Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0310

    Sag C-310/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 11. maj 2018 — straffesag mod Emil Milev

    EUT C 268 af 30.7.2018, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    201807130162004122018/C 268/303102018CJC26820180730DA01DAINFO_JUDICIAL20180511242521

    Sag C-310/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 11. maj 2018 — straffesag mod Emil Milev

    Top

    C2682018DA2410120180511DA0030241252

    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 11. maj 2018 — straffesag mod Emil Milev

    (Sag C-310/18)

    2018/C 268/30Processprog: bulgarsk

    Den forelæggende ret

    Spetsializiran nakazatelen sad

    Tiltalt i straffesagen

    Emil Milev

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er en national retspraksis, hvorefter opretholdelsen af tvangsforanstaltningen »varetægtsfængsling« (fire måneder efter den sigtedes anholdelse) er betinget af tilstedeværelsen af »begrundet mistanke«, forstået som en ren »umiddelbar« konstatering af, at den sigtede kan have begået den pågældende strafbare handling, forenelig med artikel 3, artikel 4, stk. 1, andet punktum, artikel 10, 16. betragtning, fjerde og femte punktum, og 48. betragtning til direktiv 2016/343 ( 1 ) samt artikel 47 og 48 i [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder]?

    Eller, hvis det ikke er tilfældet, er en national retspraksis, hvorefter »begrundet mistanke« forstås som en stor sandsynlighed for, at den sigtede har begået den pågældende forbrydelse, forenelig med ovennævnte bestemmelser?

    2)

    Er en national retspraksis, som pålægger den ret, som skal træffe afgørelse om en anmodning om ændring af en allerede vedtaget tvangsforanstaltning i form af en »varetægtsfængsling«, at begrunde sin afgørelse uden at sammenligne såvel diskulperende som belastende beviselementer, selv om den sigtedes forsvarer har fremført argumenter herom — og hvor den eneste grund til denne begrænsning er, at dommeren skal forblive upartisk i tilfælde af, at denne sag vil blive tildelt ham med henblik på realitetsbehandling — forenelig med artikel 4, stk. 1, andet punktum, artikel 10, 16. betragtning, fjerde og femte punktum, og 48. betragtning til direktiv 2016/343 samt artikel 47 i [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder]?

    Eller, hvis det ikke er tilfældet, er en national retspraksis, hvorefter retten foretager en mere detaljeret og præcis undersøgelse af beviselementerne og giver et klart svar på den sigtedes forsvarers argumenter, selv om retten i så fald risikerer at være ude af stand til at undersøge sagen eller afsige en endelig afgørelse vedrørende skyldsspørgsmålet, hvis nævnte sag bliver tildelt den med henblik på realitetsbehandling — hvilket ville kræve, at en anden dommer undersøger sagens realitet — forenelig med ovennævnte bestemmelser?


    ( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1).

    Top