Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0128

    Sag C-128/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg (Tyskland) den 16. februar 2018 — straffesag mod Dumitru-Tudor Dorobantu

    EUT C 268 af 30.7.2018, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    201807130122003822018/C 268/231282018CJC26820180730DA01DAINFO_JUDICIAL20180216171822

    Sag C-128/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg (Tyskland) den 16. februar 2018 — straffesag mod Dumitru-Tudor Dorobantu

    Top

    C2682018DA1720120180216DA0023172182

    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg (Tyskland) den 16. februar 2018 — straffesag mod Dumitru-Tudor Dorobantu

    (Sag C-128/18)

    2018/C 268/23Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg

    Parter i hovedsagen

    Tiltalt: Dumitru-Tudor Dorobantu

    Procesdeltager: Generalstaatsanwaltschaft Hamburg

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Hvilke minimumskrav kan der i forbindelse med rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre ( 1 ) stilles til fængslingsforhold ud fra grundrettighedschartrets artikel 4?

    a)

    Findes der navnlig fra et EU-retligt synspunkt en »absolut« nedre grænse for cellestørrelse, hvorunder der altid vil foreligge et brud på grundrettighedschartrets artikel 4?

    i)

    Afhænger bestemmelsen af den individuelle celleandel af, om der er tale om en enecelle eller en fællescelle?

    ii)

    Skal det areal, der optages af møblement (seng, skab, osv.), trækkes fra ved beregningen af cellestørrelsen?

    iii)

    Hvilke bygningsmæssige forudsætninger er i givet fald relevante for, om fængslingsforholdene er i overensstemmelse med EU-retten? Hvilken betydning har i givet fald den direkte (eller kun indirekte) adgang fra fængselscellen til f.eks. toiletrum eller andre rum såvel som forsyningen med koldt og varmt vand, opvarmning, belysning, osv.?

    b)

    I hvilken grad spiller forskellige »afsoningsordninger«, navnlig forskellige tidsrum hvor cellerne er åbne og forskellige grader af bevægelsesfrihed i fængslet, en rolle for vurderingen?

    c)

    Kan — således som afdelingen har gjort i sine afgørelser om udleveringens lovlighed — også retslige og organisatoriske forbedringer i den udstedende medlemsstat (indførelse af et ombudsmandssystem, etablering af domstole for straffuldbyrdelse, osv.) tages i betragtning?

    2)

    Efter hvilke kriterier skal fængslingsforholdene vurderes i forhold til grundlæggende EU-rettigheder? I hvilken grad har disse kriterier indflydelse på fortolkningen af begrebet »reel risiko« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens praksis i sagerne Aranyosi og Căldăraru?

    a)

    Har de judicielle myndigheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten beføjelse til omfattende kontrol af fængslingsforholdene i den udstedende medlemsstat eller skal de begrænse sig til en »kontrol af åbenlyse forhold« (»Evidenzkontrolle«)?

    b)

    For så vidt som Domstolen i forbindelse med besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål måtte nå den konklusion, at der findes »absolutte« EU-retlige krav til fængslingsforholdene: Ville en manglende opfyldelse af disse minimumsbetingelser være »afvejningsresistent« i den forstand, at der dermed altid ville bestå en »reel risiko«, der ville gøre en udlevering ulovlig, eller kan fuldbyrdelsesmedlemsstaten alligevel foretage en afvejning? Kan der herved tages hensyn til aspekter som opretholdelsen af den gensidige retshjælp på europæisk plan, den europæiske strafferetsplejes funktionsdygtighed eller princippet om gensidig tillid og princippet om gensidig anerkendelse?


    ( 1 ) – Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1).

    Top