29.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 285/24

—

der henviser til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til artikel 145, 148, 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

—

der henviser til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2013 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2014« (COM(2013)0800) og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen i bilaget dertil,

—

der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2013 (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 med titlen »Styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension« (COM(2013)0690),

—

der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000122/2013 — B7-0524/2013 til Kommissionen og til Parlamentets beslutning derom af 21. november 2013 om Kommissionens meddelelse om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU) sociale dimension (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: — En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til sin beslutning af 8. september 2010 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 med titlen »Et opsving med høj beskæftigelse« (COM(2012)0173),

—

der henviser til mundtlig forespørgsel O-000120/2012 til Kommissionen og Parlamentets beslutning derom af 14. juni 2012 om »Et opsving med høj beskæftigelse« (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 med titlen »En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse« (COM(2010)0682) og Parlamentets beslutning af 26. oktober 2011 derom (5),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed« (COM(2010)0758) og Parlamentets beslutning af 15. november 2011 derom (6),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om initiativet »Muligheder for Unge« (COM(2011)0933),

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt — som svar på krisen (7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (COM(2013)0083),

—

der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000057/2013 — B7-0207/2013 til Kommissionen og til Parlamentets beslutning derom af 12. juni 2013 om Kommissionens meddelelse: »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (8),

—

der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0091/2014),

A.

der henviser til, at recessionen i euroområdet opgjort i tal sluttede i andet kvartal 2013, men at den årlige vækst i euroområdet fortsat vil være usikker i år, og at arbejdsløsheden fortsat er på et meget højt niveau; der henviser til, at bæredygtig vækst skal øges markant, hvis dette skal ses som et længerevarende opsving og at skabe det nødvendige momentum til at afhjælpe EU's samfundsøkonomiske udfordringer;

B.

der henviser til, at arbejdsløsheden i EU har nået et alarmerende tal på 26,6 mio. og til, at langtidsarbejdsløsheden er steget i de fleste medlemsstater og har nået et rekordhøjt niveau i EU som helhed; der henviser til, at faldet i beskæftigelsen har været større i de lande, som har gennemført en omfattende finanspolitisk reform;

C.

der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden har nået et hidtil uset niveau med et gennemsnit på 23 % i EU som helhed, og til, at arbejdsløsheden blandt unge i alderen 16-25 år i visse medlemsstater er højere end 50 %; der henviser til, at situationen på arbejdsmarkedet er særlig kritisk for unge, der uanset uddannelsesniveau ofte ender som arbejdsløse, i usikre ansættelsesforhold, i ulønnede praktikpladser eller er tvunget til at udvandre; der henviser til, at det økonomiske tab som følge af unges manglende integration på arbejdsmarkedet i 2011 blev vurderet til 153 mia. EUR i medlemsstaterne, hvilket svarer til 1,2 % af EU's BNP; der henviser til, at den stive arbejdsmarkedsregulering i flere medlemsstater fører til mangel på den fleksibilitet, som er nødvendig for effektivt at absorbere chok; der henviser til, at den nuværende arbejdsmarkedslovgivning i visse tilfælde i uforholdsmæssig grad beskytter folk i arbejde og hindrer indslusningen af unge på arbejdsmarkedet;

D.

der henviser til, at denne lavkonjunktur har været den dybeste og mest langvarige i de sidste 100 års økonomiske historie, men at en katastrofe er blevet undgået, og virkningerne af krisen er fordelt over mange år, endda årtier; der henviser til, at til disse virkninger hører, at langtidsarbejdsløsheden fortsat er stigende, og at dette muligvis medfører strukturarbejdsløshed der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet er fortsat med at stige, den gennemsnitlige husstandsindkomst er faldende i mange medlemsstater, og der er indikatorer, der peger på en tendens til en større og alvorligere grad af fattigdom og social udgrænsning, herunder fattigdom blandt personer i arbejde, i årene fremover;

E.

der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) for nylig påpegede, at der er mulighed for at beskatte bedre og mere progressivt, hvilket ville bidrage til at mindske ulighederne i EU; der henviser til, at der er behov for at flytte skattebyrden fra arbejde til andre former for bæredygtig skat for at fremme vækst og jobskabelse og samtidig generere ekstraindtægter og for at styrke legitimiteten i konsolideringsarbejdet;

F.

der henviser til, at virkningerne af krisen har medført en hidtil uset og voksende forskel i produktion og beskæftigelse mellem de centrale medlemsstater og randmedlemsstaterne; der henviser til, at kløften mellem de centrale medlemsstater og randmedlemsstaterne i 2012 nåede op på 10 procentpoint sammenlignet med kun 3,5 procentpoint i 2000; der henviser til, at forskellen anslås at nå sit højdepunkt i år;

G.

der henviser til, at det er nødvendigt at fortsætte med en vækstvenlig og differentieret finanspolitisk konsolidering for at sikre velfærdsstatens overlevelse og holdbare offentlige finanser på lang sigt;

H.

der henviser til, at økonomiske forbedringer derfor bør ses som en tilskyndelse til beslutsomt at fortsætte indsatsen for at fokusere på vækst og beskæftigelse med henblik på at opretholde reformprogrammerne for at forbedre konkurrenceevnen og sikre en holdbar genopretning;

I.

der henviser til, at systematiske fejl i Kommissionens økonomiske prognoser med hensyn til vækst og arbejdsløshed i de seneste år er et udtryk for, at der er behov for en bedre prognosemodel og bedre strategilægning for at bringe krisen til ophør; der henviser til, at farten er taget af den finanspolitiske konsolidering; der henviser til, at jobskabelsen i eurozonen stadig er svag; der henviser til, at inflationen i eurozonen ifølge Eurostat ligger under ECB-målet;

J.

der henviser til det øgede pres, som den demografiske udvikling lægger på de nationale budgetter og pensionsordningerne; der henviser til, at den forventede levealder fortsat stiger;

K.

der henviser til, at det er nødvendigt at tage hensyn til koefficienten for den forventede levealder for at sikre pensionsordningernes bæredygtighed;

L.

der henviser til, at hastigheden og intensiteten af strukturreformerne har været forskelig i medlemsstaterne under krisen, idet det har været meget hårdere for randmedlemsstaterne end de central medlemsstater; der henviser til, at alle medlemsstater bør trække på samme hammel og gennemføre de nødvendige strukturreformer med henblik på at fremme en bæredygtig og afbalanceret vækst og jobskabelse i området;

M.

der henviser til, at der er nødvendigt for alle medlemsstater at forbedre deres resultater og konkurrenceevne, og til, at et stort problem, som euroområdet står over for i øjeblikket, er de voksende samfundsøkonomiske forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at det er i alle medlemsstaternes interesse at sikre, at problemer med arbejdsløsheden og andre sociale problemer håndteres rettidigt og effektivt for at undgå en forværring af den økonomiske situation;

N.

der henviser til, at investering i almen og erhvervsfaglig uddannelse, forskning og innovation — områder, som er afgørende for økonomisk vækst og jobskabelse — stadig er lavere i EU end hos EU's vigtigste økonomiske partnere og konkurrenter andre steder i verden; der henviser til, at produktive investeringer på disse områder er vigtige for at få en bæredygtig udgang af krisen;

O.

der henviser til, at støtte til iværksættere bør være en prioritet for medlemsstaterne;

P.

der henviser til, at en sammenhængende sammensætning af forskellige politikker med en kombination af makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker, sunde arbejdsmarkedsinstitutioner, usegmenterede arbejdsmarkeder, kollektive overenskomstforhandlinger og velfinansierede velfærdssystemer er afgørende for at absorbere konjunkturchok; der henviser til, at et system, der er baseret på hurtig genintegrering på arbejdsmarkedet med ledsageforanstaltninger baseret på flexicurity også er vigtige for at absorbere konjunkturchok;;

Q.

der henviser til, at fattigdomsniveauet er steget siden 2007, idet 24,2 % af EU's befolkning for øjeblikket trues af fattigdom eller social udgrænsning; der henviser til, at udgifterne til socialsikring er faldet i næsten alle medlemsstater, og til, at Udvalget for Social Beskyttelse advarer om, at et stigende antal mennesker risikerer fattigdom, børnefattigdom, uopfyldte medicinske behov, alvorlige materielle afsavn og social udgrænsning;

R.

der henviser til, at EU har forpasset næsten alle Europa 2020-målsætningerne, og til, at udviklingen i medlemsstaterne med hensyn til opfyldelsen af Europa 2020-målene har været skuffende; der henviser til, at de tilsagn, der er givet i de nationale reformprogrammer for 2013, er utilstrækkelige til at opfylde de fleste af de mål, der er opstillet på EU-plan;

S.

der henviser til, at det er vigtigt at fremme demokratisk ansvarlighed, ejerskab og legitimitet hos alle aktører, der deltager i det europæiske semester; der henviser til, at hensigtsmæssig inddragelse af Parlamentet er et vigtigt led i denne proces; der henviser til, at de nationale parlamenter er repræsentanter og garanter for borgernes erhvervede og uddelegerede rettigheder; der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør ske med fuld respekt for de nationale parlamenters beføjelser;

T.

der henviser til, at der mangler ordninger til at sikre, at Det Europæiske Råd respekterer Europa-Parlamentets holdning forud for den årlige vedtagelse af de prioriteter, som Kommissionen har foreslået i den årlige vækstundersøgelse;

U.

der henviser til, at det den 20. — 22. januar 2014 afholdt møder på højt niveau med nationale parlamentarikere (Den Europæisk Parlamentsuge)for at drøfte den årlige vækstundersøgelse for 2014, herunder de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter;

1.

glæder sig over, at udkast til fælles beskæftigelsesrapport, som er vedhæftet den årlige vækstundersøgelse, for første gang i år omfatter en resultattavle for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken, som vil bidrage at styrke tilsynet med udviklingen i beskæftigelsen og på arbejdsmarkedet som led i den makroøkonomiske overvågning inden for rammerne af det europæiske semester; mener, at dette burde påvirke de politiske retningslinjer inden for rammerne af det europæiske semester og styrke den sociale dimension af Den Økonomiske og Monetære Union, hvilket ikke kun er ønskværdigt, men også nødvendigt for at håndtere krisen og forebygge alvorlige samfundsøkonomiske forskelle i euroområdet og dermed øge bæredygtigheden; giver udtryk for sin dybe bekymring over Europa-Parlamentets begrænsede rolle i forbindelse med det europæiske semester; beklager, at Kommissionen og Rådet kun har gjort beskedne fremskridt med hensyn til at styrke den demokratiske kontrol med retningslinjerne for den økonomiske politik; er af den opfattelse, at artikel 136 i den gældende traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde sætter Rådet i stand til på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter en afstemning, som kun euromedlemsstaterne deltager i, at vedtage bindende økonomiske retningslinjer for euromedlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester; understreger, at en tilskyndelsesmekanisme ville styrke det obligatoriske element i samordningen af den økonomiske politik; opfordrer til indgåelse af en interinstitutionel aftale med henblik på at inddrage Parlamentet i udformningen og vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse og retningslinjerne for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken;

2.

understreger, at de sociale og økonomiske prioriteter, der er aftalt i forbindelse med Europa 2020-strategien, er indbyrdes tæt forbundne; fremhæver, at økonomisk bæredygtighed og makroøkonomisk balance hverken kan opnås på mellemlang eller lang sigt uden en styrkelse og sikring af ØMU'ens sociale dimension; fremhæver, at Unionens sociale og økonomiske aspekter er to sider af samme sag og begge spiller en vigtig rolle for EU's udvikling;

3.

mener imidlertid, at disse indikatorer ikke er gjort bindende, ulig resultattavlen vedrørende proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at vurdere denne situation i lyset af de stigende sociale og beskæftigelsesmæssige ubalancer i EU;

4.

mener, at det er beklageligt, at de beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer, som Kommissionen har foreslået, er utilstrækkelige til i fuld udstrækning at dække den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i medlemsstaterne; opfordrer til, at resultattavlen kommer til at omfatte yderligere indikatorer, navnlig børnefattigdomsniveauer, adgang til sundhedspleje, hjemløshed og et indeks over anstændigt arbejde for at gøre det muligt at foretage en ordentlig vurdering af den sociale situation i medlemsstaterne; mener, at indikatorerne bør evalueres jævnligt efter høring af Parlamentet; der henviser til, at der mangler ordninger til at sikre, at Det Europæiske Råd respekterer Europa-Parlamentets holdning forud for den årlige vedtagelse af de prioriteter, som Kommissionen har foreslået i den årlige vækstundersøgelse;

5.

understreger, hvor vigtigt der er, at der afholdes møder mellem eurogruppens beskæftigelses- og socialministre forud for eurotopmøderne, når som helst det er nødvendigt; mener, at det er ligeså vigtigt med fælles møder med henblik på at opnå en fælles holdning i EPSCO-Rådet og ØKOFIN-Rådet for dermed at sikre, at der i større udstrækning tages hensyn til de sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter under drøftelserne og beslutningstagningen blandt eurozonens myndigheder og for at give input til møderne mellem eurozonens stats- og regeringschefer;

6.

påpeger, at selv om strukturreformer kan bære frugt på mellemlang til lang sigt, kræver behovet for at stimulere EU's interne efterspørgsel, at Kommissionen og Rådet straks iværksætter en ambitiøs og koordineret investeringsplan for at skabe bæredygtig vækst og kvalitetsjob på kort sigt og øge potentialet på mellemlang sigt; bemærker, at de vigtigste mål allerede er defineret i Europa 2020-strategien og i vækst- og beskæftigelsespagten, som blev indgået i juni 2002, men at finansieringen skal optrappes; tilskynder derfor medlemsstaterne til at oprette en investeringspakke med henblik på at udvirke en væsentlig forbedring af den kortsigtede økonomiske situation og af situationen på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne, således som der blev slået til lyd for i Parlamentets beslutning af 11. september 2013 om bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed: mulige udveje (10);

7.

understreger, at EU's konkurrenceevne primært kan fremmes gennem produktivitetsfremmende investeringer i uddannelse, FoU, løbende innovation, yderligere digitalisering og cloudtjenester; mener, at det er disse drivkræfter, som kan gøre EU til den foretrukne destination for globale virksomheder, eksportør af produkter og tjenester med høj værditilvækst og udbyder af job af høj kvalitet;

8.

er bekymret over, at over 20 medlemsstater forholdsmæssigt (i procent af BNP) har reduceret deres uddannelsesudgifter og dermed bragt deres vækst og konkurrenceevne i fare, bl.a. på grund af misforholdet mellem behovet for arbejdskraft og arbejdsstyrkens faktiske kvalifikationer; påpeger, at det vil øge EU's strukturelle svagheder at reducere sådanne investeringer i lyset af det voksende behov for højtuddannede arbejdstagere og den kendsgerning, at en stor del af arbejdsstyrken i mange medlemsstater i dag er lavtuddannede; advarer om, at var næsten halvdelen af alle børn af lavtuddannede forældre ifølge Eurostat risikerede at leve i fattigdom i EU27 i 2011, i forhold til 22 % af de børn, som boede hos forældre med en mellemlang uddannelse og 7 % af børn med højtuddannede forældre, idet Eurostat fandt de største forskelle i Rumænien (78 % af børnene med lavtuddannede forældre i forhold til 2 % med højtuddannede forældre), Tjekkiet (76 % og 5 %), Slovakiet (77 % og 7 %), Bulgarien (71 % og 2 %) og Ungarn (68 % og 3 %);

9.

glæder sig over, at Kommission i den årlige vækstundersøgelse for 2014 opfordrer medlemsstaterne til at beskytte eller fremme langsigtede investeringer i uddannelse, forskning og innovation, energi og klimaforanstaltninger; mener imidlertid, at dette er utilstrækkeligt til, at medlemsstater med allerede begrænsede budgetter kan nå dette mål; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en plan, som kan bistå disse medlemsstater med at foretage de nødvendige produktive investeringer, f.eks. inden for uddannelse og forskning og udvikling, i betragtning af disse sektorers muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse;

10.

påpeger, at de europæiske fonde i en tid med alvorlige finanspolitiske stramninger og begrænset udlånskapacitet i den private sektor er en vigtig løftestang, som medlemsstaterne har til rådighed til at stimulere økonomien og bidrage til at opfylde Europa 2020-målene for vækst og beskæftigelse;

11.

mener, at samhørighedspolitikken er afgørende med hensyn til at hjælpe med at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer; opfordrer Kommissionen til straks at omprogrammere ikke-anvendte strukturmidler til fordel for ungdomsbeskæftigelsesprogrammer og SMV'er; opfordrer Kommissionen til at finde særlige løsninger til de lande, som har en meget høj arbejdsløshed, og som vil blive tvunget til at tilbagebetale EU's midler som følge af samfinansieringsproblemer;

12.

opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om forhåndstildeling på alle midler, som er vigtige for genopretningen efter krisen, såsom Den Europæiske Socialfond for perioden 2014-2020, og samtidig nøje overvåge de negative virkninger af forhåndstildeling, såsom risikoen for automatisk frigørelse og betalingsprofilernes virkning for de medlemsstater, som har det højeste arbejdsløshedsniveau, og som er i gang med en meget omfattende finanspolitisk konsolidering, navnlig vedrørende programmer til fremme af økonomisk vækst, beskæftigelse og strategiske investeringer;

13.

mener, at mindst 25 % af de nationale samhørighedsfonde bør anvendes til specifikke programmer under Den Europæiske Socialfond i de medlemsstater, som har den højeste arbejdsløshed og den største fattigdom;

14.

opfordrer til mere tilpasningsdygtige og dynamiske arbejdsmarkeder, som kan tilpasse sig forstyrrelser i den økonomiske situation, uden at det fører til masseafskedigelser; konstaterer, at der er sket en alvorlig udhuling af mange arbejdstageres købekraft i EU, et fald i husstandsindkomsterne og i den interne efterspørgsel, hvilket yderligere har bidraget til arbejdsløsheden og den sociale udgrænsning, navnlig i de lande, som er ramt hårdest af krisen; påpeger, at en nedskæring af omkostningerne til arbejdskraften, som direkte påvirker i lønningerne, ikke må være den eneste strategi til at forbedre konkurrenceevnen; henviser til, at det i meddelelsen om den årlige vækstundersøgelse understreges, at de centrale medlemsstater med den nødvendige manøvremargin kunne øge lønniveauet for derved at øge forbruget; opfordrer til en mere ambitiøs tilgang i henstillingerne for at fremme mere afbalanceret vækst og jobskabelse i eurozonen;

15.

bemærker, at Kommissionen i sit udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen for 2014 påpeger, at et fald i enhedslønomkostningerne og løntilbageholdenhed har givet sig udslag i prisudviklingen, til dels på grund af samtidige stigninger i indirekte skatter og offentligt fastsatte priser;

16.

bemærker, at anstændige arbejdspladser og lønninger er vigtige, ikke kun af hensyn til social samhørighed og retfærdighed i samfundet, men også for at bevare en stærk økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at foreslå foranstaltninger til at tackle ulighed og garantere anstændige lønninger; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde ved at føre arbejdsmarkedspolitikker, der har til formål at sikre eksistenssikrende lønninger til personer i arbejde;

17.

bemærker, at kvinder er en drivkraft bag væksten i beskæftigelsen i Europa, og at der derfor må gøres mere for fuldt ud at udnytte den kvindelige arbejdsstyrkes produktive potentiale gennem bedre gennemførelse af ligestillingspolitikker og en mere effektiv anvendelse af EU-midler til dette formål;

18.

understreger betydningen af at undersøge mulighederne for at lette lønpresset gennem lavtlønsordninger i overensstemmelse med national praksis;

19.

understreger, at jobkvalitet er vigtig i en videnintensiv økonomi for at fremme en høj arbejdskraftproduktivitet og hurtig innovation ved hjælp af en kvalificeret, fleksibel og engageret arbejdsstyrke med gode sundheds- og sikkerhedsstandarder, tryghed i ansættelsen og rimelige arbejdstider;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge nationale beskæftigelsesplaner, både generelle og for unge, i de nationale reformprogrammer for 2014; mener, at det er beklageligt, at en betydelig række medlemsstater trods Parlamentets gentagne anmodninger ikke fremlagde sådanne planer i 2013;

21.

beklager, at Rådet ikke tog hensyn til Parlamentets opfordring til at fokusere på jobkvalitet i dets retningslinjer for 2013; opfordrer Kommissionen til at medtage jobkvalitet, uddannelse, adgang til livslang læring, centrale arbejdstagerrettigheder og støtte til mobilitet på arbejdsmarkedet og selvstændig virksomhed gennem øget tryghed for arbejdstagere i de landespecifikke henstillinger baseret på den årlige vækstundersøgelse for 2014;

22.

understreger, at arbejdsmarkedsreformer bør fokusere på at øge arbejdskraftproduktiviteten og -effektiviteten og dermed forbedre EU's økonomiske konkurrenceevne og muliggøre bæredygtig vækst og jobskabelse og samtidig nøje respektere både ånd og bogstav i de europæiske sociale og arbejdsmarkedsmæssige bestemmelser og principperne heri; mener, at arbejdsmarkedsreformer bør gennemføres, så de fremmer den interne fleksibilitet og jobkvaliteten;

23.

mener, at strukturreformer på arbejdsmarkedet bør medføre intern fleksibilitet med henblik på at fastholde beskæftigelsen i tider med økonomiske forstyrrelser, sikre jobkvalitet, tryghed i forbindelse med jobskifte, arbejdsløshedsunderstøttelse med krav om aktivering, der er knyttet til genindslusningsordninger, som fortsat tilskynder til at komme i arbejde samtidig med, at der sikres en anstændig indkomst, og omfatte ansættelsesforhold, som bekæmper segmentering af arbejdsmarkedet, foregriber økonomisk omstrukturering og sikrer adgang til livslang læring; mener, at kun en balance, der bygger på flexicurity, kan sikre et konkurrencedygtigt arbejdsmarked

24.

understreger betydningen af aktive, omfattende og inkluderende arbejdsmarkedspolitikker i denne forbindelse; er dybt bekymret over, at flere medlemsstater trods stigende arbejdsløshedstal har nedeskåret bevillingerne til finansiering af sådanne arbejdsmarkedspolitikker; opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter;

25.

opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med den private sektor og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national praksis at udarbejde og fremlægge beskæftigelsesplaner, herunder specifikke jobskabelsesplaner, navnlig inden for de sektorer, som ifølge Kommissionen har de største muligheder som f.eks. sundhedssektoren, den sociale sektor, den del af økonomien, som er kendetegnet af lav-emission og ressourceeffektivitet, samt ikt-sektoren; opfordrer medlemsstaterne til gennem disse beskæftigelsesplaner at fremme skabelsen af beskæftigelsesmuligheder navnlig for langtidsledige, ældre arbejdsløse, kvinder og andre prioriterede grupper, der er særlig hårdt ramt af krisen som f.eks. indvandrere og handicappede;

26.

understreger betydningen af Erasmus+ og det vigtige bidrag, som EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, idræt og sprog kan yde for at forbedre arbejdsmarkedssituationen, især for unge;

27.

understreger betydningen af det forbedrede samarbejde mellem offentlige jobcentre med henblik på at udvikle og gennemføre europæiske, evidensbaserede benchlearningsystemer og gennemføre europæiske arbejdsmarkedsinitiativer;

28.

er dybt bekymret over, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er meget høj; bemærker, at situationen for unge arbejdsløse vækker særlig bekymring; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger for at integrere unge på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemfører de for længst vedtagne og nye foranstaltninger, for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og nedbringe antallet af unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, idet der tages hensyn til det kvalitative aspekt ved et anstændigt arbejde med fuld respekt for grundlæggende arbejdstagerrettigheder;

29.

glæder sig over, at Rådet har vedtaget en ungdomsgaranti og øremærket 6 mia. EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i den næste flerårige finansielle ramme; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre ungdomsgarantiordninger, bruge de tilgængelige ressourcer på en effektiv måde og koncentrere aktiviteterne om dem, der befinder sig i den vanskeligste situation; er dog bekymret over, at regeringerne ikke har afsat de nødvendige bevillinger til dette formål; opfordrer medlemsstaterne til at indføre et passende system til at kontrollere, at gennemførelsen af foranstaltningerne og anvendelsen af bevillingerne er effektiv;

30.

glæder sig over, at disse bevillinger kan anvendes i de to første år af den kommende finansielle ramme; minder imidlertid om, at dette beløb er helt utilstrækkeligt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden på en vedvarende måde, og kun bør udgøre den første tranche, i bekæmpelsen af problemet; understreger, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har beregnet, at der er behov for i alt 21 mia. EUR alene i euroområdet for at gennemføre et effektivt program til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, hvilket skal sammenholdes med et økonomisk tab ved unges udelukkelse fra arbejdsmarkedet, som skønnes til 153 mia. EUR i medlemsstaterne i 2011, svarende til 1,2 % af EU's BNP; opfordrer Kommissionen til at prioritere ungdomsgarantien og øge bevillingerne i forbindelse med den lovede midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme;

31.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at også medlemsstater, som er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, har finanspolitisk råderum til at gennemføre ungdomsgarantien;

32.

glæder sig over Kommissionens forslag om en kvalitetsramme for praktikophold, som bl.a. skal fremme unges beskæftigelsesegnethed og forbedre deres arbejdsforhold; henviser imidlertid til det manglende krav om ordentlige lønforhold; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i Europa til at gennemføre den europæiske alliance for lærlingeuddannelser på et mere ambitiøst niveau;

33.

mener, at der i lyset af antallet af arbejdstagere, navnlig unge, som forlader deres hjemland for at flytte til andre medlemsstater i deres søgning efter beskæftigelsesmuligheder, er et tvingende behov for at udvikle passende foranstaltninger; bemærker, at der, for at der kan sikres overførsel af pensionsrettigheder og fortsættelse af arbejdsløshedsunderstøttelse i mindst tre måneder, mens modtageren søger arbejde i en anden medlemsstat, for øjeblikket er ved at blive foretaget ændringer i EU-lovgivningen; henviser ti, at der er indgået en aftale mellem Rådet og Parlamentet om overførsel af supplerende pensionsrettigheder på tværs af grænserne;

34.

understreger vigtigheden af kombinerede uddannelsessystemer, som det praktiseres i nogle medlemsstater; mener, at kombineret uddannelse kan gennemføres i langt flere medlemsstater under hensyntagen til de nationale forhold;

35.

glæder sig over, at Kommissionen agter at bygge videre på den europæiske portal for jobmobilitet (Eures) ved at styrke og udvide dens aktiviteter og især fremme unges mobilitet; opfordrer til, at der udarbejdes en specifik strategi til dette formål i samarbejde med medlemsstaterne; bemærker endvidere, at mobilitet imidlertid skal være frivillig og ikke må begrænse indsatsen for at skabe job og lærlingepladser lokalt for ikke at forværre problemet med hjerneflugt, som allerede optræder i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen;

36.

bemærker, at indkomstforskellene øges mellem og inden for medlemsstaterne, navnlig i det sydlige EU og i EU's randområder; bemærker endvidere, at krisen i mange lande har intensiveret den langsigtede tendens med lønpolarisering og arbejdsmarkedssegmentering;

37.

henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) for nylig påpegede, at der er mulighed for at beskatte bedre og mere progressivt, hvilket ville bidrage til at mindske ulighederne i EU; der henviser til, at der er behov for at flytte skattebyrden fra arbejde til andre former for bæredygtig skat for at fremme vækst og jobskabelse og samtidig generere ekstraindtægter og for at styrke legitimiteten af konsolideringsarbejdet;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger, der fremmer jobskabelse, som f.eks. reform af skatten på arbejde, der giver beskæftigelsesmæssige incitamenter, støtter frivillig selvstændig erhvervsvirksomhed og fremmer erhvervslivet i strategiske sektorer;

39.

bemærker, at det er vigtigt at sænke skatten på arbejde, navnlig gennem målrettede midlertidige nedsættelser af socialsikringsbidrag eller jobtilskudsordninger for nyansatte, især lavtuddannede og lavtlønnede arbejdstagere, langtidsarbejdsløse og andre udsatte grupper, og samtidig sikre langsigtet bæredygtighed i de offentlige pensionsordninger;

40.

understreger, at det er vigtigt, at der tages effektive skridt til at bekæmpe sort arbejde, falske selvstændige, skattesvig og skatteunddragelse, navnlig i forbindelse med den nuværende finanspolitiske konsolidering, for dermed at beskytte arbejdstagere og indtægter og fastholde befolkningens tillid til, at skattesystemerne er retfærdige og effektive;

41.

er bekymret over den stigende fattigdom i alle aldersgrupper; bemærker, at fattigdom og social udgrænsning blandt de 18-64-årige er steget markant i to tredjedele af medlemsstaterne inden for de seneste år, primært på grund af det stigende antal arbejdsløse eller husstande med lav arbejdsintensitet og fattigdom blandt personer i arbejde; bemærker, at risikoen for fattigdom og social udgrænsning i 2012 var meget højere (48,8 %) for tredjelandsstatsborger (i alderen 18-64 år) end for EU-statsborgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger for at opfylde Europa 2020-målet om fattigdom og social udgrænsning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger for at bekæmpe børnefattigdom i betragtning af, at 27 % af børnene under 18 år i 2011 risikerede fattigdom eller social udgrænsning; opfordrer Kommissionen til at udstede henstillinger, især til de medlemsstater, der har den højeste andel af børn under 18 år, der risikerer fattigdom eller social udgrænsning;

42.

glæder sig over, at det i den årlige vækstundersøgelse for 2014 anerkendes, at der er behov for en afbødning af de sociale konsekvenser af krisen og for at sikre de sociale sikringsordningers finansielle bæredygtighed; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres sikkerhedsnet, sikre effektiviteten i deres velfærdssystemer og investere i forebyggende foranstaltninger;

43.

glæder sig over Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som vil hjælpe de mennesker, der hårdest ramt af fattigdom, med at opfylde deres basale behov opfordrer medlemsstaterne til at bruge midlerne godt og målrette dem mod de dårligst stillede;

44.

noterer sig forslaget til landespecifikke henstillinger for mange medlemsstater med hensyn til pensionsreformer; beklager, at Kommissionens henstilling blev udarbejdet uden inddragelse af Parlamentets henstillinger i grøn- og hvidbøgerne om pensioner; understreger, at pensionsreformer kræver national politisk og social samhørighed og kun kan blive vellykkede, hvis de bliver forhandlet med arbejdsmarkedets parter;

45.

understreger, at de igangværende nødvendige reformer af medlemsstaternes pensionssystemer bør udtænkes, udformes og vedtages på en sådan måde, at det sikres, at de er bæredygtige, uden at det går ud over et rimeligt pensionsniveau, og at de helt er i tråd med de økonomiske og sociale prioriteter i Europa 2020-strategien;

46.

understreger, at der skal gennemføres de nødvendige reformer for at garantere pensionssystemernes bæredygtighed; mener, at det for at udvirke en vellykket forhøjelse af pensionsalderen er nødvendigt at ledsage pensionsreformer af en politik, som begrænser adgangen til førtidspensionsordninger og andre muligheder for tidlig pensionering, udvikler beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere, garanterer adgangen til livslang læring, indfører skattebestemmelser, der tilskynder til at blive længere i beskæftigelse og understøtter aktiv og sund aldring; understreger det øgede pres, som den demografiske udvikling lægger på de nationale budgetter og pensionsordninger, nu hvor den første horde af de store årgange går på pension; henviser til forskellene i resultater og ambitionsniveau mellem medlemsstaterne for så vidt angår formuleringen og gennemførelsen af strukturreformer med henblik, på at øge beskæftigelse, gradvist at udfase førtidspensionsordninger og på medlemsstatsniveau og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at vurdere behovet for at fastsætte både den lovpligtige og den faktiske pensionsalder i overensstemmelse med stigningen i den forventede levealder; understreger, at de medlemsstater, som ikke gennemfører gradvise reformer nu, på et senere tidspunkt kan komme i den situation, at de er nødt til pludseligt at gennemføre dramatiske reformer, hvilket vil kunne få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser;

47.

er bekymret over risikoen for utilstrækkelige pensioner til en generation af unge europæere, som i dag er arbejdsløse eller i en usikker jobsituation, og som vil opleve en stadig højere pensionsalder og længere pensionsoptjeningsperioder;

48.

bemærker, at socialsikringen og socialpolitikken og navnlig arbejdsløshedsunderstøttelse, minimumsindkomststøtte og progressiv beskatning, i begyndelsen bidrog til at mindske dybden af recessionen og stabilisere arbejdsmarkedet og forbruget; understreger imidlertid, at kapaciteten af disse vigtige økonomiske og sociale stabilisatorer i foruroligende grad er formindsket i de medlemsstater, hvor der er størst behov for sådanne stabilisatorer; bemærker, at husstandsindkomsterne og den indenlandske efterspørgsel dermed er mindre fredet;

49.

mener, at indførelse bonus-malus-systemer er til fordel for alle involverede parter;

50.

understreger, at sociale politikker og sociale standarder i visse tilfælde er blevet anvendt som justeringsfaktorer som følge af kravene om finanspolitisk konsolidering; opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af disse processer for de nationale velfærdsstater og befolkningen; opfordrer medlemsstaterne til at gøre de sociale sikringsordninger mere hensigtsmæssige og effektive og til at sørge for, at de fortsat fungerer som stødpuder mod fattigdom og social udgrænsning;

51.

opfordrer Kommissionen til at anerkende den betydning, som familieplejere spiller ikke blot for varetagelse af plejen, men også for økonomien og samfundet som helhed, idet der sjældent konsekvent og generelt tages hensyn til deres interesser i forbindelse med udformningen af politikker, som påvirker deres situation;

52.

mener, at EU-midler kunne bidrage til at styrke familieplejeres evne til at yde bistand (f.eks. følelsesmæssig støtte, udveksling og oplysning) og til at fremføre deres anliggender, ligesom de kunne fremme udveksling af oplysninger, forskning og netværksarbejde; mener også, at man kunne undersøge hensigtsmæssigheden af med respekt for de nationale beføjelser og solidaritetsprincippet at gennemføre lovgivningstiltag, f.eks. et direktiv om ferie og orlov for familieplejere;

53.

understreger det voksende behov for kvalificerede plejepersoner som følge af de demografiske forandringer og behovet for at sikre uddannelse af fremtidige plejepersoner for at undgå, at hele plejesystemet og socialsikringen bryder sammen; anser det også for vigtigt at yde mest mulig støtte til plejere (især ikke-professionelle plejere), hvis bidrag skal anerkendes;

54.

understreger vigtigheden af hospice- og palliative tjenester inden for langtidspleje; påpeger, at mobile palliative teams på grund af deres multiprofessionelle sammensætning, fleksibilitet og samarbejde med andre fagområder, kan afhjælpe væsentlige mangler for både plejere og patienter i systemerne for langtidspleje;

55.

understreger at alle arbejdsmarkedsreformer skal bygge på en øget samordning af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter;

56.

understreger, at trojkaen har bekræftet, at en engageret medvirken fra arbejdsmarkedets parters side og en stærk dialog mellem dem, bl.a. på nationalt plan, er en forudsætning for vellykkede reformer, og at der navnlig i forbindelse med reformer af ØMU'en er behov for en styrkelse af arbejdsmarkedets parters rolle i den nye økonomiske styringsproces, navnlig det europæiske semester; glæder sig over Kommissionens forslag om i højere grad at inddrage arbejdsmarkedets parter i processen for det europæiske semester forud for vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse inden for rammerne af bl.a. Udvalget for den Sociale Dialog;

57.

opfordrer Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til at sikre, at de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og civilsamfund inddrages nært i gennemførelsen og overvågningen af de politiske retningslinjer under Europa 2020-strategien og den økonomiske styringsproces for at sikre ejerskab; opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til mere effektivt at indarbejde overvågning og evaluering af Europa 2020-strategiens målsætninger for beskæftigelse og uddannelse samt sociale målsætninger i det europæiske semester 2014;

58.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.