Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0678

    Sag C-678/16 P: Appel iværksat den 29. december 2016 af Monster Energy Company til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 20. oktober 2016 i sag T-407/15 — Monster Energy Company mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

    EUT C 144 af 8.5.2017, p. 17–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.5.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 144/17


    Appel iværksat den 29. december 2016 af Monster Energy Company til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 20. oktober 2016 i sag T-407/15 — Monster Energy Company mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

    (Sag C-678/16 P)

    (2017/C 144/22)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellant: Monster Energy Company (ved solicitor P. Brownlow)

    Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Den dom, der blev afsagt af Retten den 20. oktober 2016 i sag T-407/15, ophæves.

    Den afgørelse, der blev truffet af appelkammeret den 4. maj 2015 i sag R1208/2014-5, annulleres.

    Den afgørelse, der blev truffet af indsigelsesafdelingen den 21. februar 2014 i indsigelsessag 2 178567, annulleres.

    Der gives afslag på registrering af det varemærke, indsigelsen vedrører, for alle varer i klasse 29, 30 og 33.

    Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale appellantens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Retten anvendte EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b) (1) fejlagtigt, da den vurderede de dominerende og/eller særprægede elementer i et sammensat varemærke og den vægt, der skulle tillægges disse. Hvis Retten havde anvendt en korrekt tilgangsvinkel, ville det have ført til en konklusion om, at der var en risiko for forveksling mellem det varemærke, indsigelsen vedrører, og det ældre varemærke.

    Retten anvendte EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, fejlagtigt, da den vurderede de dominerende og/eller særprægede elementer i et sammensat varemærke og den vægt, der skulle tillægges disse.


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009 L 78, s. 1).


    Top