14.10.2016

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 380/1

---

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Konsolideret årsregnskab for Den Europæiske Union 2015

(2016/C 380/01)

INDHOLDSFORTEGNELSE

DISKUSSION OG ANALYSE AF ÅRSREGNSKABET

2

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

25

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

26

BALANCE

27

RESULTATOPGØRELSE

28

PENGESTRØMSOPGØRELSE

29

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

30

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

31

KONSOLIDERET BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

100

DISKUSSION OG ANALYSE AF ÅRSREGNSKABET

REGNSKABSÅRET 2015

Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

1.   EU: Institutionel forvaltning og opgavefordeling

EU bygger på retsstatsprincippet. Det betyder, at enhver EU-handling bygger på traktater, der er blevet godkendt på frivillig og demokratisk vis af alle EU's medlemsstater. EU har en unik institutionel struktur:

—	Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af EU's borgere.

—	EU's overordnede prioriteter fastsættes af Det Europæiske Råd, som består af landenes og EU's ledere.

—	Medlemsstaternes regeringer er repræsenteret i Rådet for Den Europæiske Union (Rådet).

—	EU's samlede interesser fremmes af Europa-Kommissionen (Kommissionen), hvis formand vælges af Europa-Parlamentet. Kommissionens medlemmer foreslås af de nationale regeringer efter fælles overenskomst med den valgte formand og skal derefter godkendes samlet af Europa-Parlamentet.

EU har sin egen retsorden, som adskiller sig fra international ret og er en fast bestanddel af medlemsstaternes retssystemer. EU's retsorden bygger på dens egne retskilder. Da retskilderne er af forskellig art, har det været nødvendigt at etablere en indbyrdes rangorden. Den primære ret ligger øverst i rangordenen og omfatter traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt andre traktater og protokoller. Den efterfølges af internationale aftaler indgået af EU, generelle retsprincipper og sekundær ret, som bygger på traktaterne.

EU's organisatoriske forvaltning består af de institutioner, agenturer og andre EU-organer, som er opført på listen i bemærkning 9 til årsregnskabet. De vigtigste institutioner med hensyn til ansvar for at udforme politikker og træffe beslutninger er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.   EU's vigtigste politiske målsætninger

Kommissionen foreslog den 3. marts 2010 Europa 2020-strategien, som er en 10-årig strategi, der har til formål at genoplive EU's økonomi. Den sigter mod »intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« med større koordinering af de nationale og europæiske politikker. Der er fastsat en række overordnede mål, som hele EU skal opfylde inden udgangen af 2020. De omhandler beskæftigelse, forskning og udvikling, klima/energi, uddannelse, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Dette afgrænsede sæt EU-mål er oversat til nationale mål i hvert EU-land, som afspejler deres forskellige situationer og omstændigheder.

Europa har udpeget nye indsatsområder med henblik på at sætte skub i vækst og beskæftigelse. Disse indsatsområder er omhandlet i syv flagskibsinitiativer:

—	En digital dagsorden for Europa

—	Innovation i EU

—	Unge på vej

—	Et ressourceeffektivt Europa

—	En industripolitik for en globaliseret verden

—	En dagsorden for nye færdigheder og job

—	En europæisk platform mod fattigdom.

Inden for hvert initiativ skal EU og de nationale myndigheder koordinere deres indsats, således at de gensidigt forstærker hinanden.

Den Kommission, der tiltrådte i november 2014, at defineret følgende ti initiativer (indtil 2019), som repræsenterer en fortsættelse af Europa 2020-strategien:

—

Et nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne: Hovedinitiativet under denne overskrift er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som blev lanceret sammen med EIB-Gruppen. Den har til formål at bekæmpe det nuværende investeringsunderskud i EU ved at mobilisere privat finansiering til strategiske investeringer på vigtige områder, som f.eks. infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation, vedvarende energi og risikovillig kapital til små virksomheder. Det forventes, at yderligere finansiering fra medlemsstater, nationale banker, der fremmer SMV-interesser, og private investorer ville bringe de samlede investeringer i EU op på i alt 315 mia. EUR.

—

En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer: EU har længe deltaget i den internationale indsats for at bekæmpe klimaændringer og har følt sig forpligtet til at gå forrest med et godt eksempel ved at træffe robuste politiske beslutninger. På europæisk plan er en omfattende pakke af politiske foranstaltninger vedrørende reduktion af drivhusgasemissionerne blevet iværksat gennem det europæiske klimaændringsprogram (ECCP). EU har fastsat mål for en progressiv reduktion af Unionens drivhusgasemissioner indtil 2050. Der er fastsat centrale klima- og energimål i klima- og energipakke for 2020 og i klima- og energirammen for 2030. Disse mål sikrer, at EU vil udvikle sig hen imod en lavemissionsøkonomi som beskrevet i køreplanen for en lavemissionsøkonomi i 2050. EU holder øje med fremskridtet med hensyn til reduktion af emissioner gennem regelmæssig overvågning og rapportering. EU er gået forrest i den internationale indsats for at nå frem til en global klimaaftale. Efter den kun begrænsede tilslutning til Kyotoprotokollen og manglen på en aftale i København i 2009 har EU arbejdet på at samle en bred koalition af industrilande og udviklingslande med ambitiøse mål, som lagde grunden til det positive resultat af klimakonferencen i Paris (COP21) i december 2015. På denne konference vedtog 195 lande den første universelle og bindende globale klimaaftale. EU var den første af de største økonomier, som indgav sit bidrag til den nye aftale i marts 2015. EU er allerede aktivt i gang med at gennemføre målet om at reducere emissionerne med mindst 40 % inden 2030.

—

En ny migrationspolitik: Migration er en af de den nuværende Kommissions politiske prioriteter. Hovedformålet for den europæiske dagsorden for migration er at behandle migrationsspørgsmålet på en helhedsorienteret måde. I den første del af dagsordenen fastlægges foranstaltninger, der skal træffes omgående for at forebygge menneskelige tragedier og styrke mekanismerne til håndtering af nødsituationer. Dette vil ske ved at styrke tilstedeværelsen til søs for at redde liv, målrettet bekæmpe kriminelle smuglernetværk, imødegå den store tilstrømning til EU og anvende EU's operationelle og finansielle værktøjer til at hjælpe medlemsstater i frontlinjen. Som et første skridt i 2015 stillede Kommissionen via ændringsbudgetter yderligere finansiering til rådighed — se afsnit 6 nedenfor. Den langsigtede migrationspolitik skal omdefineres på grundlag af fire søjler: 1) mindske incitamentet til ulovlig migration, 2) redde liv og beskytte de ydre grænser, 3) gennemføre en stærk fælles asylpolitik og 4) udforme en ny politik for lovlig migration.

—

Et dybere og mere retfærdigt indre marked: Det indre marked er et af Europas vigtigste resultater og dets største aktiv i en tid med øget globalisering. Det er en drivkraft for opbygningen af en stærkere og mere retfærdig EU-økonomi. Ved at sikre den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital åbner det op for nye muligheder for borgere, arbejdstagere, virksomheder og forbrugere ved at skabe de arbejdspladser og den vækst, som Europa så stærkt har brug for. Mere integrerede og dybere kapitalmarkedet vil kanalisere med kapital til virksomheder, især SMV'er, og infrastrukturprojekter. Takket være øget mobilitet kan arbejdstagere lettere flytte derhen, hvor der er behov for deres kompetencer. Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig vil sikre, at alle yder et rimeligt bidrag.

—

Pakken for det digitale indre marked: Internettet og digitale teknologier forandrer vores verden. Men nuværende hindringer for onlinehandel betyder, at borgerne ikke får adgang til varer og tjenesteydelser, at horisonten begrænses for internetvirksomheder og nystartede virksomheder, og at virksomheder og myndigheder ikke opnår fuld gavn af digitale værktøjer. EU's indre marked skal derfor gøres egnet til den digitale tidsalder ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer og omdanne 28 nationale markedet til ét marked. Dette vil tilføre EU's økonomi 415 mia. EUR om året og skabe tusindvis af nye arbejdspladser.

—

Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder: EU er ikke kun et indre marked for varer og tjenesteydelser. Europæere deler værdier, der er fastsat i EU-traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder. EU må aldrig tabe disse værdier af syne i sin indsats for at bekæmpe terror, menneskehandel, smugleri og cyberkriminalitet. Det har til formål at gøre livet lettere for europæere, der studerer, arbejder eller indgår ægteskab i andre EU-lande. Et af hovedmålene er derfor at bygge bro mellem de forskellige nationale retsordener i EU. Et europæisk område med retfærdighed uden grænser og hindringer vil sikre, at borgerne har samme rettigheder over alt i Unionen.

—	En stærkere global aktør: EU skal have en stærk udenrigspolitik for at kunne reagere effektivt over for globale udfordringer, herunder kriserne i dets naboskab, og overføre dets værdier og bidrage til fred og velstand i hele verden.

—

En afbalanceret frihandelsaftale mellem EU og USA: EU forhandler i øjeblikket en ambitiøs og afbalanceret handels- og investeringsaftale med USA. TTIP (det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab) vil skabe nye handels- og investeringsmuligheder for både store og små virksomheder og nye arbejdspladser. For forbrugerne vil aftalen sikre lavere priser og flere valgmuligheder, samtidig med at EU's høje standarder for forbrugerbeskyttelse, sociale rettigheder og miljøregler bevares. Aftalen vil også styrke Europas indflydelse i verden, fordi med medvirker til at forme den globale handel, overføre EU's værdier og tiltrække flere investeringer.

—

En Union med demokratiske forandringer: EU-landene skulle for første gang tage valgresultater i betragtning, da de foreslog en kandidat til formand for Kommissionen. Det er et vigtigt skridt, men det er kun det første af mange i indsatsen for at gøre EU mere demokratisk og bringe det tættere på borgerne. Europæerne har ret til at vide, hvem kommissærer, kommissionsansatte, medlemmer af Europa-Parlamentet eller repræsentanter for Rådet mødes med under lovgivningsarbejdet. Kommissionen ønsker at tilføre forholdet til Europa-Parlamentet nyt liv og at samarbejde tættere med de nationale parlamenter.

—

En dybere økonomisk og monetær union: fortsat arbejde med at fremme økonomisk stabilitet og tiltrække investorer til Europa: Kommissionens arbejde hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union er baseret på de fem formænds rapport, som omhandler fire områder, hvor en indsats er påkrævet. De fem formænds rapport er resultatet af adskillige høringer mellem medlemsstaterne, de berørte EU-institutioner og de fem formænd.

3.   EU's budget: fra forberedelse til decharge

3.1.   Budget og finansiering

I EU's flerårige finansielle ramme (FFR) fastlægges grundlaget for EU's politiske mål og årlige maksimumsbeløb (lofter) for EU's udgifter som helhed og for hovedkategorierne af udgifter (udgiftsområder). Summen af lofterne for alle udgiftsområder giver det samlede loft for forpligtelsesbevillingerne. EU's budget finansierer en lang række politikker og programmer i hele EU. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets prioriteringer i FFR gennemfører Kommissionen specifikke programmer, aktiviteter og projekter på det pågældende område. Budgettet udarbejdes af Kommissionen og vedtages normalt af Parlamentet og Rådet i midten af december i henhold til proceduren i artikel 314 i TEUF. Ifølge princippet om budgettets ligevægt skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger) for et givent regnskabsår.

Den Europæiske Union finansieres ved hjælp af to hovedkategorier af indtægter, nemlig egne indtægter og diverse indtægter. Egne indtægter kan opdeles i traditionelle egne indtægter (som toldafgifter), egne indtægter baseret på moms og indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Diverse indtægter fra EU's aktiviteter (f.eks. bøder i konkurrencesager) udgør mindre end 10 % af de samlede indtægter. Egne indtægter udgør langt hovedparten af EU's finansiering og tilgår automatisk EU, således at EU kan finansiere sit budget, uden at det er nødvendigt, at de nationale myndigheder skal træffe yderligere beslutning herom. De samlede egne indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgettet, bestemmes af de samlede udgifter minus diverse indtægter. De samlede egne indtægter må ikke overstige 1,23 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI).

Det er et overordnet princip, at EU ikke må låne penge på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner til at finansiere sit budget.

3.2.   Sådan forvaltes og anvendes EU-budgettet

Primære driftsudgifter

EU's driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i FFR og antager forskellige former afhængigt af, hvordan pengene udbetales og forvaltes. Fra og med 2014 opdeler Kommissionen sine udgifter således:

direkte forvaltning: når gennemførelsen af budgettet foretages direkte af Kommissionens tjenestegrene

indirekte forvaltning: når Kommissionen overdrager opgaven med gennemførelse af budgettet til EU-retlige eller nationalretlige organer som f.eks. EU-agenturer

delt forvaltning: ved denne forvaltningsmetode overdrages visse gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Ca. 80 % af udgifterne henhører under delt forvaltning, f.eks. områder som landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger.

De forskellige finansielle aktører i Kommissionen

Kommissærkollegiet påtager sig det kollektive politiske ansvar, men udøver i praksis ikke selv sine beføjelser til at gennemføre budgettet. Det uddelegerer hvert år disse opgaver til individuelle tjenestemænd, der skal stå til ansvar over for kollegiet i overensstemmelse med finansforordningen og tjenestemandsvedtægten. Det pågældende personale — for det meste generaldirektører og kontorchefer — kaldes »de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede«. De kan yderligere uddelegere opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen til »de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede«.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte de iværksatte aktiviteter i drifts- og budgetmæssige henseende. Hver anvisningsberettiget skal udarbejde en årlig aktivitetsrapport om de aktiviteter, som den pågældende har ansvaret for, hvori den pågældende redegør for de opnåede resultater og for, hvorvidt pågældende har rimelig sikkerhed for, at de midler, der er afsat til de i rapporten beskrevne aktiviteter, er blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Endvidere vurderes det, om de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. På baggrund af artikel 66 i finansforordningen fremsender Kommissionen en sammenfattende rapport om de årlige aktivitetsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet, hvorved Kommissionen tager ansvar for forvaltningen af EU-budgettet i overensstemmelse med TEUF's artikel 317. Denne rapport samt de årlige aktivitetsrapporter kan findes på: http://ec.europa.eu/atwork/planning-and-preparing/synthesis-report/index_en.htm.

I henhold til artikel 318 TEUF udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om gennemførelsen og resultaterne af Kommissionens programmer på grundlag af de anvisningsberettigedes årlige aktivitetsrapporter. Med virkning fra regnskabsåret 2015 er synteserapporten og evalueringsrapporten samlet med de oplysninger, der fremgår af en ny rapport med titlen »Årlig forvaltnings- og resultatrapport for budgettet«.

Regnskabsføreren gennemfører betalinger og indtægtsordrer udstedt af de anvisningsberettigede og er ansvarlig for forvaltningen af likviditetsbeholdningen, fastsættelsen af regnskabsregler og -metoder, valideringen af regnskabssystemer, bogføringen og udarbejdelsen af institutionens årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive regnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af dets operationer samt dets pengestrømme.

3.3.   Regnskab og ansvarlighed

Det konsoliderede årsregnskab for EU indeholder finansielle oplysninger om institutionernes, agenturernes og de øvrige EU-organers aktiviteter ud fra et budgetmæssigt synspunkt og i henhold til princippet om periodiseret regnskabsføring. Dette regnskab omfatter ikke medlemsstaternes årsregnskaber.

EU's årsregnskab omfatter to særskilte, men indbyrdes forbundne elementer:

a)	årsregnskabet og

b)	beretningerne om gennemførelsen af budgettet, der gør det muligt i detaljer at følge gennemførelsen af budgettet.

Kommissionens regnskabsfører er ansvarlig for at udarbejde EU's konsoliderede årsregnskab og for at sikre, at det på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dets pengestrømme.

Ud over ovennævnte årsregnskab udarbejdes der også ad hoc-rapporter om specifikke områder såsom en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, finansielle instrumenter, stillede garantier og finansielle korrektioner.

Regnskab og ansvarlighed i Kommissionen:

3.4.   Revision og decharge

Revision

EU's årsregnskaber og ressourceforvaltning kontrolleres af dens eksterne revisor, Revisionsretten, der til Europa-Parlamentet og Rådet bl.a. udarbejder:

1)	en årsberetning om de aktiviteter, der er finansieret over det almindelige budget med nærmere bemærkninger til årsregnskaberne og de underliggende transaktioner

2)

en udtalelse på grundlag af revisionen, som afgives i årsberetningen i form af en revisionserklæring vedrørende i) regnskabernes pålidelighed og ii) de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der omfatter både indtægter fra afgiftspligtige personer og betalinger til slutmodtagere

3)	særberetninger om resultaterne af revisioner inden for bestemte områder.

Decharge

Den sidste fase i budgetproceduren er decharge for budgettet for et givet regnskabsår. Dechargen udgør det politiske aspekt af den eksterne kontrol med budgetgennemførelsen og er den afgørelse, hvorved Europa-Parlamentet, der handler efter en henstilling fra Rådet, »fritager« Kommissionen (og andre EU-organer) for dens ansvar for forvaltningen af et givet budget ved at markere afslutningen af budgettets eksistens. Europa-Parlamentet er dechargemyndighed for EU. Det betyder, at det efter revisionen og afslutningen af årsregnskabet påhviler Rådet at henstille til og dernæst Europa-Parlamentet at give decharge til Kommissionen og andre EU-organer for gennemførelsen af EU's budget for et givet regnskabsår. Afgørelsen træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet, Kommissionens årlige forvaltnings- og resultatrapport for budgettet (der har afløst dens tidligere sammenfattende rapport og årlige evalueringsrapport), Revisionsrettens årsberetning, revisionsudtalelse og særberetninger samt Kommissionens svar på spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger.

Dechargeproceduren kan give tre forskellige resultater: meddelelse, udsættelse eller nægtelse af decharge. De høringer, hvor kommissærerne udspørges af medlemmerne af Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg om de politikområder, der er den enkelte kommissærs ansvar, er en fast bestanddel i Europa-Parlamentets årlige budget- og dechargeprocedure. Den endelige betænkning om decharge, der omfatter specifikke henstillinger til Kommissionen om at træffe visse foranstaltninger, vedtages på et plenarmøde i Europa-Parlamentet. Rådets dechargehenstillinger vedtages af ECOFIN. Både Europa-Parlamentets betænkning og Rådets henstilling giver anledning til en årlig opfølgningsrapport, hvori Kommissionen beskriver de konkrete skridt, den har taget for at gennemføre henstillingerne.

4.   EU's konsoliderede årsregnskab: økonomisk situation i 2015

4.1.   Indtægter

Størsteparten af EU-institutionernes og -organernes indtægter kommer fra ikkekommercielle transaktioner. Nedenstående tabel giver en oversigt over hovedkategorierne af disse indtægter.

Udviklingen i indtægter fra ikkekommercielle transaktioner over fem år i mio. EUR:

I BNI-indtægterne i 2014 indgik de betydelige BNI-revisioner, der er foretaget siden 2002. Der var derfor tale om ekstraordinært store bidragsjusteringer, der for alle EU-medlemsstater udgjorde tæt ved 10 mia. EUR. Det er hovedårsagen til den nedgang, der har fundet sted i 2015 i forhold til året før.

Inddrivelse af udgifter omfatter indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og indkasseret fra eller modregnet i (dvs. fratrukket) efterfølgende betalinger, som er opført i Kommissionens regnskaber. De har til formål at inddrive udgifter, der tidligere er udbetalt over det almindelige budget.

4.2.   Udgifter

Udgifterne udgjorde 155,9 mia. EUR, hvilket er lavere end året før (165,3 mia. EUR i 2014). Der kan konstateres et fald på 4,6 mia. EUR for Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) og Samhøringhedsfonden, som skyldtes den langsomme start på programperioden 2014-2020. Udgifterne under Den Europæiske Socialfond (ESF) faldt med 2,8 mia. EUR, fordi der blev indgivet færre betalingsanmodninger for den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013.

De vigtigste udgiftsposter (112,4 mia. EUR) er overførsler under delt forvaltning. De største fonde er Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne samt Den Europæiske Socialfond (ESF). I regnskabsåret 2015 udgjorde disse næsten 71 % af de samlede udgifter.

Udgifter under direkte forvaltning repræsenterer navnlig Kommissionens, gennemførelsesorganers og, fra 2015, trustfondes budgetgennemførelse. Direkte forvaltning omfatter også alle EU-institutioners og -agenturers administrationsudgifter. Under indirekte forvaltning gennemføres budgettet af EU-agenturer, EU-organer, tredjelande, internationale organisationer og andre enheder. Samlet udgør udgifterne under direkte og indirekte forvaltning ca. 14 % af de samlede udgifter (22 mia. EUR).

EU anerkender også fremtidige betalingsforpligtelser som udgifter, der endnu ikke fremgår af det kontantbaserede budgetregnskab. De fremgår navnlig under betalingsforpligtelser og skyldige omkostninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter og til pensioner og andre medarbejderydelser, som kommissærer, medlemmer af Europa-Parlamentet og ansatte i almindelighed optjener, og medfører højere udgifter og et negativt økonomisk resultat (disse betalinger vil blive finansieret af fremtidige budgetter og er endnu ikke inkluderet i indtægterne).

4.3.   Økonomisk resultat

Det økonomiske resultat (dvs. underskuddet) for perioden var på 13 033 mio. EUR, hvilket er nogenlunde det samme som året før.

4.4.   Aktiver

Aktiverne i EU's konsoliderede balance udgør 154 mia. EUR

De væsentligste poster på aktivsiden af balancen er finansielle aktiver (lån, salgbare finansielle aktiver, kontanter) og forfinansieringsbeløb, som udgør næsten 83 % af aktiverne i EU. Lånenes størrelse faldt med 1,6 mia. EUR til 57 mia. EUR, mens størrelsen af de finansielle instrumenter, der finansieres af EU's budget (budgetinstrumenter), øgedes med ca. 460 mio. EUR. På aktivsiden under materielle anlægsaktiver indgår aktiver, der vedrører Copernicus-programmet (1,7 mia. EUR) og Galileo-aktiver, som er under opførelse. (2,1 mia. EUR).

I de tidligere år er det lykkedes EU's institutioner og organer at holde deres kassebeholdning og deres likvide midler ved årets udgang på et lavt niveau. Den store kontantsaldo på 21,7 mia. EUR pr. 31. december 2015 skyldes primært:

—

den forsinkede betaling af BNI- og momssaldi for 2014 (5,4 mia. EUR), som var fordelt over 2015, men hvor en meget stor del blev betalt i september 2015. Medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet på grundlag af moms og BNI er underlagt en årlig tilpasning, der foretages hvert år på den første arbejdsdag i december. Tilpasningen i 2014 omfattede større revisioner af BNI, der går tilbage til 2002, og som førte til en hidtil uset tilpasning på 9,5 mia. EUR på tværs af alle EU-medlemsstater

—	BNI- og momssaldi for 2015 (1,4 mia. EUR).

—	BNI for 2016 betalt på forhånd af to medlemsstater (0,7 mia. EUR)

—	bøder og andre indtægter (1,5 mia. EUR).

I henhold til forordningen om egne indtægter kunne disse saldi kun returneres til medlemsstaterne i 2016 via et ændringsbudget.

Forfinansiering

Det bør bemærkes, at forfinansieringsniveauet i betydelig grad påvirker den flerårige finansielle rammes cyklus — i begyndelsen af en flerårig finansiel rammeperiode kan man f.eks. forvente, at der betales store forskud til medlemsstaterne under samhørighedspolitikken. Kommissionen gør sit yderste for at sikre, at forfinansieringniveauerne fortsat er passende. Der skal findes en balance mellem at sikre en tilstrækkelig finansiering af projekterne og en hurtig godkendelse af udgifter.

Den samlede forfinansiering (andre forskud til medlemsstaterne ikke medregnet) på EU's balance beløber sig til 40 mia. EUR (2014: 45 mia. EUR), hvoraf størstedelen vedrører Kommissionens aktiviteter. Ca. 70 % af Kommissionens forfinansiering gennemføres ved delt forvaltning, dvs. at gennemførelsen af budgettet er uddelegeret til medlemsstaterne (Kommissionen har en tilsynsfunktion).

Kommissionens forfinansiering efter forvaltningsmetode

De største forfinansieringsbeløb under delt forvaltning vedrører EFRU og Samhørighedsfonden.

Den langsigtede forfinansiering er steget med 12,6 mia. EUR i forbindelse med den nye FFR, mens den kortsigtede forfinansiering faldt med 17,7 mia. EUR. Stigningen i langsigtet forfinansiering skyldes primært de nye forfinansieringsbetalinger, der er foretaget under delt forvaltning for FFR 2014-2020 (i alt 10 mia. EUR, hvoraf 7 mia. EUR går til samhørighedspolitikken). Faldet i de kortsigtede beløb skyldes også hovedsagelig delt forvaltning — eftersom FFR 2007-2013 nærmer sig sin afslutning, frigøres den tilknyttede forfinansiering gradvist.

Finansielle instrumenter under direkte og indirekte forvaltning

Følgende poster er anført som finansielle instrumenter i EU's årsregnskab:

—	lån ydet over budgettet

—	lån ydet med lånte midler

—	egenkapitalinstrumenter

—	garantiinstrumenter

—	garantifonde: garantier stillet til eksterne enheder (navnlig EIB-Gruppen) for instrumenter, der ikke er oprettet af EU-budgettet.

Betydningen og størrelsen af finansielle instrumenter, der finansieres af EU-budgettet under direkte og indirekte forvaltning, vokser år for år. I modsætning til traditionel budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte er den grundlæggende tanke bag denne tilgang, at den endelige støttemodtager for hver euro, der bruges fra budgettet via finansielle instrumenter, får mere end 1 EUR i finansiel støtte på grund af løftestangseffekten. Denne intelligente anvendelse af EU's budget har til formål at maksimere effekten af de midler, der står til rådighed. Egenkapitalinstrumenter og investeringer (dvs. egenkapitalinstrumenter og gældsinstrumenter) i garantiinstrumenter og garantifondene er opført som AFS-aktiver i EU's årsregnskab.

Finansielle aktiver besiddet med handel for øje fra finansielle instrumenter finansieret af EU-budgettet

Garantifonde

Garantifonde, der er oprettet af EU, er oprettet til særlige formål og modtager betalinger via EU-budgettet, så de opnår en likviditetsmæssig stødpude mod potentielle tab ved garanterede transaktioner, der dækkes af garantier, som EIB-Gruppen er ydet via EU-budgettet. Den største nye garantifond, der blev oprettet i 2015, er EFSI-garantifonden.

EFSI er et initiativ, der har til formål at øge EIB-Gruppens risikokapacitet, således at EIB kan investere op til 61 mia. EUR i EU. EFSI er ikke en særskilt retlig enhed eller en investeringsfond i snæver forstand. EFSI's risikoreserve beskytter EIB mod potentielle tab ved underliggende transaktioner. Den består af en tildeling på 5 mia. EUR af EIB's egne midler og en budgetgaranti fra EU på op til 16 mia. EUR (loft). Det er hensigten, at yderligere finansiering fra medlemsstater, nationale banker, der fremmer SMV-interesser, og private investorer ville bringe de samlede investeringer i EU op på i alt 315 mia. EUR.

EFSI's transaktioner gennemføres inden for to vinduer: vinduet for infrastruktur og innovation (IIW), som gennemføres af EIB, og SMV-vinduet (SMEW), som gennemføres af EIF, som begge får en gældsportefølje (EU-garanti på 12,25 mia. EUR) og en egenkapitalportefølje (EU-garanti på 3,75 mia. EUR). EIF handler i henhold til en aftale med EIB på grundlag af en EIB-garanti, som selv regaranteres af EU.

EU og EIB har hver deres rolle inden for EFSI. EFSI er etableret inden for rammerne af EIB, som finansierer transaktionerne (låne- og egenkapitalinvesteringer) og til dette formål låner de nødvendige midler på kapitalmarkederne. For IIW-vinduet træffer EIB investeringsbeslutningerne selvstændigt og forvalter transaktionerne i overensstemmelse med sine egne regler og procedurer, som den også anvender på sine egne (risiko-)transaktioner. Med henblik på at sikre, at investeringer, der foretages under EFSI, fastholder det specifikke mål om at afhjælpe de markedssvigt, der hæmmer investeringerne i EU, og at de er berettigede til at modtage støtte i form af EU-garantien, er der indført en særlig forvaltningsstruktur. Et investeringsudvalg bestående af tværfaglige eksperter undersøger hvert af de projekter, som EIB foreslår for at kontrollere, at det er berettiget til EU-garantien. Når et projekt er blevet godkendt som EFSI-garanteret transaktion, træffes afgørelsen om at gå videre med projektet og om dets forvaltning efter EIB's sædvanlige projektcyklus- og forvaltningsproces.

EU's rolle vedrører tilvejebringelsen af EU-garantien for den del af de potentielle tab, som EIB kan pådrage sig som følge af sine investeringer i låne- og egenkapitalinstrumenter. Som følge deraf deltager EU ikke i den endelige udvælgelse og forvaltning af EFSI-transaktioner, investerer ingen midler i EFSI-transaktionerne og er ikke en direkte part i de underliggende instrumenter. Eftersom de kontrol- og regnskabskriterier, der ifølge EU's regnskabsregler (og IPSAS) gælder for konsolidering, ikke er opfyldt, er disse aktiver ikke medregnet i EU's konsoliderede regnskab — se også bemærkning 5.2 i det konsoliderede årsregnskab.

EU-garantien kan ikke på noget tidspunkt udgøre mere end 16 mia. EUR, og de samlede nettobetalinger fra EU-budgettet må ikke overstige dette beløb. Betalinger under EU-garantier foretages af en nyoprettet garantifond, der udgør en likviditetsmæssig stødpude mod potentielle nettotab (forventede tab, der ikke er dækket af forventede indtægter) i forbindelse med de EFSI-garanterede transaktioner. EFSI-garantifonden finansieres over EU-budgettet fra 2016 og vil gradvis stige til 8 mia. EUR inden 2022, således at den tegner sig for 50 % af den maksimale EU-garanti. Pr. 31. december 2015 var 1 350 mio. EUR blevet afsat til og vil blive indbetalt i garantifonden i 2016 (500 mio. EUR) og 2017 (850 mio. EUR), og disse beløb indgår i det beløb, der er opført som RAL i bemærkning 5.3.1 i det konsoliderede årsregnskab.

I de følgende tabeller gives en oversigt over de finansielle instrumenter, der anvendes af EU i henhold til FFR

mio. EUR
FFR 2014-2020	Aktiver	Passiver	Garantier
Egenkapitalinstrumenter:
COSME-egenkapitalfacilitet for vækst	39	(2)
Horisont 2020 — InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation	108	(2)
	146	(4)
Garantiinstrumenter:
COSME-lånegarantifacilitet	125	(43)	(1)
Beskæftigelse og social innovation	10	(3)	(1)
Studielånsgarantifacilitet	16	(1)	(1)
Horisont 2020 — InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation	638	(97)	(442)
Horisont 2020 — InnovFin-garanti til SMV'er	294	(22)	(17)
Faciliteten til finansiering af naturkapital	12	—
Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE)	12	—
	1 107	(166)	(459)
I alt	1 253	(170)	(459)
FFR før 2014	Aktiver	Passiver	Garantier
Instrumenter til lån/egenkapital/teknisk bistand:
Instrument til økonomisk og finansielt samarbejde under Euro-Middelhavs-partnerskabet (Meda).	251	(2)
Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)	153	(4)
	404	(6)
Låneinstrumenter: SMV-støttelån	19
Egenkapitalinstrumenter:
Facilitet for hurtigtvoksende og innovative SMV'er under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation	413	—
Den europæiske teknologifacilitet for iværksættere af 1998 (ETF)	11	—
Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF)	76	—
Flerårigt rammeprogram — egenkapitalfacilitet	192	—
Margueritefonden	50	—
Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration	71	—
Den europæiske fond for energieffektivitet	128	(22)
Pilotprojekter for teknologioverførsel	1
	943	(22)
Garantiinstrumenter:
SMV-garantifaciliteten under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP SMEG)	108	(215)	(1)
Lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter (LGTT)	238	(3)	(209)
Flerårigt program (MAP) for virksomheder	23	(35)	(1)
Initiativet med projektobligationer (PBI)	236	(1)	(220)
Europæisk mikrofinansieringsmandat (Progress)	13	(11)	(1)
Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)	927	(94)	(845)
SMV-garantifaciliteten	16	(16)	(1)
	1 561	(375)	(1 274 )
I alt	2 927	(403)	(1 274 )

mio. EUR
Vedrører mere end én FFR	Aktiver	Passiver	Garantier
Egenkapitalinstrumenter:
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa (EFSE)	118	—
Virksomhedsudvidelsesfond under faciliteten for virksomhedsudvikling og innovation på Vestbalkan	10	—
Virksomhedsinnovationsfond (ENIF) under faciliteten for virksomhedsudvikling og innovation på Vestbalkan	21	—
Den Grønne Vækstfond for de østlige nabolande (SE4F)	52	—
Microfinance Initiative for Asia Debt Fund	9	—
Fonden for mikro-, små og mellemstore virksomheder i SANAD — MENA	10	—
	220	—
Garantiinstrumenter:
Garantifacilitet under faciliteten for virksomhedsudvikling og innovation på Vestbalkan	20	(14)	(2)
	20	(14)
Garantifonde:
Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	2 108	(25)	(19 450 )
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	1	—	(202)
	2 109	(25)	(19 652 )
I alt	2 349	(39)	(19 652 )
Samlet i alt	6 529	(612)	(21 385 )

Lån ydet med lånte midler

EU-traktaten bemyndiger EU til at optage lån for at mobilisere de finansielle midler, der er nødvendige for, at EU kan opfylde specifikke mandater. Kommissionen, der handler på vegne af EU, forvalter på nuværende tidspunkt tre større programmer, makrofinansiel bistand (MFA), betalingsbalancestøtte og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), hvorunder den kan yde lån. Den kapital, der er nødvendig for at finansiere EU's långivningsaktiviteter under ovennævnte programmer, optages som lån på kapitalmarkederne eller hos finansielle institutioner. I 2015 anmodede Irland officielt om en forlængelse af fristen for tilbagebetaling af sit første EFSM-lån. Afdraget på 5 mia. EUR blev opdelt i tre nye afdrag på 2 mia. EUR, 1 mia. EUR og 2 mia. EUR med en løbetid, der udløber i henholdsvis 2023, 2029 og 2035. I januar 2016 anmodede Portugal officielt om udsættelse af det første forfaldstidspunkt for sit EFSM-lån, der forfalder den 3. juni 2016. Afdraget på 4,75 mia. EUR blev refinansieret med tre nye lånetrancher på 1,5 mia. EUR, 2,25 mia. EUR og 1 mia. EUR, der forfalder i henholdsvis 2023, 2031 og 2036. Den 17. juli 2015 fik Grækenland af EFSM ydet et overgangslån som et midlertidigt lån forud for den låneaftale, der er indgået mellem Grækenland og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM). Den første og eneste udbetaling fandt sted den 20. juli 2015, og beløbet blev fuldt tilbagebetalt, da ESM-aftalen blev ratificeret af de nationale parlamenter i euroområdet. Det skete den 20. august 2015.

Oversigt over udlån af lånte midler udtrykt som nominelle beløb

Mia. EUR
	Betalingsbalancestøtte				EFSM				Andre  (3)	I ALT
	Ungarn	Letland	Rumænien	I alt	Irland	Portugal	Grækenland	I alt	I altl
Støtte i alt	6,5	3,1	8,4  (4)	18,0	22,5	26,0	7,2	55,7	5,1	78,8
Udbetalt pr. 31.12.2014	5,5	2,9	5,0	13,4	22,5	24,3	—	46,8	2,4	62,6
Udbetalt i 2015	—	—	—	—	5,0	—	7,2	12,2	1,3	13,5
Udbetalt i alt pr. 31.12.2015	5,5	2,9	5,0	13,4	27,5	24,3	7,2	59,0	3,6	76,0
Lån tilbagebetalt pr. 31.12.2015	(4,0 )	(2,2 )	(1,5 )	(7,7 )	(5,0 )	—	(7,2 )	(12,2 )	(0,1 )	(20,0 )
Udestående beløb pr. 31.12.2015	1,5	0,7	3,5	5,7	22,5	24,3	0	46,8	3,5	56,0

4.5.   Passiver

Passiverne i EU's konsoliderede balance udgør 226 mia. EUR

Passivsiden består primært af fire centrale elementer: Forpligtelser til pensioner og andre ydelser til medarbejdere, lån, betalingsforpligtelser og skyldige omkostninger. Den største ændring i forhold til 2014 er stigningen i skyldige omkostninger med næsten 12,4 mia. EUR som følge af starten på gennemførelsen af FFR for 2014-2020, hvor de påløbne omkostninger er anslået, eftersom de endnu ikke er opgivet af medlemsstaterne. En anden vigtig ændring er faldet i gældsforpligtelser med ca. 12,5 mia. EUR som følge af lavere udgiftsopgørelser fra medlemsstaterne for programmeringsperioden 2007-2013. En anden grund er et lavere niveau af betalingsanmodninger som følge af den langsomme start på FFR 2014-2020 forårsaget af forsinkelser i medlemsstaternes udpegelse af forvaltnings- og kontrolmyndigheder.

Samlede betalingsanmodninger og modtagne bogførte fakturaer

At passiverne overstiger aktiverne betyder ikke, at EU's institutioner og organer er i finansielle vanskeligheder, det betyder derimod, at visse forpligtelser vil blive finansieret af fremtidige årlige budgetter. Et stort antal udgifter er indregnet i henhold til periodiseringsprincippet i 2015, selv om de måske først reelt bliver betalt i år 2016 eller senere og finansieres via fremtidige budgetter, og de tilknyttede indtægter først indregnes i fremtidige perioder. De beløb, det er vigtigst at fremhæve, er dem til aktiviteterne under EGFL (udbetalt i 2016) og personaleydelser (som skal betales i løbet af de næste 30 år).

5.   BESKYTTELSE AF EU-BUDGETTET

Oversigt over finansielle korrektioner og inddrivelser i 2015

Ved gennemførelsen af EU-budgettet er det nødvendigt at sikre forebyggelse, registrering og korrektion af systemsvagheder, der fører til svig og uregelmæssigheder. Revisionsretten afgiver i sin årsberetning en revisionserklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af regnskabets underliggende transaktioner og væsentlige fejlforekomster i regnskabets betalinger. Revisionserklæringen er medtaget i offentliggørelsen af EU's regnskab i EU-Tidende.

Kommissionens beskyttelsesforanstaltninger afbøder indvirkningen af disse fejl gennem to mekanismer:

1)	forebyggende mekanismer (f.eks. forudgående kontrol og afbrydelse og suspension af betalinger)

2)	korrektionsmekanismer (primært finansielle korrektioner, der pålægges eller aftales med medlemsstaterne, og i mindre grad inddrivelser fra modtagere af EU-betalinger).

Under delt forvaltning (dvs. landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger) er medlemsstaterne primært ansvarlige for gennem hele udgiftscyklussen at sikre, at udbetalinger over EU-budgettet er lovlige og formelt rigtige.

Korrigerende foranstaltninger, dvs. finansielle korrektioner og inddrivelser, følger af det tilsyn og de kontroller, som udføres af både Kommissionen og — i tilfælde af udgifter med delt forvaltning — medlemsstaterne for at afdække, hvorvidt de udgifter, der finansieres over EU-budgettet, er støtteberettigede. Når Kommissionen fastsætter beløbet for den finansielle korrektion, tager den hensyn til arten og omfanget af overtrædelsen af den gældende lovgivning og de finansielle konsekvenser for budgettet, herunder mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer. De fleste korrektioner foretages efter betaling.

Finansielle korrektioner og inddrivelser:

Finansielle korrektioner og inddrivelser præsenteres i to hovedfaser i processen. Begge faser kan finde sted i samme år eller i forskellige år:

1)

Finansielle korrektioner og inddrivelser i bekræftelsesfasen: Disse beløb er enten accepteret af den berørte medlemsstat eller vedtaget ved en Kommissionsafgørelse. I 2015 beløb de samlede bekræftede finansielle korrektioner og inddrivelser sig til 3 499 mio. EUR (2014: 4 728 mio. EUR). Finansielle korrektioner og inddrivelser bekræftet i 2015 — opdelt efter politikområde

2)

Finansielle korrektioner og inddrivelser gennemførelsesfasen: Disse beløb repræsenterer den sidste fase i processen, hvor uretmæssige udbetalinger bliver endegyldigt rettet. Det forventes, at der kommer til at indgå adskillige gennemførelsesmekanismer i den sektorbaserede rammelovgivning. I 2015 beløb de samlede gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser sig til 3 853 mio. EUR (2014: 3 285 mio. EUR). Gennemførelsen af finansielle korrektioner og inddrivelser kan tage flere år primært som følge af afdrag eller udsættelser, der indrømmes medlemsstaterne under landbrugspolitikken. Den retlige ramme for samhørighedspolitikken omhandler gennemførelsen ved eller efter afslutningen af programmeringsperioden. Finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2015 — opdelt efter politikområde

Ovennævnte er en frivillig offentliggørelse af oplysninger, som ikke er påkrævet i regnskabsstandarderne, og omfatter data, som ikke altid er indhentet direkte fra regnskabssystemet. Der gives yderligere oplysninger om disse beløb og om forebyggelses- og korrektionsmekanismer i den årlige meddelelse om beskyttelse af EU's budget, som Kommissionen udarbejder og sender til dechargemyndigheden og Revisionsretten — denne meddelelse er tilgængelig på webstedet for Generaldirektoratet for Budget.

6.   Forvaltning af risici og usikkerheder i EU's budgetgennemførelse

Risici og usikkerheder i EU's budgetgennemførelse kan opdeles i to hovedkategorier:

—	generelle og forventede risici og usikkerheder

—	ekstraordinære risici og usikkerheder.

6.1.   Generelle og forventede risici og usikkerheder

Risici og usikkerheder i dette regnskabsår

Makroøkonomisk kontekst

Den makroøkonomiske kontekst for EU har indvirkning på EU's medlemsstaternes evne til at opfylde deres finansieringsforpligtelser over for EU-institutioner og -organerne og dermed EU's evne til fortsat at gennemføre EU-politikkerne som fremhævet i afsnit 2 ovenfor. Den europæiske økonomi er stadig støttet af en række positive faktorer, som f.eks. oliepriser, euroens valutakurs og finansieringsomkostninger, der har stimuleret eksport og det private forbrug. Investeringer hæmmes imidlertid stadig af økonomisk og politisk usikkerhed og i visse lande af uforholdsmæssigt stor gæld. Nu, hvor den europæiske økonomi går ind i sit fjerde genopretningsår, er den kommet i modvind og står over for betydelige risici som følge af opbremsningen i de nye økonomier. Økonomisk vækst, der er stærk nok til at reducere ledigheden betydeligt, er endnu ikke opnået, og tegnene på ny dynamik i investeringerne, som er afgørende for genopretningens levedygtighed, er stadig begrænset. Gennemførelsen af EU-budgettet under FFR 2014-2020 sker kun langsomt, og de fortsatte problemer med Grækenland og flygtningekrisen forstærker dette generelle billede.

Euroområdets økonomiske genopretning er stadig moderat på trods af den betydelige støtte fra de ovenfor beskrevne positive faktorer, som nu sandsynligvis vil være noget stærkere og mere holdbare end tidligere forventet. Olieprisen, som primært drives af rigelig forsyning, er faldet igen og antages nu at forblive markant lavere og at stige på et senere tidspunkt. Finanspolitikken i euroområdet har en let tendens til i højere grad at støtte til vækst, især gennem de offentlige udgifter i forbindelse med tilstrømningen af asylansøgere i visse medlemsstater. Som følge af en kombination af Den Europæiske Centralbanks kvantitative lempelser og kreditlempelser vil finansieringsomkostninger i euroområdet sandsynligvis forblive på et lavt niveau i en længere perioden end tidligere forventet og vil yderligere medvirke til at reducere den finansielle fragmentering og de finansielle forskelle mellem medlemsstaterne. I mellem tiden udlignes den positive virkning af disse faktorer i stigende grad af den globale nedgang, og visse tilbageværende problemer fra krisen (især høje niveauer af politisk usikkerhed, gæld og arbejdsløshed) lægger stadig en dæmper på væksten.

Realt BNP (prognosticeret), inflation og arbejdsløshed i %, EU-gennemsnit (5)

	Realt BNP			Inflation			Arbejdsløshed
	2015	2016	2017	2015	2016	2017	2015	2016	2017
Belgien	1,3	1,3	1,7	0,6	1,4	1,7	8,3	8,0	7,4
Tyskland	1,7	1,8	1,8	0,1	0,5	1,5	4,8	4,9	5,2
Estland	0,9	2,1	2,3	0,1	1,0	2,5	6,3	6,3	7,5
Irland	6,9	4,5	3,5	0,0	0,6	1,4	9,4	8,5	7,8
Grækenland	0,0	(0,7 )	2,7	(1,1 )	0,5	0,8	25,1	24,0	22,8
Spanien	3,2	2,8	2,5	(0,6 )	0,1	1,5	22,3	20,4	18,9
Frankrig	1,1	1,3	1,7	0,1	0,6	1,3	10,5	10,5	10,3
Italien	0,8	1,4	1,3	0,1	0,3	1,8	11,9	11,4	11,3
Cypern	1,4	1,5	2,0	(1,6 )	0,2	1,3	15,5	14,5	13,2
Letland	2,7	3,1	3,2	0,2	0,4	2,0	9,9	9,2	8,6
Litauen	1,6	2,9	3,4	(0,7 )	(0,1 )	2,1	9,0	8,0	7,2
Luxembourg	4,7	3,8	4,4	0,1	0,4	2,4	6,1	6,0	6,0
Malta	4,9	3,9	3,4	1,2	1,7	2,1	5,4	5,4	5,4
Nederlandene	2,0	2,1	2,3	0,2	0,9	1,5	6,9	6,6	6,4
Østrig	0,7	1,7	1,6	0,8	0,9	1,8	6,0	6,2	6,4
Portugal	1,5	1,6	1,8	0,5	0,7	1,1	12,6	11,7	10,8
Slovenien	2,5	1,8	2,3	(0,8 )	(0,3 )	1,1	9,1	8,8	8,4
Slovakiet	3,5	3,2	3,4	(0,3 )	0,3	1,7	11,5	10,3	9,3
Finland	0,0	0,5	0,9	(0,2 )	0,1	1,5	9,5	9,4	9,3
Euroområdet	1,6	1,7	1,9	0,0	0,5	1,5	11,0	10,5	10,2
Bulgarien	2,2	1,5	2,0	(1,1 )	(0,1 )	0,9	10,1	9,4	8,8
Tjekkiet	4,5	2,3	2,7	0,3	0,4	1,4	5,1	4,8	4,7
Danmark	1,2	1,7	1,9	0,2	0,9	1,7	6,0	5,8	5,6
Kroatien	1,8	2,1	2,1	(0,3 )	0,3	1,6	16,2	15,1	13,8
Ungarn	2,7	2,1	2,5	0,1	1,7	2,5	6,7	6,0	5,2
Polen	3,5	3,5	3,5	(0,7 )	0,6	1,7	7,5	7,0	6,5
Rumænien	3,6	4,2	3,7	(0,4 )	(0,2 )	2,5	6,7	6,6	6,5
Sverige	3,6	3,2	2,9	0,7	1,1	1,4	7,4	6,9	6,7
Forenede Kongerige	2,3	2,1	2,1	0,0	0,8	1,6	5,2	5,0	4,9
EU	1,9	1,9	2,0	0,0	0,5	1,6	9,5	9,0	8,7

BNP i euroområdet forventes at stige let fra 1,6 % i 2015 til 1,7 % i 2016. Når den globale økonomiske aktivitet begynder at tage fart, bør de positive virkninger kunne ses senere i 2016 og 2017. Nogle af de strukturreformer, som er gennemført i medlemsstaterne, bør også fortsat have en positiv indvirkning på væksten. Efterhånden som problemerne fra krisen løses, bør de gavne forbrug og investering. Selv om gældsniveauet stadig er højt i nogle dele af økonomien, bør lempelige finansieringsbetingelser begrænse de umiddelbare behov for nedgearing. Generelt forventes BNP-væksten i euroområdet at stige til 1,9 % i 2017. I 2016 bør medlemsstaterne fortsat bevæge sig hen imod genopretning, også Grækenland, hvor der forventes ny gang i væksten i løbet af året. Investeringsplanen for Europa er indført for at hjælpe med at overvinde den nuværende mangel på investeringer i EU ved at mobilisere privat finansiering til strategiske investeringer på centrale områder og bør også begynde at påvirke offentlige og private investeringer positivt. I 2017 bør den økonomiske aktiviteter være stigende i alle medlemsstater.

I 2015 forventes det offentlige underskud i euroområdet at være faldet til 2,2 % af BNP og forventes at falde yderligere til 1,9 % og 1,6 % i henholdsvis 2016 og 2017. Næste år forventes den strukturelle saldo generelt at forblive stabil i både euroområdet og EU. Den offentlige gældskvote i euroområdet forventes at falde fra sit toppunkt på 94,5 % i 2014 til 91,3 % i 2017.

Forbedringerne af arbejdsmarkedsforholdene fortsætter, idet den moderate økonomiske vækst understøtter en beskeden stigning i beskæftigelsesvæksten. Generelt forventes beskæftigelsen at være steget med 1,1 % i euroområdet og vil ifølge prognoserne fortsætte i samme fart i 2016 og 2017 på baggrund af styrket økonomisk aktivitet, øget tillid i erhvervslivet og højere akkumulering af kapital.

De økonomiske udsigter for euroområdet er stadig særdeles usikre, og de overordnede risici er klart negative. Risiciene for udsigterne til vækst fra den globale økonomi og de globale finansielle markeder er klart vokset, især som følge af den faldende vækst i Kina og andre nye markeder, der kan have en større afsmittende virkning end forventet, og som kan blive værre end forventet. Kombineret med usikkerheden med hensyn til tilpasningen i Kina kan en fortsat normalisering af den monetære politik i USA have en mere negativ indvirkning på sårbare nye markedsøkonomier, især økonomier med høje niveauer af gæld i udenlandsk valuta, og kan også påvirke stabiliteten af de finansielle markeder. Hvis nogen af disse negative risici opfyldes, vil det have en negativ afsmittende virkning på medlemsstaterne via forskellige overførselsveje. I Europa er de indenlandske risici også steget i den senere tid. Hvis Grækenland igen kastes ud i krise, kan det have alvorlige konsekvenser for investeringsbeslutninger og dermed den økonomiske vækst. Hvis alvorlige politiske udfordringer ikke håndteres effektivt på EU-plan (f.eks. håndteringen af migrationsstrømme), kan det have alvorlige følger, som vil hindre væksten.

Garantifonde for stillede garantier

EU har stillet garanti for EIB-Gruppens lån uden for EU og for EFSI's låne- og egenkapitaltransaktioner. Pr. 31. december 2015 har EU i henhold til bemærkningerne til årsregnskabet (se bemærkning 5.2.1) eventualforpligtelser vedrørende begge garantier på 19,7 mia. EUR. For at afbøde den risiko, som EIB's anmodninger om garanti kunne have for EU's budget, har Kommissionen etablerer særskilte garantifonde, dvs. Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland og EFSI-garantifonden.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland modtager midler fra EU-budgettet, således at 9 % af de garanterede uindfriede lån er dækket ved årsafslutning. Pr. 31. december 2015 dækker den samlede værdi af aktiver på 2,1 mia. EUR en maksimal eksponering for EU på 19,45 mia. EUR. EFSI-garantifonden vil fra og med 2016 gradvist nå op på 8 mia. EUR inden 2022 og vil dermed bidrage med 50 % af den maksimale eksponering for EU-garantien på 16 mia. EUR.

Låntagning og långivning

EU-traktaten bemyndiger EU til at optage lån for at mobilisere de finansielle midler, der er nødvendige for, at EU kan opfylde specifikke mandater. Kommissionen, der handler på vegne af EU, forvalter på nuværende tidspunkt tre større programmer, makrofinansiel bistand (MFA), betalingsbalancestøtte og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), hvorunder den kan yde lån. Den kapital, der er nødvendig for at finansiere EU's långivningsaktiviteter under ovennævnte programmer, optages som lån på kapitalmarkederne eller hos finansielle institutioner. EU's låntagnings- og långivningsaktiviteter er ikke-budgetrelevante aktiviteter. De rejste midler videreudlånes oftest »back-to-back« til modtagerlandet, dvs. med samme kupon, løbetid og beløb. Uanset metoden med »back-to-back«-videreudlån påhviler betalingen af afdrag og renter på finansieringsinstrumentet EU, som skal sikre, at alle betalinger foretages fuldt ud og rettidigt.

For at afbøde risikoen for ikke at kunne tilbagebetale lån har Kommissionen indført procedurer for at sikre tilbagebetalingen af lån, selv når de misligholdes. For hvert landeprogram fastlægges det samlede støttebeløb, det (maksimale) antal afdrag, som skal betales, og den maksimale (gennemsnitlige) løbetid for lånepakken i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelser. Derefter skal Kommissionen og modtagerlandet enes om låne-/finansieringsparametrene, herunder rater og betaling af trancher. Desuden afhænger alle raterne på nær den første af, at en række strenge krav overholdes, idet de fastlagte betingelser svarer til dem, der anvendes for støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF) i forbindelse med fælles finansiel støtte fra EU og IMF, hvilket er endnu en faktor, som har betydning for tidsplanen for finansieringen. Det medfører, at tidsplaner og løbetider for emissionerne bestemmes af EU's dertil svarende udlånsaktivitet. Finansieringen ydes udelukkende i euro, og løbetidsspektret er fra 3 til 30 år.

Nedenstående tabel giver et overblik over den fastsatte tilbagebetalingsplan med beløb i nominelle værdier for udestående EFSM-lån og betalingsbalancelån på dagen for underskrivelse af dette regnskab:

Mia. EUR
	Betalingsbalancestøtte				EFSM			I ALT
	Ungarn	Letland	Rumænien	I alt	Irland	Portugal	I alt
2017			1,15	1,15				1,15
2018			1,35	1,35	3,9	0,6	4,5	5,85
2019		0,5	1,0	1,5				1,5
2021					3,0	6,75	9,75	9,75
2022						2,7	2,7	2,7
2023					2,0	1,5	3,5	3,5
2024					0,8	1,8	2,6	2,6
2025		0,2		0,2				0,2
2026					2,0	2,0	4,0	4,0
2027					1,0	2,0	3,0	3,0
2028					2,3		2,3	2,3
2029					1,0	0,4	1,4	1,4
2031						2,25	2,25	2,25
2032					3,0		3,0	3,0
2035					2,0		2,0	2,0
2036						1,0	1,0	1,0
2038						1,8	1,8	1,8
2042					1,5	1,5	3,0	3,0
I alt	0	0,7	3,5	4,2	22,5	24,3	46,8	51,0

EU's optagne lån er direkte og ubetingede forpligtelser for EU og garanteres af de 28 medlemsstater. Lån, der optages for at finansiere lån til lande uden for EU, dækkes af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Hvis en modtagende medlemsstat misligholder lånet, dækkes renter og afdrag om muligt via Kommissionens disponible likviditetssaldo. Hvis det ikke er muligt, henter Kommissionen de nødvendige midler hos medlemsstaterne. EU's medlemsstater er i henhold til EU's lovgivning om egne indtægter (artikel 12 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000) forpligtet til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til, at EU's forpligtelser kan overholdes. Investorerne er således kun eksponeret for EU's kreditrisiko og ikke for kreditrisikoen for modtagerne af de lån, de finansierer. Ved »back-to-back«-videreudlån sikres det, at EU-budgettet ikke løber nogen rente- eller kursrisiko.

De mellemstatslige mekanismer for finansiel stabilitet den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) ligger uden for rammerne af EU-traktaten og er derfor ikke medtaget i EU's konsoliderede årsregnskab.

6.2.   Ekstraordinære risici og usikkerheder

Hvert år udsættes EU for uventede risici og usikkerheder, og EU-institutionerne og -organerne skal finde hurtige løsninger på problemstillinger, der opstår i løbet af året. I regnskabsåret 2015 udgjorde flygtningekrisen, de europæiske landbrugeres vanskeligheder og situationen vedrørende ubetalte betalingsanmodninger og fakturaer ved årets udgang de største risici og usikkerheder, som skulle håndteres.

Håndtering af flygtningekrisen

I løbet af de seneste seks måneder har Kommissionen arbejdet for en hurtig og koordineret europæisk indsats over for de risici og usikkerheder, der er forbundet med flygtningekrisen, og har fremsat en række forslag, der har til formål at sikre medlemsstaterne de værktøjer, der er nødvendige for bedre at kunne håndtere den store tilstrømning af mennesker. Fra en tredobling af tilstedeværelsen til søs via en ny solidaritetsmekanisme i nødsituationer for at flytte asylansøgere fra de mest berørte lande, via en hidtil uset mobilisering af EU-budgettet på mere end 10 mia. EUR med det formål at imødegå flygtningekrisen og bistå de mest berørte lande, til etablering af en ny koordinerings- og samarbejdsramme for Vestbalkanlandene, indledning af et nyt partnerskab med Tyrkiet og fremsættelse af et ambitiøst forslag til en ny europæisk grænse- og kystvagt forstærker EU den europæiske asyl- og migrationspolitik med henblik på at håndtere de nye udfordringer, EU står overfor. På trods af de iværksatte foranstaltninger er der stadig stor usikkerhed omkring den store tilstrømning af asylansøgere og dens indvirkning på økonomien.

Som et første og omgående skridt har Kommissionen for 2015 og 2016 øget tilskuddet til Frontex, Europol og EASO (170 mio. EUR) og øget de finansielle bidrag til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) fra de oprindelige 2 mia. EUR til 3,7 mia. EUR. Omgående finansiel støtte til aktiviteter vedrørende flygtningekrisen uden for EU førte til en forøgelse af den humanitære bistand (2,2 mia. EUR), etablering af EU's Trustfond for Syrien (500 mio. EUR), etablering af EU's Nødtrustfond for Afrika (1,8 mia. EUR), etablering af flygtningefaciliteten i Tyrkiet (1 mia. EUR) og andre foranstaltninger vedrørende sikkerhed og grænsekontrol (300 mio. EUR), bekæmpelse af terror (100 mio. EUR) og hjemsendelse af fordrevne personer og flygtninge (280 mio. EUR).

Støttepakke til europæiske landbrugere

Den generelle politiske situation og markedsforholdene i regnskabsåret 2015 skabte vanskeligheder for de europæiske landbrugere med hensyn til deres cashflow og de stadig mere ustabile markeder. Disse vanskeligheder skabte risici — ikke kun for de europæiske landbrugere, men også for EU-institutionerne for så vidt angår deres vellykkede gennemførelse af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen har reageret på denne situation ved at mobilisere 420 mio. EUR til støtte for løsningen af problemerne i de kommende år ii mælke- og svinekødssektoren. Andre foranstaltninger, som f.eks. indførelsen af nye ordninger for privat oplagring af mælkeprodukter og svinekød og muligheden for at fremskynde direkte betalinger til landbrugere, blev indført. Med de foranstaltninger, der blev iværksat i 2015, beløber den samlede pakke (fremtidige budgetter) til de europæiske landbrugere sig til ca. 500 mio. EUR. Denne hurtige indsats viser, at Kommissionen tager sit ansvar over for landbrugerne meget alvorligt, og at den derfor er parat til at afsætte de nødvendige midler.

Ubetalte betalingsanmodninger og fakturaer

Problemet i 2015 med hensyn til ubetalte betalingsanmodninger og fakturaer var følgende:

—	betalingsanmodninger og fakturaer blev ikke indgivet efter den forventede tidsplan, og EU-institutioner måtte derfor tilpasse sig betalingsbehovene

—	manglen på betalingsbevillinger ved årets udgang til betaling af modtagne betalingsanmodninger og fakturer måtte finansieres via ændringsbudgetter.

Efter flere års vedvarende pres på betalingsbevillinger skete der i regnskabsåret 2015 en betydelig forbedring med hensyn til betalinger. Beløbet vedrørende betalingsanmodninger og fakturaer, som skulle betales ved udgangen af året, faldt fra 25,8 mia. EUR i 2014 til 15,3 mia. EUR ved udgangen af 2015. Den største del af dette fald vedrører de tidligere programmeringsperioder for samhørighedspolitikken, eftersom de betalingsanmodninger og fakturaer, som skulle betales for 2014-2020-programmerne, udgjorde et ubetydeligt beløb ved udgangen af 2014 og 2015.

I Kommissionen foretages en fremskrivning af pengestrømmene på ugebasis (nogle gange dagligt) for at sikre, at EU's umiddelbare betalingsforpligtelser kan overholdes i overensstemmelse med grænserne for betalingsbevillingerne i budgettet. Denne kortsigtede prognose danner grundlag en vurdering af den mængde af egne indtægter, der skal indkræves fra medlemsstaterne. På den første hverdag i hver måned skal medlemsstaterne kreditere Kommissionens konti for egne indtægter med en tolvtedel af de samlede moms- og BNI-baserede indtægter, der opføres på Unionens budget. Alt efter Kommissionens likviditetssituation kan medlemsstaterne i første kvartal af året blive anmodet om at fremrykke krediteringen af moms- og BNI-indtægterne. Disse forskud skal fratrækkes indkaldelser i efterfølgende måneder afhængigt af det forventede likviditetsbehov.

Som en del af sine almindelige aktiviteter overvåger Kommissionen nøje EU's betalingsbehov på mellemlang og lang sigt. Dette er f.eks. en nødvendig del af forberedelsen af Kommissionens forslag vedrørende FFR, det årlige budget og ændringsbudgetter. I forhandlingsfasen i forbindelse med FFR kontrolleres de anvendte modeller og de underliggende antagelser regelmæssigt, og de opdateres om nødvendigt. Resultaterne af modelsimuleringen anvendes i budgetforhandlingerne om FFR's betalingsloft.

Efter balancedatoen: den britiske folkeafstemning

Den 23. juni 2016 besluttede borgerne i Det Forenede Kongerige ved en folkeafstemning at forlade Den Europæiske Union. Det britiske folks beslutning må nu udmøntes ved at bringe artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel omhandler den procedure, der skal følges, hvis en medlemsstat beslutter at forlade Den Europæiske Union, og forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden kan først indledes, når denne artikel er blevet udløst. Ifølge de retningslinjer, Det Europæiske Råd har opstillet, skal EU så forhandle og indgå en aftale med Det Forenede Kongerige om, hvordan denne udtræden skal finde sted, og hvordan landets fremtidige forhold til EU skal udformes. På tidspunktet for underskrivelsen af dette årsregnskab er artikel 50 endnu ikke blevet formelt udløst.

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 148, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit IX i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, som er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra ovennævnte institutioners og organers regnskabsførere, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens regnskab, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (1)

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE

27

RESULTATOPGØRELSE

28

PENGESTRØMSOPGØRELSE

29

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

30

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

31

1.

VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

31

2.

BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

42

3.

BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

69

4.

BEMÆRKNINGER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

78

5.

EVENTUALAKTIVER, EVENTUALFORPLIGTELSER OG ANDRE VIGTIGE OPLYSNINGER

78

6.

FINANSIEL RISIKOSTYRING

83

7.

OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

95

8.

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDATOEN

97

9.

KONSOLIDERINGSRAMME

98

KONSOLIDERET BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

100

BALANCE

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
LANGFRISTEDE AKTIVER:
Immaterielle aktiver	2.1	337	282
Materielle anlægsaktiver	2.2	8 700	7 937
Investeringer regnskabsført efter den indre værdis metode	2.3	497	409
Finansielle aktiver	2.4	56 965	56 438
Forfinansiering	2.5	29 879	18 358
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	2.6	870	1 198
		97 248	84 623
OMSÆTNINGSAKTIVER
Finansielle aktiver	2.4	9 907	11 811
Forfinansiering	2.5	15 277	34 237
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	2.6	9 454	14 380
Lagerbeholdninger	2.7	138	128
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	2.8	21 671	17 545
		56 448	78 101
AKTIVER I ALT		153 696	162 724
LANGFRISTET GÆLD
Pension og andre ydelser til medarbejdere	2.9	(63 814 )	(58 616 )
Hensættelser	2.10	(1 716 )	(1 537 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(51 764 )	(51 851 )
		(117 293 )	(112 005 )
KORTFRISTET GÆLD
Hensættelser	2.10	(314)	(745)
Finansielle forpligtelser	2.11	(7 939 )	(8 828 )
Betalingsforpligtelser	2.12	(32 191 )	(43 180 )
Periodeafgrænsningsposter	2.13	(68 402 )	(55 973 )
		(108 846 )	(108 726 )
PASSIVER I ALT		(226 139 )	(220 730 )
NETTOAKTIVER		(72 442 )	(58 006 )
Reserver	2.14	4 682	4 435
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne  (2)	2.15	(77 124 )	(62 441 )
NETTOAKTIVER		(72 442 )	(58 006 )

RESULTATOPGØRELSE

mio. EUR
	Bemærkning	2015	2014
INDTÆGTER
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner
BNI-indtægter	3.1	95 355	104 688
Traditionelle egne indtægter	3.2	18 649	17 137
Momsindtægter	3.3	18 328	17 462
Bøder	3.4	531	2 297
Inddrevne udgifter	3.5	1 547	3 418
Andet	3.6	5 067	5 623
Subtotal		139 478	150 625
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	3.7	1 846	2 298
Andet	3.8	1 562	1 066
Subtotal		3 408	3 364
Indtægter i alt		142 886	153 989
UDGIFTER  (6)
Gennemført af medlemsstaterne	3.9
Den Europæiske Garantifond for Landbruget		(45 032 )	(44 465 )
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne		(16 376 )	(14 046 )
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden		(38 745 )	(43 345 )
Den Europæiske Socialfond		(9 849 )	(12 651 )
Andet		(2 380 )	(2 307 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	3.10	(15 626 )	(15 311 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	3.11	(1 209 )	(1 025 )
Gennemført af tredjelande og internationale organisationer	3.11	(3 031 )	(2 770 )
Gennemført af andre enheder	3.11	(2 107 )	(1 799 )
Personale- og pensionsudgifter	3.12	(10 273 )	(9 662 )
Ændringer i aktuarmæssige antagelser om personaleydelser	3.13	(2 040 )	(9 170 )
Finansieringsomkostninger	3.14	(1 986 )	(2 926 )
Andel af nettounderskud fra joint ventures og tilknyttede organer	3.15	(641)	(640)
Øvrige omkostninger	3.16	(6 623 )	(5 152 )
Udgifter i alt		(155 919 )	(165 269 )
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		(13 033 )	(11 280 )

PENGESTRØMSOPGØRELSE

mio. EUR
	Bemærkning	2015	2014
Regnskabsårets økonomiske resultat		(13 033 )	(11 280 )
Pengestrømme fra driften	4.2
Nedskrivning		74	61
Afskrivning		489	408
(Stigning)/fald i lån		1 591	(1 298 )
(Stigning)/fald i forfinansiering		7 439	6 844
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb		5 253	(1 898 )
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger		(10)	—
Stigning/(fald) i forpligtelser vedrørende pension og ydelser til medarbejdere		5 198	11 798
Stigning/(fald) i hensættelser		(253)	414
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser		(1 599 )	1 146
Stigning/(fald) i betalingsforpligtelser		(10 989 )	6 967
Stigning(fald) i periodeafgrænsningsposter		12 429	(309)
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikke-likvid indtægt		(1 435 )	(1 005 )
Andre ikke-likvide bevægelser		32	130
Investeringsaktiviteter	4.3
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver		(1 381 )	(2 347 )
(Stigning)/fald i investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode		(87)	(60)
(Stigning)/fald i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje		(213)	(1 536 )
NETTOPENGESTRØM		4 126	8 035
Nettostigning/nettofald i kassebeholdning og tilsvarende likvide midler		4 126	8 035
Kassebeholdning og likvide midler ved årets begyndelse	2.8	17 545	9 510
Kassebeholdning og likvide midler ved årets udgang	2.8	21 671	17 545

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

mio. EUR
	Reserver (A)		Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (B)		Nettoaktiver = (A) + (B)
	Dagsværdireserve	Andre reserver	Akkumuleret overskud/(underskud)	Regnskabsårets økonomiske resultat
BALANCE PR. 31.12.2013	99	3 974	(45 560 )	(4 365 )	(45 852 )
Bevægelser i Garantifondens reserve	—	247	(247)	—	—
Bevægelser i dagsværdien	139	—	—	—	139
Andet	—	(24)	16	—	(8)
Tildeling af det økonomiske resultat for 2013	—	(0)	(4 365 )	4 365	—
Budgetresultat for 2013 krediteret medlemsstaterne	—	—	(1 005 )	—	(1 005 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	—	—	—	(11 280 )	(11 280 )
BALANCE PR. 31.12.2014	238	4 197	(51 161 )	(11 280 )	(58 006 )
Bevægelser i Garantifondens reserve	—	189	(189)	—	—
Bevægelser i dagsværdien	54	—	—	—	54
Andet	—	2	(24)	—	(22)
Tildeling af det økonomiske resultat for 2014	—	3	(11 283 )	11 280	—
Budgetresultat for 2014 krediteret medlemsstaterne	—	—	(1 435 )	—	(1 435 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	—	—	—	(13 033 )	(13 033 )
BALANCE PR. 31.12.2014	292	4 390	(64 091 )	(13 033 )	(72 442 )

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

1.   VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1.   LOVGIVNING OG REGNSKABSREGLER

Regnskaberne for Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »EU«) føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 (EUT L 362 31.12.2012, s. 1) om gennemførelsesbestemmelser til denne finansforordning.

Den Europæiske Union udarbejder i overensstemmelse med finansforordningens artikel 143 sit årsregnskab på grundlag af en regnskabspraksis, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, der er fastlagt af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, således at man har et fælles sæt regler for regnskabsførelse, værdiansættelse og regnskabsaflæggelse, der gør det muligt at harmonisere proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

1.2.   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som kan være nyttige for en bred vifte af brugere. For et offentligt organ som EU er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at bevise organets ansvarlighed for de ressourcer, det har fået betroet. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel nr. 1 (Årsregnskabet) og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. Derudover omfatter de kvalitative karakteristika for årsregnskabet i henhold til artikel 144 i finansforordningen, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige og sammenlignelige.

For at kunne udarbejde et årsregnskab i overensstemmelse med ovennævnte regler og principper skal ledelsen udarbejde en række overslag, som har indflydelse på de beløb, der præsenteres for visse poster i balancen og resultatopgørelsen, samt oplysningerne vedrørende finansielle instrumenter om eventualforpligtelser og eventualaktiver.

1.3.   KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolidering

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder (dvs. EU's institutioner, herunder Kommissionen, og agenturer), tilknyttede organer og joint ventures. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 9 til EU's årsregnskab. På nuværende tidspunkt er der i alt 52 kontrollerede enheder, syv joint ventures og et tilknyttet organ. I forhold til 2014 er anvendelsesområdet for konsolideringen uændret, bortset fra tilføjelsen af et nyt joint venture og fjernelsen af et eksisterende joint venture — se bemærkning 2.3.

Kontrollerede enheder

Beslutningen om at medtage en enhed i anvendelsesområdet for konsolideringen er baseret på kontrolbegrebet. Kontrollerede enheder er alle de enheder, hvori EU direkte eller indirekte har beføjelse til at styre såvel drift som økonomi og dermed få udbytte af enhedernes aktiviteter. Denne beføjelse skal kunne udøves umiddelbart. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige indikatorer for, at EU udøver kontrol, er oprettelse af enheden via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning, finansiering af enheden over EU's almindelige budget, stemmerettigheder i de styrende organer, revision udført af Revisionsretten og decharge meddelt af Europa-Parlamentet. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, når ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt.

Ud fra denne synsvinkel betragtes EU-institutionerne (med undtagelse af Den Europæiske Centralbank) og agenturerne (med undtagelse af agenturerne fra den tidligere anden søjle) som værende underlagt EU's kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), der er under afvikling, betragtes endvidere også som en kontrolleret enhed.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Joint ventures

Et joint venture er et kontraktligt arrangement, hvori EU og en eller flere (risikovillige) parter er fælles om at drive en økonomisk aktivitet, der er underlagt fælles kontrol. Fælles kontrol er en kontraktligt fastsat deling af den direkte eller indirekte kontrol med en aktivitet, der omfatter mulighed for tjenesteydelser. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se 1.5.4 nedenfor).

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, hvori EU direkte eller indirekte har en betydelig indflydelse, men ingen kontrol. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se 1.5.4 nedenfor).

Ikke-konsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af det konsoliderede regnskab.

1.4.   GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

1.4.1.    Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og rapporteringsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, idet euroen er EU's funktionelle valuta og rapporteringsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, indregnes i resultatopgørelsen.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af de valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser

Valuta	31.12.2015	31.12.2014
BGN	1,9558	1,9558
CZK	27,0230	27,7350
DKK	7,4626	7,4453
GBP	0,7340	0,7789
HRK	7,6380	7,6580
HUF	315,9800	315,5400
PLN	4,2639	4,2732
RON	4,5240	4,4828
SEK	9,1895	9,3930
CHF	1,0835	1,2024
JPY	131,0700	145,2300
USD	1,0887	1,2141

Ændringer i dagsværdien af monetære finansielle instrumenter i fremmed valuta, der er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), og som vedrører omregningsforskelle, opføres i resultatopgørelsen. Omregningsforskellene vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver og forpligtelser, der reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver, der er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), medtages i dagsværdireserven.

1.4.2.    Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til, forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, finansielle risici forbundet med lageropgørelser og tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter. De faktiske resultater kan afvige fra disse overslag. Ændringer i overslagene indarbejdes i den periode, hvor man får kendskab til ændringerne.

1.5.   BALANCE

1.5.1.    Immaterielle aktiver

Erhvervede softwarelicenser opføres til kostpris med fradrag af den samlede amortisering og værdiforringelse. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid. Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved en aftale. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt, og vedrører udelukkende aktivets udviklingsfase. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af ledelsen planlagte anvendelse. Omkostninger forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger indregnes som udgifter, efterhånden som de afholdes.

1.5.2.    Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr opføres til den historiske anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivninger og værdiforringelse. Anskaffelsesværdien omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen, opførelsen eller overførslen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnet som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller mulighed for tjenesteydelser vil tilfalde EU, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvori udgifterne er afholdt.

Grunde og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den skønsmæssige levetid, som følger:

Type aktiv	Lineære afskrivningssatser
Ejendomme	4 % til 10 %
Materiel og udstyr	10 % til 25 %
Inventar og køretøjer	10 % til 25 %
Computerhardware	25 % til 33 %
Andet	10 % til 33 %

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasingkontrakter

Leasing af materielle aktiver, hvor EU bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for leasingaftalens ikrafttræden til den laveste værdi af dagsværdien for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i finansielle forpligtelser (langfristede og kortfristede). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

1.5.3.    Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver

Aktiver med ubestemt levetid amortiseres/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Nedskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelig. Tab som følge af værdiforringelse opføres til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, hvis den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der var konstateret i de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4.    Investeringer regnskabsført efter den indre værdis metode

Andele i tilknyttede organer og joint ventures

Investeringer i tilknyttede organer og joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode og indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's andel af over- eller underskud i tilknyttede organer og joint ventures indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i EU's reserver. Den indledende investering samt alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af økonomisk overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, værdiforringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af det pågældende tilknyttede organ eller joint venture i regnskabet på balancedatoen. Modtagne udlodningsbeløb fra et tilknyttet organ eller joint venture nedbringer investeringens regnskabsmæssige værdi.

Hvis EU's andel af underskud i et joint venture er lig med eller overstiger kapitalandelen i joint venturet, ophører EU med at indregne sin andel af yderligere tab (»ikke-indregnede tab«). Den ikke-indregnede andel af tabet i regnskabsåret er resultatet af en teknisk regnskabsprocedure, der er nødvendig, når den indre værdis metode anvendes. Dette ikke-indregnede tab udgør ikke et tab for EU og skyldes det faktum, at indregningen af omkostninger normalt foretages inden kapitalforøgelsen med bidrag i form af naturalier fra andre risikovillige partnere end EU.

De urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets tilknyttede organer eller joint ventures er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret. Regnskabspraksis for tilknyttede organer eller joint ventures kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder.

Hvis der er tegn på værdiforringelse, er det nødvendigt at foretage en nedskrivning til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen ikke længere er relevant på et senere tidspunkt, tilbageføres værdiforringelsestab til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

I tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalfond, har EU ikke ønske om at øve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, der kategoriseres som instrumenter, der besiddes med handel for øje (AFS).

1.5.5.    Finansielle aktiver

Klassifikation

EU rubricerer sine investeringer i følgende kategorier: finansielle aktiver reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen, lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

i)   Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret via resultatopgørelsen

Et finansielt instrument klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis EU betegner det således. Afledte finansielle aktiver hører også til i denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen. I dette regnskabsår havde EU ingen finansielle aktiver, der hørte til i denne kategori.

ii)   Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU direkte yder lån, varer eller tjenesteydelser til en debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet, eller når EU har overtaget den oprindelige långivers rettigheder efter en betaling foretaget af EU i henhold til en garantiaftale. Betalinger, der forfalder inden for 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som omsætningsaktiver. Betalinger, der forfalder senere end 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som langfristede aktiver. Lån og tilgodehavender omfatter indskud med oprindelig løbetid på over tre måneder.

iii)   Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår havde EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

iv)   Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikke-afledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er rubriceret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU forventer at afhænde dem, hvilket normalt svarer til udløbsdatoen. Investeringer i ikke-konsoliderede enheder, enheder, der ikke bogføres ved hjælp af den indre værdis metode, og andre kapitalandele (f.eks. risikokapitaltransaktioner) klassificeres også som AFS-aktiver.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, hold-til-udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje (bortset fra kassebeholdning og tilsvarende likvide midler), indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Udlån indregnes, når låntagerne får et kontant beløb. Finansielle instrumenter indregnes første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen, indregnes første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Finansielle aktiver, der reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen, indregnes første gang til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne bogføres under udgifter i resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsrenten, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige kontantbetalinger skønnet ved hjælp af den gældende markedsrente for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Ydede lån bogføres til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

—

»Markedsmiljøet« for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, der bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da långiverne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne. EU låner kun penge med henblik på udlån til samme rente. Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's lån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

—	Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som EU skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner i forbindelse med EFSM-lån, betalingsbalancelån og andre tilsvarende lån, desuden være den faktisk anvendte rente.

—

Desuden sker der for disse lån en udligning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om back-to-back-transaktioner. Den effektive rente for de ydede lån er således lig med den effektive rente for den tilsvarende låntagning. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter indregnes ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, eller EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part.

Efterfølgende måling

i)

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret via resultatopgørelsen regnskabsføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle instrumenter reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen« indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor de opstår. EU har i øjeblikket ingen investeringer i denne kategori.

ii)

Lån og tilgodehavender og hold-til-udløb-investeringer regnskabsføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode. I tilfælde af lån ydet af lånte midler anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som back-to-back-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløbene ikke er væsentlige. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

iii)	Hold-til-udløb-investeringer — EU har på nuværende tidspunkt ingen hold-til-udløb-investeringer.

iv)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS), indregnes efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle AFS-aktiver« indregnes i dagsværdireserven, bortset fra omregningsforskelle vedrørende monetære aktiver, der indregnes i resultatopgørelsen. Når aktiver, der er klassificeret som finansielle AFS-aktiver, ikke indregnes, eller de nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev indregnet i dagsværdireserven, indregnes i resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentemetode, indregnes i resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-egenkapitalinstrumenter indregnes fra det tidspunkt, hvor EU's ret til at modtage betaling er fastslået.

Dagsværdien af noterede investeringer på et aktivt marked baseres på budprisen. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer), ansætter EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Når dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke er noteret på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse.

Nedskrivning af finansielle aktiver

Den Europæiske Union vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktivt bliver udelukkende nedskrevet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, der er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt.

a)   Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som regnskabsføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet indregnes i resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, der er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, der kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af omkostninger forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

b)   Aktiver regnskabsført til dagsværdi

For kapitalandele, der klassificeres som AFS-aktiver, tages der ved vurderingen af, om aktierne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i aktiens dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle AFS-aktiver, bliver det akkumulerede tab, der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab, som tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, fjernet fra reserverne og indregnet i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på egenkapitalinstrumenter, der er indregnet i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

Investeringer i risikokapitalfonde

Investeringer i risikokapitalfonde klassificeres som AFS-aktiver og regnskabsføres derfor til dagsværdi, mens gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder omregningsforskelle) opføres i dagsværdireserven. Eftersom investeringer i risikokapitalfonde ikke har en noteret markedsværdi på et aktivt marked, værdiansættes de linje for linje til den laveste værdi af anskaffelsesværdien og den identificerbare nettoaktivværdi. Urealiserede gevinster, som skyldes dagsværdimålingen, indregnes gennem reserverne, og urealiserede tab vurderes med hensyn til værdiforringelse for at afgøre, om de bør indregnes som værdiforringelsestab i resultatopgørelsen eller som ændringer i dagsværdireserven.

1.5.6.    Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger opføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFU). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis den erhvervede aktivet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7.    Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller juridiske forpligtelse. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har han pligt til at tilbagebetale forfinansieringen til EU. Forfinansieringsbeløbet kan nedsættes (helt eller delvist), efterhånden som de støtteberettigede omkostninger (der er indregnet som udgifter) godkendes.

Forfinansiering måles på efterfølgende balancedatoer til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede omkostninger (inkl. skønnede beløb) afholdt i perioden.

Renter af forfinansiering indregnes, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den pågældende aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

Andre forskud til medlemsstaterne, der kommer fra EU's godtgørelse af beløb, som medlemsstaterne har betalt som forskud til deres støttemodtagere (inkl. »finansielle instrumenter under delt forvaltning«) indregnes som aktiver og vises under forfinansieringsposten. Andre forskud til medlemsstaterne måles efterfølgende til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af det bedst mulige skøn over de støtteberettigede udgifter, som modtagere af støtte har afholdt, beregnet på grundlag af rimelige og dokumenterede antagelser.

EU's bidrag til Den Europæiske Udviklingsfonds trustfonde eller andre klassificerede enheder er også klassificeret som forfinansiering, da deres formål er at stille likvide midler til rådighed for trustfonden, så den kan finansiere specifikke aktioner i overensstemmelse med trustfondens mål. EU's bidrag til trustfonde måles til det oprindelige bidragsbeløb minus støtteberettigede udgifter, herunder om nødvendigt skønnede beløb, som trustfonden har afholdt i rapporteringsperioden, og fordeles til EU-bidraget i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

1.5.8.    Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb

Eftersom EU's regnskabsregler kræver en separat fremlæggelse af kommercielle og ikke-kommercielle transaktioner med henblik på udarbejdelsen af regnskabet, defineres tilgodehavender som hidrørende fra kommercielle transaktioner og inddrivelige beløb som hidrørende fra ikke-kommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter og klassificeres derfor som lån og tilgodehavender (se 1.5.5 ovenfor). Oplysningerne i bemærkningerne til de finansielle instrumenter vedrørende tilgodehavender fra kommercielle transaktioner omfatter periodeafgrænsningsposter fra kommercielle transaktioner, da disse ikke er væsentlige.

Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner regnskabsføres til det oprindelige beløb (justeret for renter og bøder) med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Nedskrivningsbeløbet medtages i resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af periodiserede indtægter ved regnskabsårets udgang. Beløb opført som inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner er ikke finansielle instrumenter, eftersom deres grundlag ikke er en kontrakt, der medfører en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument. I bemærkningerne til årsregnskabet opføres inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner imidlertid sammen med tilgodehavender fra kommercielle transaktioner, hvor det er hensigtsmæssigt.

1.5.9.    Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler er finansielle instrumenter og klassificeres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje. De omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede letomsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre.

1.5.10.    Pension og andre ydelser til medarbejdere

Pensionsforpligtelser

EU har en ydelsesbaseret pensionsordning. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret. Den forpligtelse, der opføres i balancen i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen med fradrag af dagsværdien for pensionsaktiverne. Den fastsatte ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af aktuarer ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt til modtagerne i, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige antagelser indregnes straks i resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår indregnes straks i resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde afskrives omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter medarbejdernes fratrædelse

Ydelser ved sygdom efter medarbejdernes fratrædelse EU godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet. De ydelser, der udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse børn mv.), opføres som »Ydelser efter medarbejdernes fratrædelse«. I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Den forpligtelse, der indregnes i balancen, fastlægges på samme grundlag som forpligtelsen for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

1.5.11.    Hensættelser

Hensættelser indregnes, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

1.5.12.    Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen eller finansielle forpligtelser regnskabsført til den amortiserede anskaffelsesværdi. Låntagning omfatter lån hos kreditinstitutter og gældsbeviser. Lånene indregnes først til dagsværdi, dvs. deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og regnskabsføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentemetode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen i hele låntagningsperioden ved hjælp af den effektive rentemetode.

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentemetode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet med lånte midler. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen omfatter afledte instrumenter, når deres dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5). I dette regnskabsår havde EU ingen finansielle forpligtelser, der hørte til i denne kategori.

1.5.13.    Betalingsforpligtelser

En betydelig del af EU's betalingsforpligtelser er ikke forbundet med kommercielle transaktioner som f.eks. køb af varer eller tjenesteydelser. I stedet vedrører den ubetalte betalingsanmodninger vedrørende udgifter fra modtagere af tilskud eller anden EU-finansiering (ikke-kommercielle transaktioner). Kravene opføres som betalingsforpligtelser med det anmodede beløb, når betalingsanmodningen modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes betalingsforpligtelsen til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Betalingsforpligtelser, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes ved modtagelse af fakturaen til det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

EU's trustfonde, som er oprettet og forvaltes af Kommissionen, betragtes som en del af Kommissionens operationelle aktiviteter og bogføres i Kommissionens regnskab. Bidrag fra andre donorer til EU's trustfonde opfylder derfor kriterierne for betingede indtægter fra andre transaktioner, og de indregnes som passiver, indtil trustfonden har afholdt omkostningerne. Trustfonden skal finansiere specifikke projekter og tilbagebetale ikke-anvendt midler i forbindelse med afvikling. På balancedatoen måles de udestående bidragsforpligtelser som modtagne bidrag fratrukket udgifter, som trustfonden har afholdt, herunder om nødvendigt skønnede beløb, og fordeles til de andre donorers bidrag i overensstemmelse med aftalegrundlagene.

1.5.14.    Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder i regnskaberne i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en traktat), skal en periodiseret indtægt indregnes i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive periodiseret og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Indtægter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de skyldige udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af de økonomiske og andre fænomener, som det giver en fremstilling af.

1.6.   RESULTATOPGØRELSE

1.6.1.    Indtægter

INDTÆGTER FRA IKKE-KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Langt størstedelen af EU's indtægter vedrører ikke-kommercielle transaktioner:

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter indregnes i den periode, hvor Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægterne og de BNI-baserede indtægter bygger på skøn over oplysningerne for det pågældende regnskabsår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Virkningen af en ændring af et skøn medtages i beregningen af nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf.

Traditionelle egne indtægter

Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner og tilknyttede indtægter indregnes, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) modtages fra medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de indtægter, som medlemsstaterne har opkrævet for perioden, men som endnu ikke er betalt til Kommissionen, og de indregnes som periodiserede indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er indbetalt eller garanteret, såvel som garanterede beløb, der anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, indregnes under indtægter efter fradrag af de opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække. Derudover indregnes en værdinedskrivning på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder indregnes, når EU har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om virksomhedens solvens, indregnes der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet afgørelse om bødepålæg, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

—	at acceptere beslutningen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har inkasseret beløbet endeligt

—	eller ikke at acceptere beslutningen og klage i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis der indgives appel, skal bøden imidlertid indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet appellen ikke har opsættende virkning (artikel 278 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Debitor kan under visse omstændigheder og med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager afgørelsen og allerede foreløbigt har betalt bøden, indregnes beløbet som en eventualforpligtelse. Da en appel af EU's afgørelse ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne beløb til at frigøre det inddrivelige beløb. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat et inddriveligt beløb. Hvis det forekommer sandsynligt, at Retten ikke giver EU medhold, indregnes en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet stillet en garanti, nedskrives det udestående inddrivelige beløb som foreskrevet. De akkumulerede renter, som Kommissionen modtager på de bankkonti, hvor det modtagne beløb er indsat, indregnes som indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Siden 2010 forvaltes foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI, en fond som er særligt oprettet til formålet, og investeres i finansielle instrumenter, der er kategoriseret som AFS-aktiver.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelse, i henhold til hvor stor en del af transaktionen, der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter indregnes i resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til allokering af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmene under hensyntagen til alle det finansielle instruments kontraktlige betingelser (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, der udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, indregnes renteindtægter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Udbytteindtægter

Udbytte indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

1.6.2.    Udgifter

Udgifter fra ikke-kommercielle transaktioner udgør størsteparten af EU's udgifter. De vedrører overførsler til støttemodtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt tilskud, bidrag og donationer.

Overførslerne indregnes som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre bestemmelser), eller der er indgået en kontrakt om tilladelse til overførslen, såfremt støttemodtageren opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når der modtages en betalingsanmodning, som opfylder kriterierne for indregning, indregnes anmodningen eller kravet som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes, når ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedatoen anslås udgifterne vedrørende leverede tjenesteydelser i perioden, for hvilke en faktura endnu ikke er modtaget eller accepteret, og indregnes i resultatopgørelsen.

1.7.   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1.    Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2.    Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, som endnu ikke er blevet indregnet, fordi det ikke er sandsynligt, at en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller muligheder for tjenesteydelser vil være nødvendig for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1.   IMMATERIELLE AKTIVER

mio. EUR
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2014	577
Tilføjelser	134
Afhændelser	(14)
Overførsel mellem kategorier af aktiver	0
Andre ændringer	0
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2015	698
Akkumulerede afdrag pr. 31.12.2014	(295)
Afdragsbyrde for regnskabsåret	(74)
Afhændelser	9
Overførsel mellem kategorier af aktiver	0
Andre ændringer	—
Akkumulerede afdrag pr. 31.12.2015	(361)
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2015	337
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2014	282

Ovenstående beløb vedrører hovedsagelig computersoftware.

2.2.   MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Stigningen for materielle anlægsaktiver skyldes hovedsagelig videreudviklingen af aktiver i forbindelse med rumprogrammerne Galileo og Copernicus, som gennemføres med hjælp af Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

For Galileo, EU's globale satellitnavigationssystem (GNSS), beløb aktiver under opførelse sig pr. 31. december 2015 til i alt 2 110 mio. EUR (2014: 1 478 mio. EUR). Et beløb på 17 mio. EUR (2014: 17 mio. EUR) er indregnet som forskningsudgifter, der ikke kan kapitaliseres, i perioden. Når systemet er færdigt, vil det omfatte 30 satellitter og et netværk af jordstationer. På balancedatoen er 12 Galileo-satelliter allerede blevet opsendt.

Med hensyn til Copernicus, det europæiske jordovervågningsprogram, er de tilknyttede aktiver blevet bogført i EU's balance siden 2014 efter deres overførsel fra ESA. På balancedatoen er 1 188 mio. EUR vedrørende Copernicus-satelliter under opførelse indregnet som aktiver under opførelse (2014: 1 228 mio. EUR). Et beløb på 498 mio. EUR vedrørende satellitterne Sentinel 1A og 2A, som er i kredsløb, er desuden indregnet som aktiver under posten installationer og udstyr, uden akkumulerede afskrivninger (2014: 283 mio. EUR), efter at Sentinel 2A blev opsendt og blev operationel i rapporteringsperioden. Satellitterne Sentinel 1A og 2A afskrives over deres forventede levetid på syv år.

Materielle anlægsaktiver

mio. EUR
	Grunde og bygninger	Installationer og udstyr	Inventar og køretøjer	Computerhardware	Andet	Finansiel leasing	Anlægsaktiver under opførelse	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2014	4 768	990	242	623	261	2 693	3 176	12 754
Tilføjelser	41	58	16	54	34	61	998	1 262
Afhændelser	(8)	(25)	(12)	(53)	(8)	(1)	(38)	(145)
Overførsel mellem kategorier af aktiver	54	261	—	0	(11)	0	(305)	—
Andre ændringer	1	3	2	2	0	31	1	39
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2015	4 856	1 288	248	627	277	2 784	3 832	13 911
Akkumuleret afskrivning pr. 31.12.2014	(2 549 )	(477)	(168)	(501)	(173)	(950)		(4 817 )
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	(158)	(116)	(18)	(69)	(27)	(103)		(489)
Tilbageførte afskrivninger	—	0	0	1	0	—		1
Afhændelser	6	24	11	52	7	1		101
Overførsel mellem kategorier af aktiver	—	(10)	—	0	10	0		—
Andre ændringer	0	(3)	(1)	(1)	0	(2)		(6)
Akkumuleret afskrivning pr. 31.12.2015	(2 701 )	(581)	(176)	(517)	(182)	(1 054 )		(5 211 )
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2015	2 155	708	72	110	94	1 730	3 832	8 700
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2014	2 219	513	74	122	89	1 743	3 176	7 937

2.3.   INVESTERINGER REGNSKABSFØRT EFTER DEN INDRE VÆRDIS METODE

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Andele i joint ventures	2.3.1	5	—
Investeringer i tilknyttede organer	2.3.2	491	409
I alt		497	409

Andele i joint ventures og tilknyttede organer regnskabsføres efter den indre værdis metode.

2.3.1.    Andele i joint ventures

mio. EUR
	GJU	SESAR	BBI	Clean Sky	IMI	ECSEL	BCB	I alt
Andele pr. 31.12.2014	—	0	—	0	0	0	0	0
Bidrag	—	93	1	224	147	145	67	677
Andel af nettoresultat	—	(93)	4	(163)	(147)	(145)	(67)	(611)
Anerkendelse af ikke-indregnet andel af tab	—	—	—	(61)	—	—	—	(61)
Andre kapitalbevægelser	—	0	0	0	0	0	0	(0)
Andele pr. 31.12.2015	—	0	5	0	0	0	0	5
Ikke-indregnet andel af tab  (7)	—	(252)	—	(38)	(161)	(55)	(156)	(662)

Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives Kommissionen baseret på dens procentvise andel i joint ventures:

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Langfristede aktiver	188	250
Omsætningsaktiver	301	178
Langfristet gæld	—	—
Kortfristet gæld	(856)	(813)
Indtægter	13	2
Udgifter	(811)	(666)

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER (ITER-organisationen)

Efter en gennemgang af regnskaberne for joint ventures er det blevet fastslået, at ITER-organisationen ikke opfylder kriterierne for anerkendelse som et joint venture. Siden 2015 regnes organisationen ikke længere for et joint venture, og EU's bidrag til ITER-organisationen behandles som udgifter. Da den regnskabsmæssige værdi af ITER-organisationen pr. 31. december 2014 var nul, og indvirkningen af ændringen ikke er betydelig, er der ikke foretaget justeringer af resultaterne for foregående år.

Fællesforetagendet Galileo

Afviklingen af fællesforetagendet Galileo blev igangsat i slutningen af 2006, og denne proces er stadig i gang. Enheden var ikke aktiv og stadig under afvikling i 2015.

Fællesforetagendet SESAR

Pr. 31. december 2015 tegnede Kommissionen sig for 41,28 % (2014: 43,53 %) af ejerandelen i SESAR.

Fælles teknologiinitiativer

Offentligt-private partnerskaber (OPP'er) i form af fælles teknologiinitiativer (FTI'er), som er gennemført via fællesforetagender, jf. artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er blevet oprettet med henblik på at gennemføre målsætningerne i Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse. Fællesforetagendet for biobaserede industrier (BBI), fællesforetagendet Clean Sky, fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler (IMI), fællesforetagendet ECSEL (sammenlægning af de tidligere fællesforetagender ENIAC og Artemis) og fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB) er offentligt-private partnerskaber, som er oprettet i form af fælles teknologiinitiativer. Ejerandelen ved årets udgang er som følger: 57,81 % i BBI (2014: ikke relevant), 63,59 % (2014: 61,39 %) i Clean Sky, 67,07 % (2014: 80,47 %) i IMI, 96,29 % (2014: 95,47 %) i ECSEL og 64,86 % (2014: 70,85 %) i BCB.

2.3.2.    Investeringer i tilknyttede organer

Den Europæiske Investeringsfond

Kommissionens andel i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) behandles som et tilknyttet organ ved anvendelse af den indre værdis metode. EIF er EU's finansieringsinstitution og er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder.

mio. EUR
	Ikrafttræden
Andele pr. 31.12.2014	409
Bidrag	44
Andel af nettoresultat	31
Andre kapitalbevægelser	7
Andele pr. 31.12.2015	491

Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives Kommissionen baseret på dens procentvise andel i joint ventures:

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Aktiver	578	497
Passiver	(87)	(87)
Indtægter	51	38
Overskud/(underskud)	26	21

Kommissionen har indbetalt 20 % af sin andel, mens resten, der svarer til 909 mio. EUR, ikke er krævet indbetalt.

mio. EUR
	EIF's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Samlet aktiekapital	4 286	1 136
Indbetalt	(857)	(227)
Ikke krævet indbetalt	3 429	909

2.4.   FINANSIELLE AKTIVER

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Langfristede finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)	2.4.1	7 222	6 550
Lån	2.4.2	49 743	49 888
I alt		56 965	56 438
Kortfristede finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)	2.4.1	2 399	2 856
Lån	2.4.2	7 508	8 955
I alt		9 907	11 811
I alt		66 871	68 249

2.4.1.    Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
BUFI-investeringer	2 647	3 068
Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	2 002	1 825
EKSF under afvikling	1 699	1 699
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)	188	188
Subtotal	6 536	6 780
Budgetinstrumenter:
Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)	773	842
Horisont 2020	765	514
ETF-iværksætterfaciliteten	485	399
Initiativet med projektobligationer	217	125
Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (LGTT)	208	186
Risikokapitaltransaktioner	152	145
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa	118	117
Andre budgetinstrumenter	366	298
Subtotal	3 084	2 626
I alt	9 620	9 406
Langfristede	7 222	6 550
Kortfristede	2 399	2 856

BUFI-investeringer

Foreløbigt indkasserede bøder vedrørende konkurrencesager er fordelt til en fond (BUFI-fonden) som er særligt oprettet til formålet, og investeres i finansielle instrumenter, der er kategoriseret som AFS-aktiver.

Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland dækker lån, der er garanteret af EU, herunder navnlig EIB's lånetransaktioner uden for EU, lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU. Det er et langfristet instrument (langfristet del: 1 614 mio. EUR), som EIB forvalter, og det har til formål at dække misligholdte lån, der er garanteret af EU. Fondens midler stammer fra udbetalinger over EU's budget, renter af investering af fondens disponible midler og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har udbetalt garantien. Eventuelle årlige overskud tilbageføres som en indtægt på EU's budget. EU skal på budgettet opføre en garantireserve for lån til tredjelande. Denne reserve er beregnet til at opfylde Garantifondens behov for tilførsler og om nødvendigt imødekomme anmodninger om indfrielse af garantier, der overstiger fondens disponible midler, således at disse kan opføres på budgettet. Denne reserve svarer til målbeløbet på 9 % af udestående lån ved årets udgang.

EKSF under afvikling

Hvad angår beløbene under EKSF under afvikling er alle investeringer, der besiddes med handel for øje, udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Da Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) ikke er børsnoteret, og i lyset af de kontraktlige restriktioner, der er indeholdt i EBRD's vedtægter om bl.a. salg af kapitalandele, som er begrænset til anskaffelsesværdien og kun tilladt for eksisterende aktieejere, værdiansættes Kommissionens aktiepost til anskaffelsesværdien fratrukket nedskrivninger.

mio. EUR
	EBRD's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Samlet aktiekapital	29 674	900
Indbetalt	(6 202 )	(188)
Ikke krævet indbetalt	23 472	712

Budgetinstrumenter

EU er i besiddelse af AFS-aktiver, som består af gældsinstrumenter (f.eks. obligationer) og egenkapitalinstrumenter. Gældsinstrumenter anvendes hovedsagelig til midlertidigt at investere de beløb, der er tildelt EU's garanti- og risikodelingsinstrumenter, indtil de anvendes til at imødekomme anmodninger om garanti.

Finansieringsfaciliteten for Risikodeling (RSFF)

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) forvaltes af EIB, og Kommissionens investeringsportefølje anvendes til at dække finansielle risici for lån og garantier fra EIB til støtteberettigede forskningsprojekter. I alt var der på Kommissionens budget afsat op til 1 mia. EUR til RSFF under FFR 2007-2013. Under FFR 2014-2020 er der ikke afsat nye budgetmidler til RSFF. I 2015 blev 65 mio. EUR af bidraget til RSFF overført til det efterfølgende instrument under Horisont 2020. Pr. 31. december 2015 beløber Kommissionens bidrag til RSFF, inkl. EFTA og tredjelande, sig til 791 mio. EUR. Det skal bemærkes, at Kommissionens samlede risiko er begrænset til det beløb, den har bidraget med til faciliteten.

Horisont 2020

I henhold til EU-forordningen om oprettelse af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020), er der etableret nye finansielle instrumenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for enheder med aktiviteter inden for forskning og innovation. De omtalte instrumenter er: InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation, hvorunder Kommissionen deler den finansielle risiko vedrørende en portefølje af nye finansieringstransaktioner, som EIB har indgået, InnovFin-garanti til SMV'er, herunder SMV-initiativet angående instrumentet for garantier uden loft (SIUGI), som stiller garantier for faciliteter, der forvaltes af EIF, som yder garantier og modgarantier til finansielle institutioner for nye låneporteføljer (under SIUGI deler Kommissionen den finansielle risiko vedrørende den garantien ydet sammen med medlemsstater, EIF og EIB), og InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation, som bidrager til investeringer i risikokapitalfonde og forvaltes af EIF. Pr. 31. december 2015 beløb EU's samlede bidrag til de finansielle instrumenter under Horisont 2020 sig til 1 060 mio. EUR.

ETF-iværksætterfaciliteten

Disse er egenkapitalinstrumenter, der finansieres af programmet for vækst og beskæftigelse, MAP-programmet, CIP-programmet og pilotprojektet for teknologioverførsel, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Dagsværdihierarki for finansielle AFS-aktiver

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	8 123	8 183
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	188	76
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	1 310	1 147
I alt	9 620	9 406

I perioden blev 10 mio. EUR overført fra niveau 2 til niveau 1.

Afstemning af finansielle aktiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3):

mio. EUR
Åbningsbalance pr. 31.12.2014	1 147
Køb og salg	98
Gevinster eller tab, der er indregnet i finansielle indtægter eller finansieringsomkostninger	(27)
Gevinster eller tab, der er indregnet i nettoaktiver	91
Overførsler til niveau 3	—
Overførsler fra niveau 3	—
Andet	—
Slutbalance pr. 31.12.2015	1 310

2.4.2.    Lån

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Lån ydet med lånte midler	56 874	58 509
Lån ydet over budgettet	377	334
I alt	57 251	58 843
Langfristede	49 743	49 888
Kortfristede	7 508	8 955

Lån ydet med lånte midler

mio. EUR
	Euratom	Euratom	Betalingsbalancestøtte	EFSM	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2014	1 842	349	8 590	47 507	221	58 509
Nye lån	1 245	—	—	12 160	—	13 405
Tilbagebetalinger	(67)	(48)	(2 700 )	(12 160 )	—	(14 975 )
Kursforskelle	—	—	—	—	14	14
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	4	—	(79)	2	(6)	(79)
Værdiforringelse	—	—	—	—	—	—
I alt pr. 31.12.2015	3 024	301	5 811	47 509	229	56 874
Langfristede	2 937	251	4 200	42 050	218	49 656
Kortfristede	87	50	1 611	5 459	11	7 218

Ændringen i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i påløbne renter.

MFA er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der følger et IMF-program. Lånene ydes i form af mellem- og langfristede lån eller gavebistand eller en passende kombination af disse og supplerer generelt den finansiering, der ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Disse lån er garanteret af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Pr. 31. december 2015 var et beløb på 1 323 mio. EUR vedrørende en lånefacilitetsaftale under MFA tildelt Ukraine (1 200 mio. EUR), Tunesien (100 mio. EUR), Georgien (13 mio. EUR) og Kirgisistan (10 mio. EUR), men udbetalingen har endnu ikke fundet sted.

Den retlige enhed Euratom (som repræsenteres af Kommissionen) udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Pr. 31. december 2015 var der ydet lån på 300 mio. EUR til Ukraine, som endnu ikke var blevet udbetalt. Der er modtaget garantier fra tredjeparter på 301 mio. EUR (2014: 349 mio. EUR) til dækning af Euratomlånene.

Betalingsbalancestøtte er et politikforankret finansielt instrument, der bruges til at yde mellemfristet finansiel bistand til EU's medlemsstater. Den gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller er i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Det er kun medlemsstater, som ikke har indført euroen, der kan udnytte denne facilitet. Der blev bevilliget betalingsbalancestøtte til Letland inden indførelsen af euroen den 1. januar 2014. Den maksimale samlede hovedstol for de lån, der kan ydes, er på 50 mia. EUR. Låntagning vedrørende disse lån garanteres af EU's budget — pr. 31. december 2015 er budgettet således udsat for en maksimal risiko på 11 5,8 mio. EUR vedrørende disse lån.

EFSM gør det muligt at yde finansiel støtte til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige forhold, som den ikke selv er herre over. Støtten kan ydes i form af et lån eller en kreditlinje. ECOFIN-rådets konklusioner af 9. maj 2010 begrænser mekanismen til 60 mia. EUR, men den retlige grænse begrænser det udestående låne- eller kreditlinjebeløb til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter. Låntagning vedrørende lån, der ydes under EFSM, garanteres af EU's budget — pr. 31. december 2015 er budgettet således udsat for en maksimal risiko på 47,5 mia. EUR vedrørende disse lån. Da begge EFSM-programmer er udløbet, er der ingen udestående beløb, som kan anvendes til ikke udbetalte beløb. Det forventes ikke, at EFSM deltager i nye finansieringsprogrammer eller indgår nye lånefacilitetsaftaler.

Lån fra EKSF under afvikling ydes af lånte midler i overensstemmelse med artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten.

Effektiv rente for lån (fordelt i følgende intervaller) Makrofinansiel bistand (MFA)

Lån	31.12.2015	31.12.2014
Makrofinansiel bistand (MFA)	0 % til 4,54  %	0,181  % til 4,54  %
Euratom	0,08  % til 5,76  %	0,26  % til 5,76  %
Betalingsbalancestøtte	2,375  % til 3,625  %	2,375  % til 3,625  %
Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)	0,625  % til 3,75  %	1,875  % til 3,750  %
EKSF under afvikling	5,2354  % til 5,8103  %	5,2354  % til 5,8103  %

Lån ydet over budgettet

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Lån på særlige vilkår	113	130
Lån til boligbyggeri fra EKSF under afvikling  (8)	6	9
Tidsindskud (3-12 måneder)	257	195
I alt	377	334
Langfristede	88	116
Kortfristede	290	217

Lån på særlige vilkår ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med tredjelande.

Værdiforringelse af lån ydet over budgettet

mio. EUR
	31.12.2014	Tilføjelser	Tilbageførsler	Afskrivning	Andet	31.12.2015
Lån på særlige vilkår	6	75	0	0	149	231
Lån til boligbyggeri fra EKSF under afvikling	—	0	0	0	0	—
I alt	6	75	0	0	149	231

Lån ydet på særlige vilkår omfatter subrogerede lån, dvs. misligholdte lån, som var ydet af EIB, og for hvilke alle rettigheder er blevet subrogeret til EU efter betalingen fra Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, og som er fuldt nedskrevet for et beløb på 217 mio. EUR (2014: 149 mio. EUR).

2.5.   FORFINANSIERING

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Bemærkning Langfristet forfinansiering
Forfinansiering	2.5.1	28 543	15 980
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	1 332	2 378
Bidrag til trustfonde		4	—
I alt		29 879	18 358
KORTFRISTET FORFINANSIERING
Forfinansiering	2.5.1	11 498	29 222
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	3 779	5 015
I alt		15 277	34 237
I alt		45 156	52 595

Forfinansiering udgør en stor andel af EU's samlede aktiver og kontrolleres derfor grundigt og regelmæssigt. Det skal bemærkes, at størrelsen af forfinansieringen for de forskellige programmer skal være tilstrækkelig til at sikre, at modtagerne har de nødvendige midler til at starte projektet, samtidig med at EU's finansielle interesser beskyttes, og de retlige og operationelle hensyn og kravene om omkostningseffektivitet overholdes. Kommissionen har taget behørigt hensyn til alle disse elementer i sine bestræbelser på at forbedre opfølgningen af forfinansieringen.

2.5.1.    Forfinansiering

mio. EUR
	Bruttobeløb	Frigjort via cut-off	Nettobeløb pr. 31.12.2015	Bruttobeløb	Frigjort via cut-off	Nettobeløb pr. 31.12.2014
Delt forvaltning
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	4 726	(1 629 )	3 097	5 644	(2 115 )	3 529
EFRU og Samhørighedsfonden	24 268	(7 416 )	16 852	24 934	(2 182 )	22 752
ESF	7 251	(1 325 )	5 926	6 884	(953)	5 931
Andet	4 359	(2 365 )	1 994	4 626	(2 535 )	2 091
I alt	40 604	(12 735 )	27 869	42 088	(7 785 )	34 303
Direkte forvaltning
Gennemført af:
Kommissionen	12 512	(9 536 )	2 976	13 173	(10 215 )	2 958
EU-forvaltningsorganer	11 065	(7 767 )	3 298	9 079	(6 618 )	2 461
Trustfonde	14	(2)	12	—	—	—
I alt	23 591	(17 308 )	6 283	22 252	(16 833 )	5 419
Indirekte forvaltning
Gennemført af:
Andre EU-agenturer og -organer	589	(95)	494	548	(98)	450
Tredjelande	2 151	(1 229 )	922	1 981	(1 169 )	812
Internationale organisationer	6 640	(4 014 )	2 626	6 236	(3 476 )	2 760
Andre enheder	5 330	(3 521 )	1 809	4 370	(2 910 )	1 460
I alt	14 748	(8 859 )	5 889	13 135	(7 653 )	5 482
I alt	78 943	(38 902 )	40 041	77 474	(32 273 )	45 202
Langfristede	28 543	—	28 543	15 980	—	15 980
Kortfristede	50 401	(38 902 )	11 498	61 495	(32 273 )	29 222

Afslutningen af programmeringsperioden 2007-2013 og den gradvise etablering af programmer under perioden 2014-2020 er de primære faktorer, der afgør størrelsen af dette aktiv: Den forfinansiering, som vedrører de gamle programmer, falder som følge af godkendelsen af omkostninger, mens der er udbetalt lavere forskud i forbindelse med den nye programmeringsperiode.

For delt forvaltning forklarer denne overgang mellem programmeringsperioderne også bevægelserne mellem kortfristede og langfristede balancer. Ny forfinansiering udbetalt vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 er typisk opført som langfristet. De beløb, der er betalt i løbet af 2015, udgør i alt 10 mia. EUR, hvoraf 7 mia. EUR vedrører samhørighedspolitikken. Programmeringsperioden 2007-2013 er tæt på sin afslutning, og derfor er der flere beløb, som forfalder inden for 12 måneder.

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der er tale om garantier, som Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den »nominelle« værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende clearing. Pr. 31. december 2015 var den nominelle værdi af de modtagne garantier for forfinansiering på 1 844 mio. EUR, mens den løbende værdi af disse garantier var på 626 mio. EUR (2014: henholdsvis 957 mio. EUR og 605 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) og under Horisont 2020 er dækket af en Deltagergarantifond. Deltagergarantifonden er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække risiciene i forbindelse med modtagernes manglende betaling af beløb under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7 og Horisont 2020. Alle deltagere i indirekte aktioner, som modtager et tilskud fra EU, bidrager 5 % af det samlede bidrag til Deltagergarantifondens kapital.

Pr. 31. december 2015 udgjorde de forfinansieringsbeløb, der er dækket af fonden, i alt 1,7 mia. EUR (2014: 1,8 mia. EUR). EU (repræsenteret ved Kommissionen) handler som eksekutivmyndighed for deltagerne i Deltagergarantifonden, men fonden ejes af deltagerne.

Ved årets udgang beløb Deltagergarantifondens samlede aktiver sig til 1 838 mio. EUR (2014: 1 640 mio. EUR). Deltagergarantifondens aktiver omfatter også finansielle aktiver, som forvaltes af Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender. Eftersom Deltagergarantifonden er en særskilt enhed, er fondens aktiver ikke konsolideret i dette EU-årsregnskab.

2.5.2.    Andre forskud til medlemsstaterne

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning	3 287	3 823
Støtteordninger	1 824	3 570
I alt	5 111	7 393
Langfristede	1 332	2 378
Kortfristede	3 779	5 015

Inden for rammerne af strukturfondsprogrammerne for 2007-2013 og ligeledes under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne kan der foretages udbetalinger af forskud fra EU's budget til medlemsstaterne for at bidrage til finansielle instrumenter (enten i form af lån, kapitalandele eller garantier). Disse finansielle instrumenter er oprettet og forvaltes på medlemsstaternes ansvar, ikke af Kommissionen. Beløb, som ikke er anvendt af disse instrumenter ved årets udgang, tilhører alligevel EU (ligesom al anden forfinansiering) og behandles dermed som et aktiv på EU's balance. Basisretsakterne forpligter imidlertid ikke medlemsstaterne til at sende Kommissionen regelmæssige rapporter om anvendelsen af disse forskud, og i nogle tilfælde pålægger de ikke engang medlemsstaterne at identificere dem i de oversigter over udgifter, som de indsender til Kommissionen.

For landdistriktsprogrammerne udbad Kommissionen sig oplysninger om de uudnyttede beløb direkte fra medlemsstaternes betalingsorganer. På grundlag af disse oplysninger anslås det, at et beløb på 56 mio. EUR stadig er ubrugt pr. 31. december 2015.

Med hensyn til samhørighedspolitikken indsamler Kommissionen hvert år oplysninger fra medlemsstaterne om disse finansielle instrumenter og samler dem i en årlig gennemførelsesrapport. Den næste rapport om ubrugte beløb ved udgangen af 2015 skal indgives den 1. oktober 2016. Disse oplysninger foreligger derfor ikke i tide til at indgå i dette regnskab. Værdien af dette aktiv anslås derfor på grundlag af de seneste og mest pålidelige tilgængelige oplysninger, dvs. den årlige gennemførelsesrapport pr. 31. december 2014 og udbetalinger i løbet af 2015. Skønnet hviler også på den antagelse, at midlerne anvendes fuldt ud og jævnt over den resterende aktivitetsperiode (som slutter den 31. marts 2017). Det anslås, at et beløb på 3 231 mio. EUR ved årets udgang endnu ville blive anvendt til investeringer i endelige modtagere.

Eftersom aktivitetsperioden nærmer sig sin afslutning, blev der iværksat en målrettet dataindsamling med det formål at indsamle oplysninger fra de medlemsstaterne om de ubrugte midler pr. 31. december 2015. De indkomne oplysninger viste klart, at Kommissionens beregninger er rimeligt korrekte.

Det samlede bidrag fra medlemsstaterne til Kommissionen i forbindelse med disse instrumenter var 10 938 mio. EUR, hvoraf 353 mio. EUR ikke var blevet udbetalt ved årets udgang. I 2015 er der blevet udbetalt begrænsede beløb vedrørende programmeringsperioden 2014-2020.

På samme måde som ovenfor bogføres forskud, som medlemsstaterne har udbetalt i forbindelse med forskellige støtteordninger (statsstøtte, markedsforanstaltninger under EGFL), men som ikke er anvendt ved udgangen af året, som aktiver på EU's balance. Kommissionen har udarbejdet et skøn over disse forskud på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og de resulterende beløb medregnes under støtteordninger ovenfor. Af det samlede beløb anslås det, at et beløb på 972 mio. EUR i forskud udbetalt til udvikling af landdistrikterne forblev ubrugt ved udgangen af 2015.

2.6.   KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKE-KOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Langfristede
Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner	2.6.1	857	1 158
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	13	40
I alt		870	1 198
Kortfristede
Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner	2.6.1	8 882	13 828
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	572	551
I alt		9 454	14 380
I alt		10 324	15 578

2.6.1.    Inddrivelige beløb fra ikke-kommercielle transaktioner

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Langfristede
Medlemsstater	2.6.1.1	857	305
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.3	—	853
I alt		857	1 158
Kortfristede
Medlemsstater	2.6.1.1	6 845	10 679
Bøder	2.6.1.2	1 601	2 270
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.3	369	832
Andre inddrivelige beløb		67	48
I alt		8 882	13 828
I alt		9 739	14 987

2.6.1.1.   Inddrivelige beløb hos medlemsstaterne

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Opført i A-regnskabet	3 041	2 789
Opført i det særskilte regnskab	1 283	1 617
Tilgodehavender vedrørende egne indtægter	—	5 413
Værdiforringelse	(760)	(1 144 )
Andet	10	12
Inddrivelige beløb fra egne midler	3 573	8 686
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	3 846	2 250
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	580	52
Det midlertidige instrument til udvikling af landdistrikterne	26	27
Det særlige tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter (SAPARD)	175	166
Værdiforringelse	(1 092 )	(840)
Inddrivelige beløb fra EGFL og udvikling af landdistrikterne	3 705	1 655
Forfinansiering, der forventes inddrevet	313	437
Indbetalt moms, der skal inddrives	36	44
Andre Inddrivelige beløb hos medlemsstaterne	75	161
I alt	7 701	10 984
Langfristede	857	305
Kortfristede	6 845	10 679

De langfristede udestående beløb fra medlemsstaterne vedrører ikke-gennemførte afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som skal gennemføres i årlige trancher og/eller ved hjælp af udsættelser.

Inddrivelige beløb fra egne midler

Medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet på grundlag af moms og BNI er underlagt en årlig tilpasning, der foretages hvert år på den første arbejdsdag i december. Tilpasningen i 2014 omfattede større revisioner af BNI, der går tilbage til 2002, og som førte til en hidtil uset tilpasning på 9,5 mia. EUR på tværs af alle EU-medlemsstater, hvoraf 5,4 mia. EUR stadig ikke var modtaget ved årets udgang. De udestående beløb blev modtaget i løbet af 2015 i overensstemmelse med de planlagte udskudte betalinger.

Justeringen for 2015 førte ikke til tilbagesøgning af beløb fra medlemsstaterne.

Inddrivelige beløb vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne post omfatter navnlig de beløb, som medlemsstaterne skyldte pr. 31. december, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober. Der udarbejdes et skøn over de fordringer, som er opstået fra tidspunktet for anmeldelsen og frem til den 31. december. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, der sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det, at denne justering foretages, indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Justeringen omfatter også et fradrag på 20 % af beløbet, som svarer til det beløb, medlemsstaterne har ret til at tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger.

2.6.1.2.   Bøder

Her er der tale om bøder udstedt af Kommissionen, som ikke var (foreløbigt) indbetalt ved årets udgang (2 165 mio. EUR), fratrukket eftergivelser (181 mio. EUR) og beløb annulleret ved Domstolens afgørelser, (384 mio. EUR). Der blev modtaget garantier på i alt 428 mio. EUR for de bøder, som endnu ikke var betalt ved udgangen af året (2014: 1 916 mio. EUR). Det skal bemærkes, at 116 mio. EUR af disse tilgodehavender forfaldt til betaling efter den 31. december 2015.

Faldet i saldoen for åbne bøder ved årets udgang skyldes, at bøder blev endelige og derfor blev overført til budgettet i løbet af 2015, og at bøder blev sænket af Domstolen.

2.6.1.3.   Periodeafgrænsningsposter

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Samhørighedsfonden og fondene for landbruget og udvikling af landdistrikterne: finansielle korrektioner	10	1 502
Andre periodiserede indtægter	162	83
Udskudte omkostninger vedrørende ikke-kommercielle transaktioner	196	101
I alt	369	1 686
Langfristede	—	853
Kortfristede	369	832

2.6.2.    Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Langfristede
Diverse fordringer	13	40
I alt	13	40
Kortfristede
Kunder	225	211
Værdiforringelse af tilgodehavender hos kunder	(107)	(103)
Udskudte omkostninger vedrørende kommercielle transaktioner	228	219
Andet	227	224
I alt	572	551
I alt	585	591

Ovennævnte værdiforringelser af tilgodehavender hos kunder omfatter en værdiforringelse på 39 mio. EUR fastsat på individuelt grundlag.

2.7.   LAGERBEHOLDNINGER

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Videnskabeligt materiale	55	66
Andet	83	62
I alt	138	128

2.8.   KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Konti i statskasser og centralbanker		17 119	11 840
Løbende konti		110	303
Forskudskonti		4	4
Overførsler (pengetransport)		—	—
Andre tidsindskud		28	28
Bankkonti til budgetgennemførelse og andre tidsindskud	2.8.1	17 262	12 174
Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter	2.8.2	1 298	1 275
Kassebeholdning vedrørende bøder	2.8.3	1 908	2 738
Kassebeholdning vedrørende andre institutioner, agenturer og organer		1 012	1 358
Kassebeholdning vedrørende trustfonde		192	—
I alt		21 671	17 545

2.8.1.    Bankkonti til budgetgennemførelse og andre tidsindskud

Denne post omfatter Kommissionens disponible midler på bankkonti i hver medlemsstat og hvert EFTA-land (statskasse eller centralbank) og i forretningsbanker på løbende konti, forskudskonti og i mindre beløb.

Den høje saldo ved udgangen af 2015 skyldes hovedsagelig bidrag til egne indtægter i forbindelse med den del af medlemsstaters betaling af moms- og BNI-saldi for 2014, som først blev betalt i 2015, de moms- og BNI-saldi for 2015, som blev betalt i 2015, og et større beløb af bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne, som blev endelige. Ændringsbudgettet, jf. forordningen om egne indtægter, om reduktion af medlemsstaternes bidrag blev følgelig vedtaget i slutningen af 2015, og de tilsvarende beløb, som udgjorde i alt 9.5 mia. EUR, blev først betalt tilbage til medlemsstaterne i januar 2016. To medlemsstater har desuden betalt deres BNI-saldo for 2016 på forhånd.

2.8.2.    Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter

Beløb under denne post er primært andre likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre programmer for finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet. Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter kan kun anvendes i det berørte program.

2.8.3.    Kassebeholdning vedrørende bøder

Her er tale om kontante beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. Disse beløb står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter. Hvis afgørelsen er blevet appelleret, eller hvis det ikke vides, om modparten vil appellere, opføres beløbet som en eventualforpligtelse, jf. bemærkning 5.2.

Faldet i denne saldo skyldes, at alle nye foreløbigt indkasserede bøder siden 2010 forvaltes af Kommissionen gennem BUFI, en fond som er særligt oprettet til formålet, og at de investeres i finansielle instrumenter, der besiddes med handel for øje (se bemærkning 2.4.1).

FORPLIGTELSER

2.9.   PENSION OG ANDRE YDELSER TIL MEDARBEJDERE

Nettoforpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere

mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	31.12.2015 I alt	31.12.2014 I alt
Ydelsesbaserede pensionsforpligtelser	54 967	1 613	7 662	64 242	59 053
Ordningens aktiver		(149)	(280)	(428)	(437)
Nettoforpligtelser	54 967	1 465	7 382	63 814	58 616

Stigningen i de samlede medarbejderydelsesforpligtelser beror primært på den udvikling, der er sket inden for de to hovedordninger:

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd:

—	Den yderligere nedgang i den reelle diskonteringssats fra 0,7 % til 0,6 % havde betydelige virkninger. Den lavere diskonteringssats har øget ydelsesbeløbet og pensionsomkostningerne for det aktuelle regnskabsår.

—	Desuden steg den forventede lønstigningssats fra 1,1 % til 1,2 %.

—	Også andre ændringer i de aktuarmæssige antagelser og parametre (f.eks. aktuarmæssigt beregnet gevinst/tab baseret på erfaringerne og ændringer i populationen) har påvirket beregningen af disse forpligtelser.

Den fælles sygeforsikringsordning, hvor de finansielle antagelser blev opdateret.

Den ydelsesbaserede forpligtelse er et teoretisk estimat af det beløb, en arbejdsgiver skulle betale til ordningen for at opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne af pensionsordningen på et bestemt tidspunkt. Ordningerne er imidlertid løbende, og derfor indregnes alle udbetalinger fra ordningen på årsbasis hvert år i EU's budget.

2.9.1.    Pensionsordningen for EU-tjenestemænd

I henhold til personalevedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU-budgettet. Ordningen er ikke finansieret, men medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser. Desuden bidrager tjenestemændene med en tredjedel til langtidsfinansieringen af denne ordning via et obligatorisk bidrag fra deres lønninger.

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af medarbejdere og pensionerede medarbejdere pr. 31. december 2015 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 25 (og dermed også EU's regnskabsregel nr. 12). Kommissionen vil i løbet af 2016 yderligere styrke sine processer for beregning af medarbejderydelsesforpligtelserne, og de resultater, der opnås herigennem, vil blive afspejlet i 2016-regnskaberne.

2.9.2.    Andre pensionsordninger

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Retten), Revisionsretten, Rådets Generalsekretariat, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

2.9.3.    Den fælles sygeforsikringsordning

Ud over ovennævnte pensionsordninger er der foretaget en vurdering af de forpligtelser, som EU har med hensyn til den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår sundhedsudgifter, der skal betales, når medarbejdere er gået på pension (med fradrag af deres bidrag).

Udviklingen i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger (uden fradrag af ordningens eventuelle aktiver), som er nødvendige for at indfri forpligtelsen hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår.

En analyse af udviklingen i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i det aktuelle år vises nedenfor:

mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2014	50 897	1 488	6 668	59 053
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	3 323	77	242	3 643
Renteomkostninger	1 170	27	140	1 337
Aktuarmæssige nettogevinster og -tab	1 429	91	(41)	2 194
Bidrag fra medlemmer			23	23
Udbetalte beløb	(1 244 )	(52)	(92)	(1 380 )
Stigning/(fald) i forpligtelse på grund af skat på pensioner	60	(17)		43
Nutidsværdi pr. 31.12.2015	54 967	1 613	7 662	64 242

Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår den stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der følger af de nuværende medlemmers arbejdsydelser i det aktuelle regnskabsår.

Renteomkostninger er regnskabsårets stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der fremkommer, fordi ydelserne er et regnskabsår nærmere forfald.

Aktuarmæssige nettogevinster og -tab omfatter:

—	erfaringsbaserede reguleringer (virkningen af forskelle mellem tidligere aktuarmæssige forudsætninger og de faktiske begivenheder)

—	virkningerne af ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, som f.eks. finansielle forudsætninger, dødelighed og fremskrevne lønstigninger. Disse forudsætninger er i sagens natur usikre og kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år.

Udbetalte beløb er beløb, der er betalt i løbet af året i henhold til ordningen (f.eks. pensioner til pensionerede medarbejdere). Disse udbetalte beløb fører til et fald i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, da de ikke længere skal betales i fremtiden.

Aktuarmæssige forudsætninger — ydelser til medarbejdere

Det princip for aktuarmæssige forudsætninger, der anvendes til at vurdere de to primære ordninger for medarbejderydelser i EU, vises nedenfor:

	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Den fælles sygeforsikringsordning
2015
Nominel diskonteringssats	2,0  %	2,1  %
Forventet inflationsrate	1,4  %	1,4  %
Reel diskonteringssats	0,6  %	0,7  %
Forventet lønstigningssats	1,2  %	1,2  %
Udviklingstendenser i sygesikringsomkostninger	Ikke relevant	3,0  %
Pensionsalder	63/64/65	63
2014
Nominel diskonteringssats	2,0  %	2,1  %
Forventet inflationsrate	1,3  %	1,3  %
Reel diskonteringssats	0,7  %	0,8  %
Forventet lønstigningssats	1,1  %	1,1  %
Udviklingstendenser i sygesikringsomkostninger	Ikke relevant	3,0  %
Pensionsalder	63/64/65	63

Dødelighed er baseret på ICSLT-dødelighedstabellen for 2013 (international dødelighedstabel for tjenestemænd).

Den nominelle diskonteringssats bestemmes som værdien af nulkuponafkast i euro (med en løbetid på 18 år pr. december 2015 for pensionsordningen for EU-tjenestemænd og 20 år for den fælles sygeforsikringsordning). Den anvendte inflationssats er den forventede inflationssats i den tilsvarende periode. Den skal fastlægges empirisk på grundlag af forventede værdier som udtrykt ved indeksobligationer på de europæiske finansmarkeder. Den reelle diskonteringssats beregnes på grundlag af den nominelle diskonteringssats og den forventede langsigtede inflationssats.

Bevægelse i nutidsværdien af aktiver tilknyttet pensionsordning

mio. EUR
	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2014	165	272	437
Nettobevægelse i aktiver tilknyttet pensionsordning	(16)	8	(8)
Nutidsværdi pr. 31.12.2015	149	280	428

5-års tendens

mio. EUR
	2011	2012	2013	2014	2015
Forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere	34 835	42 503	46 818	58 616	63 814

Den betydelige stigning i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere i løbet af de fem år kan generelt forklares ved en reduktion i den reelle diskonteringssats, der er anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme. Denne reduktion hænger sammen med de ekstraordinære underliggende økonomiske forhold, særligt rentefaldet. For pensionsordningen for EU-tjenestemænd faldt den reelle diskonteringssats f.eks. fra 3,0 % ved udgangen af 2011 til 0,6 % ved udgangen af 2015.

Beløb opført i resultatopgørelsen

mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
2015
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	2 981	68	242	3 293
Renteomkostninger	1 050	24	140	1 214
Ændring i aktiver tilknyttet pensionsordning			(77)	(77)
Subtotal — opført i personale- og pensionsudgifter	4 031	92	304	4 435
Aktuarmæssige gevinster og tab	1 282	84	(41)	2 040
I alt opført	5 313	176	263	6 475

Den fælles sygeforsikringsordnings følsomhed

En ændring på et procentpoint i de forudsatte udviklingstendenser i sygesikringsomkostninger ville have følgende virkninger:

mio. EUR
	Stigning på et procentpoint	Fald på et procentpoint
De samlede pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår og renteomkostningselementerne af periodiske nettosygesikringsydelser efter fratrædelse	146	(79)
Den akkumulerede pensionsforpligtelse vedrørende sygesikringsomkostninger	2 765	(1 686 )

2.10.   HENSÆTTELSER

mio. EUR
	Beløb pr. 31.12.2014	Ekstra hensættelser	Tilbagebetalte ikke-anvendte beløb	Anvendte beløb	Overførsel til kortfristet	Ændring i skøn	Beløb pr. 31.12.2015
Retssager	728	252	(52)	(469)	—	0	459
Nedlukning af atomkraftværker	1 091	—	—	(32)	—	19	1 078
Finansielle hensættelser	332	262	(0)	(179)	—	(5)	411
Bøder	30	4	(30)	—	—	—	4
Andet	102	19	(19)	(24)	—	0	79
I alt	2 282	537	(101)	(703)	—	15	2 030
Langfristede	1 537	315	(48)	(22)	(87)	20	1 716
Kortfristede	745	222	(53)	(681)	87	(6)	314

Retssager

Denne post omfatter beløb, der sandsynligvis skal betales efter årets udgang i forbindelse med en række verserende retssager. Faldet i 2015 skyldes anvendelsen af tidligere hensættelser til retssager vedrørende finansielle korrektioner for EFRU (457 mio. EUR). Disse sager er tabt, og størstedelen af beløbene var blevet betalt ved årets udgang. Nye hensættelser er blevet foretaget i 2015 for retssager vedrørende samhørighed (120 mio. EUR) og landbrug (123 mio. EUR).

Nedlukning af atomkraftværker

I 2014 blev grundlaget for hensættelsen opdateret i overensstemmelse med JRC's opdaterede strategi for dekommissionering og affaldshåndtering 2014. Der er tale om opfølgende bemærkninger fremsat af eksterne eksperter efter en revision af JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering i 2012. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres dette skøn, hvorefter det diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af nulkuponswapkurven i euro). Værdien af hensættelsen pr. 31. december 2015 er således et beløb på 1 078 mio. EUR opdelt i beløb, der forventes anvendt i 2016 (25 mio. EUR) og senere (1 053 mio. EUR).

I betragtning af dette programs forventede varighed (ca. 20 år) skal det påpeges, at dette skøn er præget af en vis usikkerhed, og at de endelige omkostninger kan vise sig at adskille sig fra de beløb, som nu er opført.

Finansielle hensættelser

Der er primært tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet i af de forskellige finansielle instrumenter, hvor EIF og EIB har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på Kommissionens vegne og risiko. Den finansielle risiko ved udnyttede og uudnyttede garantier er imidlertid begrænset. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi (ved hjælp af den årlige swap-rentesats i euro).

2.11.   FINANSIELLE FORPLIGTELSER

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Langfristede finansielle forpligtelser
Låntagning	2.11.1	49 642	49 743
Andre finansielle forpligtelser	2.11.2	2 122	2 108
I alt		51 764	51 851
Kortfristede finansielle forpligtelser
Låntagning	2.11.1	7 218	8 727
Andre finansielle forpligtelser	2.11.2	96	101
I alt		7 939	8 828
I alt		59 703	60 680

2.11.1.    Låntagning

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Låntagning	56 860	58 491
Eliminering: Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland  (9)	—	(20)
I alt	56 860	58 470

Lån pr. finansielt instrument

mio. EUR
	Euratom	Euratom	Betalingsbalancestøtte	EFSM	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2014	1 842	349	8 590	47 507	203	58 491
Ny låntagning	1 245	—	—	12 160	—	13 405
Tilbagebetalinger	(67)	(48)	(2 700 )	(12 160 )	—	(14 975 )
Kursforskelle	—	—	—	—	13	13
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	4	—	(79)	2	(1)	(74)
I alt pr. 31.12.2015	3 024	301	5 811	47 509	215	56 860
Langfristede	2 937	251	4 200	42 050	204	49 642
Kortfristede	87	50	1 611	5 459	11	7 218

Låntagningen omfatter primært gældsbeviser på i alt 56 656 mio. EUR (2014: 58 261 mio. EUR). Ændringerne i den regnskabsmæssige værdi svarer til ændringerne i påløbne renter.

Lånenes effektive rente (fordelt i intervaller) Makrofinansiel bistand (MFA)

Låntagning	31.12.2015	31.12.2014
Makrofinansiel bistand (MFA)	0 % til 4,54  %	0,181  % til 4,54  %
Euratom	0 % til 5,6775  %	0,138  % til 5,6775  %
Betalingsbalancestøtte	2,375  % til 3,625  %	2,375  % til 3,625  %
Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)	0,625  % til 3,75  %	1,875  % til 3,750  %
EKSF under afvikling	6,92  % til 9,78  %	6,92  % til 9,78  %

2.11.2.    Andre finansielle forpligtelser

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Langfristede
Finansielle leasingforpligtelser	1 648	1 674
Bygninger betalt i trancher	352	371
Finansiel garantiforpligtelse vedrørende EFSI	—	—
Andet	125	63
I alt	2 122	2 108
Kortfristede
Tilbagebetaling af bøder	625	—
Finansielle leasingforpligtelser	75	81
Bygninger betalt i trancher	21	20
I alt	96	101
I alt	2 842	2 209

Finansielle leasingforpligtelser

mio. EUR
Beskrivelse	Beløb, der skal betales i fremtiden
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	Forpligtelse i alt
Jord og bygninger	69	385	1 256	1 711
Andre materielle aktiver	6	7	—	13
I alt pr. 31.12.2015	75	392	1 256	1 723
Renteelementet	57	265	352	674
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2015	132	658	1 608	2 396
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2014	151	638	1 700	2 489

2.12.   GÆLD

mio. EUR
	Bruttobeløb	Just- eringer (10)	Nettobeløb pr. 31.12.2015	Bruttobeløb	Just- eringer (10)	Nettobeløb pr. 31.12.2014
Betalingsanmodninger og fakturaer modtaget fra:
Medlemsstater:
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	2 621	(230)	2 391	318	(23)	295
Den Europæiske Fond For Regionaludvikling Og Samhørighedsfonden	8 361	(879)	7 411	19 928	(2 306 )	17 622
Den Europæiske Socialfond	3 355	(2)	3 353	5 893	(272)	5 621
Andet	434	(102)	332	751	(93)	658
Private og offentlige foretagender	1 928	(223)	1 705	1 718	(106)	1 612
Samlede betalingsanmodninger og modtagne fakturaer	16 699	(1 507 )	15 192	28 608	(2 800 )	25 808
Den Europæiske Garantifond for Landbruget	6 851	Ikke relevant	6 851	11 066	Ikke relevant	11 066
Betalingsforpligtelser vedr. egne indtægter	9 506	Ikke relevant	9 506	5 945	Ikke relevant	5 945
Diverse betalingsforpligtelser	356	Ikke relevant	356	156	Ikke relevant	156
Andet	287	Ikke relevant	287	204	Ikke relevant	204
I alt	33 698	(1 507 )	32 191	45 980	(2 800 )	43 180

Betalingsforpligtelser omfatter udgiftsopgørelser modtaget af Kommissionen i forbindelse med støtteaktiviteter. De krediteres med det beløb, der anmodes om, så snart anmodningen er modtaget. Hvis modparten er en medlemsstat, bliver de kategoriseret som sådan. Samme procedure gælder for fakturaer og kreditnotaer, der modtages i forbindelse med indkøbsaktiviteter. De pågældende betalingsanmodninger er taget i betragtning via cut-off-proceduren ved årets udgang. Efter disse cut-off-posteringer indregnes de anslåede støtteberettigede beløb derfor som udgifter, mens den resterende del indregnes som »anslåede ikke-støtteberettigede beløb og udestående forfinansiering« (se nedenfor).

Den største bevægelse i betalingsforpligtelser vedrører samhørighedspolitikken (10 763 mio. EUR i 2015 sammenlignet med (23 243 mio. EUR i 2014), og den skyldes primært lavere udgiftsopgørelser fra medlemsstaterne for programmeringsperioden 2007-2013. De udgiftsopgørelser, der er indgivet vedrørende programmeringsperioden 2014-2020, er også begrænset på grund af forsinkelser i medlemsstaterne med hensyn til en grundlæggende forudsætning: udpegelse af forvaltnings- og kontrolmyndigheder.

Betalingsforpligtelser vedr. egne indtægter vedrører de medlemsstatsbidrag til EU's budget, som skal tilbagebetales ved årets afslutning efter det ottende ændringsbudget for 2015. Den betydelige stigning i forhold til 2014 skyldes den sene vedtagelse af ændringsbudget 8/2015, som var baseret på forordningen om egne indtægter, og som først blev betalt til medlemsstaterne i januar 2016.

Anslåede ikke-støtteberettigede beløb og udestående forfinansiering

Betalingsforpligtelserne er reduceret med den del af de modtagne, men endnu ikke kontrollerede anmodninger om godtgørelse, som ikke blev skønnet til at være støtteberettigede. De største beløb vedrører de generaldirektorater, der har ansvaret for strukturforanstaltninger. Betalingsforpligtelserne er også reduceret med den del af de modtagne anmodninger om godtgørelse, som vedrører andre forskud til medlemsstaterne (se bemærkning 2.5.2), der endnu ikke var betalt ved årets udgang (770 mio. EUR).

Anmodninger om forfinansiering

Ud over de ovennævnte beløb er der modtaget anmodninger om 711 mio. EUR i forfinansiering, som endnu ikke var udbetalt ved årets udgang. Ifølge EU's regnskabsregler bogføres disse beløb ikke som betalingsforpligtelser.

2.13.   PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Skyldige omkostninger	67 358	55 798
Udskudte indtægter	869	56
Andet	175	118
I alt	68 402	55 973

Stigningen i skyldige omkostninger skyldes starten på gennemførelsen af FFR for 2014-2020, hvor Kommissionen har anslået de påløbne omkostninger, og betalingsanmodninger endnu ikke er modtaget.

Stigningen i udskudte indtægter skyldes forskudsbetalinger på 726 mio. EUR til bidrag til egne indtægter. Sådanne betalinger er almindelige. I 2014 blev et beløb på 557 mio. EUR betalt på forhånd, men beløbet var opført under skyldige omkostninger. Fra 2015 blev det besluttet, at sådanne beløb er udskudte indtægter og bør indregnes som sådanne.

De skyldige omkostninger fordeler sig således:

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Den Europæiske Garantifond for Landbruget	38 263	33 667
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	14 806	13 414
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	5 026	3 157
Den Europæiske Socialfond	2 636	976
Andet	6 627	4 584
I alt	67 358	55 798

NETTOAKTIVER

2.14.   RESERVER

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Dagsværdireserve	2.14.1	292	238
Garantifonden	2.14.2	2 561	2 372
Andre reserver	2.14.3	1 829	1 825
I alt		4 682	4 435

2.14.1.    Dagsværdireserve

I overensstemmelse med EU's regnskabsregler benyttes dagsværdireserven til justering af AFS-aktiver til dagsværdi.

Periodens bevægelser i dagsværdireserven, som vedrører AFS-aktiver:

mio. EUR
	2015	2014
Medtaget i dagsværdireserven	79	135
Medtaget i resultatopgørelsen	(33)	(10)
I alt	46	125

Et beløb på 7 mio. EUR (2014: 15 mio. EUR) i de samlede bevægelser i dagsværdireserven vedrører investeringer, der regnskabsføres efter den indre værdis metode.

2.14.2.    Garantifonden

Denne reserve afspejler fondens aktiver, som skal svare til målbeløbet på 9 % af de udestående beløb, der er garanteret af Garantifonden.

2.14.3.    Andre reserver

Dette beløb vedrører primært reserven for EKSF under afvikling (1 534 mio. EUR) med hensyn til aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden, der blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF.

2.15.   BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

mio. EUR
Beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2014	62 441
Tilbagebetaling af budgetoverskud for 2014 til medlemsstaterne	1 435
Bevægelser i Garantifondens reserve	189
Andre reservebevægelser	26
Regnskabsårets økonomiske resultat	13 033
Beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2015	77 124

Dette beløb dækker den del af de udgifter, som EU har afholdt frem til 31. december, og som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er indregnet i henhold til periodiseringsprincippet i år n, selv om de måske først reelt bliver betalt i år n+1 (eller senere) og derfor finansieres via budgettet for år n+1 (eller senere). Denne postering under passiverne resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i passiver, der langt overstiger aktiverne ved årets udgang. De beløb, det er vigtigst at fremhæve, er dem til aktiviteterne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Hovedparten af de beløb, der skal indkræves, betales af medlemsstaterne inden for 12 måneder efter afslutningen af det pågældende regnskabsår som led i budgettet for det følgende år.

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægter skal altid være lig med eller større end budgettets udgifter, og overskydende indtægter tilbageføres til medlemsstaterne.

3.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

INDTÆGTER FRA IKKE-KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

3.1.    BNI-INDTÆGTER

Egne indtægter er den vigtigste bestanddel i EU's driftsindtægter. Af de tre kategorier af egne indtægter, dvs. traditionelle egne indtægter (»TOR«), de momsbaserede indtægter og de BNI-baserede indtægter, er sidstnævnte indtægter på 95 355 mio. EUR (2014: 104 688 mio. EUR) de mest betydelige.

3.2.   TRADITIONELLE EGNE INDTÆGTER

mio. EUR
	2015	2014
Told	18 524	17 204
Sukkerafgifter	125	(67)
I alt	18 649	17 137

De traditionelle egne indtægter består af told- og sukkerafgifter. De momsbaserede egne indtægter fremkommer ved, at der anvendes en ensartet sats for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag.

3.3.    MOMSINDTÆGTER

Momsindtægterne opkræves af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. Momsbidraget beregnes ved at anvende en ensartet sats på 0,30 % af det harmoniserede momsgrundlag i hver enkelt medlemsstat. For perioden 2014-2020 gælder en lavere bidragssats (0,15 %) for Tyskland, Nederlandene og Sverige i henhold til Rådets afgørelse (EU) nr. 5602/14.

INDTÆGTER FRA IKKE-KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER: OVERFØRSLER

3.4.    BØDER

Disse indtægter på 531 mio. EUR (2014: 2 297 mio. EUR) vedrører bøder, som Kommissionen har pålagt for overtrædelse af regler, hvilket hovedsageligt er sket i forbindelse med konkurrencesager. Tilgodehavender og tilknyttede indtægter indregnes, når Kommissionen har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Det største beløb i 2015 vedrører markedet for optiske diskdrev (116 mio. EUR) og fødevareemballage (116 mio. EUR).

3.5.   INDDRIVELSE AF UDGIFTER

mio. EUR
		2015	2014
Delt forvaltning		1 465	3 328
Direkte forvaltning		73	45
Indirekte forvaltning		6	45
I alt		1 547	3 418

Denne post omfatter hovedsagelig de indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og indkasseret fra eller modregnet i (dvs. fratrukket) efterfølgende betalinger opført i Kommissionens regnskaber. De har til formål at tilbagesøge beløb, der tidligere er udbetalt over det almindelige budget. Det sker efter kontroller, revisioner eller analyser af udgifternes berettigelse, og disse inddrivelser spiller derfor en vigtig rolle i gennemførelsen af EU's budget. Disse foranstaltninger beskytter EU's budget mod retsstridige udgifter og er særlig vigtige, fordi Den Europæiske Revisionsret i sin revision har konstateret en betydelig fejlprocent i udbetalinger fra EU's budget — se nærmere herom i Revisionsrettens årsberetning med revisionserklæring om de undeliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af EGFL-udgifter, og forskellene i overslagene fra det tidligere år samt forskellene i overslagene fra det foregående år til det indeværende indgår også heri.

Beløbene i tabellen ovenfor udgør indtægter opnået i forbindelse med udstedelse af indtægtsordrer. Derfor viser disse beløb ikke det fulde omfang af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte EU's budget, især for Samhørighedspolitikken, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer korrektionen af ikke-støtteberettigede beløb, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. Ikke medregnet er beløb, der er inddrevet ved udligning i udgifter, beløb, der er inddrevet gennem tilbagetrækninger og inddrivelse af forfinansieringsbeløb.

Delt forvaltning udgør størstedelen:

Landbrug: EGFL og udvikling af landdistrikter

For så vidt angår EGFL og ELFUL udgøres de beløb, der opføres som årets indtægter under denne post, af årets finansielle korrektioner og tilbagebetalinger, som er anmeldt af medlemsstaterne, og som er inddrevet i årets løb, samt nettostigningen i de udestående beløb vedrørende svig og uregelmæssigheder, der er anmeldt af medlemsstaterne, og som skal inddrives ved årets udgang.

Samhørighedspolitikken

Hovedbeløbene vedrørende samhørighedspolitikken omfatter indtægtsordrer udstedt af Kommissionen til inddrivelse af uretmæssige betalinger foretaget i tidligere år og fradraget i udgifter minus faldet i periodeafgrænsningsposter ved udgangen af året.

3.6.   ANDRE INDTÆGTER FRA IKKE-KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

mio. EUR
	2015	2014
Personaleskatter og -bidrag	1 115	1 276
Budgetjusteringer	984	794
Landbrugsafgifter	814	409
Bidrag fra tredjelande	439	336
Overførsel af aktiver	197	1 448
Justering af hensættelser	71	369
Andet	1 446	990
I alt	5 067	5 623

Indtægterne fra personaleskatter og -bidrag opstår primært ved indeholdelser i personalets løn og består af to betydelige beløb, nemlig personalets pensionsbidrag og indkomstskat.

Budgetjusteringerne inkluderer budgetoverskuddet fra 2014 (1 435 mio. EUR), som indirekte tilbagebetales til medlemsstaterne gennem fradrag i deres bidrag til EU's egne indtægter det følgende år — det er således en indtægt i 2015.

Bidrag fra tredjelande er bidrag fra EFTA-landene og tiltrædelseslande.

Landbrugsafgifter vedrører mælkeafgifter, som er et markedsstyringsværktøj, der straffer de mælkeproducenter, som overskrider deres referencemængder. Da der ikke er nogen sammenhæng med tidligere udbetalinger fra Kommissionen, anses mælkeafgifterne i praksis som indtægter til dækning af bestemte udgifter. Stigningen i mælkeafgifter i år skyldes primært tillægsafgiften på 811 mio. EUR.

Indtægter fra overførsel af aktiver vedrører hovedsagelig overførsel af satellitter under Copernicusprogrammet (tidligere GMES) fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) til Kommissionen (se bemærkning 2.2). Denne overførsel er ifølge EU's regnskabsregler en ikke-kommerciel transaktion og vil finde sted i fremtiden for de resterende Copernicussatellitter, der aktuelt er under opførelse.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

3.7.   FINANSIELLE INDTÆGTER

mio. EUR
	2015	2014
Renteindtægter fra:
Forfinansiering	9	16
Forsinkede betalinger	20	387
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)	56	65
Lån	1 616	1 722
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	14	10
Værdiforringede finansielle aktiver	7	—
Andet	0	1
Renteindtægter	1 721	2 202
Udbytteindtægter	8	6
Realiserede gevinster ved salg af finansielle aktiver	50	30
Anden finansiel indkomst	66	61
I alt	1 846	2 298

Renteindtægter fra lån vedrører primært lån ydet af lånte midler (se bemærkning 2.4.2).

Nettogevinster eller -tab på finansielle aktiver

mio. EUR
	2015	2014
Nettogevinster/(tab) på finansielle AFS-aktiver	3	13

3.8.   ANDRE INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

mio. EUR
	2015	2014
Valutakursgevinster	970	478
Indtægter af tjenesteydelser	358	323
Salg af varer	43	44
Gebyr- og præmieindtægter	43	59
Indtægter vedrørende materielle anlægsaktiver	4	16
Andet	503	469
I alt	1 562	1 066

UDGIFTER

OVERFØRSLER OG SUBSIDIER EFTER FORVALTNINGSMETODE

3.9.   DELT FORVALTNING

mio. EUR
Gennemført af medlemsstaterne	2015	2014
Den Europæiske Garantifond for Landbruget	45 032	44 465
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	16 376	14 046
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	38 745	43 345
Den Europæiske Socialfond	9 849	12 651
Andet	2 380	2 307
I alt	112 382	116 814

Det er overgangen fra den tidligere programmeringsperiode 2007-2013 til perioden 2014-2020, der er forklaringen på de lavere udgifter til samhørighedsområdet — udgifterne til den foregående periode er faldende, og samtidig er udgifterne i den indeværende periode ret lave på grund af den langsomme start på programperioden.

Posten »Andet« omfatter hovedsagelig: Intern sikkerhed (509 mio. EUR), fiskeri og maritime anliggender (503 mio. EUR), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (492 mio. EUR) og asyl og migration (299 mio. EUR).

3.10.   DIREKTE FORVALTNING

mio. EUR
	2015	2014
Gennemført af Kommissionen	10 089	10 431
Gennemført af EU's forvaltningsorganer	5 532	4 880
Gennemført af trustfonde	3	—
I alt	15 626	15 311

Disse beløb vedrører navnlig gennemførelsen af forskningspolitikken (6,9 mia. EUR) og netværksprogrammerne (1,7 mia. EUR) samt den europæiske naboskabspolitik (1,6 mia. EUR) og instrumenterne inden for udviklingssamarbejde (1,3 mia. EUR).

3.11.   INDIREKTE FORVALTNING

mio. EUR
	2015	2014
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	1 209	1 025
Gennemført af tredjelande	905	1 005
Gennemført af internationale organisationer	2 127	1 765
Gennemført af andre enheder	2 107	1 799
I alt	6 348	5 594

3.12.   PERSONALE- OG PENSIONSUDGIFTER

mio. EUR
	2015	2014
Personaleomkostninger	5 838	5 693
Pensionsomkostninger	4 435	3 970
I alt	10 273	9 662

Pensionsomkostningerne afspejler de bevægelser, der har fundet sted efter den aktuarmæssige vurdering af forpligtelserne vedrørende ydelser til medarbejdere, og som ikke kun er begrænset til ændringer i de aktuarmæssige antagelser.

3.13.   ÆNDRINGER I AKTUARMÆSSIGE ANTAGELSER OM YDELSER TIL MEDARBEJDERE

Den aktuarmæssige nettogevinst på 1,8 mia. EUR, som er opført under denne post, henviser til de på balancen opførte forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere (se bemærkning 2.9).

3.14.    FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

mio. EUR
	2015	2014
Renteudgifter:
Låntagning	1 607	1 712
Andet	21	22
Finansiel leasing	91	90
Værdiforringelse af finansielle AFS-aktiver	27	3
Tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender	120	1 030
Realiseret tab ved salg af finansielle aktiver	3	17
Andre finansielle omkostninger	63	51
I alt	1 986	2 926

Renteudgifterne fra låntagning svarer til renteindtægter fra långivning (back-to-back-transaktioner).

3.15.   ANDEL AF NETTORESULTAT FRA JOINT VENTURES OG TILKNYTTEDE ORGANER

I resultatopgørelsen medtager EU i overensstemmelse med den indre værdis metode sin andel af nettoresultatet fra sine joint ventures og tilknyttede organer (se også bemærkning 2.3.1 og 2.3.2).

3.16.   ANDRE UDGIFTER

mio. EUR
	2015	2014
Administrationsudgifter og it-udgifter	2 419	2 070
Udgifter vedrørende materielle anlægsaktiver	1 304	1 186
Domstolens justering af bøder	1 137	—
Valutakurstab	785	370
Justering af hensættelser	520	688
Andet	452	839
I alt	6 623	5 152

Stigningen i andre udgifter skyldes hovedsagelig annullationer af bøder i tilfælde, hvor Domstolen har givet virksomheden medhold. Disse beløb var i de foregående år angivet under finansielle omkostninger. I 2015 blev det besluttet, at disse beløb ikke har nogen forbindelse med værdiforringelser af finansielle instrumenter, og de er derfor medtaget under denne post.

Udgifter vedrørende forskning og udvikling er omfattet af Administrationsudgifter og it-udgifter og består af følgende:

mio. EUR
	2015	2014
Forskningsomkostninger	384	353
Ikke-kapitaliserede udviklingsomkostninger	60	54
I alt	443	406

Udgifterne til materielle aktiver omfatter 373 mio. EUR (2014: 369 mio. EUR) vedrørende operationel leasing. De forpligtelser, der skal betales i den resterende del af disse leasingkontrakters løbetid, er som følger:

mio. EUR
	Beløb, der skal betales i fremtiden
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Ejendomme	366	1 086	1 040	2 491
It-udstyr og andet udstyr	8	11	0	20
I alt	374	1 097	1 040	2 511

3.17.   SEGMENTOPLYSNINGER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

mio. EUR
	Intelligent og inklusiv vækst	Bæredygtig vækst	Sikkerhed og EU-borgerskab	Et globalt Europa	Administration	Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde (11)	I alt
BNI-indtægter	—	—	—	—	—	95 355	95 355
Traditionelle egne indtægter	—	—	—	—	—	18 649	18 649
Moms	—	—	—	—	—	18 328	18 328
Bøder	—	—	—	—	—	531	531
Inddrevne udgifter	103	1 408	14	18	0	0	1 547
Andet	875	869	3	1	4 522	(1 204 )	5 067
Indtægter fra ikke-kommercielle transaktioner	978	2 278	18	19	4 522	131 659	139 478
Finansielle indtægter	61	2	0	29	1	1 753	1 846
Andet	105	(10)	(9)	34	289	1 153	1 562
Indtægter fra kommercielle transaktioner	167	(8)	(9)	63	290	2 906	3 408
Samlede indtægter	1 144	2 270	9	82	4 812	134 565	142 886
Udgifter gennemført af medlemsstaterne:
EGFL	—	(45 032 )	—	—	—	—	(45 032 )
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	—	(16 376 )	—	—	—	—	(16 376 )
EFRU og Samhørighedsfonden	(38 745 )	—	—	—	—	—	(38 745 )
ESF	(9 849 )	—	—	—	—	—	(9 849 )
Andet	(181)	(517)	(908)	(775)	—	—	(2 380 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	(9 813 )	(464)	(799)	(4 545 )	(13)	8	(15 626 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	(994)	(51)	(551)	(19)	—	362	(1 209 )
Gennemført af tredjelande og int. organisationer	(343)	(0)	1	(2 661 )	0	(29)	(3 031 )
Gennemført af andre enheder	(1 552 )	—	(0)	(555)	(0)	—	(2 107 )
Personale- og pensionsudgifter	(1 534 )	(329)	(370)	(569)	(6 617 )	(854)	(10 273 )
Ændringer i aktuarmæssige antagelser om personaleydelser	—	—	—	—	(2 040 )	—	(2 040 )
Finansieringsomkostninger	(89)	(16)	(1)	(18)	(129)	(1 678 )	(1 986 )
Andel af nettounderskud fra joint ventures/tilknyttede organer	(641)	—	—	—	—	—	(641)
Øvrige omkostninger	(1 223 )	(181)	(122)	(121)	(4 104 )	(872)	(6 623 )
Omkostninger i alt	(64 964 )	(63 014 )	(2 750 )	(9 262 )	(12 911 )	(3 019 )	(155 919 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(63 820 )	(60 744 )	(2 741 )	(9 177 )	(8 098 )	131 547	(13 033 )

Visningen af indtægter og udgifter efter FFR-udgiftsområde bygger på skøn, eftersom det ikke er alle forpligtelser vedrører et FFR-udgiftsområde.

4.   BEMÆRKNINGER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

4.1.   FORMÅLET MED OG UDARBEJDELSEN AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af indirekte præsentation. Det betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktivitet samt indtægter og omkostninger forbundet med investeringspengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme klassificeret efter driftsaktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

4.2.   DRIFTSAKTIVITETER

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investeringsaktiviteter (eller finansieringsaktiviteter), da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner. Driftsaktiviteter omfatter også investeringer i bl.a. Den Europæiske Investeringsfond (EIF), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og risikokapitalfonde. Formålet med disse aktiviteter er at bidrage til gennemførelsen af politiske målsætninger.

4.3.   INVESTERINGSAKTIVITETER

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at vise de egentlige investeringer, EU har foretaget.

5.   EVENTUALAKTIVER, EVENTUALFORPLIGTELSER OG ANDRE VIGTIGE OPLYSNINGER

5.1.   EVENTUALAKTIVER

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Modtagne garantier:
Opfyldelsesgarantier	398	400
Andre garantier	27	27
Andre eventualaktiver	48	49
I alt	474	476

Der kræves en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU.

5.2.   EVENTUALFORPLIGTELSER

mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2015	31.12.2014
Stillede garantier	5.2.1	21 401	20 862
Bøder	5.2.2	3 951	5 602
EGFL, udvikling af landdistrikterne og førtiltrædelse	5.2.3	1 377	505
Samhørighedspolitikken	5.2.4	3	9
Retssager og andre tvister	5.2.5	795	789
Andre eventualforpligtelser		58	5
I alt		27 584	27 772

Alle eventualforpligtelser, dog undtaget forpligtelser der vedrører bøder, finansieres over EU-budgettet i de kommende år, hvis de forfalder.

5.2.1.    Stillede garantier

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Garantier for lån ydet af EIB
Garanti på 65 %	18 712	18 283
Garanti på 70 %	356	447
Garanti på 75 %	112	168
Garanti på 100 %	270	300
I alt	19 450	19 198
Garanti for EFSI-portefølje	202	—
Andre stillede garantier	1 749	1 664
I alt	21 401	20 862

Garantier for lån ydet af EIB — Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

EU's budget garanterer de lån, som EIB har undertegnet og ydet af egne midler til fordel for tredjelande (inkl. lån ydet til medlemsstater inden tiltrædelsen). EU's garanti er imidlertid begrænset til en procentsats af loftet for de godkendte kreditlinjer: 65 % (aftaler underskrevet indtil 2007), 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien. For aftaler underskrevet efter 2007 (mandat 2007-2013 og 2014-2020) er EU's garanti imidlertid begrænset til 65 % af de udestående beløb og ikke til de godkendte kreditlinjer. Pr. 31. december 2015 var det samlede udestående beløb på 19 450 mio. EUR, hvilket udgør EU's maksimale risiko. Pr. 31. december 2015 dækkes ca. 82 % af EIB's udlån (udlån til stater og deres underenheder) af en totalgaranti, mens EIB's øvrige transaktioner kun er dækket mod politiske risici.

EU-garanti for EFSI-porteføljen

Den garanti, EU stiller EIB-Gruppen for EFSI-porteføljen, er regnskabsført som en finansiel garantiforpligtelse for låneporteføljen og som en eventualforpligtelse for både låne- og egenkapitalporteføljen. Regnskabsføreren har med enstemmig tilslutning fra EU's rådgivende ekspertgruppe for regnskabsstandarder konkluderet, at de kontrolkriterier og regnskabskrav, der ifølge EU's regnskabsregler (og IPSAS) gælder for konsolidering, ikke er opfyldt. Disse finansielle aktiver indgår derfor ikke i EU's konsoliderede årsregnskab.

Under EFSI-gældsporteføljen dækker EU-garantien »first loss piece«-tabet for en portefølje af finansieringstransaktioner, som EIB har indgået, som primært af standardlån og -garantier. EU-garantien udløses, når debitor ikke foretager en forfalden betaling, eller ved omstruktureringstab. Der betales en modydelse for EU-garantien i forhold til den risiko, som EU tager, og dette sker ved en fordeling mellem EIB og EU af de risikorelaterede indtægter, som de EFSI-garanterede transaktioner giver EIB. EU's indtægter bør først dække tabene ved de EFSI-garanterede transaktioner. EU-garantien medregnes derfor som en finansiel garantiforpligtelse og måles ved første indregning til dagsværdi, dvs. nettonutidsværdien af præmieindtægterne (EU's indtægter). På efterfølgende balancedatoer måles den finansielle garantiforpligtelse til de forventede tab eller det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle akkumulerede indtægter, idet det højeste beløb anvendes. Den finansielle garantiforpligtelse præsenteres fratrukket udestående EU-indtægter.

Under infrastruktur- og innovationsvinduet (IWW) i EFSI's egenkapitalportefølje, som består af direkte egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller efterstillede lån, investerer EIB pari-passu for egen risiko og også for EU's risiko. Som følge deraf dækker EU-garantien vedrørende den del af egenkapitalinvesteringerne, der er garanteret af EU, de negative værditilpasninger (ikke-realiserede tab) på hver balancedato, de realiserede tab ved afhændelse af investeringerne og EIB's finansieringsomkostninger. I de tilfælde, hvor værdien af en investering, som tidligere har været genstand for en negativ værditilpasning, stiger på efterfølgende indberetningsdatoer, tilbagebetaler EIB beløbet op til investeringsomkostningen til EU. Når investeringen afhændes har EU også ret til gevinst af investeringen, der overstiger de oprindelige omkostninger. Modydelsen for EU-garantien betales af de indtægter, EIB modtager fra de garanterede transaktioner, inkl. renter, udbytte og realiserede gevinster. Afregningen mellem EU og EIB sker årligt med fradrag af indtægter og udgifter. Pr. 31. december 2015 udgjorde de EU-garanterede investeringer under IWW-gældsporteføljen 7,6 mio. EUR, der er regnskabsført som en eventualforpligtelse.

Der er stadig drøftelser i gang mellem Kommissionen og EIB-Gruppen angående vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV-vinduet) i EFSI's egenkapitalportefølje, som ikke blev implementeret i 2015. Den regnskabsmæssige behandling af egenkapitaltransaktionerne vil blive fastlagt af regnskabsføreren i samråd med EU's rådgivende ekspertgruppe for regnskabsstandarder, når retsgrundlaget ligger fast.

Det beløb, der er indregnet som eventualforpligtelse, udgør beløb, som EIB/EIF faktisk har forpligtet og anvendt til de EFSI-garanterede transaktioner (både gælds- og egenkapitalportefølje) ved årets udgang, men som overstiger det forventede nettotab. Beløb, som har forpligtet og anvendt til de EFSI-garanterede transaktioner, som svarer til det forventede nettotab, medregnes som en finansiel garantiforpligtelse (nul pr. 31. december 2015) — se bemærkning 2.11.2. Den samlede ikke-anvendte EU-garanti op til det maksimale beløb på 16 mia. EUR indregnes som væsentlige retlige forpligtelser — se bemærkning 5.3.2. Dette beløb omfatter driften af COSME- og H2020-programmerne, som midlertidigt dækkes af EU-garantien for EFSI.

Andre stillede garantier

Andre stillede garantier vedrører især 845 mio. EUR til finansieringsfaciliteten for risikodeling (2014: 883 mio. EUR), 459 mio. EUR til Horisont 2020 (2014: 365 mio. EUR), 220 mio. EUR til projektobligationsinitiativet (2014: 138 mio. EUR) og 209 mio. EUR til lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (2014: 209 mio. EUR).

5.2.2.    Bøder

Beløbene vedrører bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvor beløbet er foreløbigt betalt, og hvor der er indgivet appel, eller hvor det ikke vides, om der vil blive appelleret. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Domstolen har truffet sin afgørelse. Renterne af de foreløbige betalinger er indregnet i det økonomiske resultat for året og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at Kommissionens ret til disse beløb er usikker.

5.2.3.    EGFL, udvikling af landdistrikterne og førtiltrædelse

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til overensstemmelsesbeslutninger vedrørende EGFL, udvikling af landdistrikterne og finansielle korrektioner vedrørende førtiltrædelse, hvor Domstolen endnu ikke har afsagt dom. Fastsættelsen af det endelige forpligtelsesbeløb og af det år, hvor virkningerne af, at appelsager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af, hvor længe retssagen varer.

5.2.4.    Samhørighedspolitikken

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i forbindelse med retssager under samhørighedspolitikken, hvor man afventer datoen for den mundtlige forhandling eller Domstolens dom.

5.2.5.    Retssager og andre tvister

Denne post vedrører erstatningssager, der er anlagt mod EU, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. Det skal bemærkes, at sagsøger i erstatningssager efter artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere EF-traktatens artikel 288) skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at skabe rettigheder for private, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

5.3.   ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

5.3.1.    Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	177 477	144 741

Det beløb, der er anført ovenfor, er de uindfriede forpligtelser minus dertil knyttede beløb, som er medtaget som udgifter i resultatopgørelsen for 2015. De uindfriede forpligtelser udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er en normal følge af flerårige programmer. Pr. 31. december 2015 udgjorde uindfriede forpligtelser på budgettet 217 692 mio. EUR (2014: 189 585 mio. EUR).

5.3.2.    Væsentlige retlige forpligtelser

mio. EUR
	31.12.2015	31.12.2014
Flerårige foranstaltninger under delt forvaltning	343 715	433 527
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	16 000	—
Connecting Europe-faciliteten (CEF)	10 051	—
Copernicus	2 939	3 476
Fiskeriaftaler	373	176
Protokol med Middelhavslandene	264	264
Galileo-programmet	124	719
Andre kontraktlige forpligtelser	3 101	3 127
I alt	376 303	441 288

Disse forpligtelser skyldes, at EU har indgået langfristede retlige forpligtelser for en række beløb, som endnu ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet. Dette kan vedrøre flerårige programmer, som f.eks. strukturforanstaltninger, eller beløb, som EU er forpligtet til at betale i fremtiden i henhold til kontrakter, der eksisterede på balancedatoen (f.eks. vedrørende levering af tjenesteydelser såsom sikkerhed og rengøring, men også kontraktlige forpligtelser vedrørende specifikke projekter som f.eks. bygningsarbejder). Den betydelige stigning i antallet af retlige forpligtelser vedrørende strukturforanstaltninger skyldes starten af FFR 2014-2020 i rapporteringsperioden.

Flerårige foranstaltninger under delt forvaltning

Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem de retlige forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået budgetmæssige forpligtelser, og de maksimale forpligtelser vedrørende de beløb, der er fastsat i FFR 2014-2020, udgiftsområde 1B, 2 og 3. De fremtidige forpligtelser repræsenterer de udestående beløb, som Kommissionen stadig forpligter sig til at betale efter den 31. december 2015.

mio. EUR
Fond	Den finansielle ramme for 2014-2020 (A)	Indgåede retlige forpligtelser (B)	Budgetforpligtelser (C)	Frigørelser (D)	Retlige forpligtelser minus budgetforpligtelser (= B-C+D)	Fremtidige forpligtelser (= A-C)
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	259 802	259 802	66 572	—	193 230	193 230
Den Europæiske Socialfond	89 624	89 624	26 410	—	63 213	63 213
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede	3 814	3 814	1 036	—	2 777	2 777
Udgiftsområde 1B: Samhørighedsfonden	353 239	353 239	94 018	—	259 221	259 221
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	99 348	98 786	23 414	—	75 371	75 933
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	5 749	5 749	1 586	—	4 163	4 163
UDGIFTSOMRÅDE 2: NATURRESSOURCER	105 097	104 535	25 000	—	79 535	80 096
Asyl- og Migrationsfonden	3 371	631	631	—	0	2 741
Fonden for Intern Sikkerhed	2 195	538	538	—	—	1 657
UDGIFTSOMRÅDE 3: SIKKERHED OG EU-BORGERSKAB	5 566	1 169	1 169	—	0	4 398
I alt	463 902	458 943	120 187	—	338 755	343 715

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

Disse forpligtelser vedrører retlige forpligtelser, der ikke er anvendt ved regnskabsårets udløb, i forhold til den samlede EU-garanti på 16 mia. EUR.

mio. EUR
	31.12.2015
EFSI's uindfriede retlige forpligtelser ved regnskabsårets udgang	16 000
heraf
Finansiel garantiforpligtelse vedrørende EFSI	—
Eventualforpligtelse vedrørende EFSI	202

Connecting Europe-faciliteten

CEF yder økonomisk støtte til tværeuropæiske netværk med henblik på at støtte projekter af fælles interesse inden for transport, telekommunikation og energiinfrastrukturer.

Copernicus

Copernicus er det europæiske jordovervågningsprogram — se også bemærkning 2.2.

Fiskeriaftaler

Der er tale om forpligtelser, som er indgået med tredjelande vedrørende interventioner under internationale fiskeriaftaler.

Protokoller med Middelhavslandene

En ny analyse har vist, at der ikke længere er noget retsgrundlag for nogen forpligtelse eller eventualforpligtelse i forbindelse med disse protokoller.

Galileo-programmet

Der er tale om beløb, som er afsat til Galileo-programmet til udvikling af et europæisk globalt satellitnavigationssystem — se også bemærkning 2.2.

Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. De største beløb, der er medtaget her, vedrører 2 023 mio. EUR til Fusionsenergiagenturet inden for rammerne af ITER-projektet og 388 mio. EUR, som hovedsageligt går til Europa-Parlamentets bygningskontrakter.

6.   FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EU's finansielle risikostyring vedrører:

—	långivnings- og låntagningsaktiviteter gennemført af Kommissionen gennem den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), betalingsbalancelån, makrofinansiel bistand (MFA), Euratom-lån og lån fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF — under afvikling)

—	likviditetstransaktioner, som Kommissionen har foretaget for at gennemføre EU-budgettet, herunder modtagelsen af bøder

—	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

—	EFSI-garantifonden

—	finansielle instrumenter, der finansieres over budgettet.

6.1.   RISIKOTYPER

Markedsrisiko er risikoen for, at dagsværdien af eller fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af variationer i markedskurser. Markedsrisiko omfatter ikke kun muligheden for tab, men også muligheden for gevinst. Den omfatter valutarisiko, renterisiko og anden prisrisiko (EU er ikke udsat for anden prisrisiko af betydning).

(1)	Valutarisiko er risikoen for, at EU's transaktioner eller dets investeringers værdi påvirkes af ændringer i valutakurser. Risikoen opstår som følge af ændringen i kursen for én valuta i forhold til en anden.

(2)	Renterisiko er muligheden for en reduktion af værdipapirers og navnlig obligationers værdi som følge af en rentestigning. Generelt fører højere renter til lavere kurser på obligationer med fast rente og omvendt.

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af en skyldners eller låntagers manglende betaling af et lån eller en anden kreditlinje (enten hovedstol eller renter eller begge dele), eller manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse. Misligholdelsesbegivenhederne omfatter forsinket tilbagebetaling, omlægning af tilbagebetalinger og konkurs.

Likviditetsrisiko er den risiko, der opstår som følge af vanskeligheden ved at sælge et aktiv, f.eks. risikoen for, at et bestemt værdipapir eller aktiv ikke kan handles tilstrækkeligt hurtigt på markedet til at undgå et tab eller overholde en forpligtelse.

6.2.   POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING

Gennemførelsen af EU's budget er i stigende grad afhængig af brugen af finansielle instrumenter. I modsætning til traditionel budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte er den grundlæggende tanke bag denne nye tilgang, at den endelige støttemodtager for hver euro, der bruges fra budgettet via finansielle instrumenter, får mere end 1 EUR i finansiel støtte på grund af løftestangseffekten. Denne intelligente anvendelse af EU's budget maksimerer effekten af de midler, der står til rådighed. Der gives yderligere oplysninger om de pågældende beløb i bemærkning 2.4.

Fælles for de fleste finansielle instrumenter er, at gennemførelsen uddelegeres til enten EIB-gruppen (herunder EIF) på grundlag af en aftale mellem Kommissionen og EIB eller til andre finansielle formidlere. De aftaler, som indgås med disse formidlere, indeholder strenge betingelser og forpligtelser. Formålet er at sikre, at EU's midler er genstand for en korrekt forvaltning og rapportering. Når et finansielt bidrag til et af instrumenterne er blevet aftalt, overføres midlerne til en særligt oprettet bankkonto, som tilhører den finansielle formidler (dvs. en forvaltningskonto). Den finansielle formidler kan afhængigt af det pågældende instrument anvende midlerne på denne forvaltningskonto til at give lån eller udstede gældsinstrumenter osv. Indtægterne fra finansielle instrumenter skal som hovedregel betales tilbage til EU's budget.

Risikoen med hensyn til disse finansielle instrumenter har normalt en øvre grænse, som er angivet i aftalegrundlaget, og denne er det budgetterede beløb, der er afsat til instrumentet. Eftersom Kommissionen ofte dækker »first loss piece«-tabet (første tranche af et tab), og da instrumenterne har til formål at finansiere mere risikable modtagere (som har svært ved at sikre sig finansiering fra kommercielle långivere), vil EU's budget sandsynligvis være udsat for i det mindste nogle tab.

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

Låntagnings- og långivningstransaktionerne såvel som den dertil knyttede likviditetsstyring gennemføres af EU i henhold til de respektive rådsafgørelser, hvis sådanne findes, og interne retningslinjer. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som låntagning, långivning og likviditetsstyring, som anvendes af de relevante operationelle enheder. Generelt foretages der ikke nogen risikodækning med hensyn til rente- og kursændringer (hedging), eftersom långivningstransaktionerne generelt finansieres gennem enslydende låntagnings- og långivningstransaktioner (back-to-back), og der ikke eksisterer nogen åbne valutapositioner. Det kontrolleres regelmæssigt, at back-to-back-princippet overholdes.

Likviditetstransaktioner

Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner er fastlagt i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2028/2004 og 105/2009) og i finansforordningen samt gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Som følge af ovennævnte forordninger finder følgende hovedprincipper anvendelse:

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på konti, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller hos det af hver medlemsstat udpegede organ. Kommissionen kan disponere over ovennævnte konti udelukkende for at dække sit likviditetsbehov.

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i euro.

—

Bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes. Denne begrænsning gælder ikke for Kommissionens konti for egne indtægter i tilfælde af misligholdelse af lån, som er indgået eller garanteret i henhold til Rådets forordninger og afgørelser, og under visse omstændigheder, hvis likviditetsbehovene overstiger aktiverne på kontiene.

—	beløb på bankkonti i andre valutaer end euro anvendes enten til betalinger i samme valuta eller omregnes regelmæssigt til euro.

Ud over kontiene for egne indtægter har Kommissionen oprettet andre konti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage andre betalinger end medlemsstaternes bidrag til budgettet.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer bestemmer, hvordan forvaltningen af Kommissionens likviditets- og betalingstransaktioner skal finde sted, så finansielle og operationelle risici reduceres, og der sikres et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Det omfatter forskellige operationelle områder (f.eks. gennemførelse af betalinger og likviditetsstyring, fremskrivning af pengestrømme og forretningskontinuitet), og overensstemmelsen med retningslinjerne og procedurerne kontrolleres regelmæssigt. Desuden udveksler Generaldirektoratet for Budget og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender oplysninger om risikoforvaltning og bedste praksis

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder: indskud

Beløb, der er modtaget før 2010, forbliver på konti i banker, der er specifikt udvalgt til indlån af foreløbigt indkasserede bøder. Udvælgelsen af disse banker sker i overensstemmelse med de udbudsprocedurer, der er fastsat i finansforordningen. Anbringelsen af midler i bestemte banker sker i overensstemmelse med den interne politik for risikoforvaltning, der fastsætter kravene til kreditrating og de beløb, der kan indsættes proportionalt med modpartens kapital. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne politikker og procedurer kontrolleres jævnligt.

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Fra og med 2010 investeres udstedte og foreløbigt indkasserede bøder i BUFI, en fond, der er oprettet til formålet. Fondens hovedmålsætninger er at reducere de risici, der er forbundet med finansielle markeder, og sikre lige behandling af virksomheder, der er blevet pålagt bøder, ved at tilbyde et garanteret afkast, der beregnes på samme måde. Forvaltningen af aktiver vedrørende foreløbigt indkasserede bøder varetages af Kommissionen i overensstemmelse med interne retningslinjer for forvaltning af aktiver. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder såsom likviditetsstyring, som anvendes af de relevante operationelle enheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt.

Formålene med arbejdet med at forvalte aktiver er at investere de bøder, der foreløbigt er indbetalt til Kommissionen, på en måde, der

a)	sikrer, at midlerne er disponible, når der er brug for dem

b)	sigter mod under normale omstændigheder at give et afkast, som i gennemsnit mindst svarer til afkastet af det såkaldte BUFI Benchmark minus de afholdte omkostninger.

Investeringer er grundlæggende begrænset til følgende kategorier: tidsindskud hos centralbankerne i euroområdet, agenturer for forvaltning af offentlig gæld i euroområdet, 100 % statsejede eller statsgaranterede banker eller overnationale institutioner, og obligationer, veksler og indskudsbeviser, der er udstedt af suveræne stater eller overnationale institutioner.

Bankgarantier

Kommissionen har et stort antal garantier udstedt af finansielle institutioner i forbindelse med de bøder, den pålægger virksomheder, der overtræder EU's konkurrenceregler (se bemærkning 2.6.1.2). Disse garantier stilles af de virksomheder, der har fået pålagt en bøde, som et alternativ til midlertidige betalinger. Garantierne forvaltes i overensstemmelse med den interne politik for risikoforvaltning. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne politikker og procedurer kontrolleres jævnligt.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Reglerne og principperne for forvaltningen af garantifondens aktiver er fastsat i aftalen mellem Europa-Kommissionen og EIB af 25. november 1994 og de senere ændringer af 17. og 23. september 1996, 8. maj 2002, 25. februar 2008 og 9. november 2010. Garantifonden anvender kun euro. Den investerer udelukkende i denne valuta for at undgå enhver kursrisiko. Forvaltningen af fondens midler skal foregå efter de almindelige forsigtighedsregler, der gælder for finansieringsvirksomhed. Dens formål er bl.a. at reducere risiciene og sikre, at de forvaltede aktiver er tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt kan mobiliseres i betragtning af de forpligtelser, fonden skal kunne opfylde.

EFSI-garantifonden

EFSI-garantifonden blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2017 af 25. juni 2015. Reglerne og principperne for fondens forvaltning af midler er fastlagt i Kommissionens afgørelse C(2016)165 af 21. januar 2016. Der var ingen midler i EFSI-garantifonden pr. 31. december 2015, idet tilførslerne var planlagt fra og med april 2016.

6.2.1.    Afstemning af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien af finansielle instrumenter

Afstemning af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien af finansielle aktiver efter klasse

mio. EUR
	31.12.2015		31.12.2014
	Regnskabsmæssig værdi	Dagsværdi	Regnskabsmæssig værdi	Dagsværdi
Finansielle aktiver til dagsværdi
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)	9 620	9 620	9 406	9 406
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	21 671	21 671	17 545	17 545
I alt	31 292	31 292	26 951	26 951
Finansielle aktiver til amortiseret anskaffelsesværdi
Lån	57 251	57 252	58 843	58 843
Kommercielle tilgodehavender og ikke-kommercielle inddrivelige beløb	10 324	10 324	15 578	15 578
I alt	67 575	67 576	74 421	74 421
I alt	98 867	98 868	101 372	101 372

Afstemning af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien af finansielle forpligtelser efter klasse

mio. EUR
	31.12.2015		31.12.2014
	Regnskabsmæssig værdi	Dagsværdi	Regnskabsmæssig værdi	Dagsværdi
Finansielle forpligtelser til dagsværdi	—	—	—	—
Finansielle forpligtelser til amortiseret anskaffelsesværdi
Låntagning	56 860	56 860	58 470	58 470
Finansielle leasingforpligtelser	1 723	1 723	1 755	1 755
Betalingsforpligtelser	32 191	32 191	43 180	43 180
Andet	1 120	1 120	454	454
I alt	91 894	91 894	103 859	103 859

6.3.   VALUTARISIKO

EU's valutarisikoeksponering for finansielle instrumenters ved årets udgang — nettoposition

mio. EUR
	31.12.2015							31.12.2014
	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)	81	76	11	8	9 416	28	9 620	68	77	7	9	9 203	42	9 406
Lån  (12)	5	0	—	—	354	18	377	2	—	—	—	303	28	334
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	10	542	53	85	9 555	78	10 324	2	4 102	50	88	11 197	140	15 578
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	36	1 785	368	1 287	17 342	853	21 671	44	1 157	471	928	14 180	764	17 545
I alt	132	2 403	433	1 380	36 667	977	41 992	116	5 336	528	1 024	34 883	974	42 862
Finansielle forpligtelser
Betalingsforpligtelser	(1)	(2)	0	(0)	(32 187 )	(1)	(32 191 )	—	(10)	—	—	(43 168 )	(2)	(43 180 )
I alt	(1)	(2)	0	(0)	(32 187 )	(1)	(32 191 )	—	(10)	—	—	(43 168 )	(2)	(43 180 )
I alt	131	2 401	433	1 380	4 480	976	9 801	116	5 326	528	1 024	(8 284 )	972	(318)

Hvis euroen var blevet 10 % stærkere i forhold til andre valutaer, ville det have haft følgende virkning:

mio. EUR
	Økonomisk resultat
	USD	GBP	DKK	SEK
31.12.2015	(5)	(212)	(38)	(125)
31.12.2014	(4)	(483)	(47)	(92)

mio. EUR
	Nettoaktiver
	USD	GBP	DKK	SEK
31.12.2015	(7)	(7)	(1)	(1)
31.12.2014	(6)	(7)	(1)	(1)

Hvis euroen var blevet 10 % svagere i forhold til disse valutaer, ville det have haft følgende virkning:

mio. EUR
	Økonomisk resultat
	USD	GBP	DKK	SEK
31.12.2015	6	259	47	152
31.12.2014	5	591	58	113

mio. EUR
	Nettoaktiver
	USD	GBP	DKK	SEK
31.12.2015	9	8	1	1
31.12.2014	8	9	1	1

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

De fleste finansielle aktiver og passiver er i euro, så i disse tilfælde er EU ikke udsat for nogen valutarisiko. EU yder imidlertid lån i amerikanske dollar gennem det finansielle instrument Euratom, som finansieres gennem låntagning med et tilsvarende beløb i amerikanske dollar (back-to-back-transaktion). Pr. balancedagen var EU ikke udsat for nogen valutarisiko i forbindelse med Euratom-lån.

Likviditetstransaktioner

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end euro indsættes på konti til egne indtægter i overensstemmelse med forordningen om egne indtægter. De omregnes til euro, når der er behov for dem for at dække gennemførelsen af betalinger i euro. Procedurerne for forvaltningen af disse midler er omhandlet i ovennævnte forordning. I et begrænset antal tilfælde anvendes midlerne direkte til betalinger, der gennemføres i de samme valutaer.

Kommissionen har en række konti i andre EU-valutaer end euro, og i amerikanske dollar og schweiziske franc, hos forretningsbanker med det formål at gennemføre betalinger i disse valutaer. Der overføres midler til disse konti afhængigt af de betalinger, der skal gennemføres, og derfor er deres saldi ikke udsat for nogen valutarisiko.

Når der modtages diverse indtægter (bortset fra egne indtægter) i andre valutaer end euro, overføres beløbene enten til Kommissionens konti i de samme valutaer, hvis de skal dække gennemførelse af betalinger, eller omregnes til euro og overføres til konti i euro. Der overføres midler til forskudskonti i andre valutaer end euro afhængigt af de anslåede lokale betalinger på kort sigt i de samme valutaer. Saldiene på disse konti holdes inden for deres respektive lofter.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder (indlån og BUFI-porteføljen) og bankgarantier

Da alle bøder pålægges og betales i euro, er der ingen valutarisiko.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Denne fonds finansielle aktiver er i euro, så der er ingen valutarisiko. De lån, der ved subrogation overføres til EU som følge af træk på fonden, efter at en modtager af et lån ikke har betalt, tilbagebetales i deres oprindelige valuta og eksponerer derfor EU for en valutarisiko. Der er ingen risikodækning med hensyn til kursændringer i fremmed valuta (»hedging«) pga. usikkerheden vedrørende tidspunktet for betalingen af lånene.

6.4.   RENTERISIKO

Følgende tabel viser rentefølsomheden for AFS-aktiver ved en renteændring på +/- 100 basispoint (1 %).

mio. EUR
	Stigning (+)/fald (-) i basispoint	Indvirkning på det økonomiske resultat og nettoaktiver
31.12.2015: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)	+ 100	(206)
	-100	223
31.12.2014: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)	+ 100	(138)
	-100	149

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

Låntagning og långivning med variabel rente

EU har på grund af låntagnings- og långivningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver. Makrofinansiel bistand og Euratom-låntagning til variabel rente medfører, at EU er udsat for renterisiko. Imidlertid opvejes renterisikoen ved låntagning af de tilsvarende udlån med samme vilkår (back-to-back-transaktioner). På balancedatoen havde EU lån (udtrykt i nominelle beløb) med variabel rente til et beløb af 321 mio. EUR (2014: 484 mio. EUR) med justering hver sjette måned.

Låntagning og långivning med fast rente

EU har også MFA- og Euratomlån med fast rente til en samlet værdi af 2 927 mio. EUR i 2015 (2014: 1 692 mio. EUR), som har en løbetid på mindre end et år (13 mio. EUR), mellem et og fem år (760 mio. EUR) og over fem år (2 154 mio. EUR). væsentligt er det, at EU har syv fastforrentede lån under det finansielle instrument betalingsbalancestøtte til en samlet værdi af 5,7 mia. EUR i 2015 (2014: 8,4 mia. EUR), som har en løbetid på mindre end et år (1,5 mia. EUR), mellem et og fem år (4,0 mia. EUR) og over fem år (0,2 mia. EUR). Under det finansielle instrument EFSM har EU i 21 fastforrentede lån til en samlet værdi af 46,8 mia. EUR i 2015 (2014: 46,8 mia. EUR), som har en løbetid på mindre end et år (4,75 mia. EUR), mellem et og fem år (4,5 mia. EUR) og over fem år (37,55 mia. EUR).

Likviditetstransaktioner

Kommissionens likviditetsstyringsafdeling låner ikke penge og er derfor ikke udsat for nogen renterisiko. Dog beregnes der rente for saldi på de forskellige bankkonti. Kommissionen har derfor iværksat foranstaltninger, der skal sikre, at renteafkastet af dens bankkonti regelmæssigt afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger.

De konti, som er åbnet hos medlemsstaternes statskasser til indbetaling af egne indtægter, er ikke-rentebærende og gebyrfri. Konti hos nationale centralbanker kan forrentes med den kurs, som de enkelte institutioner anvender. Da forrentningen af nogle af disse konti i øjeblikket kan være negativ, er der indført likviditetsstyring for at minimere saldiene på disse konti.

For dag-til-dag indskud hos forretningsbanker beregnes renten dagligt. Den er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktlig margen (positiv eller negativ). De satser, der anvendes af forretningsbanker, er generelt kontraktmæssigt sat til minimum nul. Som følge heraf er der ingen risiko for, at Kommissionens renteindtægter er lavere end markedsrenten.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder (indlån og BUFI-porteføljen) og bankgarantier

Indlån og bankgarantier er ikke udsat for nogen renterisiko. Renter på indlån afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger. Der er obligationer på nominelt 225 mio. EUR med variable renter, som repræsenterer 8,76 % af BUFI-porteføljen. Rentens følsomhedsparameter, porteføljens varighed, følger meget tæt BUFI-indeksets varighed. Enhver negativ indvirkning på værdiansættelsen af aktiver matches derfor på BUFI's passivside. Der er udestår kun en svag eksponering overfor renterisikoen i tilfælde af, at en sådan negativ indvirkning i løbet af bødens løbetid resulterer i en samlet negativ udvikling i indekset.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Variabelt forrentede værdipapirer i Garantifonden påvirkes af renteudsving, mens fast forrentede værdipapirer indebærer en risiko med hensyn til deres dagsværdi. Obligationer med fast rente repræsenterer ca. 88 % af investeringsporteføljen på balancedatoen (2014: 65 %).

6.5.   KREDITRISIKO

De beløb, som udgør EU's kreditrisiko ved regnskabsårets afslutning, er den regnskabsmæssige værdi af de finansielle instrumenter, som er opført i bemærkning 2.

Analyse af alderen af finansielle aktiver, som ikke er værdiforringede

mio. EUR
	I alt	Hverken forfaldne eller værdiforringede	Forfaldne, men ikke værdiforringede
			< 1 år	1-5 år	> 5 år
Lån	57 251	57 251	0	—	—
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	10 324	8 672	120	1 384	148
I alt pr. 31.12.2015	67 575	65 922	120	1 384	148
Lån	58 843	58 843	—	—	—
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	15 578	7 968	5 624	1 847	138
I alt pr. 31.12.2014	74 421	66 811	5 624	1 847	138

Tilgodehavender og inddrivelige beløb mellem et og fem år omfatter inddrivelige beløb vedrørende bøder i konkurrencesager på 1 305 mio. EUR, der i vid udstrækning er dækket af bankgarantier, og Kommissionen er derfor ikke eksponeret for nogen kreditrisiko. Der er tale om sikkerhed, som virksomheder, der har fået et bødepålæg, stiller som et alternativ til en foreløbig indbetaling af bøden.

Kreditkvaliteten af finansielle aktiver, som hverken er forfaldne eller værdiforringede

mio. EUR
	31.12.2015				31.12.2014
	AFS (13)	Lån og tilgodehavender	Kontanter	I alt	AFS (13)	Lån og tilgodehavender	Kontanter	I alt
Modparter med ekstern kreditrating
Prime og high grade	5 945	3 256	16 147	25 349	7 511	2 951	13 947	24 409
Upper medium grade	1 087	23 818	4 503	29 409	359	25 045	2 932	28 335
Lower medium grade	1 247	4 527	263	6 037	347	6 001	301	6 649
Non-investment grade	32	29 371	732	30 136	42	28 191	317	28 550
I alt	8 310	60 973	21 646	90 930	8 259	62 188	17 497	87 944
Modparter uden ekstern kreditrating
Gruppe 1	—	4 855	25	4 880	—	4 488	48	4 537
Gruppe 2	—	95	—	95	—	136	—	136
I alt	—	4 950	25	4 975	—	4 624	48	4 673
I alt	8 310	65 922	21 671	95 905	8 259	66 812	17 545	92 616

I ovenstående tabel er der ikke medtaget AFS-aktiver i form af egenkapitalinstrumenter uden ekstern kreditrating. De fire risikokategorier, som er nævnt ovenfor, er i princippet baseret på de kategorier, som anvendes af eksterne kreditvurderingsbureauer og svarer til:

—	Prime og high grade: Moody P-1, Aaa — Aa3; S&P A-1+, A-1, AAA — AA -; Fitch F1+, F1, AAA — AA- og tilsvarende

—	Upper medium grade: Moody P-2, A1 — A3; S&P A-2, A+ — A-; Fitch F2, A+ — A- og tilsvarende

—	Lower medium grade: Moody P-3, Baa1 — Baa3, S&P A-3, BBB+ — BBB-; Fitch F-3, BBBB+ — BBB- og tilsvarende

—	Non-investment grade: Moody not prime, Ba1 — C; S&P B, C, BB+ — D; Fitch B, C, BB+ — D og tilsvarende

Bemærk, at EU anvender disse eksterne bureauers ratingkategorier som referencer for især finansielle instrumenter og forretningsbanker, men at EU, efter at have foretaget sin egen analyse af individuelle sager, kan fastholde beløb i en af ovenstående risikokategorier, uanset om et eller flere af kreditvurderingsbureauerne måtte have nedjusteret den pågældende modpart. For så vidt angår modparter uden rating, så består gruppe 1 af skyldnere, som ikke tidligere har misligholdt gæld, og gruppe 2 består af skyldnere med tidligere misligholdt gæld.

De beløb, der ovenfor er anført under lån og tilgodehavender og kategoriseret som »non-investment grade«, vedrører primært finansielle støttelån, som Kommissionen giver til medlemsstater i finansielle vanskeligheder, og tilgodehavender hos visse medlemsstater på grundlag af forordningen om egne indtægter eller anden lovgivning. Beløbet under Kontanter vedrører konti med egne indtægter, som er oprettet i medlemsstaternes statskasser eller centralbanker til bidragene til egne ressourcer i overensstemmelse med forordningen. Kommissionen må udelukkende trække på disse konti for at dække de likviditetsbehov, der følger af gennemførelsen af budgettet.

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

Kreditrisikoen forvaltes først ved at opnå garantier fra de pågældende lande, når det drejer sig om Euratom, dernæst gennem Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (makrofinansiel bistand og Euratom), dernæst gennem muligheden for at hæve de nødvendige midler på Kommissionens konti for egne midler hos medlemsstaterne og endelig gennem EU-budgettet. I henhold til lovgivningen om egne indtægter ligger loftet for betalingerne af egne indtægter på 1,23 % af medlemsstaternes BNI, og i 2015 blev 0,92 % rent faktisk anvendt til at dække betalingsbevillingerne. Det betyder, at der pr. 31. december 2015 var en margen på 0,31 % til dækning af disse garantier. Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland blev oprettet i 1994 for at dække risikoen for misligholdelse i forbindelse med låntagning, der finansierer långivning til lande uden for EU. I alle tilfælde formindskes kreditrisikoen gennem muligheden for at hæve beløb ud over de samlede indeståender på Kommissionens konti for egne indtægter i medlemsstaterne, hvis en skyldner ikke er i stand til at tilbagebetale hele det skyldige beløb. I den forbindelse er EU berettiget til at kræve, at alle medlemsstaterne sikrer opfyldelsen af EU's retlige forpligtelse over for långiverne.

Hvad angår likviditetstransaktioner, skal retningslinjerne for valg af modparter anvendes. Således vil den pågældende operative enhed kun kunne indgå aftaler med godkendte banker, der anvender tilstrækkelige modpartsbegrænsninger.

Likviditetstransaktioner

De fleste af Kommissionens likvide midler holdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 på konti oprettet af medlemsstaterne til betaling af deres bidrag (egne indtægter). Alle disse konti er oprettet hos medlemsstaternes statskasser eller nationale centralbanker. Disse institutioner udgør den laveste kreditrisiko/modpartsrisiko for Kommissionen, da risikoen ligger hos medlemsstaterne. Det gælder for den del af Kommissionens likvide midler, der står på konti i forretningsbanker, at de med henblik på gennemførelse af betalinger krediteres på grundlag af »just-in-time«-princippet, og at denne kreditering forvaltes automatisk af Kommissionens likviditetsstyringssystem. På de enkelte konti står der et minimum af kontanter, som er fastsat efter de gennemsnitlige daglige betalinger, der finder sted over kontiene. Som følge heraf er de samlede saldi på disse konti fra den ene dag til den anden altid meget lave (omkring 60 mio. EUR i gennemsnit fordelt på mere end 20 konti), hvorfor Kommissionens risiko er begrænset. Disse beløb skal ses i forhold til de daglige samlede likvide saldi, der i 2015 svingede mellem 300 mio. og 34 mia. EUR, og i forhold til, at de samlede betalinger foretaget fra Kommissionens konti i 2015 som beløb sig til over 142 mia. EUR.

Hertil kommer, at der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbankerne for yderligere at mindske modpartsrisikoen for Kommissionen:

—	Alle forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For at få adgang til udbudsproceduren kræves en kortfristet kreditrating på mindst Moody's P-1 eller tilsvarende. Der kan under særlige og behørigt begrundede omstændigheder accepteres et lavere niveau.

—	Kreditratingen for de forretningsbanker, hvor Kommissionen har konti, gennemgås dagligt. På grund af finanskrisen blev der indført skærpede kontrolforanstaltninger og daglig kontrol af forretningsbankernes kreditrating, og denne opretholdes.

—

I delegationer uden for EU holdes forskudskonti hos lokale banker, der udvælges efter en forenklet udbudsprocedure. Kravene til kreditrating afhænger her af lokale forhold og kan være meget forskellige fra det ene land til det andet. For at begrænse risikoen holdes saldiene på disse konti på det lavest mulige niveau (under hensyntagen til transaktionsbehovene), og de krediteres løbende, ligesom de anvendte lofter revideres årligt.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder: indskud

De banker, hvor indlånene af foreløbigt indkasserede bøder før 2010 er placeret, udvælges efter en udbudsprocedure i overensstemmelse med politikken for risikoforvaltning, der fastsætter kravene til kreditrating og de beløb, der kan indsættes proportionalt med modpartens kapital.

For forretningsbanker, der specifikt udvælges til placering af foreløbigt indkasserede bøder, kræves der også som hovedregel en langfristet kreditrating på mindst A (S&P eller tilsvarende) og en kortfristet kreditrating på mindst A-1 (S&P eller tilsvarende). Der anvendes specifikke foranstaltninger, hvis banker i denne gruppe nedvurderes. Desuden er det beløb, der indsættes i hver bank, begrænset til en bestemt procentdel af dens egenkapital, som varierer afhængig af den enkelte institutions ratingniveau. Ved beregningen af disse grænser tages der også hensyn til beløbet for udestående garantier, som samme institution har udstedt til Kommissionen. Det kontrolleres jævnligt, at udestående indlån overholder de gældende politiske krav.

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Med hensyn til investeringer af beløb fra midlertidigt indkasserede bøder er Kommissionen udsat for en kreditrisiko. Den højeste risikokoncentration vedrører Frankrig og Italien, da disse lande tegner sig for henholdsvis 32 % og 16 % af den samlede portefølje.

Bankgarantier

Kommissionen har også et stort antal garantier udstedt af finansielle institutioner i forbindelse med de bøder, den pålægger virksomheder, der overtræder EU's konkurrenceregler (se bemærkning 2.6.1.2). Disse garantier stilles af de virksomheder, der har fået pålagt en bøde, som et alternativ til midlertidige betalinger. Den politik for risikoforvaltning, der anvendes på accept af sådanne garantier, blev revideret i 2012, og der er blevet fastsat en ny kombination af krav til kreditrating og begrænsede procentsatser pr. modpart (proportionalt med hver modparts egenkapital) i lyset af det nuværende finansielle klima i EU. Den garanterer fortsat Kommissionen en høj kreditkvalitet. Det kontrolleres jævnligt, at de udestående garantier overholder de gældende politiske krav.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

I overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem EU og EIB om forvaltning af denne garantifond, har alle investeringer (sikkerhed, indskud osv.) den krævede investment grade-rating.

6.6.   Likviditetsrisiko

Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlige restløbetider

mio. EUR
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Låntagning	7 218	9 660	39 982	56 860
Finansielle leasingforpligtelser	75	392	1 256	1 723
Betalingsforpligtelser	32 191	—	—	32 191
Andet	20	120	356	1 120
I alt pr. 31.12.2015	40 130	10 173	41 591	91 894
Låntagning	8 727	15 386	34 357	58 470
Finansielle leasingforpligtelser	81	366	1 309	1 755
Betalingsforpligtelser	43 180	—	—	43 180
Andet	20	97	336	454
I alt pr. 31.12.2014	52 008	15 849	36 002	103 859

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån på samme vilkår (back-to-back-transaktioner). For makrofinansiel bistand og Euratom-lån fungerer Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland som en likviditetsreserve (eller et sikkerhedsnet) i tilfælde af låntagernes manglende eller forsinkede betaling. For betalingsbalancestøtte fastlægger Rådets forordning (EF) nr. 431/2009 en procedure, der sikrer tilstrækkelig tid til at mobilisere midler via Kommissionens konti for egne indtægter i medlemsstaterne. For EFSM fastlægger Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 en tilsvarende procedure.

Likviditetstransaktioner

EU's budgetprincipper sikrer, at den samlede likviditet for et givet år altid er tilstrækkelig til at gennemføre alle betalinger. Faktisk er de samlede bidrag fra medlemsstaterne lig med de samlede betalingsbevillinger for regnskabsåret. Medlemsstaternes bidrag modtages imidlertid i 12 månedlige trancher i løbet af året, mens betalingerne er højere på bestemte tider af året. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (forordningen om egne indtægter) er medlemsstaternes bidrag vedrørende (ændrings-)budgetter godkendt efter den 16. i en given måned (n) desuden først til rådighed i måned n+2, mens de dertil knyttede bevillinger er til rådighed med det samme. For at sikre, at den disponible likviditet altid kan dække de betalinger, der skal gennemføres i en bestemt måned, er der indført procedurer for regelmæssig udarbejdelse af likviditetsprognoser, og om nødvendigt kan egne indtægter eller supplerende midler op til en vis grænse og på visse betingelser indkræves fra medlemsstaterne på forhånd. Udgifternes sæsonbetonede karakter og de senere års samlede budgetmæssige begrænsninger har resulteret i et behov for øget overvågning af betalingsrytmen hen over året. Hvad angår Kommissionens likviditetstransaktioner fra dag til dag, sikrer automatiske likviditetsstyringsredskaber i tillæg til ovennævnte, at der fra dag til dag er tilstrækkelige midler på hver af Kommissionens bankkonti.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Fonden skal have mindst 100 mio. EUR i en portefølje med en løbetid på mindre end 12 måneder, der skal investeres i pengepolitiske instrumenter. Pr. 31. december 2015 beløb disse investeringer, inklusive likvide midler, sig til 173 mio. EUR. Mindst 20 % af fondens nominelle værdi skal endvidere bestå af pengepolitiske instrumenter, obligationer med fast rente med en restløbetid på mindre end ét år og obligationer med variabel rente. Pr. 31. december 2015 udgjorde denne andel 28 %.

7.   OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

7.1.   NÆRTSTÅENDE PARTER

Den Europæiske Unions nærtstående parter er EU's konsoliderede enheder og tilknyttede organer og nøglepersoner i disse enheders ledelser. Transaktioner mellem disse enheder finder sted som led i EU's almindelige transaktioner, og der er i dette tilfælde ikke behov for specifikke oplysningskrav for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler.

7.2.   VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

Med henblik på at give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter vedrørende nøglepersoner i EU's ledelse er disse personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1: Formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol

Kategori 2: Næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens øvrige næstformænd

Kategori 3: Rådets generalsekretær, Kommissionens medlemmer, dommere og generaladvokater i Den Europæiske Unions Domstol, præsidenten for og medlemmerne af Retten, præsidenten for og medlemmerne af Retten for EU-personalesager, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Kategori 4: Revisionsrettens formand og medlemmer

Kategori 5: Institutionernes og agenturernes højest indplacerede tjenestemænd

Nedenfor gives der en oversigt over disse personers løn og tillæg — Yderligere oplysninger findes i tjenestemandsvedtægten, som er offentliggjort på webstedet Europa, og som er det officielle dokument, der beskriver rettighederne og forpligtelserne for alle tjenestemænd ved EU. Ingen nøglepersoner i ledelsen har modtaget præferencelån fra EU.

LØN OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

EUR
Løn og tillæg (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	26 167,89	23 702,80 -	18 962,24 -	20 479,22 -	12 057,21 -
		24 650,91	21 332,52	21 806,58	18 962,24
Bolig-/udlandstillæg	15 %	15 %	15 %	15 %	0-4 %-16 %
Familietillæg:
Husstandstillæg (% af grundlønnen)	2 % + 176,01	2 % + 176,01	2 % + 176,01	2 % + 176,01	2 % + 176,01
Tillæg for forsørgelsesberettigede børn	384,60	384,60	384,60	384,60	384,60
Førskoletillæg	93,95	93,95	93,95	93,95	93,95
Uddannelsestillæg eller	260,95	260,95	260,95	260,95	260,95
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	521,90	521,90	521,90	521,90	521,90
Retsformandstillæg	Ikke relevant	Ikke relevant	607,71	Ikke relevant	Ikke relevant
Repræsentationstillæg	1 418,07	911,38	607,71	Ikke relevant	Ikke relevant
Årlige rejseomkostninger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
Overførsler til en medlemsstat:
Uddannelsestillæg (14)	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af grundlønnen (14)	5 %	5 %	5 %	5 %	5 %
% af grundlønnen uden justeringskoefficient	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %
Repræsentationsudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	Ikke relevant	Ikke relevant
Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	52 335,78	47 405,60 -	37 924,50 -	40 958,44 -	godtgøres
		49 301,82	42 665,04	43 613,16
Rejseudgifter for familien	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	26 167,89	-23 702,80	-18 962,24	-20 479,22	godtgøres
		24 650,91	21 332,52	21 806,58
Rejseudgifter for familien	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Overgangsydelse (% af grundlønnen) (15)	40 % — 65 %	40 % — 65 %	40 % — 65 %	40 % — 65 %	Ikke relevant
Sygeforsikring	Dækkes	Dækkes	Dækkes	Dækkes	Dækkes
Pension (% af vederlag før skat)	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %
Indeholdelser:
Skat	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %
Sygeforsikring (% af grundlønnen)	1,7  %	1,7  %	1,7  %	1,7  %	1,7  %
Særligt fradrag i lønnen	7 %	7 %	7 %	7 %	6-7 %
Pensionsfradrag	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	10,1  %
Antal personer ved årets udgang	3	8	93	28	112

8.   BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDATOEN

På tidspunktet for undertegnelsen af dette regnskab havde Kommissionens regnskabsfører bortset fra den nedennævnte begivenhed ikke konstateret eller fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som kræver, at der fremlægges separate oplysninger i dette afsnit. Regnskabet og de dertil knyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket afspejles i de fremlagte oplysninger.

Den 23. juni 2016 besluttede borgerne i Det Forenede Kongerige ved en folkeafstemning at forlade Den Europæiske Union. Det britiske folks beslutning må nu udmøntes ved at bringe artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel omhandler den procedure, der skal følges, hvis en medlemsstat beslutter at forlade Den Europæiske Union, og forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden kan først indledes, når denne artikel er blevet udløst. Ifølge de retningslinjer, Det Europæiske Råd har opstillet, skal EU så forhandle og indgå en aftale med Det Forenede Kongerige om, hvordan denne udtræden skal finde sted, og hvordan landets fremtidige forhold til EU skal udformes. På tidspunktet for underskrivelsen af dette årsregnskab er artikel 50 endnu ikke blevet formelt udløst.

9.   KONSOLIDERINGSRAMME

A.   KONTROLLEREDE ENHEDER (52)

1.   Institutioner og rådgivende organer (11)

Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd

Europa-Kommissionen

Den Europæiske Revisionsret

Den Europæiske Unions Domstol

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Ombudsmand

Regionsudvalget

Rådet for Den Europæiske Union

2.   EU-agenturer (39)

2.1.   Forvaltningsorganer (6)

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer

Forvaltningsorganet for Forskning

Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder

Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd

2.2.   Decentrale agenturer (33)

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur

Det Europæiske Lægemiddelagentur

Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS

Det Europæiske Kemikalieagentur

Fusion for Energy (Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling)

Eurojust

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

Det Europæiske Miljøagentur

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

Det Europæiske Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Det Europæiske Asylstøttekontor

Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser

eu-LISA (Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Det Europæiske Jernbaneagentur

EF-Sortsmyndigheden

EU-Fiskerikontrolagenturet

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Det Europæiske Politiakademi (CEPOL)

Den Europæiske Politienhed (Europol)

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

3.   Andre kontrollerede enheder (2)

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling)

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

B.   FÆLLESFORETAGENDER (7)

Fællesforetagendet SESAR

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2

Fællesforetagendet Clean Sky 2

Fællesforetagendet Galileo under afvikling

Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2

Fællesforetagendet ECSEL

Fællesforetagendet for biobaserede industrier  (16)

C.   TILKNYTTEDE ORGANER (1)

Den Europæiske Investeringsfond

KONSOLIDERET BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (17)

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

102

AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

103

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGET OG FAKTISKE BELØB

104

BEMÆRKNINGER TIL DEN KONSOLIDEREDE BERETNING OM GENNEMFØRELSEN BUDGETTET

107

1.

EU'S BUDGETCYKLUS

107

1.1.

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2014-2020

107

1.2.

POLITIKOMRÅDER

108

1.3.

ÅRLIGT BUDGET

108

2.

BEMÆRKNINGER TIL RESULTATET AF EU'S BUDGETGENNEMFØRELSE

109

2.1.

BEREGNING AF RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

109

2.2.

GENNEMFØRELSE AF EU'S BUDGET FOR 2015

110

3.

BEMÆRKNINGER TIL AFSTEMNINGEN AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

111

4.

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

112

4.1.

OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

112

4.2.

GENNEMFØRELSEN MED HENSYN TIL INDTÆGTER

115

5.

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

118

5.1.

FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

118

5.2.

FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

119

5.3.

FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

120

5.4.

FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

121

5.5.

FFR: FORDELING AF UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

122

5.6.

POLITIKOMRÅDE: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

123

5.7.

POLITIKOMRÅDE: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

127

5.8.

POLITIKOMRÅDE: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

131

5.9.

POLITIKOMRÅDE: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER

133

5.10.

POLITIKOMRÅDE: FORDELING AF UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

135

5.11.

GENNEMFØRELSE AF UDGIFTER I 2015

138

6.

GENNEMFØRELSE AF INSTITUTIONERNES OG AGENTURERNES BUDGET

139

6.1.

INSTITUTIONERNE: OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

139

6.2.

INSTITUTIONERNE: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

140

6.3.

AGENTURERNES INDTÆGTER: BUDGETOVERSLAG, FORDRINGER OG INDKASSEREDE BELØB

142

6.4.

FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER EFTER AGENTUR

143

6.5.

RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN INKLUSIVE AGENTURERNE

145

RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

mio. EUR
	Bemærkning	2015	2014
Regnskabsårets indtægter	4.1	146 624	143 940
Betalinger over regnskabsårets bevillinger	5.3	(143 485 )	(141 193 )
Betalingsbevillinger fremført til år n+1		(1 299 )	(1 787 )
Annullering af ikke-anvendte bevillinger fremført fra år n-1		29	25
Udvikling i formålsbestemte indtægter		(704)	336
Valutakursforskelle i regnskabsåret		182	110
Resultat af budgetgennemførelsen  (18)	2.2	1 347	1 432

AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

mio. EUR
	2015	2014
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(13 033 )	(11 280 )
Indtægter
Fordringer konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet	(318)	(6 573 )
Fordringer konstateret i tidligere år, som er inddrevet i regnskabsåret	7 943	4 809
Periodiserede indtægter (netto)	(359)	(4 877 )
Udgifter
Periodiserede udgifter (netto)	9 920	9 223
Udgifter fra foregående år betalt i regnskabsåret	(1 208 )	(821)
Nettoresultat af forfinansiering	(4 831 )	457
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(2 195 )	(1 979 )
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	1 979	1 858
Bevægelser i hensættelser	4 950	12 164
Andet	(1 671 )	(1 719 )
Økonomisk resultat for agenturer og EKSF	214	170
REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT	1 347	1 432

Se bemærkning 3 for yderligere forklaringer med hensyn til afstemningen af det økonomiske resultat med resultatet af budgetgennemførelsen.

Se også tabel 6.5, der viser resultatet af budgetgennemførelsen inkl. agenturer.

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGET OG FAKTISKE BELØB

INDTÆGTER

mio. EUR
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter	Endeligt vedtaget budget	Indtægter
1	Egne indtægter	139 639	(9 971 )	129 667	130 738
	heraf told	16 701	1 934	18 635	18 607
	heraf moms	18 264	(241)	18 023	18 269
	heraf BNI	104 548	(11 664 )	92 884	94 009
3	Overskud, saldi og tilpasninger af egne indtægter	—	8 568	8 568	8 031
4	Indtægter fra personer, der er knyttet til EU-institutionerne og til andre EU-organer	1 301	—	1 301	1 329
5	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	54	40	94	563
6	Bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	60	—	60	4 198
7	Morarenter og bøder	123	1 400	1 523	1 703
8	Låntagning og långivning	7	30	37	42
9	Diverse indtægter	30	—	30	19
I alt		141 214	66	141 280	146 624

Se bemærkning 4 for yderligere oplysninger om gennemførelsen af indtægter i 2015.

BUDGETUDGIFTER: FORPLIGTELSER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

mio. EUR
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Yderligere bevillinger (19)	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser
1	Intelligent og inklusiv vækst	66 782	11 173	77 955	11 429	89 384	88 151
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	17 552	0	17 552	2 538	20 090	18 905
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	49 230	11 173	60 403	8 890	69 293	69 246
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	58 809	5 069	63 877	5 262	69 140	67 375
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43 456	(1)	43 455	2 841	46 296	44 948
3	Sikkerhed og EU-borgerskab	2 147	375	2 522	347	2 869	2 826
4	Et globalt Europa	8 408	386	8 795	979	9 774	9 397
5	Administration	8 660	(0)	8 660	765	9 425	9 154
	heraf: institutionernes administrative udgifter	3 667	(0)	3 667	420	4 087	3 954
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	515	(51)	465	231	696	288
I alt		145 322	16 952	162 273	19 013	181 286	177 190

BUDGETUDGIFTER: BETALINGER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

mio. EUR
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Yderligere bevillinger (20)	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
1	Intelligent og inklusiv vækst	66 923	(347)	66 576	3 740	70 316	68 009
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	15 798	(189)	15 609	3 375	18 984	16 802
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	51 125	(158)	50 967	365	51 332	51 207
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	55 999	214	56 213	3 276	59 489	58 066
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43 448	(1)	43 447	2 857	46 304	44 940
3	Sikkerhed og EU-borgerskab	1 860	104	1 963	92	2 055	2 019
4	Et globalt Europa	7 422	229	7 652	576	8 228	7 884
5	Administration	8 659	0	8 659	1 526	10 185	8 978
	heraf: institutionernes administrative udgifter	3 667	(0)	3 667	877	4 543	3 791
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	352	(134)	218	105	322	288
I alt		141 214	66	141 280	9 314	150 595	145 243

Nærmere oplysninger om gennemførelsen af udgifter i 2015 findes i bemærkning 5 og forklaringen i bemærkning 5.11.

BEMÆRKNINGER TIL DEN KONSOLIDEREDE BERETNING OM GENNEMFØRELSEN BUDGETTET

1.   EU'S BUDGETCYKLUS

Regnskaberne føres i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Det almindelige budget, som er EU's vigtigste finanspolitiske instrument, er det dokument, hvori EU's indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes. I overensstemmelse med finansforordningen er der to hovedelementer: den flerårige finansielle ramme (FFR), som fastlægger de overordnede lofter for en periode på syv år, og den årlige budgetprocedure.

1.1.   DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2014-2020

mio. EUR
Udgiftsområde	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I alt
1. Intelligent og inklusiv vækst	52 756	77 986	69 304	72 386	75 271	78 752	82 466	508 921
1.a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	16 560	17 666	18 467	19 925	21 239	23 082	25 191	142 130
1.b Økonomisk, social og territorial samhørighed	36 196	60 320	50 837	52 461	54 032	55 670	57 275	366 791
2. Bæredygtig vækst: naturressourcer	49 857	64 692	64 262	60 191	60 267	60 344	60 421	420 034
heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43 779	44 190	43 950	44 145	44 162	44 240	44 263	308 729
3. Sikkerhed og EU-borgerskab	1 737	2 456	2 546	2 578	2 656	2 801	2 951	17 725
4. Et globalt Europa	8 335	8 749	9 143	9 432	9 825	10 268	10 510	66 262
5. Administration	8 721	9 076	9 483	9 918	10 346	10 786	11 254	69 584
heraf: institutionernes administrative udgifter	7 056	7 351	7 679	8 007	8 360	8 700	9 071	56 224
6. Kompensationer	29	—	—	—	—	—	—	29
8. Negativ reserve
9. Særlige instrumenter
Forpligtelsesbevillinger:	121 435	162 959	154 738	154 505	158 365	162 951	167 602	1 082 555
Betalingsbevillinger i alt:	135 762	142 007	144 685	142 771	149 074	153 362	156 295	1 023 956

Tabellen ovenfor viser FFR-lofterne i løbende priser. 2015 er det andet regnskabsår, som er omfattet af den nye FFR for 2014-2020. Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2015 var på 162 959 mio. EUR, hvilket svarer til 1,17 % af BNI, mens det tilsvarende samlede loft for betalingsbevillingerne er på 142 007 mio. EUR eller 1,02 % af BNI.

Omprogrammering af uudnyttede 2014-forpligtelsesbevillinger til 2015 og 2016 (i overensstemmelse med FFR artikel 19) blev gennemført ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 (EUT L 103 af 22. april 2015, s. 1) med en revision af FFR's lofter og et tilknyttet ændringsbudget for 2015. De vigtigste konsekvenser for 2015 er under udgiftsområde 1.b (11,2 mia. EUR) og udgiftsområde 2 (5 mia. EUR), mens den vigtigste ændring for 2016 er under udgiftsområde 2 (4,4 mia. EUR).

Nye fleksibilitetsbestemmelser er blevet aftalt for FFR 2014-2020. En af de nye bestemmelser er en mulighed for at overføre en uudnyttet under betalingslofterne til efterfølgende år — via den globale betalingsramme for teknisk justering af FFR for det følgende år. Det uudnyttede beløb fra 2014 (104 mio. EUR i løbende priser 2014) blev derfor overført til 2015 (106 mio. EUR i løbende priser 2015), og lofterne for 2014 og 2015 blev justeret i overensstemmelse hermed — se Kommissionens meddelelse om teknisk justering af FFR for 2016 (COM(2015) 320 final, 22. maj 2015).

En forklaring af de forskellige udgiftsområder gives nedenfor:

Udgiftsområde 1 — Intelligent og inklusiv vækst

Dette udgiftsområde er inddelt i to adskilte, men indbyrdes forbundne dele:

(3)	konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som omfatter udgifter til forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, Connecting Europe-faciliteten, socialpolitik, det indre marked og de dermed forbundne politikker

(4)	økonomisk social og territorial samhørighed, som skal fremme konvergens for de mindst udviklede medlemsstater og regioner, supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling uden for de mindre velstillede områder og støtte tværregionalt samarbejde.

Udgiftsområde 2 — Bæredygtig vækst: naturressourcer

Udgiftsområde 2 omfatter den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, udvikling af landdistrikterne og miljøforanstaltninger, navnlig Natura 2000.

Udgiftsområde 3 — Sikkerhed og EU-borgerskab

Udgiftsområde 3 (sikkerhed og EU-borgerskab) afspejler den stigende betydning af visse områder, hvor EU har fået særlige opgaver — retlige og indre anliggender, grænsebeskyttelse, immigrations- og asylpolitik, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne.

Udgiftsområde 4 — Et globalt Europa

Udgiftsområde 4 omfatter alle eksterne foranstaltninger, herunder udviklingssamarbejde, humanitær bistand, førtiltrædelses- og naboskabsinstrumenter. EUF indgår fortsat ikke i EU's budget og er ikke en del af FFR.

Udgiftsområde 5 — Administration

Denne post omfatter administrationsudgifterne for alle institutionerne, pensioner og Europaskolerne. Når man ser bort fra Kommissionen, udgør disse driftsudgifter institutionernes samlede udgifter.

Udgiftsområde 6 — Kompensationer

I overensstemmelse med den politiske aftale om, at de nye medlemsstater ikke skal være nettobidragydere til budgettet umiddelbart efter tiltrædelsen, blev der opført et kompensationsbeløb under dette udgiftsområde. De kunne gennem overførsler udnytte dette beløb til at udligne deres budgetindtægter og -bidrag.

1.2.   POLITIKOMRÅDER

Som led i sin anvendelse af aktivitetsbaseret forvaltning har Kommissionen gennemført aktivitetsbaseret budgetlægning i forbindelse med sine planlægnings- og forvaltningsprocedurer. Aktivitetsbaseret budgetlægning medfører en ny budgetstruktur, hvor budgetafsnit svarer til politikområder og budgetkapitler til aktiviteter. Formålet med aktivitetsbaseret budgetlægning er at afstikke klare rammer for at føre Kommissionens politiske mål ud i livet via enten retlige, finansielle eller andre offentlige politiske midler. Ved at strukturere Kommissionens arbejde efter aktivitet gives der et klart billede af Kommissionens virksomhed og samtidig en fælles ramme for fastsættelse af prioriteringer. Der bevilges midler til prioriteringer under budgetproceduren, idet aktiviteterne anvendes som byggesten til budgetmæssige formål. Ved at skabe en sådan forbindelse mellem aktiviteter og de midler, der bevilges til dem, sigter den aktivitetsbaserede budgetlægning mod at sikre en endnu mere effektiv anvendelse af Kommissionens midler.

Et politikområde kan defineres som en homogen gruppe af aktiviteter, der udgør dele af Kommissionens arbejde, og som er relevante for beslutningsproceduren. Hvert politikområde svarer generelt til et generaldirektorat og omfatter i gennemsnit 6-7 individuelle aktiviteter. Disse politikområder er overvejende operationelle, da der i de fleste tilfælde er tale om aktiviteter til fordel for eksterne støttemodtagere inden for de forskellige aktivitetsområder. Driftsbudgettet suppleres med de nødvendige administrationsudgifter for hvert politikområde.

1.3.   ÅRLIGT BUDGET

Hvert år udarbejder Kommissionen på grundlag af et overslag over det kommende års indtægter og udgifter for alle EU-institutionerne et budgetforslag, som den forelægger for budgetmyndigheden. På grundlag af dette budgetforslag fastlægger Rådet sin holdning, som budgetmyndighedens to parter derefter forhandler om. Det er formanden for Europa-Parlamentet, der fastslår, at det fælles udkast er endeligt vedtaget, hvorefter det er retsgyldigt. I løbet af det pågældende år vedtages ændringsbudgetter. Kommissionen har hovedansvaret for gennemførelsen af budgettet.

For Kommissionens vedkommende består budgetstrukturen af administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De andre institutioner har kun administrationsbevillinger. Budgettet omfatter desuden to forskellige former for bevillinger, nemlig ikke-opdelte og opdelte bevillinger. De ikke-opdelte bevillinger skal dække de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). Opdelte bevillinger anvendes med henblik på at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år. De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB):

—

Forpligtelsesbevillinger: dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser for foranstaltninger, der løber over mere end ét regnskabsår, kan imidlertid opdeles på flere år i årlige trancher, hvis basisretsakten åbner mulighed for det

—	Betalingsbevillinger: dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i løbet af det pågældende regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

Bevillingernes oprindelse

Den vigtigste kilde til bevillinger er det vedtagne EU-budget for det aktuelle regnskabsår. Ikke desto mindre er der andre typer af bevillinger, der følger af bestemmelserne i finansforordningen. De stammer fra tidligere regnskabsår eller eksterne kilder. Der skelnes derfor mellem følgende oprindelser for bevillinger:

—	Budgetbevillinger fra det oprindeligt vedtagne budget og ændringsbudgetter

—	Bevillinger fremført fra det foregående år

—	Formålsbestemte indtægter, som består af restitutioner, EFTA-bevillinger, indtægter fra tredjemand/tredjelande, arbejde for tredjemand og bevillinger, der genopføres som følge tilbagebetaling af acontobeløb.

Sammensætningen af det samlede til rådighedstående budget

—	Oprindeligt vedtaget budget = bevillinger vedtaget i år N-1

—	Vedtagne ændringsbudgetter

—	Tillægsbevillinger = formålsbestemte indtægter + bevillinger fremført fra foregående regnskabsår eller genopført som følge af frigørelser.

2.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATET AF EU'S BUDGETGENNEMFØRELSE

2.1.   BEREGNING AF RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

Resultatet af gennemførelsen af EU's budget tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved fradrag i de beløb, de skal betale det pågældende år.

Egne indtægter konteres med de beløb, som i løbet året krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter i tilfælde af et overskud også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår. Andre indtægter konteres med de beløb, der faktisk opkræves i løbet af regnskabsåret.

Ved beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger, hvortil kommer bevillinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år. Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. For så vidt angår EGFL, er der tale om de betalinger, som medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober n-1 og den 15. oktober n, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar n+1. For udgifter under EGFL kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

Resultatet af gennemførelsen af budgettet består af to dele: EU's regnskabsresultat og resultatet af bidraget fra de EFTA-lande, der er medlemmer af EØS. I henhold til artikel 15 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om egne indtægter består dette resultat af forskellen mellem:

—	alle regnskabsårets indtægter og

—	de betalinger, der er dækket af det indeværende regnskabsårs bevillinger, forhøjet med de betalingsbevillinger fra samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår.

Det fremkomne tal forhøjes eller nedsættes med følgende:

—	nettobeløbet for annullering af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalingsoverskridelser, der som følge af udsving i eurokursen overstiger de ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår

—	udviklingen i formålsbestemte indtægter og

—	regnskabsårets samlede kursgevinster eller -tab.

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra og arbejde for tredjemand, som pr. definition aldrig bortfalder, er indregnet som tillægsbevillinger for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført i budgetgennemførelsen for 2015, og de bevillinger, der er fremført til følgende regnskabsår i budgetgennemførelsesrapporten for 2014. Betalingsbevillinger, der genopføres som følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår viser annulleringer af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning.

2.2.   GENNEMFØRELSE AF EU's BUDGET FOR 2015

Budgetoverskud på 1,3 mia. EUR:

—	Overskuddet stammer primært fra indtægtssiden, navnlig revisionen af BNI- og momsindtægter i 2014, som medlemsstaterne betalte i 2015.

—	De resterende 182 mio. EUR af overskuddet stammer fra valutakursgevinster.

Indtægter:

—	Indtægterne på 146,6 mia. EUR var 5,3 mia. EUR højere end i det endeligt vedtagne budget, hvilket primært skyldes formålsbestemte indtægter under udgiftsområde 5 og 6 — se tabel 4.1 nedenfor.

—	Indtægter fra bøder på 1,3 mia. EUR blev anvendt til at finansiere det øgede behov for betalingsbevillinger.

—	Der blev i 2014 foretaget en usædvanlig omfattende revision af BNI-indtægterne (9,5 mia. EUR) for perioden tilbage til 2002. Dette havde imidlertid en ubetydelig indvirkning på budgetindtægterne i 2015, eftersom betalingerne først fandt sted i 2015.

Udgifter:

—	Betalingsbevillinger på det endelige budget, ekskl. særlige instrumenter, beløb sig til i alt 141,1 mia. EUR og var 1,6 % højere end i 2014 — se tabel 5.1.

—	De samlede betalinger beløb sig til 145,2 mia. EUR (2014: 142,5 mia. EUR) — se tabel 5.3.

Forpligtelser og uindfriede forpligtelser:

—	De disponible forpligtelsesbevillinger på 181,3 mia. EUR blev samlet set gennemført 97,7 % — se tabel 5.2.

—	Uindfriede forpligtelser (»RAL«) steg fra 189,6 mia. EUR ved udgangen af 2014 til 217,7 mia. EUR ved udgangen af 2015 — se tabel 5.4. Dette afspejler den stigende gennemførelse af forpligtelser i den nye programmeringsperiode.

En mere detaljeret analyse af budgettilpasningerne, den relevante kontekst, begrundelsen for tilpasningerne og deres virkning kan findes i Kommissionens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret 2015; del A indeholder en oversigt over budgettet som helhed, mens del B giver en gennemgang af de enkelte udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

3.   BEMÆRKNINGER TIL AFSTEMNINGEN AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

I overensstemmelse med finansforordningen skal årets økonomiske resultat beregnes på grundlag af periodiseret regnskabsførelse, mens budgettet bygger på det ændrede kasseregnskabsprincip. Da både regnskabsårets økonomiske resultater og resultatet af budgetgennemførelsen dækker de samme underliggende transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere deres overensstemmelse på.

Afstemningsposter — indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere regnskabsår. Ved afstemningen skal de fordringer, der konstateres i det aktuelle regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer konstateret i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Periodiserede nettoindtægter består primært af indtjente, men endnu ikke modtagne indtægter fra landbrug, egne indtægter samt renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede indtægter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførsel af periodiserede indtægter fra tidligere regnskabsår, der tages i betragtning.

Afstemningsposter — udgifter

Påløbne nettoudgifter består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EU-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til Kommissionen. Selv om de påløbne udgifter ikke betragtes som budgetudgifter, er de betalinger, der foretages i det aktuelle regnskabsår i forbindelse med fakturaer registreret i tidligere regnskabsår, en del af det aktuelle regnskabsårs budgetudgifter.

Nettoresultatet af forfinansiering er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i det aktuelle regnskabsår og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) frigørelsen af den forfinansiering, der er betalt i det aktuelle regnskabsår eller i tidligere regnskabsår ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal de bevillinger for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregningen af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000). Det samme gælder budgetbetalinger foretaget i regnskabsåret via fremførte bevillinger fra tidligere år og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger.

Bevægelserne i hensættelser er baseret på skøn ved årets udgang i årsregnskabet (primært ydelser til medarbejdere), som ikke har nogen indvirkning på budgetregnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivning på aktiver, anskaffelse af aktiver, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt i budgetregnskabet og den periodiske regnskabsførelse.

4.   GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

4.1.   OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

mio. EUR
Afsnit		Indtægtsbevillinger		Fastlagte fordringer			Indtægter			Indtægter i	Udestående
		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Løbende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt	% af budgettet
1	Egne indtægter	139 639	129 667	130 733	32	130 766	130 729	9	130 738	100,83  %	28
3	Overskud, saldi og tilpasninger	—	8 568	2 624	5 407	8 031	2 624	5 407	8 031	93,74  %	—
4	Indtægter fra personer, der er knyttet til EU-institutionerne og andre EU-organer	1 301	1 301	1 334	8	1 343	1 320	8	1 329	102,12  %	14
5	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	54	94	560	21	581	548	15	563	596,25  %	17
6	Bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	60	60	4 202	271	4 473	4 065	133	4 198	6 996,33  %	275
7	Morarenter og bøder	123	1 523	480	8 016	8 497	256	1 447	1 703	111,82  %	6 793
8	Låntagning og långivning	7	37	45	3	48	39	3	42	114,97  %	6
9	Diverse indtægter	30	30	21	9	30	18	1	19	64,21  %	10
I alt		141 214	141 280	139 999	13 768	153 768	139 599	7 024	146 624	103,78  %	7 144

Specifikation afsnit 1: Egne indtægter

mio. EUR
Kapitel		Indtægtsbevillinger		Fastlagte fordringer			Indtægter			Indtægter i	Udestående
		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Løbende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt	% af budgettet
11	Sukkerafgifter	125	125	124	—	124	124	—	124	99,21  %	—
12	Told	16 701	18 635	18 602	32	18 634	18 597	9	18 607	99,85  %	28
13	Moms	18 264	18 023	18 269	—	18 269	18 269	—	18 269	101,36  %	—
14	BNI	104 548	92 884	94 009	—	94 009	94 009	—	94 009	101,21  %	—
15	Korrektion af budgetuligevægte	—	—	(270)	—	(270)	(270)	—	(270)	—	—
I alt		139 639	129 667	130 733	32	130 766	130 729	9	130 738	100,83  %	28

Specifikation afsnit 3: Overskud, saldi og tilpasninger

mio. EUR
Kapitel		Indtægtsbevillinger		Fastlagte fordringer			Indtægter			Indtægter i	Udestående
		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Løbende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt	% af budgettet
30	Overskud fra foregående regnskabsår	—	1 435	1 435	—	1 435	1 435	—	1 435	100,00  %	—
31	Momssaldi	—	(193)	24	(205)	(182)	24	(205)	(182)	94,40  %	—
32	BNI-saldi	—	7 326	1 346	5 613	6 958	1 346	5 613	6 958	94,98  %	(0)
34	Justering for manglende deltagelse i RIA-politikker	—	—	(7)	—	(7)	(7)	—	(7)	—	—
35	Korrektion til fordel for Det Forenede Kongerige — justeringer	—	—	(27)	—	(27)	(27)	—	(27)	—	—
36	Korrektion til fordel for Det Forenede Kongerige — midlertidig beregning	—	—	(146)	—	(146)	(146)	—	(146)	—	—
I alt		—	8 568	2 624	5 407	8 031	2 624	5 407	8 031	93,74  %	—

4.2.   GENNEMFØRELSEN MED HENSYN TIL INDTÆGTER

4.2.1.    Oversigt over indtægter i 2015

Betalingsbevillingerne i det oprindeligt vedtagne EU-budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 17. december 2014, var på 141 214 mio. EUR og skulle finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløb sig til 139 639 mio. EUR. Overslaget over indtægter og udgifter i det oprindelige budget justeres typisk i løbet af regnskabsåret, og disse ændringer fremgår af ændringsbudgetterne. Justeringer i de BNI-baserede egne indtægter sikrer, at budgetindtægterne svarer nøjagtigt til budgetudgifterne. I overensstemmelse med princippet om balance skal der være balance mellem budgetindtægter og -udgifter (betalingsbevillinger).

I løbet af 2015 blev otte ændringsbudgetter vedtaget. Når de medregnes, beløb de samlede budgetterede indtægter for 2015 sig til 141 280 mio. EUR. Dette blev finansieret af egne indtægter på i alt 129 667 mio. EUR (dvs. 9 972 mio. EUR mindre end oprindeligt planlagt), og resten blev finansieret ved hjælp af andre indtægter. Dette forklares primært af overskuddet fra det foregående regnskabsår, ekstraordinære indtægter fra tilpasningerne med hensyn til moms og BNI i tidligere år og bøder, der reducerede medlemsstaternes BNI-udligningsbidrag betydeligt. For så vidt angår resultatet for egne indtægter, svarede de indkasserede traditionelle egne indtægter stort set til det anslåede beløb. Det skyldes primært, at budgetoverslagene blev ændret i forbindelse med udarbejdelsen af ændringsbudget nr. 6/2015 (de blev hævet med 1 134 mio. EUR i overensstemmelse med de nye prognoser fra foråret 2015) og igen blev ændret i forslaget til ændringsbudget nr. 8/2015 for at tage hensyn til den faktiske indkasseringshastighed. De blev således hævet på ny med 800 mio. EUR.

Medlemsstaternes endelige moms- og BNI-betalinger svarer også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskellene mellem de eurokurser, der blev brugt til budgetformål, og de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

Moms- og BNI-saldiene i 2014 omfattede større revisioner af BNI, der rækker tilbage til 2002. Justeringen var således af hidtil uset størrelse på i alt 9,5 mia. EUR for alle EU-medlemsstater som helhed. For at tage hånd om den usædvanlige situation vedtog Rådet den 18. december 2014 et forslag fra Kommissionen (Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1377/2014 af 18. december 2014) om på strenge betingelser at give medlemsstaterne mulighed for at udskyde betalingen rentefrit indtil den 1. september 2015. I overensstemmelse hermed valgte seks medlemsstater at betale deres justering i 2015. Den udskudte betaling beløb sig til 5,4 mia. EUR. Den normale justering for 2015 beløb sig til 1,4 mia. EUR. Udgiftsområdet »Bidrag og refusion i forbindelse med EU-aftaler og -programmer« vedrører primært EGFL og ELFUL (og navnlig regnskabsafslutningen og uregelmæssigheder), tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer og andre bidrag og refusioner til EU-programmer/-aktiviteter. En betydelig andel af dette samlede beløb består af formålsbestemte indtægter, der typisk giver anledning til opførelse af yderligere bevillinger på udgiftssiden.

Ændringsbudget nr. 8/2015 omfattede bøder og tilhørende renter til virksomheder på i alt 1 345 mio. EUR, som var kendt på det tidspunkt, hvor forslagene til ændringsbudgetterne blev udarbejdet. Inden den 31. december 2015 blev andre bøder endelige, enten som følge af en endelig dom, eller fordi virksomhederne ikke appellerede nye afgørelser om bøder.

4.2.2.    Egne indtægter

Størstedelen af indtægterne stammer fra egne indtægter. Dette er fastsat i artikel 311 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder: »Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter«. Størstedelen af budgetudgifterne finansieres af egne indtægter.

Egne indtægter kan opdeles på følgende kategorier:

1)

traditionelle egne indtægter består af told samt landbrugs- og sukkerafgifter. De traditionelle egne indtægter betales af de økonomiske aktører og opkræves af medlemsstaterne på EU's vegne. Medlemsstaterne beholder dog 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af deres opkrævningsomkostninger (20 % i henhold til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 under afventning af endelig afslutning af ratifikationsprocessen til anvendelse med tilbagevirkende kraft fra 2014). Told opkræves ved import af varer fra tredjelande, og satserne er fastsat i den fælles toldtarif. Sukkerafgifterne betales af sukkerproducenterne for at finansiere eksportrestitutionerne for sukker. De traditionelle egne indtægter beløber sig til ca. 13 % af de samlede egne indtægter

2)

de egne indtægter baseret på moms opkræves af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. Det er den samme procent, der opkræves af hver enkelt medlemsstats momsgrundlag. Det momsgrundlag, der tages i betragtning, kan dog aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI. De momsbaserede indtægter beløber sig sædvanligvis til ca. 13 % af de samlede egne indtægter

3)

indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes til at afbalancere budgettets indtægter og udgifter, dvs. til at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægter. Det er den samme procent, der opkræves af hver enkelt medlemsstats BNI, hvilket fastsættes i overensstemmelse med EU-bestemmelserne. Den BNI-baserede indtægt beløber sig sædvanligvis til ca. 74 % af de samlede egne indtægter.

EU's egne indtægter fordeles i henhold til bestemmelserne i Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. En ny afgørelse om fastlæggelse af ordningen for EU's egne indtægter er blevet vedtaget for perioden 2014-2020 (afgørelsen om egne indtægter fra 2014: Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014). Afgørelsen om egne indtægter fra 2014 træder i kraft, når den er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler (forventes i 2016). Indtil da er afgørelsen om egne indtægter fra 2007 fortsat gyldig. Den tilbagevirkende kraft (afgørelsen om egne indtægter for 2014 finder anvendelse fra 1. januar 2014) medregnes i det regnskabsår, hvor beslutningen træder i kraft.

4.2.3.    Traditionelle egne indtægter

Alle konstaterede traditionelle egne indtægter skal bogføres i et regnskab, der føres af de kompetente myndigheder.

—	I det »normale« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000: alle beløb, der er indgået, eller som er dækket af garantier.

—	I det »særskilte« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000: alle beløb, der endnu ikke er indgået, og/eller som ikke er dækket af garantier; beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, opføres også i dette regnskab.

For så vidt angår det særskilte regnskab, omfatter den kvartalsvise oversigt, som medlemsstaterne sender til Kommissionen:

—	det restbeløb, der ikke er inddrevet for foregående kvartal

—	de fordringer, der er fastlagt i løbet af det pågældende kvartal

—	korrektioner af beregningsgrundlaget (korrektioner/annulleringer) i løbet af det pågældende kvartal

—	afskrevne beløb (som ikke kan overdrages, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000)

—	de beløb, der er inddrevet i løbet af det pågældende kvartal

—	det restbeløb, der skal inddrives ved afslutningen af det pågældende kvartal.

Traditionelle egne indtægter skal registreres på Kommissionens konto hos statskassen eller hos det organ, medlemsstaten har udpeget, senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne blev konstateret (eller inddrevet i tilfælde af det særskilte regnskab). Medlemsstaterne beholder dog 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af deres opkrævningsomkostninger (20 % i henhold til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 under afventning af endelig afslutning af ratifikationsprocessen til anvendelse med tilbagevirkende kraft fra 2014). Med hensyn til egne indtægter justeres eventualfordringer ud fra sandsynligheden for, at de kan inddrives.

4.2.4.    Momsbaserede og BNI-baserede indtægter

De egne indtægter fra moms beregnes ved hjælp af en ensartet sats, som anvendes for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag, der fastsættes efter reglerne i artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2007/436/EF. Den ensartede sats er fastsat til 0,30 %. Dette gælder dog ikke for perioden 2007-2013, hvor momsbidragssatsen var fastsat til 0,225 % for Østrig, 0,15 % for Tyskland og 0,10 % for Nederlandene og Sverige. Momsgrundlaget kan for alle medlemsstaters vedkommende kun udgøre 50 % af landets BNI. I henhold til afgørelsen om egne ressourcer fra 2014 forbliver bidragssatsen 0,3 %. Undtaget er bidragssatsen for Tyskland, Nederlandene og Sverige i perioden 2014-2020, som fastsættes til 0,15 %. Disse lavere satser gennemføres med tilbagevirkende kraft, når ratificeringen af afgørelsen om egne ressourcer fra 2014 er afsluttet.

Den BNI-baserede indtægt er en variabel indtægt, der har til formål at sikre de indtægter, som er nødvendige for i et givet regnskabsår at dække de udgifter, der ikke kan dækkes af de traditionelle egne indtægter, momsindtægterne og diverse andre indtægter. Indtægten beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på samtlige medlemsstaters BNI. Moms- og BNI-baserede indtægter fastsættes på basis af de overslag over moms- og BNI-grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af budgetforslaget. Disse overslag revideres senere. Tallene ajourføres i løbet af regnskabsåret gennem et ændringsbudget. De faktiske tal for moms- og BNI-grundlaget foreligger i det følgende regnskabsår. Kommissionen beregner forskellen mellem det beløb, medlemsstaterne skal betale ifølge de faktiske beregningsgrundlag, og de beløb, de rent faktisk har betalt på basis af de pågældende (reviderede) overslag. Disse moms- og BNI-saldi, som enten er positive eller negative, indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne første arbejdsdag i december i det følgende regnskabsår. Rådet vedtog den 18. december 2014 forordning (EU, Euratom) nr. 1377/2014, hvorefter medlemsstaterne på visse betingelser kan udskyde at overdrage beløbet for moms- og BNI-saldiene indtil den første arbejdsdag i september det følgende år. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. De tidligere beregnede saldi tilpasses, og forskellen indkaldes samtidig med moms- og BNI-saldiene for det foregående regnskabsår.

I forbindelse med kontrollen af momsopgørelser og BNI-tal kan Kommissionen tage forbehold over for medlemsstaterne på visse punkter, som kan få følger for medlemsstaternes bidrag til de egne indtægter. Der kan f.eks. være tale om mangel på acceptable data eller behov for at udvikle en egnet metodologi. Disse forbehold bør opfattes som potentielle krav til medlemsstaterne på et ubestemt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede indtægter enten i forbindelse med moms- og BNI-saldi eller ved separate indkaldelser.

4.2.5.    UK-korrektionen

Denne mekanisme reducerer Det Forenede Kongeriges indbetalinger af egne indtægter proportionalt med dets såkaldte »budgetuligevægt« og øger de andre medlemsstaters indbetalinger af egne indtægter tilsvarende. Korrektionsmekanismen til fordel for Det Forenede Kongerige blev indført af Det Europæiske Råd på mødet i Fontainebleau (juni 1984) og ved afgørelsen om egne indtægter af 7. maj 1985, der var et resultat af dette møde. Formålet med denne mekanisme var at reducere Det Forenede Kongeriges budgetuligevægt gennem en nedsættelse af dets indbetalinger til EU. Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene deltager i finansieringen af korrektionen med en nedsat andel (en fjerdedel af deres normale andel).

4.2.6.    Bruttoreduktion

Det Europæiske Råd konkluderede den 7.-8. februar 2013, at Danmark, Nederlandene og Sverige skal have bruttonedsættelser i deres årlige BNI-baserede bidrag, som kun skal gælde i perioden 2014-2020, og at Østrig skal have en bruttonedsættelse i sit årlige BNI-baserede bidrag, som kun skal gælde for perioden 2014-2016. Danmark, Nederlandene og Sverige får bruttonedsættelser af deres årlige BNI-bidrag på henholdsvis 130, 695 og 185 mio. EUR. Østrig får en bruttonedsættelse af sit årlige BNI-baserede bidrag på 30 mio. EUR i 2014, 20 mio. EUR i 2015 og 10 mio. EUR i 2016 (alle beløb i 2011 priser). Disse bestemmelser indgår i afgørelsen om egne indtægter fra 2014 og vil blive anvendt med tilbagevirkende kraft, når denne træder i kraft.

5.   GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

5.1.   FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

mio. EUR
FFR-udgiftsområde		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		I alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		I alt
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger
		1	2	3 = 1 + 2	4	5	6 = 3 + 4+5	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12 = 9 + 10 + 11
1.	Intelligent og inklusiv vækst	66 782	11 173	77 955	8 480	2 949	89 384	66 923	(347)	66 576	128	3 612	70 316
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	17 552	0	17 552	—	2 538	20 090	15 798	(189)	15 609	112	3 263	18 984
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	49 230	11 173	60 403	8 480	411	69 293	51 125	(158)	50 967	16	349	51 332
2.	Bæredygtig vækst: naturressourcer	58 809	5 069	63 877	2 867	2 395	69 140	55 999	214	56 213	902	2 374	59 489
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43 456	(1)	43 455	868	1 973	46 296	43 448	(1)	43 447	884	1 973	46 304
3.	Sikkerhed og EU-borgerskab	2 147	375	2 522	254	93	2 869	1 860	104	1 963	8	84	2 055
4.	Et globalt Europa	8 408	386	8 795	335	644	9 774	7 422	229	7 652	42	534	8 228
5.	Administration	8 660	(0)	8 660	93	672	9 425	8 659	0	8 659	845	681	10 185
	heraf: institutionernes administrative udgifter	3 667	(0)	3 667	93	327	4 087	3 667	(0)	3 667	543	334	4 543
6.	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8.	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9.	Særlige instrumenter	515	(51)	465	162	69	696	352	(134)	218	36	69	322
I alt		145 322	16 952	162 273	12 191	6 822	181 286	141 214	66	141 280	1 960	7 354	150 595

5.2.   FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

mio. EUR
FFR-udgiftsområde			Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2016				Annullerede bevillinger
		Disponible bevillinger i alt	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	fra formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	14 = 11 + 12 + 13	15 = 14/1
1.	Intelligent og inklusiv vækst	89 384	77 917	8 480	1 754	88 151	98,62  %	1 190	7	1 198	1,34  %	30	—	5	35	0,04  %
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	20 090	17 542	—	1 364	18 905	94,10  %	1 170	0	1 170	5,83  %	10	—	5	14	0,07  %
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	69 293	60 375	8 480	391	69 246	99,93  %	20	7	27	0,04  %	21	—	—	21	0,03  %
2.	Bæredygtig vækst: naturressourcer	69 140	63 432	2 853	1 090	67 375	97,45  %	1 306	410	1 716	2,48  %	35	14	—	49	0,07  %
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	46 296	43 018	854	1 077	44 948	97,09  %	896	410	1 306	2,82  %	27	14	—	42	0,09  %
3.	Sikkerhed og EU-borgerskab	2 869	2 520	254	53	2 826	98,49  %	41	—	41	1,42  %	2	0	0	3	0,09  %
4.	Et globalt Europa	9 774	8 745	335	317	9 397	96,15  %	327	17	344	3,52  %	32	1	—	33	0,34  %
5.	Administration	9 425	8 577	92	484	9 154	97,12  %	187	2	189	2,01  %	82	1	—	82	0,87  %
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 087	3 585	92	276	3 954	96,74  %	51	2	53	1,29  %	80	1	0	81	1,97  %
6.	Kompensationer	—	—	—	—	—	0,00  %	—	—	—	0,00  %	—	—	—	—	0,00  %
8.	Negativ reserve	—	—	—	—	—	0,00  %	—	—	—	0,00  %	—	—	—	—	0,00  %
9.	Særlige instrumenter	696	126	162	—	288	41,46  %	69	219	288	41,43  %	119	—	—	119	17,11  %
I alt		181 286	161 317	12 175	3 698	177 190	97,74  %	3 119	656	3 775	2,08  %	301	15	5	321	0,18  %

5.3.   FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

mio. EUR
FFR-udgiftsområde			Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2016					Annullerede bevillinger
		Disponible bevillinger i alt	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	af formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	10 = 7 + 8+9
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8+9	11 = 10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
1.	Intelligent og inklusiv vækst	70 316	66 429	114	1 466	68 009	96,72  %	119	2	2 144	2 264	3,22  %	27	14	2	42	0,06  %
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	18 984	15 482	100	1 221	16 802	88,50  %	104	2	2 041	2 147	11,31  %	22	12	2	36	0,19  %
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	51 332	50 947	14	246	51 207	99,76  %	15	—	103	118	0,23  %	5	2	—	7	0,01  %
2.	Bæredygtig vækst: naturressourcer	59 489	55 748	885	1 432	58 066	97,61  %	20	410	942	1 372	2,31  %	35	17	—	51	0,09  %
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	46 304	42 995	868	1 077	44 940	97,05  %	14	410	896	1 320	2,85  %	28	16	—	44	0,10  %
3.	Sikkerhed og EU-borgerskab	2 055	1 951	7	60	2 019	98,22  %	9	—	23	32	1,58  %	3	1	0	4	0,20  %
4.	Et globalt Europa	8 228	7 611	37	237	7 884	95,82  %	33	—	297	330	4,02  %	8	5	—	13	0,16  %
5	Administration	10 185	7 871	680	427	8 978	88,14  %	704	2	255	961	9,44  %	82	165	—	246	2,42  %
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 543	3 129	408	254	3 791	83,43  %	456	2	80	537	11,83  %	80	135	—	215	4,74  %
6.	Kompensationer	—	—	—	—	—	0,00  %	—	—	—	—	0,00  %	—	—	—	—	0,00  %
8.	Negativ reserve	—	—	—	—	—	0,00  %	0	—	—	—	0,00  %	—	—	—	—	0,00  %
9.	Særlige instrumenter	322	217	36	35	288	89,41  %	1	—	33	34	10,51  %	0	0	—	0	0,08  %
I alt		150 595	139 827	1 759	3 657	145 243	96,45  %	886	413	3 695	4 994	3,32  %	154	202	2	358	0,24  %

5.4.   FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

mio. EUR
FFR-udgiftsområde		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Regnskabsårets forpligtelser				Forpligtelser i alt
		Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/opskrivninger/annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
1.	Intelligent og inklusiv vækst	143 009	(2 320 )	(57 944 )	82 746	88 151	(10 066 )	(4)	78 081	160 827
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	33 532	(1 177 )	(10 967 )	21 389	18 905	(5 835 )	(4)	13 066	34 455
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	109 477	(1 143 )	(46 977 )	61 357	69 246	(4 230 )	(0)	65 015	126 372
2.	Bæredygtig vækst: naturressourcer	19 382	(500)	(8 803 )	10 079	67 375	(49 263 )	(0)	18 112	28 191
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43	(2)	(30)	11	44 948	(44 910 )	—	38	49
3.	Sikkerhed og EU-borgerskab	2 582	(252)	(864)	1 466	2 826	(1 155 )	—	1 671	3 137
4.	Et globalt Europa	23 846	(685)	(5 934 )	17 227	9 397	(1 951 )	(0)	7 446	24 673
5.	Administration	781	(97)	(683)	1	9 154	(8 294 )	5	864	865
	heraf: institutionernes administrative udgifter	469	(67)	(401)	0	3 954	(3 389 )	5	570	570
6.	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8.	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9.	Særlige instrumenter	0	(0)	(0)	—	288	(288)	—	1	1
I alt		189 600	(3 855 )	(74 227 )	111 518	177 190	(71 016 )	—	106 175	217 692

5.5.   FFR: FORDELING AF UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

mio. EUR
FFR-udgiftsområde		< 2009	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	I alt
1.	Intelligent og inklusiv vækst	1 949	710	1 446	2 995	11 077	35 400	29 168	78 081	160 827
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	295	672	1 209	1 541	3 885	5 942	7 844	13 066	34 455
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	1 653	38	237	1 455	7 191	29 459	21 324	65 015	126 372
2.	Bæredygtig vækst: naturressourcer	223	62	82	127	213	7 231	2 140	18 112	28 191
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	—	—	—	0	3	—	8	38	49
3.	Sikkerhed og EU-borgerskab	21	39	62	136	277	580	350	1 671	3 137
4.	Et globalt Europa	938	522	883	1 412	3 364	4 719	5 390	7 446	24 673
5.	Administration	—	—	—	—	—	0	0	864	865
	heraf: institutionernes administrative udgifter	0	0	0	0	0	0	0	570	570
9.	Særlige instrumenter	—	—	—	—	—	—	—	1	1
I alt		3 130	1 333	2 473	4 671	14 931	47 931	37 049	106 175	217 692

5.6.   POLITIKOMRÅDE: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

mio. EUR
Politikområde		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremført	Formålsbestemte indtægter	bevillinger i alt	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremført	Formålsbestemte indtægter	bevillinger i alt
		1	2	3 = 1 + 2	4	5	6 = 3 + 4+5	7	8	9 = 7 + 8	10	11	12 = 9 + 10 + 11
01	Økonomiske og finansielle anliggender	371	1 281	1 652	—	118	1 770	459	(43)	416	7	121	544
02	Erhvervspolitik	2 536	(19)	2 517	—	298	2 815	2 266	(120)	2 147	19	369	2 534
03	Konkurrence	98	(1)	97	—	6	103	98	(1)	97	7	6	110
04	Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion	13 096	2 817	15 913	2 161	83	18 157	10 929	(305)	10 625	51	175	10 850
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	57 603	4 347	61 951	2 912	2 382	67 245	54 942	298	55 240	892	2 376	58 508
06	Mobilitet og transport	3 281	(699)	2 582	—	178	2 760	2 056	(96)	1 960	5	174	2 139
07	Miljø	431	0	432	—	17	448	397	(3)	395	16	14	425
08	Forskning og innovation	6 699	(501)	6 198	—	769	6 967	5 987	(144)	5 843	23	1 223	7 089
09	Kommunikationsnet, indhold og teknologi	1 727	0	1 728	—	169	1 897	1 727	21	1 748	16	254	2 018
10	Direkte forskning	404	(11)	393	—	551	944	402	(5)	397	44	492	933
11	Maritime anliggender og fiskeri	1 082	724	1 806	29	31	1 866	1 007	(49)	958	3	14	975
12	Det indre marked og tjenesteydelser	119	(3)	116	—	12	128	115	(4)	111	4	12	127
13	Regionalpolitik og bypolitik	35 347	8 393	43 739	6 481	422	50 642	40 721	131	40 851	11	267	41 130
14	Beskatning og toldunion	161	(0)	161	—	9	170	137	13	151	5	8	163
15	Uddannelse og kultur	2 918	(26)	2 892	—	447	3 339	2 661	164	2 825	14	610	3 450
16	Kommunikation	245	2	247	—	12	259	240	5	244	12	12	269
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	616	(14)	601	7	24	632	567	(31)	536	10	25	572
18	Indre anliggender	1 172	389	1 560	247	53	1 860	972	161	1 133	3	41	1 178
19	Udenrigspolitiske instrumenter	759	(51)	708	15	51	774	578	(22)	556	10	47	612
20	Handel	115	(1)	114	0	3	117	124	(10)	114	3	3	121
21	Udvikling og samarbejde	5 023	391	5 414	7	281	5 702	4 308	74	4 382	26	212	4 620
22	Udvidelse	1 524	1	1 525	40	15	1 580	976	(13)	963	5	11	980
23	Humanitær bistand og civilbeskyttelse	1 019	164	1 183	199	173	1 555	999	277	1 275	10	140	1 426
24	Bekæmpelse af svig	80	(0)	79	—	1	80	76	(0)	76	7	1	83
25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning	192	1	192	—	11	204	192	1	192	14	11	218
26	Kommissionens administration	997	16	1 013	—	162	1 176	992	19	1 011	158	166	1 335
27	Budgettet	70	(14)	57	—	8	64	70	(14)	57	7	8	71
28	Revision	12	0	12	—	1	13	12	0	12	0	1	13
29	Statistik	134	1	135	—	14	149	116	1	117	5	22	144
30	Pensioner og dertil knyttede udgifter	1 567	(4)	1 563	—	0	1 563	1 567	(4)	1 563	—	0	1 563
31	Sprogtjenester	389	(5)	384	—	70	454	389	(5)	384	18	70	471
32	Energi	1 064	(100)	964	—	114	1 078	1 035	(43)	992	6	125	1 123
33	Retfærdighed i retssystemet	209	2	211	—	9	220	195	(20)	175	3	10	188
34	Klimaindsats	127	0	128	—	1	129	84	(18)	66	3	1	70
40	Reserver	465	(127)	338	—	—	338	150	(150)	—	—	—	—
90	Andre institutioner	3 667	(0)	3 667	93	327	4 087	3 667	(0)	3 667	543	334	4 543
I alt		145 322	16 952	162 273	12 191	6 822	181 286	141 214	66	141 280	1 960	7 354	150 595

5.6.1.    POLITIKOMRÅDE: SAMMENLIGNING MELLEM BUDGET OG FAKTISKE FORPLIGTELSER

mio. EUR
Politikområde		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Yderligere bevillinger (21)	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser
01	Økonomiske og finansielle anliggender	371	1 281	1 652	118	1 770	1 654
02	Erhvervspolitik	2 536	(19)	2 517	298	2 815	2 704
03	Konkurrence	98	(1)	97	6	103	100
04	Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion	13 096	2 817	15 913	2 244	18 157	18 069
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	57 603	4 347	61 951	5 294	67 245	65 492
06	Mobilitet og transport	3 281	(699)	2 582	178	2 760	2 683
07	Miljø	431	0	432	17	448	443
08	Forskning og innovation	6 699	(501)	6 198	769	6 967	6 674
09	Kommunikationsnet, indhold og teknologi	1 727	0	1 728	169	1 897	1 833
10	Direkte forskning	404	(11)	393	551	944	504
11	Maritime anliggender og fiskeri	1 082	724	1 806	60	1 866	1 834
12	Det indre marked og tjenesteydelser	119	(3)	116	12	128	126
13	Regionalpolitik og bypolitik	35 347	8 393	43 739	6 903	50 642	50 599
14	Beskatning og toldunion	161	(0)	161	9	170	165
15	Uddannelse og kultur	2 918	(26)	2 892	447	3 339	3 249
16	Kommunikation	245	2	247	12	259	253
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	616	(14)	601	30	632	622
18	Indre anliggender	1 172	389	1 560	300	1 860	1 837
19	Udenrigspolitiske instrumenter	759	(51)	708	66	774	706
20	Handel	115	(1)	114	3	117	116
21	Udvikling og samarbejde	5 023	391	5 414	288	5 702	5 596
22	Udvidelse	1 524	1	1 525	55	1 580	1 573
23	Humanitær bistand og civilbeskyttelse	1 019	164	1 183	372	1 555	1 484
24	Bekæmpelse af svig	80	(0)	79	1	80	79
25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning	192	1	192	11	204	199
26	Kommissionens administration	997	16	1 013	162	1 176	1 121
27	Budgettet	70	(14)	57	8	64	60
28	Revision	12	0	12	1	13	12
29	Statistik	134	1	135	14	149	141
30	Pensioner og dertil knyttede udgifter	1 567	(4)	1 563	0	1 563	1 563
31	Sprogtjenester	389	(5)	384	70	454	425
32	Energi	1 064	(100)	964	114	1 078	980
33	Retfærdighed i retssystemet	209	2	211	9	220	212
34	Klimaindsats	127	0	128	1	129	128
40	Reserver	465	(127)	338	—	338	—
90	Andre institutioner	3 667	(0)	3 667	420	4 087	3 954
I alt		145 322	16 952	162 273	19 013	181 286	177 190

5.7.   POLITIKOMRÅDE: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

mio. EUR
Politikområde			Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2016				Annullerede bevillinger
		Disponible bevillinger i alt	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	14 = 11 + 12 + 13	15 = 14/1
01	Økonomiske og finansielle anliggender	1 770	1 651	—	3	1 654	93,42  %	115	—	115	6,51  %	1	—	—	1	0,06  %
02	Erhvervspolitik	2 815	2 521	—	184	2 704	96,07  %	110	—	110	3,91  %	(4)	—	5	1	0,02  %
03	Konkurrence	103	97	—	3	100	97,52  %	3	—	3	2,46  %	0	—	—	0	0,02  %
04	Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion	18 157	15 902	2 161	6	18 069	99,51  %	77	—	77	0,42  %	12	—	—	12	0,06  %
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	67 245	61 508	2 898	1 086	65 492	97,39  %	1 296	410	1 705	2,54  %	33	14	—	47	0,07  %
06	Mobilitet og transport	2 760	2 579	—	104	2 683	97,22  %	74	—	74	2,67  %	3	—	—	3	0,11  %
07	Miljø	448	431	—	12	443	98,81  %	5	—	5	1,04  %	1	—	—	1	0,14  %
08	Forskning og innovation	6 967	6 197	—	477	6 674	95,79  %	292	—	292	4,19  %	1	—	—	1	0,02  %
09	Kommunikationsnet, indhold og teknologi	1 897	1 728	—	105	1 833	96,63  %	64	—	64	3,37  %	0	—	—	0	0,00  %
10	Direkte forskning	944	393	—	111	504	53,44  %	439	—	439	46,56  %	0	—	—	0	0,00  %
11	Maritime anliggender og fiskeri	1 866	1 803	29	2	1 834	98,32  %	29	0	29	1,56  %	2	—	—	2	0,12  %
12	Det indre marked og tjenesteydelser	128	116	—	10	126	98,15  %	2	—	2	1,77  %	0	—	—	0	0,08  %
13	Regionalpolitik og bypolitik	50 642	43 725	6 481	393	50 599	99,91  %	29	—	29	0,06  %	14	—	—	14	0,03  %
14	Beskatning og toldunion	170	161	—	4	165	96,71  %	5	0	5	3,17  %	0	—	—	0	0,13  %
15	Uddannelse og kultur	3 339	2 891	—	358	3 249	97,31  %	89	—	89	2,67  %	1	—	—	1	0,02  %
16	Kommunikation	259	246	—	7	253	97,89  %	5	—	5	1,99  %	0	—	—	0	0,12  %
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	632	601	7	15	622	98,52  %	9	—	9	1,44  %	0	—	0	0	0,05  %
18	Indre anliggender	1 860	1 559	247	31	1 837	98,74  %	22	—	22	1,20  %	1	0	—	1	0,05  %
19	Udenrigspolitiske instrumenter	774	663	15	28	706	91,12  %	23	17	40	5,18  %	28	0	—	29	3,70  %
20	Handel	117	114	—	2	116	98,46  %	2	—	2	1,30  %	0	0	—	0	0,24  %
21	Udvikling og samarbejde	5 702	5 406	7	183	5 596	98,15  %	98	7	105	1,85  %	0	—	—	0	0,01  %
22	Udvidelse	1 580	1 524	40	9	1 573	99,56  %	6	—	6	0,37  %	1	—	—	1	0,07  %
23	Humanitær bistand og civilbeskyttelse	1 555	1 182	199	103	1 484	95,39  %	70	—	70	4,51  %	2	—	—	2	0,11  %
24	Bekæmpelse af svig	80	79	—	0	79	98,44  %	1	—	1	1,18  %	0	—	—	0	0,37  %
25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning	204	192	—	6	199	97,32  %	5	0	5	2,61  %	0	—	—	0	0,07  %
26	Kommissionens administration	1 176	1 013	—	107	1 121	95,30  %	55	—	55	4,68  %	0	—	—	0	0,02  %
27	Budgettet	64	57	—	4	60	94,03  %	4	—	4	5,85  %	0	—	—	0	0,12  %
28	Revision	13	12	—	0	12	96,96  %	0	—	0	3,00  %	0	—	—	0	0,05  %
29	Statistik	149	135	—	6	141	94,86  %	7	—	7	4,92  %	0	—	0	0	0,22  %
30	Pensioner og dertil knyttede udgifter	1 563	1 563	—	0	1 563	99,99  %	0	—	0	0,01  %	0	—	—	0	0,00  %
31	Sprogtjenester	454	384	—	40	425	93,55  %	29	—	29	6,43  %	0	—	—	0	0,02  %
32	Energi	1 078	961	—	19	980	90,96  %	95	—	95	8,78  %	3	—	—	3	0,27  %
33	Retfærdighed i retssystemet	220	210	—	2	212	96,29  %	7	—	7	3,36  %	1	—	0	1	0,36  %
34	Klimaindsats	129	128	—	1	128	99,57  %	0	—	0	0,34  %	0	—	—	0	0,09  %
40	Reserver	338	—	—	—	—	0,00  %	—	219	219	64,84  %	119	—	—	119	35,16  %
90	Andre institutioner	4 087	3 585	92	276	3 954	96,74  %	51	2	53	1,29  %	80	1	0	81	1,97  %
I alt		181 286	161 317	12 175	3 698	177 190	97,74  %	3 119	656	3 775	2,08  %	301	15	5	321	0,18  %

5.7.1.    POLITIKOMRÅDE: SAMMENLIGNING MELLEM BUDGET OG FAKTISKE BETALINGER

mio. EUR
Politikområde		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Yderligere bevillinger (22)	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
01	Økonomiske og finansielle anliggender	459	(43)	416	128	544	424
02	Erhvervspolitik	2 266	(120)	2 147	388	2 534	2 234
03	Konkurrence	98	(1)	97	13	110	98
04	Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion	10 929	(305)	10 625	226	10 850	10 711
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	54 942	298	55 240	3 267	58 508	57 093
06	Mobilitet og transport	2 056	(96)	1 960	179	2 139	2 055
07	Miljø	397	(3)	395	30	425	416
08	Forskning og innovation	5 987	(144)	5 843	1 246	7 089	6 229
09	Kommunikationsnet, indhold og teknologi	1 727	21	1 748	270	2 018	1 855
10	Direkte forskning	402	(5)	397	536	933	517
11	Maritime anliggender og fiskeri	1 007	(49)	958	17	975	960
12	Det indre marked og tjenesteydelser	115	(4)	111	16	127	121
13	Regionalpolitik og bypolitik	40 721	131	40 851	278	41 130	41 078
14	Beskatning og toldunion	137	13	151	12	163	154
15	Uddannelse og kultur	2 661	164	2 825	624	3 450	3 176
16	Kommunikation	240	5	244	25	269	250
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	567	(31)	536	35	572	552
18	Indre anliggender	972	161	1 133	45	1 178	1 163
19	Udenrigspolitiske instrumenter	578	(22)	556	56	612	589
20	Handel	124	(10)	114	6	121	116
21	Udvikling og samarbejde	4 308	74	4 382	238	4 620	4 523
22	Udvidelse	976	(13)	963	17	980	962
23	Humanitær bistand og civilbeskyttelse	999	277	1 275	150	1 426	1 325
24	Bekæmpelse af svig	76	(0)	76	8	83	74
25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning	192	1	192	25	218	195
26	Kommissionens administration	992	19	1 011	324	1 335	1 120
27	Budgettet	70	(14)	57	15	71	60
28	Revision	12	0	12	1	13	12
29	Statistik	116	1	117	27	144	125
30	Pensioner og dertil knyttede udgifter	1 567	(4)	1 563	0	1 563	1 563
31	Sprogtjenester	389	(5)	384	87	471	424
32	Energi	1 035	(43)	992	130	1 123	1 035
33	Retfærdighed i retssystemet	195	(20)	175	13	188	179
34	Klimaindsats	84	(18)	66	4	70	64
40	Reserver	150	(150)	—	—	—	—
90	Andre institutioner	3 667	(0)	3 667	877	4 543	3 791
I alt		141 214	66	141 280	9 314	150 595	145 243

5.8.   POLITIKOMRÅDE: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

mio. EUR
Politikområde			Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2016					Annullerede bevillinger
		Disponible bevillinger i alt	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	af formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
		1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8+9	11 = 10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
01	Økonomiske og finansielle anliggender	544	410	6	8	424	77,95  %	6	—	113	119	21,81  %	0	1	—	1	0,24  %
02	Erhvervspolitik	2 534	2 130	17	87	2 234	88,13  %	15	—	282	296	11,69  %	2	2	0	4	0,17  %
03	Konkurrence	110	88	7	3	98	89,16  %	8	—	3	11	10,31  %	0	1	—	1	0,53  %
04	Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion	10 850	10 602	47	61	10 711	98,72  %	13	—	113	126	1,16  %	9	4	—	13	0,12  %
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	58 508	54 778	875	1 440	57 093	97,58  %	21	410	936	1 366	2,34  %	32	17	—	48	0,08  %
06	Mobilitet og transport	2 139	1 947	4	104	2 055	96,05  %	4	—	69	73	3,42  %	9	1	1	11	0,53  %
07	Miljø	425	390	15	11	416	97,99  %	4	—	3	7	1,56  %	1	1	—	2	0,46  %
08	Forskning og innovation	7 089	5 811	21	397	6 229	87,86  %	30	—	826	856	12,08  %	2	2	—	4	0,06  %
09	Kommunikationsnet, indhold og teknologi	2 018	1 736	15	104	1 855	91,91  %	10	—	151	161	7,98  %	1	1	—	2	0,11  %
10	Direkte forskning	933	357	39	121	517	55,46  %	39	—	371	411	44,03  %	0	5	—	5	0,51  %
11	Maritime anliggender og fiskeri	975	955	2	2	960	98,39  %	3	—	12	15	1,52  %	1	0	—	1	0,09  %
12	Det indre marked og tjenesteydelser	127	107	3	10	121	94,97  %	3	—	2	6	4,64  %	0	0	—	1	0,40  %
13	Regionalpolitik og bypolitik	41 130	40 840	10	228	41 078	99,87  %	11	—	39	50	0,12  %	0	1	—	2	0,00  %
14	Beskatning og toldunion	163	146	4	4	154	94,87  %	5	—	3	8	5,02  %	0	0	—	0	0,12  %
15	Uddannelse og kultur	3 450	2 812	13	351	3 176	92,07  %	13	—	259	272	7,89  %	0	1	—	1	0,03  %
16	Kommunikation	269	233	11	6	250	92,97  %	11	—	6	17	6,42  %	0	1	—	2	0,61  %
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	572	526	9	16	552	96,48  %	9	—	9	19	3,24  %	1	1	0	2	0,28  %
18	Indre anliggender	1 178	1 127	3	33	1 163	98,77  %	5	—	8	13	1,11  %	1	0	—	1	0,12  %
19	Udenrigspolitiske instrumenter	612	551	9	29	589	96,24  %	3	—	18	21	3,43  %	2	0	—	2	0,32  %
20	Handel	121	112	3	2	116	96,43  %	2	—	2	4	3,31  %	0	0	—	0	0,26  %
21	Udvikling og samarbejde	4 620	4 357	22	143	4 523	97,89  %	24	—	69	93	2,02  %	0	4	—	4	0,09  %
22	Udvidelse	980	951	4	7	962	98,19  %	6	—	4	10	1,07  %	6	1	—	7	0,74  %
23	Humanitær bistand og civilbeskyttelse	1 426	1 268	9	47	1 325	92,94  %	6	—	93	100	6,98  %	1	0	—	1	0,08  %
24	Bekæmpelse af svig	83	68	5	1	74	88,81  %	6	2	0	7	8,94  %	0	1	—	2	2,25  %
25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning	218	178	12	6	195	89,85  %	14	0	6	20	9,31  %	0	2	—	2	0,84  %
26	Kommissionens administration	1 335	893	144	83	1 120	83,88  %	118	—	83	200	15,01  %	0	15	—	15	1,11  %
27	Budgettet	71	50	7	3	60	83,84  %	7	—	5	11	15,52  %	0	0	—	0	0,64  %
28	Revision	13	11	0	0	12	90,64  %	1	—	0	1	8,50  %	0	0	—	0	0,85  %
29	Statistik	144	112	5	8	125	86,78  %	5	—	14	18	12,78  %	0	1	0	1	0,44  %
30	Pensioner og dertil knyttede udgifter	1 563	1 563	—	0	1 563	99,99  %	0	—	0	0	0,01  %	0	—	—	0	0,00  %
31	Sprogtjenester	471	371	17	37	424	90,04  %	14	—	33	46	9,82  %	0	1	—	1	0,14  %
32	Energi	1 123	985	5	45	1 035	92,22  %	5	—	80	84	7,51  %	2	1	—	3	0,27  %
33	Retfærdighed i retssystemet	188	171	3	6	179	95,52  %	4	—	4	7	3,92  %	0	1	0	1	0,56  %
34	Klimaindsats	70	61	3	0	64	91,31  %	4	—	0	4	6,02  %	1	0	—	2	2,68  %
40	Reserver	—	—	—	—	—	0,00  %	—	—	—	—	0,00  %	—	—	—	—	0,00  %
90	Andre institutioner	4 543	3 129	408	254	3 791	83,43  %	456	2	80	537	11,83  %	80	135	—	215	4,74  %
I alt		150 595	139 827	1 759	3 657	145 243	96,45  %	886	413	3 695	4 994	3,32  %	154	202	2	358	0,24  %

5.9.   POLITIKOMRÅDE: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER

mio. EUR
Politikområde		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Regnskabsårets forpligtelser
		Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/opskrivninger/annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Samlede uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang
01	Økonomiske og finansielle anliggender	667	(14)	(140)	513	1 654	(284)	—	1 370	1 883
02	Erhvervspolitik	2 204	(50)	(1 219 )	935	2 704	(1 015 )	(2)	1 688	2 623
03	Konkurrence	7	(1)	(7)	—	100	(91)	—	9	9
04	Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion	26 124	(215)	(9 635 )	16 274	18 069	(1 076 )	(0)	16 993	33 266
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	17 308	(282)	(8 054 )	8 971	65 492	(49 039 )	(0)	16 453	25 424
06	Mobilitet og transport	5 647	(393)	(1 642 )	3 613	2 683	(413)	—	2 270	5 883
07	Miljø	1 093	(1)	(292)	800	443	(125)	—	318	1 118
08	Forskning og innovation	14 826	(84)	(4 535 )	10 207	6 674	(1 693 )	(2)	4 978	15 185
09	Kommunikationsnet, indhold og teknologi	3 305	(36)	(1 295 )	1 975	1 833	(560)	(0)	1 273	3 247
10	Direkte forskning	208	(21)	(131)	56	504	(387)	(0)	118	174
11	Maritime anliggender og fiskeri	1 571	(244)	(644)	682	1 834	(315)	(0)	1 519	2 201
12	Det indre marked og tjenesteydelser	21	(3)	(15)	3	126	(105)	—	21	23
13	Regionalpolitik og bypolitik	84 237	(1 085 )	(37 414 )	45 738	50 599	(3 664 )	(0)	46 935	92 673
14	Beskatning og toldunion	122	(8)	(76)	39	165	(79)	—	86	125
15	Uddannelse og kultur	2 879	(52)	(1 312 )	1 515	3 249	(1 864 )	(0)	1 386	2 901
16	Kommunikation	110	(7)	(83)	21	253	(167)	(0)	86	107
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	535	(68)	(262)	206	622	(290)	—	333	538
18	Indre anliggender	1 586	(147)	(403)	1 036	1 837	(760)	—	1 076	2 113
19	Udenrigspolitiske instrumenter	862	(73)	(333)	456	706	(256)	(0)	449	905
20	Handel	22	(1)	(15)	6	116	(101)	(0)	14	20
21	Udvikling og samarbejde	16 379	(387)	(3 772 )	12 220	5 596	(751)	(0)	4 845	17 066
22	Udvidelse	3 669	(53)	(857)	2 759	1 573	(105)	(0)	1 468	4 227
23	Human. bist. og civilbesk.	671	(3)	(400)	268	1 484	(925)	—	559	827
24	Bekæmpelse af svig	31	(5)	(18)	8	79	(56)	(0)	23	31
25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning	14	(2)	(12)	—	199	(184)	(0)	15	15
26	Kommissionens administration	201	(17)	(171)	13	1 121	(948)	(0)	172	185
27	Budgettet	7	(0)	(7)	—	60	(53)	—	7	7
28	Revision	0	(0)	(0)	—	12	(12)	—	1	1
29	Statistik	105	(6)	(45)	54	141	(80)	(0)	61	115
30	Pensioner og dertil knyttede udgifter	—	—	—	—	1 563	(1 563 )	(0)	—	—
31	Sprogtjenester	18	(1)	(17)	—	425	(408)	—	17	17
32	Energi	4 416	(509)	(914)	2 993	980	(121)	(0)	859	3 853
33	Retfærdighed i retssystemet	181	(22)	(66)	94	212	(114)	—	99	193
34	Klimaindsats	105	(1)	(40)	64	128	(25)	—	104	168
40	Reserver	—	—	—	—	—	—	—	—	—
90	Andre institutioner	469	(67)	(401)	0	3 954	(3 389 )	5	570	570
I alt		189 600	(3 855 )	(74 227 )	111 518	177 190	(71 016 )	0	106 175	217 692

5.10.   POLITIKOMRÅDE: FORDELING AF UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

mio. EUR
		< 2009	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	I alt
01	Økonomiske og finansielle anliggender	14	—	0	60	178	244	16	1 370	1 883
02	Erhvervspolitik	11	20	34	60	184	304	323	1 688	2 623
03	Konkurrence	—	—	—	—	—	—	0	9	9
04	Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion	515	36	26	448	1 662	6 383	7 203	16 993	33 266
05	Landbrug og udvikling af landdistrikter	75	0	—	3	206	6 830	1 856	16 453	25 424
06	Mobilitet og transport	76	44	85	402	695	700	1 612	2 270	5 883
07	Miljø	49	61	74	102	136	177	202	318	1 118
08	Forskning og innovation	70	87	283	584	2 005	3 160	4 017	4 978	15 185
09	Kommunikationsnet, indhold og teknologi	17	20	40	82	284	551	980	1 273	3 247
10	Direkte forskning	9	1	3	2	3	15	24	118	174
11	Maritime anliggender og fiskeri	99	—	8	25	47	454	49	1 519	2 201
12	Det indre marked og tjenesteydelser	—	—	—	—	0	0	3	21	23
13	Regionalpolitik og bypolitik	1 365	3	216	1 020	5 918	23 611	13 606	46 935	92 673
14	Beskatning og toldunion	—	—	0	1	2	4	31	86	125
15	Uddannelse og kultur	56	32	43	109	199	461	615	1 386	2 901
16	Kommunikation	0	0	0	1	0	2	17	86	107
17	Sundhed og forbrugerbeskyttelse	6	11	9	14	15	39	112	333	538
18	Indre anliggender	14	28	50	110	245	491	99	1 076	2 113
19	Udenrigspolitiske instrumenter	7	5	14	17	76	96	242	449	905
20	Handel	—	—	0	0	0	2	3	14	20
21	Udvikling og samarbejde	555	448	706	1 108	2 304	3 246	3 853	4 845	17 066
22	Udvidelse	140	55	138	252	411	616	1 146	1 468	4 227
23	Humanitær bistand og civilbeskyttelse	9	13	25	25	24	30	142	559	827
24	Bekæmpelse af svig	0	0	—	—	0	2	5	23	31
25	Koordinering af Kommissionens politik og juridisk rådgivning	—	—	—	—	—	—	0	15	15
26	Kommissionens administration	—	—	—	0	—	7	6	172	185
27	Budgettet	—	—	—	—	—	—	—	7	7
28	Revision	—	—	—	—	—	—	—	1	1
29	Statistik	0	0	1	1	4	12	35	61	115
30	Pensioner og dertil knyttede udgifter	—	—	—	—	—	—	0	—	—
31	Sprogtjenester	—	—	—	—	—	—	0	17	17
32	Energi	41	467	717	238	324	469	737	859	3 853
33	Retfærdighed i retssystemet	—	1	1	5	9	22	57	99	193
34	Klimaindsats	—	—	—	—	1	3	60	104	168
40	Reserver	—	—	—	—	—	—	—	—	—
90	Andre institutioner	—	—	—	—	—	—	—	570	570
I alt		3 130	1 333	2 473	4 671	14 931	47 931	37 049	106 175	217 692

5.11.   GENNEMFØRELSE AF UDGIFTER I 2015

2015 var det andet år i den nye programmeringsperiode 2014-2020.

Forpligtelser:

I det oprindeligt vedtagne budget for alle institutioner, undtagen særlige instrumenter, var forpligtelsesbevillingerne sat til 144 806 mio. EUR.

Dette budget var fra starten genstand for betydelige ændringer efter den lave gennemførelse af forpligtelser i 2014 som følge af den forsinkede vedtagelse af operationelle programmer for fondene under delt forvaltning i begyndelsen af den nye programmeringsperiode. Fremførsler til 2015 beløb sig til 12 mia. EUR, og omprogrammering af uudnyttede forpligtelser for 2014 beløb sig til 16 mia. EUR.

Styrkede forpligtelser i 2015 bragte de uindfriede forpligtelser tilbage på niveauet inden 2014 (til 217 mia. EUR). Det fald, der blev konstateret, var følgelig som forventet midlertidigt.

I 2015 blev den nyoprettede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) føjet til udgiftsområde 1a og fik tildelt forpligtelsesbevillinger på 1 360 mio. EUR (heraf 10 mio. EUR til Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning), der var omfordelt fra Connecting Europe-faciliteten, Horisont 2020 og ITER-programmet som anført i ændringsbudget 2/2015), og der er disponeret over hele beløbet.

Tilpasninger af forpligtelser uden for omprogrammering vedrørte primært migrations- og flygtningestrømmene: styrkelse af Frontex-agenturet, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) samt humanitær bistand til Syrien og de omkringliggende lande.

Det endeligt vedtagne budget for forpligtelse, undtagen særlige instrumenter, beløb sig til i alt 161 808 mio. EUR, hvoraf der var indgået forpligtelser for 161 191 mio. EUR (gennemførelsesgrad på 99,6 %).

Et beløb på 202 mio. EUR uudnyttede bevillinger og den ikke-anvendte reserve på 119 mio. EUR til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bortfaldt ved udgangen af 2015.

Betalinger:

I det oprindeligt vedtagne budget, undtagen særlige instrumenter, var betalinger sat til 140 862 mio. EUR (en stigning på 1,6 % i forhold til det endeligt vedtagne budget for 2014). De oprindelige betalingsbevillinger svarede til 1,01 % af EU's BNI. De blev tilført 66 mio. EUR i løbet af året, hvor nye behov i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen især blev dækket af omfordelinger.

Fremførslen fra 2014 beløb sig til 1 960 mio. EUR.

Det endeligt vedtagne budget beløb sig til 141 280 mio. EUR, hvoraf 139 827 mio. EUR blev betalt i 2015 (99 %).

I alt bortfaldt et beløb på 358 mio. EUR, inkl. 0,5 mio. EUR fra reserverne, ved udgangen af 2015.

En mere detaljeret analyse af budgettilpasningerne, den relevante kontekst, begrundelsen for tilpasningerne og deres virkning kan findes i Kommissionens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret 2015; del A indeholder en oversigt over budgettet som helhed, mens del B giver en gennemgang af de enkelte udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

6.   GENNEMFØRELSE AF INSTITUTIONERNES OG AGENTURERNES BUDGET

6.1.   INSTITUTIONERNE: OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

mio. EUR
Institution	Indtægtsbevillinger		Fastlagte fordringer			Indtægter			Indtægter i	Udestående
	Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Løbende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt	% af budgettet
Europa-Parlamentet	149	149	176	21	198	173	3	176	118,49  %	21
Det Europæiske Råd og Rådet	57	57	73	4	77	71	3	74	129,14  %	3
Kommissionen	140 885	140 951	139 403	13 743	153 147	139 010	7 018	146 027	103,60  %	7 119
EU-Domstolen	45	45	50	0	50	49	0	50	110,39  %	0
Revisionsretten	20	20	19	0	19	19	0	19	96,20  %	0
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	11	11	15	—	15	15	0	15	138,57  %	—
Regionsudvalget	8	8	10	—	10	10	0	10	127,90  %	0
Den Europæiske Ombudsmand	1	1	1	—	1	1	0	1	101,02  %	—
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	1	1	1	—	1	1	0	1	102,41  %	—
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil	38	38	251	0	251	250	0	250	661,85  %	1
I alt	141 214	141 280	139 999	13 768	153 768	139 599	7 024	146 624	103,78  %	7 144

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af EU's almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution inden for rammerne af EU's budget har et særskilt budget. Agenturerne har ikke et særskilt budget inden for EU's budget, og de finansieres delvis med budgetstøtte fra Kommissionen.

Med hensyn til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal det bemærkes, at den ud over sit eget budget også modtager bidrag fra Kommissionen på 138 mio. EUR (2014: 208 mio. EUR) og fra the EUF på 61 mio. EUR (2014: 56 mio. EUR). Disse budgetbevillinger stilles til rådighed for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (som formålsbestemte indtægter) for især at dække omkostningerne til de af Kommissionens medarbejdere, som arbejder i EU's delegationer, idet disse delegationer rent administrativt forvaltes af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

6.2.   INSTITUTIONERNE: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

Forpligtelsesbevillinger

Institution	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt					Bevillinger fremført til 2016				Annullerede bevillinger
		fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	fra formålsbestemte indtægter	fremførsler efter beslutning	I alt	%	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	14 = 11 + 12 + 13	15 = 14/1
Europa-Parlamentet	1 929	1 779	86	34	1 899	98,45  %	14	—	14	0,72  %	16	—	—	16	0,83  %
Det Europæiske Råd og Rådet	589	500	3	25	528	89,53  %	20	—	20	3,36  %	42	0	—	42	7,10  %
Kommissionen	177 199	157 732	12 083	3 422	173 236	97,76  %	3 068	654	3 723	2,10  %	221	15	5	240	0,14  %
EU-Domstolen	359	354	—	1	355	98,83  %	1	—	1	0,23  %	3	—	—	3	0,94  %
Revisionsretten	133	131	—	0	131	98,62  %	0	—	0	0,06  %	2	—	—	2	1,32  %
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	134	124	—	4	128	95,98  %	0	—	0	0,08  %	5	—	—	5	3,93  %
Regionsudvalget	91	87	—	2	89	98,17  %	0	—	0	0,02  %	2	—	—	2	1,81  %
Den Europæiske Ombudsmand	10	10	—	—	10	92,32  %	—	—	—	0,00  %	1	—	—	1	7,68  %
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	9	8	—	—	8	95,60  %	—	—	—	0,00  %	0	—	—	0	4,40  %
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil	833	592	3	210	806	96,72  %	16	2	18	2,16  %	9	1	—	9	1,13  %
I alt	181 286	161 317	12 175	3 698	177 190	97,74  %	3 119	656	3 775	2,08  %	301	15	5	321	0,18  %

Betalingsbevillinger

mio. EUR
Institution		Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2016					Annullerede bevillinger
	Disponible bevillinger i alt	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	fra endeligt vedtaget budget	fra fremførte bevillinger	formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3+4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8+9	11 = 10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
Europa-Parlamentet	2 207	1 489	253	29	1 771	80,24  %	289	—	19	309	13,99  %	16	111	—	127	5,77  %
Det Europæiske Råd og Rådet	639	454	48	24	527	82,43  %	46	—	20	65	10,25  %	42	5	—	47	7,32  %
Kommissionen	146 051	136 698	1 351	3 404	141 453	96,85  %	430	412	3 615	4 456	3,05  %	74	66	2	142	0,10  %
EU-Domstolen	376	334	15	1	350	93,10  %	20	—	1	21	5,49  %	3	2	—	5	1,41  %
Revisionsretten	141	122	7	0	129	91,70  %	9	—	0	9	6,62  %	2	1	—	2	1,68  %
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	142	114	6	3	124	87,24  %	9	—	1	11	7,48  %	5	2	—	7	5,28  %
Regionsudvalget	99	79	6	2	86	87,37  %	9	—	0	9	8,97  %	2	2	—	4	3,66  %
Den Europæiske Ombudsmand	11	9	0	—	9	86,37  %	1	—	—	1	5,91  %	1	0	—	1	7,72  %
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	10	8	0	—	8	82,61  %	1	—	—	1	8,24  %	0	0	—	1	9,15  %
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil	920	520	73	194	787	85,53  %	72	2	38	112	12,20  %	9	12	—	21	2,27  %
I alt	150 595	139 827	1 759	3 657	145 243	96,45  %	886	413	3 695	4 994	3,32  %	154	202	2	358	0,24  %

6.3.   AGENTURERNES INDTÆGTER: BUDGETOVERSLAG, FORDRINGER OG INDKASSEREDE BELØB

Agentur	Endeligt vedtaget budget	Fastlagte fordringer	Indkasserede beløb	Udestående	Politikområde
Europæisk Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	11	11	11	—	06
Det Europæiske Asylstøttekontor	16	14	14	—	18
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	185	150	150	0	06
Frontex	143	147	147	—	18
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	18	18	17	2	15
Det Europæiske Politiakademi	8	9	9	0	18
Det Europæiske Kemikalieagentur	34	38	38	0	02
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.	58	59	59	0	17
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	18	19	19	—	18
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	33	34	34	0	12
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	20	21	21	0	12
Det Europæiske Miljøagentur	42	53	43	10	07
Den Europæiske Politienhed	95	103	103	0	18
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	37	37	37	—	12
EF-Fiskerikontrolagenturet	9	9	9	—	11
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	79	80	80	0	17
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	8	8	8	—	04
Det Europæiske GNSS-Agentur	23	361	361	0	06
Fusion for Energy ITER	414	493	493	0	08
Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)	34	34	34	0	33
eu.LISA	68	74	71	2	18
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	65	65	65	0	06
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	384	216	216	0	12
Det Europæiske Lægemiddelagentur	308	350	304	45	02
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	10	10	10	—	09
Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)	4	4	4	—	09
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	22	22	22	—	18
Det Europæiske Jernbaneagentur	26	27	27	0	06
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	15	16	16	—	04
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	243	229	229	0	15
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	50	42	42	0	15
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	20	21	21	0	15
EF-Sortsmyndigheden	15	13	13	—	17
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	21	21	21	0	04
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	47	47	47	—	15
Forvaltningsorganet for Konkurrence og Innovation	36	36	36	—	06
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	40	40	40	0	08
Forvaltningsorganet for Forskning	55	55	55	0	08
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere	7	7	7	—	17
Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk	18	18	18	—	06
I alt	2 740	3 007	2 946	61

mio. EUR
Indtægtstype	Endeligt vedtaget budget	Fastlagte fordringer	Indkasserede beløb	Udestående
Tilskud fra Kommissionen	1 715	1 700	1 698	2
Gebyrindtægter	588	647	602	45
Andre indtægter	438	660	646	14
I alt	2 740	3 007	2 946	61

6.4.   FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER EFTER AGENTUR

mio. EUR
Agentur	Forpligtelsesbevillinger			Betalingsbevillinger
	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Fremført til 2016	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger	Fremført til 2016
Europæisk Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	11	11	0	14	11	2
Det Europæiske Asylstøttekontor	17	16	1	18	13	2
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	208	140	65	213	127	84
Frontex	152	151	1	180	125	50
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	19	19	0	20	17	2
Det Europæiske Politiakademi	9	9	0	10	8	2
Det Europæiske Kemikalieagentur	115	113	0	126	111	13
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.	60	56	0	71	55	11
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	19	18	1	20	18	1
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	33	33	—	39	35	3
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	20	20	0	26	22	3
Det Europæiske Miljøagentur	68	58	10	73	55	17
Den Europæiske Politienhed	103	100	3	109	93	15
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	37	35	2	43	35	7
EF-Fiskerikontrolagenturet	9	9	—	10	9	1
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	81	81	0	87	79	8
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	8	8	0	10	7	3
Det Europæiske GNSS-Agentur	1 582	144	1 438	616	211	404
Fusion for Energy ITER	792	791	0	531	524	6
Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)	34	34	0	38	34	4
eu.LISA	82	81	1	87	64	22
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	70	64	6	70	58	10
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	424	266	—	424	231	29
Det Europæiske Lægemiddelagentur	308	290	6	349	291	43
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	10	10	—	11	11	1
Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)	4	4	—	5	4	1
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	22	22	0	28	22	6
Det Europæiske Jernbaneagentur	27	26	0	30	27	3
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	17	15	1	21	15	5
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	276	251	0	247	224	1
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	50	44	—	54	43	5
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	21	21	0	22	21	1
EF-Sortsmyndigheden	17	15	—	15	14	1
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	22	22	0	26	23	3
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	47	46	—	52	46	5
Forvaltningsorganet for Konkurrence og Innovation	36	36	—	40	34	5
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	40	39	—	42	39	2
Forvaltningsorganet for Forskning	55	54	—	59	54	3
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere	7	7	—	9	7	1
Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk	18	18	—	20	18	2
I alt	4 930	3 175	1 538	3 864	2 835	787

mio. EUR
Udgiftstype	Forpligtelsesbevillinger			Betalingsbevillinger
	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Fremført til 2016	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger	Fremført til 2016
Personale	975	956	1	991	953	18
Administrationsudgifter	412	392	2	467	356	85
Aktionsudgifter	3 543	1 827	1 535	2 406	1 526	685
I alt	4 930	3 175	1 538	3 864	2 835	787

6.5.   RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN INKLUSIVE AGENTURERNE

mio. EUR
	Den Europæiske Union	Agenturer	Eliminering af tilskud til agenturerne	I alt
Regnskabsårets indtægter	146 624	2 946	(1 698 )	147 872
Betalinger over regnskabsårets budgetbevillinger	(139 827 )	(2 233 )	1 698	(140 363 )
Betalinger over bevillinger fra formålsbestemte indtægter	(3 657 )	(375)	—	(4 032 )
Betalingsbevillinger fremført til år n+1	(1 299 )	(787)	—	(2 086 )
Annullering af ikke-anvendte bevillinger fremført fra år n-1	29	268	—	297
Udvikling i formålsbestemte indtægter	(704)	145	—	(559)
Valutakursforskelle i regnskabsåret	182	2	—	184
Resultatet af budgetgennemførelsen 2015	1 347	(34)	—	1 313

For at fremlægge alle relevante budgetmæssige data for agenturerne indeholder det konsoliderede årsregnskab særskilte beretninger om gennemførelsen af de individuelle budgetter for de traditionelle agenturer, som indgår i konsolideringen.

---

(1)  EU's risiko er medtaget under forpligtelser.

(2)  EU's risiko er medtaget under forpligtelser.

(3)  Makrofinansiel bistand, Euratom-lån og lån fra EKSF under afvikling

(4)  Inkl. forebyggende bistand.

(5)  Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske vinterprognose 2016.

(1)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner euro, og at visse finansielle data i nedenstående tabeller derfor kan se ud til ikke at stemme.

(2)  Europa-Parlamentet vedtog den 25. november 2015 et budget, hvor Unionens kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal indkasseres af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2016. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

(6)  Gennemført af medlemsstaterne: Delt forvaltning

Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde: Direkte forvaltning

Gennemført af andre EU-agenturer og -organer, tredjelande, internationale organisationer og andre enheder: Indirekte forvaltning.

(7)  For en detaljeret redegørelse for ikke-indregnede tab, se bemærkning 1.5.4 .

(8)  Ydet af EKSF under afvikling over egne midler.

(9)  Pr. 31.12.2014 var Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland i besiddelse af EFSM-obligationer, som er udstedt af Kommissionen, hvorfor disse skal elimineres.

(10)  Anslåede ikke-støtteberettigede beløb og udestående forfinansiering

(11)  »Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde« omfatter konsoliderede enheders budgennemførelse og konsoliderede elimineringer, ikke-budgetmæssige transaktioner og uallokerede immaterielle programmer.

(12)  undtagen back-to-back-lån.

(13)  Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (egenkapitalinstrumenter undtaget).

(14)  Med anvendelse af justeringskoefficient.

(15)  Udbetales i de første tre år efter fratrædelsen.

(16)  Konsolideret første gang i 2015.

(17)  Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner euro, og at visse finansielle data i nedenstående tabeller derfor kan se ud til ikke at stemme.

(18)  Heraf udgør EFTA i alt (2) mio. EUR i 2015 og (3) mio. EUR i 2014.

(19)  yderligere bevillinger omfatter bevillinger fremført fra det foregående år, formålsbestemte indtægter og bevillinger, der genopføres som følge af frigørelser.

(20)  yderligere bevillinger omfatter bevillinger fremført fra det foregående år, formålsbestemte indtægter og bevillinger, der genopføres som følge af frigørelser.

(21)  Yderligere bevillinger omfatter bevillinger fremført fra det foregående år, formålsbestemte indtægter og bevillinger, der genopføres som følge af frigørelser.

(22)  Yderligere bevillinger omfatter bevillinger fremført fra det foregående år, formålsbestemte indtægter og bevillinger, der genopføres som følge af frigørelser.

---