19.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/86

Ordfører:

Jan SIMONS

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag og dets målsætning om at forbedre effektiviteten af de retlige rammer for at realisere økonomiske, miljømæssige og sociale mål og dermed fremme uafhængighed og ansvarlighed i systemet. Vigtigheden af at vedtage en velafbalanceret lovgivning og behovet for at gennemføre omkostningseffektive foranstaltninger skal dog understreges.

1.2.

For at mindske forskellene i fortolkningen og strengheden i anvendelsen i medlemsstaterne støtter EØSU det foreslåede skift fra direktiv til forordning. EØSU opfordrer på det kraftigste til fremover at følge samme fremgangsmåde for alle regler for det indre marked, når det er relevant.

1.3.

Denne revision omfatter vedtagelse af en række retsakter og synkronisering af visse tidsfrister. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at fastsætte en hensigtsmæssig og ambitiøs tidsplan for vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. En sådan findes ikke på nuværende tidspunkt.

1.4.

Forskrifterne for detaljeret markedstilsyn har til formål i praksis at udelukke ikkeoverensstemmende produkter fra dette specifikke marked. Det er imidlertid nødvendigt at iværksætte effektive og omkostningseffektive foranstaltninger og navnlig foranstaltninger, der indvirker på markedets virkemåde og produktomkostningerne. Det er vigtigt at etablere et effektivt og enkelt system for koordinering og samarbejde mellem alle involverede parter, navnlig med hensyn til medlemsstaternes aktiviteter.

1.5.

Det er positivt, at udpegelsen, den periodiske kontrol og driften af de tekniske tjenester bliver forbedret, men der foreslås en række omstændelige og overflødige krav, som vil øge omkostningerne og resultere i forsinkelser både for myndighederne og producenterne uden at give nogen reelle fordele.

1.6.

Der bør fastsættes mere detaljerede procedurer for at indføre det nye begreb om gyldighedstid for godkendelsesattester på en mere effektiv måde.

1.7.

EØSU bifalder yderligere præcisering og forenkling af de procedurer og krav, som påvirker de små og mellemstore virksomheder samt nichemarkeder, reservedele og komponenter. EØSU anbefaler endvidere, at typegodkendelsen af eftermarkedsprodukter, der har indvirkning på sikkerhed og miljøpræstationer, tages op til behørig overvejelse og reguleres.

2.1.

Bilindustrien er en vigtig aktør i EU's økonomi. I 2012 var den ansvarlig for 2,3 millioner direkte arbejdspladser og 9,8 millioner indirekte arbejdspladser. Omkring 75 % af de originale udstyrskomponenter og teknologien til køretøjerne kommer fra uafhængige leverandører. Omsætningen udgør i alt 859 mia. EUR, hvilket svarer til 6,4 % af EU's bruttonationalprodukt.

2.2.

De retlige rammer for EU's typegodkendelsessystem er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (1), som fastsætter procedurerne for godkendelse af nye køretøjer, påhængskøretøjer og deres systemer og komponenter med henblik på at garantere sikkerheds- og miljøstandarder. Der er krav om halvfjerds specifikke tekniske forskrifter, hvoraf mange er internationale regler, som er udarbejdet af De Forenede Nationer.

2.3.

De generelle bestemmelser for markedsovervågning finder anvendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (2).

2.4.

Allerede i 2010 indledte Kommissionen en evaluering af de retlige rammer for typegodkendelse af motorkøretøjer.

2.5.

De nuværende retlige rammer har været genstand for særlig kritik siden september 2015, efter at det blev afsløret, at Volkswagen havde anvendt »manipulationsanordninger«, en særlig type software, til at omgå krav til emissioner. I 2016 anførte Kommissionen, »at mekanismerne til at sikre en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse ikke er tilstrækkeligt robuste«, og »at forskelle i fortolkningen og anvendelsen af reglerne« i medlemsstaterne »underminerer direktivets hovedformål«.

2.6.

Kommissionens konsekvensanalyse af dette forslag peger på enorme omkostninger for ikke-overensstemmende køretøjer og dele, der kan beløbe sig til 12 mia. EUR om året.

3.1.

De vigtigste resultater af en offentlig høring (gennemført i 2010), en konsekvensanalyse og en kvalitetskontrol (2013) samt konklusionerne i meddelelsen »CARS 2020: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa« (2012), giver anledning til en revision af overvågningen af automobilprodukter på EU's marked for at sikre, at alle køretøjer og dele opfylder de lovgivningsmæssige krav, samtidig med at der arbejdes på at begrænse den administrative byrde, understøtte forskning og udvikling af innovative produkter, fremme den internationale harmonisering og tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders behov.

3.2.

Forslaget vil bidrage til at opfylde tre målsætninger:

3.3.

Kommissionen foreslår blandt andet foranstaltninger til at ændre afregningssystemet for at forebygge økonomiske forbindelser mellem prøvningslaboratorier og producenter, hvilket kunne resultere i interessekonflikter og kompromittere uafhængigheden af prøvningerne. Forslaget indeholder også bestemmelser om strengere præstationskrav til disse tekniske tjenester, som bør være underlagt regelmæssig og uafhængig revision for at kunne opnå eller bibeholde deres udpegelse. Nationale typegodkendelsesmyndigheder vil blive genstand for »peer reviews« for at sikre, at de relevante regler implementeres og håndhæves strengt inden for EU.

3.4.

Med dette forslag indføres der en ordning til forvaltning og koordinering af kontrol på stedet af nye køretøjer og dele samt køretøjer, der allerede anvendes på vej, ligesom Kommissionen gives beføjelser til at udføre sådanne kontroller og iværksætte tilbagekaldelser.

4.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag som helhed og understreger vigtigheden af at opnå en velafbalanceret lovgivning. Virkningerne af dette forslag vil resultere i, at der træffes omkostningseffektive foranstaltninger for at:

4.2.

Et aspekt, der kræver opmærksomhed, er en tidsplan for indførelsen af nye krav og procedurer, der giver myndighederne og producenterne tilstrækkelig tid til at omstille sig. Denne tidsplan bør også synkroniseres fuldt ud med alle beslægtede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som inden for den nærmeste fremtid vil blive vedtaget af Kommissionen.

4.3.

Der lægges fornyet vægt på markedsovervågning, og der indføres dedikerede nye forskrifter for at afhjælpe den særlige situation for denne markedssektor. Der skal dog træffes foranstaltninger for at undgå, at der sker en spredning af sammenlignelige kontroller og en mangedobling af anmodninger om nogenlunde samme oplysninger, således at ikke opstår markedsfordrejninger og skabes alt for store byrder og omkostninger. Udstyr til markedstilsyn bør anskaffes til markedspriser. På baggrund heraf skal der oprettes et robust og effektivt system for koordinering mellem alle de involverede parter (markedsovervågningsmyndigheder, markedsaktører, producenter og typegodkendende myndigheder), der tager højde for allerede eksisterende bedste praksis i og/eller uden for Europa.

4.4.

EØSU bakker op om målet om at fremme effektiviteten af rammerne for typegodkendelse ved at mindske forskellene i fortolkningen og strengheden i anvendelsen i alle medlemsstaterne og ved at sikre, at hele det juridiske system bliver mere robust. Det første skridt i denne retning er det foreslåede skift fra direktiv 2007/46/EF til det juridiske instrument, som en EU-forordning udgør, og som anses for at være mest hensigtsmæssigt. EØSU opfordrer på det kraftigste til fremover at følge samme fremgangsmåde for alle regler for det indre marked, når det er relevant.

4.4.1.

I forslaget lægges stor vægt på at forbedre procedurerne for udpegelse og periodisk kontrol af den eller de tekniske tjenester, som udpeges som prøvningslaboratorium af en typegodkendende myndighed. Dette kan betragtes som et positivt træk. Forslaget risikerer imidlertid at skabe dyre og overflødige krav, som kan øge omkostningerne og resultere i forsinkelser uden at give nogen reelle fordele, hvilket sandsynligvis vil resultere i en utilstrækkelig gennemførelse. Endvidere forekommer alt for omfattende kontrol af de tekniske tjenesters kvalifikationer, herunder dobbelt- og krydstjek mellem myndigheder i forskellige medlemsstater, samt den foreslåede hyppighed af kontroller ikke at være omkostningseffektiv og kan være uforenelighed med FN/ECE-godkendelsessystemet.

4.4.2.

De betydeligt mere rigide og strammere principper for vurdering af typegodkendelsesattester, især i tilfælde af mindre eller administrative ikkeoverensstemmelser, synes at være i modstrid med principperne om »bedre regulering« og bør ikke resultere i en afbrydelse af varesalg, som det foreslås nu.

4.4.3.

Den foreslåede ordning om en national gebyrstruktur, som fastsætter, hvordan medlemsstaterne bør indsamle og administrere indtægter fra typegodkendelsesaktiviteter, forekommer uforholdsmæssig, og der er fare for, at mindre myndigheder vil være ude af stand til at tilbyde værdifulde tjenester.

4.5.

Et fuldstændigt nyt koncept vedrører gyldighedstiden for en typegodkendelsesattest, som vil udløbe efter 5 år med mulighed for forlængelse, hvis den typegodkendende myndighed attesterer, at den fortsat opfylder de gældende bestemmelser. Denne nye foranstaltning kan effektivt bidrage til at reducere antallet af »ugyldige« attester, men sådanne attesters ekstreme kompleksitet og omfattende karakter, som omfatter i hundredvis af underattester med forskellige udløbsdatoer, som hver især er relateret til en forskellig leverandør af reservedele eller komponenter, nødvendiggør mere detaljerede og robuste procedurer, end dem der er beskrevet i forslaget.

4.5.1.

Det bør præciseres, om og hvordan disse procedurer også er relateret til komponent- eller systemgodkendelse, for hvilken typegodkendelse tildelt inden for rammerne af De Forenede Nationer (UNECE) kun kan reguleres under de tilsvarende retlige rammer.

4.6.

For at højne profilen for køretøjsstrategier og specifikke funktionsparametre, som kan påvirke sikkerhed og miljøpræstationer, bliver producenterne i henhold til forslaget forpligtet til at give den typegodkendende myndighed fuld adgang til enhver software eller algoritme i sin helhed. Disse krav er formuleret temmelig bredt og bør i højere grad udspecificeres med fokus på de forskellige situationer, ligesom det skal tydeliggøres, at forretningshemmeligheder aldrig må videregives.

4.7.

Formålet med forslaget er at revidere procedurer og krav, som har betydning for små og mellemstore virksomheder og nicheprodukter. EØSU bifalder hensigten om yderligere at afklare og forenkle procedurerne angående:

4.7.1.

EØSU anbefaler også, at typegodkendelse af eftermarkedsprodukter, der har indvirkning på sikkerhed og miljøpræstationer, tages op til behørig overvejelse og reguleres.

5.1.

»Restkøretøj« er en procedure, der er påkrævet for at tillade registrering af køretøjer, som forbliver usolgte af kommercielle årsager, og hvis typegodkendelse samtidig er udløbet som et resultat af tekniske hindringer for opgradering til nye krav. Denne procedure findes allerede, men den giver medlemsstaterne retten til at handle uafhængigt af hinanden. EØSU bifalder især forslaget om at harmonisere proceduren på europæisk niveau, men den foreslåede tekst giver stadig medlemsstaterne retten til at afslå eller begrænse anvendelsen af proceduren. Kun en regulær europæisk procedure kan give den sikkerhed og stabilitet, som er påkrævet for at opretholde EU's indre marked.

5.1.1.

Der er behov for at foretage yderligere præcisering og redaktionelle ændringer af teksten vedrørende »restkøretøj«, ligesom der kan foretages en yderligere forenkling af tidsbegrænsningerne for at reducere de økonomiske konsekvenser for salgsvoluminet, som er relativt marginalt i forhold til det samlede marked.

5.2.

I nogle medlemsstater gør man allerede brug af den elektroniske version af »typeattesten«, og et europæisk projekt, »EReg«, er ved at lægge sidste hånd på en procedure for »elektronisk registrering« af køretøjer uden brug af dokumenter i papirformat. Der findes to systemer, der håndterer elektronisk arkivering af typegodkendelsesattester: det europæiske system til udveksling af typegodkendelsesoplysninger, »ETAES«, og FN's database til udveksling af typegodkendelser, »DETA«. Det ville have været hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen i sit forslag havde inkluderet et incitament til hurtig indførelse af europæiske harmoniserede procedurer for elektronisk indsendelse og udveksling af typegodkendelsesoplysninger og registreringsoplysninger via en fælles elektronisk EU-database, der med undtagelse af forretningshemmeligheder er offentligt tilgængelig, hvilket ville medføre mindre bureaukrati og færre omkostninger samt tidsbesparelser for myndighederne, producenterne og forbrugerne, samtidig med at der ville blive opnået miljøfordele.

5.3.

Revisionen af lovteksten er ikke forenelig med det nuværende system for nummerering og identifikation af enheder, som har været gældende i en længere årrække. En ændring af nummereringssystemet er ikke berettiget og ville resultere i omfattende komplikationer og skabe yderligere bureaukrati både for myndighederne og producenterne, og det kan med rimelighed forventes, at der ville optræde mange fejl som følge heraf, hvilket igen ville medføre højere omkostninger og forsinkelser. Et typegodkendelsesdossier kan nemt indeholde flere hundrede sider med oplysninger og flere tusind nummererede linjer.

5.4.

I den nye procedure for »restkøretøjer« foreslås det at trykke nogle specifikke oplysninger på typeattesten for hvert enkelt berørt køretøj, men dette er upraktisk, da typeattesten generelt udskrives, inden køretøjet markedsføres, så det hverken er muligt at tilføje yderligere oplysninger på et senere stadie eller er effektivt, da køretøjer, som ikke sælges, ikke kan identificeres fra starten. Hvis der er behov for yderligere oplysninger for en række udvalgte køretøjer på et bestemt tidspunkt, kan et separat dokument tilvejebringes af producenten i overensstemmelse med den nuværende procedure.

5.5.

Det foreslås at give de typegodkendende myndigheder en tre måneders periode til at udfærdige en ansøgning om national godkendelse af små serier og afgøre, om den kan accepteres eller ej. Dette synes at være en uforholdsmæssig forsinkelse især for mindre virksomheder, og perioden kunne reduceres til to måneder.