Grįžti į „EUR-Lex“ pradžios puslapį

EUR-Lex Prieiga prie Europos Sąjungos teisės

Grįžti į „EUR-Lex“ pradžios puslapį

Šis dokumentas gautas iš interneto svetainės „EUR-Lex“

Jeigu ieškote tikslaus žodžių junginio, įrašykite jį tarp "angliškų kabučių". Ieškomo termino dalį pakeiskite žvaigždute (*), kad rastumėte jo variantus (skaidrum*, 32019R*). Klaustukas (?) pakeičia vieną ieškomo termino ženklą, kad būtų rasta įvairių vienu ženklu besiskiriančių terminų (pavyzdžiui, įvedus „?ilti“ bus ieškoma žodžių „dilti“, „kilti“, „pilti“, „tilti“ ir pan.).
Paieškos patarimai
Reikia daugiau paieškos galimybių? Pasinaudokite šia paieškos galimybe – Išplėstinė paieška
Jūs esate čia

Dokumentas 62017TN0134

Sag T-134/17: Sag anlagt den 2. marts 2017 — Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen

EUT C 144 af 8.5.2017, p. 49—50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/49

Sag anlagt den 2. marts 2017 — Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-134/17)

(2017/C 144/68)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Hércules Club de Fútbol, SAD (Alicante, Spanien) (ved advokaterne S. Rating og Y. Martínez Mata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 736 final af 2. februar 2017 i sagen GESTDEM 2016/6034-2016/6044 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er anlagt til prøvelse af den afgørelse, som bekræfter den afgørelse, hvormed der blev givet afslag på en anmodning om aktindsigt, som Hércules CF havde fremsat med hensyn til visse dokumenter i den sag, der gav anledning til afgørelse C (2016) 4060 final af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva, Hércules Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva og Elche Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende vedrører den fejlagtige konklusion om, at der i henhold til artikel 4, stk. 2, første og tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 4) kan gives afslag på aktindsigt i de begærede dokumenter.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen automatisk har anvendt den generelle formodning om fortrolighed i administrative procedurer om statsstøtte, som er anerkendt i Unionens retsinstansers praksis, og at Kommissionen fejlagtigt har anvendt retspraksis om fusionssager analogt med hensyn påvirkningen af tredjemands forretningsmæssige interesser.

2.

Andet anbringende vedrører en forkert anvendelse af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001.

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at retspraksis om fusionssager heller ikke her kan finde anvendelse analogt. Mens det i disse tilfælde er forståeligt, at oplysningernes følsomme karakter bevares til efter Kommissionens afgørelse, er dette ikke tilfældet med hensyn til et enkelt lån, hvis lånebetingelser Kommissionen anser for at være uforenelige med TEUF.

3.

Tredje anbringende, som fremsættes subsidiært, vedrører den omstændighed, at selv om de af Kommissionen anførte fortrolighedshensyn er begrundede i den konkrete sag, er sikringen af en korrekt udøvelse af retten til forsvar, som er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, en mere tungtvejende offentlig interesse, som begrunder aktindsigt i de begærede dokumenter.

4.

Fjerde anbringende, som ligeledes fremsættes subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, for så vidt som Kommissionen i sidste instans er forpligtet til som minimum at tilbyde delvis aktindsigt i de begærede oplysninger.
Į viršų