15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/28

1.

Det Europæiske Regionsudvalg oplever, at Europa står over for store samfundsmæssige udfordringer. De europæiske borgere er usikre på deres fremtid, arbejdsløsheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, er stadig højere end før den økonomiske og finansielle krise, konsekvenserne af klimaforandringerne bliver stadig tydeligere, befolkningen bliver ældre og ældre, og tilstrømningen af flygtninge, asylansøgere og migranter stiller de lokale og regionale myndigheder over for nye udfordringer.

2.

Regionsudvalgets medlemmer er vidner til, at samfundet ændrer karakter. EU-borgerne er i dag blevet mere fordringsfulde og har en bedre uddannelse. Dette fører til, at de stadig oftere selv vil styre deres liv i den ønskede retning, vil forbedre deres levestandard og lægger større vægt på deltagelse i behandlingen af socialt relevante spørgsmål. Samtidig er vi som lokale og regionale myndigheder på det rene med, at borgernes interesser kan være meget forskellige.

3.

Derudover bliver de samfundsmæssige udfordringer stadig mere komplekse. Disse udfordringer løses ikke i lukkede politiske fora, tager ikke hensyn til administrative grænser og er ikke begrænset til bestemte mandatperioder. Der er brug for direkte foranstaltninger og for en langsigtet vision og strategi såvel som for et paradigmeskift med hensyn til den sociale dimension i EU-politikkerne, bl.a. i ØMU'en, for at kunne nå ud til alle borgere og styrke solidariteten mellem borgerne og medlemsstaterne.

4.

Samtidig råder lokale og regionale myndigheder over færre økonomiske midler til at løfte disse nye og komplekse udfordringer i et samfund i hastig forandring, så enhver indsats på området kræver en objektiv, pragmatisk og effektiv interaktion mellem de forskellige forvaltningsniveauer.

5.

Udvalget konstaterer, at den nuværende tilgang og de aktuelle politiske instrumenter har visse begrænsninger, når det gælder tilvejebringelsen af løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, vi i øjeblikket står over for. Samtidig er denne udvikling imidlertid en chance for at skabe et moderne og innovativt Europa.

6.

Udvalget ser social innovation som et vigtigt redskab til tackling af de aktuelle samfundsmæssige udfordringer og forbedring af EU-borgernes livskvalitet, som inddrager den offentlige sektor, den private sektor og den tredje sektor. Socialt innovative projekter har større gennemslagskraft i samfundet og i økonomien generelt, når de kombineres med teknologisk støtte, da de skaber bedre løsninger for borgerne.

7.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i definitionen af social innovation som: nye idéer (produkter, tjenesteydelser og modeller), der samtidig opfylder samfundsmæssige behov (på mere effektiv vis end alternative løsninger), og som skaber nye sociale forbindelser og partnerskaber (1).

8.

Social innovation kan udgøre et vigtigt redskab i relation til alle samfundsmæssige udfordringer. Det gælder f.eks. til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, til fremme af ældrepleje og ældres uafhængighed, til inklusion af personer, der har meget vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og til at sætte nyt liv i fjerntliggende regioner og regioner, som står over for forskellige demografiske udfordringer, samt kriseramte byområder.

9.

En bottom-up-tilgang, hvor løsningerne søges i fællesskab og ude blandt borgerne (2), tilvejebringelse af skræddersyede løsninger, nye forbindelser og samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og borgernes interesseorganisationer (3) er set med RU's øjne nogle af de ting, der karakteriserer social innovation.

10.

Udvalget fremhæver forbrugerpaneler som et godt eksempel på en bundstyret tilgang. Forbrugerpaneler udgør et kontaktpunkt med forbrugere, som er fortrolige med bestemte tjenesteydelser. Forbrugerpaneler er velegnede til at indhente feedback fra forbrugerne (f.eks. brugererfaringer), udvikle tjenesteydelser og produkter og til at skabe og afprøve nye idéer (på basis af »bottom-up«-princippet). Forbrugerpaneler fremmer inklusion og giver forbrugerne en reel mulighed for at blive hørt.

11.

Social innovation er en anden måde at arbejde på for de offentlige myndigheder. Det kræver, at de lokale og regionale myndigheder har en imødekommende holdning over for initiativer og idéer fra borgere, virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer. Det er vigtigt, at man erkender, at løsningerne på en lang række aktuelle spørgsmål ikke kun skal findes hos myndighederne. Men en imødekommende holdning er ikke det samme som en passiv holdning. Fremme af social innovation kræver ofte lederskab og koordination fra de lokale myndigheder, som skal formidle partnerskaber, skabe forbindelser mellem forskellige parter, skabe socialt innovative økosystemer, sætte skub i gode initiativer, der iværksættes af borgere og lokalsamfund, skabe fleksible juridiske rammer, sørge for udveksling af viden og opmuntre til dialog.

12.

Kommissionen fastslår med rette, at EU er nødt til at levere konkrete resultater, som kommer borgernes behov og ønsker i møde. Ved at støtte og fremme social innovation på et tidligt stadium, dvs. allerede i beslutningsprocessen og i forbindelse med udformningen af politikker, når vi frem til bedre løsninger, som også har større opbakning.

13.

Det er vigtigt med borgernes støtte i en tid, hvor tilliden til vores demokratiske institutioner er under pres. Social innovation udgår fra borgerne og lokalsamfundene og spænder lige fra høring af borgerne med henblik på at identificere de samfundsmæssige behov, formulering af løsninger og til gennemførelsesfasen gennem inddragelse, deling, fælles ansvar, gensidighed og etablering af multiinteressentnetværk. Denne dimension skal integreres med den territoriale dimension så tæt som muligt på den enkeltes, familiernes og lokalsamfundenes behov.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Kommissionen anerkender vigtigheden af social innovation. Det gælder navnlig det potentiale, som ligger i det sociale innovationsfællesskabs portal og den årlige europæiske konkurrence om social innovation. Udvalget vil gerne understrege, at social innovation ikke kun handler om økonomisk vækst og om at skabe arbejdspladser. Det er vigtigt, at social innovation anerkendes som et instrument, og at man erkender, at det skal gennemføres på forskellige politiske områder, herunder bekæmpelse af fattigdom og økonomisk marginalisering, hvorved det kan forbedre EU-borgernes livskvalitet.

15.

Vellykkede sociale innovationsprojekter sikrer da også komplementaritet mellem styrkelse af den sociale inklusion og solidariteten på den ene side og skabelse af vækst og arbejdspladser på den anden side. Udvalget fremhæver derfor behovet for at indarbejde social innovation i de lokale og regionale udviklingsstrategier.

16.

Desuden fører social innovation til bedre innovation. Den teknologiske udvikling går stadig hurtigere, og tendenser såsom digitalisering og automatisering er i færd med på en grundlæggende måde at omdanne arbejdsmarkedet og økonomien generelt i byer og regioner. På den ene side forsvinder der job som følge af automatisering og robotisering. På den anden side opstår der andre nye job. Big data krænker borgernes privatliv, og ikke alle er lige gode til at følge med i og udnytte den teknologiske udvikling. Social innovation kan bidrage til at øge modstandskraften i samfundet. Udvalget ser overalt i EU gode eksempler på social innovation fra de lokale og regionale myndigheders side (4).

17.

Man forspilder en mulighed, hvis man ikke deler vellykket social innovation, men beholder den i lokalområdet. Innovation starter ofte lokalt og i det små, men kan vise sig at være værdifuld og anvendelig for alle Europas borgere. For at udnytte det fulde potentiale af social innovation er der brug for et omgivende miljø, som gør det muligt at udbrede og formidle den.

18.

Der er mange eksempler på god praksis inden for social innovation, som hjælper både kvinder og børn, der befinder sig i en udsat situation. Disse eksempler på god praksis bør fremhæves med henblik på at udbrede dem til hele Europa for at hjælpe personer, der befinder sig i sådanne situationer, om nødvendigt ved at lette finansieringen heraf over strukturfondene.

19.

Hvis man skal udnytte det fulde potentiale af den sociale innovation er det også nødvendigt at forenkle og at mindske samhørighedspolitikkens administrative byrde. De nuværende lovgivningsmæssige rammers kompleksitet og omfang afskrækker ansøgere. Udvalget har ved flere lejligheder opfordret EU-institutionerne til at gennemføre en reel forenkling af lovgivningspakken for samhørighedspolitikken (5).

20.

EU's samhørighedspolitik gør det svært at anvende social innovation som instrument. Mindre projekter, små og utraditionelle partnere og det forhold, at social innovation ikke altid anvendes som kriterium for en ansøgning om EU-midler, hæmmer EU-finansieringen af projekter med social innovation.

21.

Det betyder, at ikke alle EU-fonde og -programmer er egnede til projekter med social innovation. Lige så vel som ved teknologisk innovation er der ved social innovation brug for plads til at kunne eksperimentere, ligesom man skal være parat til at acceptere, at det ikke er al innovation, der vil lykkes.

22.

Udvalget understreger, at social innovation med held kan fremmes gennem bl.a. den sociale økonomi. Udvalget minder i den forbindelse om, at socialøkonomiske initiativer, som er baseret på, at enkeltpersoner i lokalsamfundet samarbejder og udviser aktivt medborgerskab, bidrager til at øge den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed samt graden af tillid i hele EU. Det er derfor af afgørende betydning at støtte social innovation, også gennem at frigøre socialøkonomiens potentiale ved at forbedre dens adgang til forskellige finansieringsformer og ved at mobilisere tilstrækkelige finansielle midler på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan (6).

23.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at innovation er vigtig for Den Europæiske Union, for at borgerne kan få den bedste uddannelse, og der kan sikres tilstrækkelig beskæftigelse, og for at vi kan tage nutidens samfundsmæssige udfordringer op og opretholde velstanden og en høj livskvalitet. I den forbindelse understreger udvalget den betydning, initiativet »Innovation i EU« har med hensyn til at gøre EU mere innovationsvenligt i den forstand, at idéer hurtigere kan omsættes til produkter og tjenesteydelser.

24.

Udvalget bifalder de forskellige initiativer, som Kommissionen har taget for at fremme social innovation, inden for områderne EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), modeller for deleøkonomi, Horisont 2020, platforme for kulturel bevidsthed og programmer for SMV-instrumentet.

25.

Udvalget mener dog, at selv om EaSI-programmet blandt andet har til formål at bekæmpe langtidsledighed såvel som fattigdom og marginalisering, findes der endnu ingen mekanismer på europæisk plan, som er i stand til at tackle disse fælles problemer effektivt.

26.

Trods denne indsats mener udvalget, at der i Europa 2020-strategien for ensidigt er sat fokus på den teknologiske side af innovationen, og at der ikke er lagt tilstrækkelig vægt på den sociale side. Udvalget betoner, at social innovation og teknologisk innovation er komplementære størrelser, der supplerer hinanden og, at det er igennem initiativer, der sikrer deres komplementaritet, at man kan opnå resultater, der får betydning for samfundet.

27.

Nutidens samfundsmæssige udfordringer går på tværs af grænser og havner ofte hos EU's lokale og regionale myndigheder. Social innovation kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe social, økonomisk og territorial samhørighed. I den forbindelse bør EU have en formidlende og koordinerende rolle med løftestangseffekt.

28.

Udvalget opfordrer Kommissionen til i udformningen af sin politik at tage udtrykkeligt hensyn til gennemførligheden på lokalt og regionalt niveau. Dette er i tråd med gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne, hvor Kommissionen, medlemsstaterne og byerne kortlægger EU-politikkernes og EU-lovgivningens gennemførlighed på lokalt plan. Dette er så meget desto mere relevant, når det drejer sig om projekter til social innovation, der ofte støttes af lokale og regionale myndigheder under hele innovationsprocessen (udformning, eksperimenteren, udbredelse og evaluering).

29.

Udvalget anmoder Kommissionen om at identificere og anerkende social innovation som et instrument, der skal overvinde meget forskellige samfundsmæssige udfordringer og forbedre borgernes livskvalitet.

30.

Kommissionen bør være drivkraft for udvikling af social innovation og for udveksling af viden og god praksis på dette område. Med tanke på socialøkonomiske organer bør Kommissionen f.eks. sikre vedtagelse af politikker, herunder integrerede foranstaltninger på sundheds- og boligområdet og inden for aktiv jobsøgning, der munder ud i social innovation mellem de respektive forvaltningsniveauer og skabelsen af et egentligt europæisk socialt innovationssamfund.

31.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at fjerne de nævnte hindringer og gøre social innovation til et kriterium ved ansøgninger om EU-midler, til at stille fonde og programmer til rådighed for utraditionelle organisationer og grupper og til at skabe råderum for eksperimenter og dermed acceptere, at et eksperiment kan mislykkes.

32.

Udvalget anmoder Kommissionen om at udvikle et system med klare indikatorer for overvågning og vurdering af den skiftende karakter i de sociale innovationsprocesser i de respektive medlemsstater, især ved hjælp af den sociale økonomi. Ved at gøre resultaterne af social innovation målbare vil det kunne konstateres, hvilken effekt innovationen har haft, og man vil kunne udbrede kendskabet hertil og til »succeshistorierne«. Dette gør det lettere at tiltrække finansiering.

33.

For at udnytte det fulde potentiale i social innovation retter udvalget også klart blikket mod sig selv. Udvalget opfordrer sine medlemmer til at eksperimentere med social innovation på lokalt plan, inddrage andre myndigheder, virksomheder, vidensinstitutioner og borgere og udveksle erfaringer med dem.

34.

Udvalget understreger betydningen af sociale klausuler, når det gælder evalueringen af bud i forbindelse med offentlige udbud, og opfordrer Kommissionen til at holde øje med, at disse indarbejdes og gennemføres ordentligt af medlemsstaterne. Udvalget efterlyser desuden fleksibilitet i de nuværende statsstøtteregler med henblik på at fremme social innovation. Det foreslår endvidere, at man undersøger potentialet for medlemskapital og deltagelsesbaseret innovation for eksisterende sociale innovations- og sociale investeringsprogrammer, som normalt er baseret på investorstyrede modeller.