—

Sagsøgerne har anført, at Europa-Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn, da den undlod at foretage en omhyggelig og upartisk vurdering af de relevante oplysninger, som sagsøgerne havde indleveret til Europa-Kommissionen, der viste, at stoffet ikke opfyldte kriterierne for prioritering og optagelse i bilag XIV til REACH-forordningen. Hvis Europa-Kommissionen havde taget hensyn til disse oplysninger ville det resultat, som stoffet opnåede, ifølge sagsøgerne have været lavere eller lig med resultatet for andre stoffer, som ikke blev prioriteret i den samme prioriteringsrunde, og stoffet ville ikke ved den anfægtede forordning være blevet optaget i bilag XIV til REACH-forordningen.

—

Sagsøgerne har anført, at den anfægtede forordning er i strid med REACH-forordningens konkurrenceevnemål, navnlig med afsnit VII om godkendelse, og påvirker dermed sagsøgernes konkurrencemæssige stilling samt er til hinder for sagsøgerens handelsret, idet den prioriterer stoffet til trods for de oplysninger, der viste, at stoffet ikke opfyldte kriterierne for prioritering og optagelse i bilag XIV.

—

Sagsøgerne har anført, at Europa-Kommissionen tilsidesatte deres ret til forsvar og sin begrundelsespligt, da den ikke angav grundene for at »gruppere« stoffet med trichlorethylen, til trods for den omstændighed, at Det Europæiske Kemikalieagenturs udtrykkeligt har anerkendt (i vejledningen til fremgangsmåde for prioritering), at i tilfælde, hvor der tages hensyn til faktorer så som »gruppering«, hvilket ikke er en del af det formelle kriterium i henhold til artikel 58, stk. 3, skal grundene for prioriteringen klart angivet og være i overensstemmelse med rollen og formålet med anbefalingsdelen i godkendelsesprocessen.

—

Sagsøgerne har anført, at vedtagelsen af den anfægtede forordning tilsidesætter deres berettigede forventning, for så vidt som den ikke er i overensstemmelse med vejledningen om prioritering. Sagsøgerne har nærmere bestemt anført, at prioriteringen og optagelsen af nPB i bilag XIV tilsidesatte deres berettigede forventning om, at mængdekriteriet og overvejelserne om gruppering skulle finde anvendelse, således som de er fastsat i vejledningen til fremgangsmåde for prioritering og vejledningen om den generelle fremgangsmåde.

—

Sagsøgerne har anført, at Europa-Kommissionen burde have fundet det hensigtsmæssigt at udsætte optagelsen af nPB i bilag XIV til den anfægtede forordning, og at dette ville have været mindre byrdefuldt, eftersom sagsøgerne ikke ville have været udsat for konsekvenserne af optagelsen i bilag XIV på nuværende tidspunkt, men først når nPB var blevet korrekt optaget i bilag XIV på baggrund af en reel høj relativ prioritering.

—

Sagsøgerne har anført, at den anfægtede forordning tilsidesætter lighedsprincippet, idet den — ved at optage stoffet i bilag XIV i REACH-forordning — behandler det anderledes end andre stoffer, herunder antimonblygul. Ifølge sagsøgerne var begge stoffer i en sammenlignelig situation: De blev begge opfattet som en del af den samme prioriteringsrunde, de modtog begge (eller skulle have modtaget) et samlet prioriteringsresultat på 17, og i begge tilfælde involverede deres prioriteringsvurdering overvejelser om gruppering. Ikke desto mindre blev de ifølge sagsøgerne behandlet forskelligt af ECHA og Europa-Kommissionen, idet stoffet blev anbefalet og efterfølgende optaget i bilag XIV, mens antimonblygul ikke blev anbefalet til optagelse og derfor ikke blev optaget i bilag XIV.