig industriel styrke og økonomisk modstandsdygtighed; understreger de potentielle risici med hensyn til strategiske statslige og industripolitisk drevne udenlandske direkte investeringer, især af statsejede virksomheder ved hjælp af fusioner og overtagelser; understreger, at nogle eksterne investorer, hvad angår eksterne udenlandske direkte investeringer, er blevet mere og mere interesserede i at erhverve følsomme europæiske teknologier gennem fusioner og overtagelser; glæder sig over Kommissionens initiativ med at studere CFIUS' erfaringer (Committee on Foreign Investment in the United States); understreger, at lige adgang til markedet for investeringer bør styrkes ved at indføre globale regler;

26.

understreger, at udviklinger i henseende til automatisering, robotteknologi og anvendelse af kunstig intelligens i produktionen samt den solide integration af tekniske komponenter af forskellig oprindelse rejser nye spørgsmål om ansvar for produkter og produktionsanlæg; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at præcisere sikkerheds- og ansvarsregler for autonomt fungerende systemer, herunder betingelserne for afprøvning;

27.

anerkender, at åbenhed og konnektivitet også har potentielle indvirkninger på sårbarhed, hvad angår cyberangreb, sabotage, manipulation af data eller industrispionage, og understreger i denne sammenhæng vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til cybersikkerhed; anerkender behovet for at skabe opmærksomhed om forbedring af cybersikkerheden; anser cybermodstandsdygtighed for at være et afgørende ansvarsområde for virksomhedsledere og nationale og europæiske industri- og sikkerhedspolitiske beslutningstagere; mener, at producenter er ansvarlige for at garantere sikkerheden og sikkerhedsstandarderne på grundlag af den forhåndenværende nyeste industri og på grundlag af principperne om indbygget sikkerhed og sikkerhed som standard, men at visse betingelser og kriterier kan begrunde afvigelse fra dette producentansvar; bemærker, at cybersikkerhedskravene for tingenes internet og IT-sikkerhedsstandarderne, for eksempel baseret på referencearkitekturen RAMI4.0 og ICS, ville kunne styrke den europæiske cybermodstandsdygtighed; mener, at de europæiske standardiseringsorganer har en særlig rolle at spille her og ikke bør marginaliseres; anmoder Kommissionen om at undersøge forskellige modeller til forbedring af cybersikkerheden for tingenes internet; opfordrer de offentlige institutioner til at gøre krav til cybersikkerhed obligatoriske ved offentlige indkøb af IT-udstyr og produkter til tingenes internet; mener, at tilbud om kontrol af og rådgivning om cybersikkerhed for SMV'er vedrørende deres digitaliserede industriprodukter er af stor vigtighed; mener, at udveksling af bedste praksis mellem EU's medlemsstater ville kunne lette den europæiske cybermodstandsdygtighed i så henseende;

28.

mener, at der bør være fælles kriterier for kritisk infrastruktur og dens digitale sikkerhed, og at EU-direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS-direktivet) er første skridt på vejen mod et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i Unionen; opfordrer Kommissionen til at skubbe på for, at det kan blive gennemført konsekvent og hurtigt i medlemsstaterne; understreger behovet for at styrke den rolle, som de styrende organer, der er nævnt i direktivet om net- og informationssystemers sikkerhed spiller i forhold til at skabe tillid til fremtidens teknologier; bemærker, at overvågningsmekanismerne for cybertrusler og horisontscanning skal anerkendes som vigtige for EU's digitale industrier, idet der lægges særlig vægt på beskyttelse af SMV’er og forbrugere;

29.

understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod spørgsmål vedrørende indsamling og adgang til industrielle eller produktionsrelaterede data og oplysninger; understreger, at der i den forbindelse skal lægges særlig vægt på principperne om datasuverænitet, åben og standardiseret adgang til og tilgængelighed af data, på styrkelse af innovation og produktivitet, nye tjenester og virksomhedsmodeller samt på sikkerhedsauditering, der samtidig giver mulighed for fair konkurrence; understreger dog, at nye former for regulering af dataejerskab og adgang til data skal behandles meget omhyggeligt og kun kan indføres efter en omfattende høring af alle relevante interesserede parter; mener, at både innovation og beskyttelse af arbejdstageres og forbrugeres privatliv skal sikres og bevares i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om databeskyttelse; understreger endvidere, at videregivelse af og adgang til information for almenvellet og videnskabelige formål bør fremmes; noterer sig Kommissionens forslag til en dataøkonomi i denne forbindelse med henblik på at fremme et fælles europæisk datamarked; mener, at i den igangværende debat om dataordninger skal to væsentlige aspekter fremhæves med henblik på at fremme udviklingen af tekniske løsninger for pålidelig identifikation og udveksling af data, dvs. på den ene side standardkontraktregler og på den anden side indførelse af en urimelighedskontrol i kontraktforhold mellem virksomheder;

30.

understreger, at det europæiske cloud-initiativ sammen med det lovgivningsmæssige forslag om frie datastrømme, der sigter mod at fjerne ubegrundede restriktioner vedrørende placeringen af data, potentielt kan give den europæiske industri, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder, større incitament til at fremme digitaliseringsprocessen og til at undgå opsplitning på EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til at overvåge vedtagelsen og en ensartet gennemførelse af det europæiske cloud-initiativ for at sikre en fair, hurtig, pålidelig og problemfri datastrøm og -anvendelse; minder Kommissionen om den forpligtelse, den har påtaget sig i sin meddelelse, om at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om frie datastrømme inden for EU med henblik på at fjerne eller forebygge ubegrundede krav til dataplaceringen i national lovgivning eller regulering;

31.

er fast overbevist om, at åbne data, big data og dataanalyse navnlig i transportsektoren stadig er afgørende faktorer for at høste det fulde udbytte af det digitale indre marked og fremme innovation; beklager, at initiativerne med henblik på at lette datastrømmen fortsat er ufuldstændige; understreger, at der navnlig med hensyn til ejerskab og ansvar er behov for større retssikkerhed baseret på fuldstændig respekt for privatlivet og databeskyttelse;

32.

anerkender det potentiale, der ligger i digitalisering af industrien, med henblik på sektorspecifikke dataudtræk og forvaltning for offentlige og halvoffentlige myndigheder og markedsdeltagere;

33.

understreger, at arkitekturens åbenhed har stor betydning som princip for udformningen af digitale komponenter;

34.

understreger vigtigheden af at beskytte teknisk knowhow, hvad angår udveksling og indbyrdes forbindelse mellem industrielle og digitale komponenter, idet interoperabiliteten og end-to-end-konnektiviteten samtidig muliggøres og fremmes;

35.

understreger, at europæisk lederskab inden for industriel digitalisering kræver en stærk standardiseringsstrategi, der koordineres medlemsstaterne og Kommissionen, herunder interoperabilitet på det digitale område; understreger, at opbygningen af Europas standardiseringsorganer er væsentlig og unik med deres inkluderende og konsensusbaserede tilgang, der integrerer samfundets interesserede parter, herunder SMV’er; opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af åbne standarder og bifalder dens intention om at sikre adgang til og effektiv udstedelse af licenser til standard-essentielle patenter på FRAND-betingelser (retfærdige, rimelige, ikke-diskriminerende), og anerkender, at dette er af betydning for fremme af innovation samt forskning og udvikling i EU; mener, at den cirkulære økonomi kunne være en vigtig drivkraft bag en sammenhængende standardisering af kommunikationsstrømme i de industrielle værdikæder; slår til lyd for en EU-omfattende koordineret tilgang gennem de europæiske standardiseringsorganer CEN, CENELEC og ETSI over for internationale fora og konsortier; mener, at det er ønskeligt at stile mod globale og universelle standarder, men understreger også, at der er vilje til at fortsætte med europæiske standarder, hvis internationale standardiseringsfora skulle vise sig at være ukonstruktive; finder interoperabilitet nødvendig, især for så vidt angår tingenes internet, for at sikre, at udviklingen af nye teknologier forbedrer forbrugernes muligheder og ikke binder dem til nogle få bestemte leverandører;

36.

understreger, at handelshindringer inden for digitalisering hindrer den europæiske industris internationale aktivitet og skader EU's konkurrenceevne; mener, at rimelige handelsaftaler mellem EU og tredjelande kan bidrage kraftigt til fælles internationale regler vedrørende beskyttelse af data, datastrømme, databrug og standardisering;

Den sociale dimension: færdigheder, uddannelse og social innovation

37.

mener, at der skal udfoldes store anstrengelser med hensyn til uddannelse, beskatning og sociale sikringsordninger for at integrere omstillingseffekterne i vores europæiske sociale og økonomiske modeller; understreger, at den digitale omlægning af industrien har stor indvirkning på samfundet, der rækker fra beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdstagerrettigheder til uddannelse og færdigheder, e-sundhed, miljøet og bæredygtig udvikling; understreger nødvendigheden af at tilstræbe sikkerhed inden for denne omstilling; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkeligt omfang at vurdere og tage fat på de sociale virkninger af en industriel digitalisering og til i givet fald at foreslå yderligere foranstaltninger for at lukke den digitale kløft og fremme et inkluderende digitalt samfund, idet den europæiske konkurrenceevne styrkes;

38.

henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Unions Domstol har defineret konceptet »arbejdstager« på baggrund af et ansættelsesforhold, der er karakteriseret ved visse kriterier såsom underordnelsesforhold, vederlag og arbejdets karakter (12); efterspørger retssikkerhed for så vidt angår begrebet »ansættelse« i det digitale arbejdsmarked for at sikre overholdelse af arbejdsret og social lovgivning; erklærer, at alle arbejdstagere i platformsøkonomien enten er arbejdstagere eller selvstændige, afhængigt af hvilke forhold der har forrang, og bør klassificeres som sådan, uanset den kontraktmæssige situation;

39.

understreger, at uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er hjørnestenen for social samhørighed i et digitalt samfund; understreger, at Europa står over for en digital kløft i så henseende; opfordrer til, at der gennemføres en færdighedsgaranti efter høring og deltagelse af arbejdsmarkedets parter, og opfordrer medlemsstaterne til at finde måder, hvorpå man kan imødekomme borgernes behov for vedvarende (om-)skoling, oplæring og livslang læring for at sikre en problemløs overgang til en intelligent økonomi; understreger vigtigheden af at sikre fremme og anerkendelse af digitale færdigheder og en ny trend i retning af et bredere spektrum af kvalifikationer; mener, at arbejdsgivere bør gøre brug af Den Europæiske Socialfond til en sådan uddannelse og for at fremme en digital værktøjskasse til opkvalificering i samarbejde med industrien og arbejdsmarkedets parter; glæder sig over udviklingen af undervisningsmaterialet og de sektorspecifikke undervisningsplaner; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder for at etablere et certificeringssystem for programmer for fortsat uddannelse i digitale færdigheder;

40.

understreger, at digitale færdigheder skal integreres i de nationale undervisningsplaner; bemærker sig, at eksempler på initiativer støttet af Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), såsom Den Europæiske Måned for Cybersikkerhed og Den Europæiske Cybersikkerhedsudfordring bør videreudvikles med henblik på at forfølge dette mål; understreger betydningen af specialiseret instruktøruddannelse vedrørende digitale færdigheder, og understreger ligeledes, at alle børn bør undervises i IT-færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle skoler er udstyret med wi-fi og opdateret IT-materiale; bemærker, at kodning også spiller en vigtig rolle; opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at lære af etableret praksis såsom Fit4Coding-programmet, digitale akademi- initiativer, e-læringsprogrammer eller kodeskoler såsom Webforce3; opfordrer Kommissionen til at fremme integrationen af digitale færdigheder testes i IGCU-/Pisa-undersøgelserne for at muliggøre konkurrence og sammenligning mellem EU-medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at udforme tværfaglige uddannelsesprogrammer, der sigter på at integrere flere kompetencer, såsom IT sammen med virksomhedsledelse eller teknik og datavidenskab; understreger, at medlemsstaterne bør udvikle en omfattende nationale strategier for digitale færdigheder med opstillede mål, som de er blevet opfordret til af Kommissionen; understreger den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter kan spille i udviklingen og gennemførelsen af sådanne strategier; bemærker, at det hidtil kun er halvdelen af EU's medlemsstater, der har indgået nationale koalitioner om digitale arbejdspladser; understreger, at en særskilt budgetpost til støtte for den digitale færdigheds- og jobkoalition vil kunne styrke formidlingen af oplysninger og yderligere aktiviteter;

41.

understreger vigtigheden af at investere i digitalisering af erhvervsuddannelse og håndværkssektoren; understreger, at digitale færdigheder også skal kombineres med ingeniørfærdigheder og fremme af uddannelse inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fag) samt fremme af bløde færdigheder som kommunikation, holdkoordinering og tværsektoriel tænkning;

42.

beder om, at ligestillingsperspektivet indarbejdes i alle digitale initiativer, så det sikres, at den løbende digitale omlægning også bliver en drivkraft for ligestilling mellem kvinder og mænd; understreger behovet for at imødegå den alvorlige kønsskævhed i IKT-sektoren, eftersom dette er afgørende for EU's langsigtede vækst og velstand;

43.

noterer sig digitaliseringens potentiale med hensyn til tilgængeligheden af sociale tjenesteydelser og andre offentlige tjenesteydelser samt integrationen af personer med handicap og personer med begrænset mobilitet på arbejdsmarkedet; understreger navnlig betydningen af telearbejde i denne sammenhæng;

44.

påpeger, at digitaliseringen af europæiske værker er en betydelig mulighed for at forbedre deres tilgængelighed, distribution og promovering, som initiativet Europeana har vist, og at digital innovation kan give anstød til en revolution på området for udstillingen af og adgangen til kulturelle varer; understreger betydningen af at fremme især anvendelsen af 3D-teknologier til dataindsamling og rekonstruktion af ødelagte kulturelle varer og kulturarv; påpeger behovet for at garantere finansiering af digitalisering og bevarelse af og onlineadgang til den europæiske kulturarv;

45.

beklager det forhold, at historiske og kulturelle steder ofte ikke er let tilgængelige for personer med handicap, og fremhæver de muligheder, som en stærkere digital kulturel platform giver for at forbedre engagementet og gøre kulturelle oplevelser, steder og genstande i hele Europa mere tilgængelige uanset deres geografiske placering;

46.

tilskynder til forskning i og udvikling af hjælpeteknologier, der kan anvendes og blive nye industrielle produkter til inklusion af personer med handicap;

47.

går ind for, at der indføres en regelmæssig udveksling af bedste praksis, en toårig fremskridtsrevision og henstillinger om digitalisering af industrien;

o o

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.

(2) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.

(3) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.

(4) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 41.

(5) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 89.

(6) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 19.

(7) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 120.

(8) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 22.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0486.