19.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/81

Ordfører:

Patrick LIÉBUS

1.1.

Det centrale tema for denne udtalelse er det europæiske standardiseringssystems (ESS) inklusive karakter. Dette valg skyldes, at organisationerne ANEC, ECOS, ETUC og SBS, der i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 betegnes som »bilag III-organisationer«, alle repræsenteres af EØSU. Derfor ønsker EØSU som civilsamfundets »hjemsted« at koncentrere sig om ESS' gennemsigtighed og inklusive karakter.

1.2.

EØSU har også anerkendt Kommissionens vilje til tage fat på det europæiske standardiseringssystems strategiske aspekter i forbindelse med de forskellige årlige arbejdsprogrammer.

1.3.

Hvad angår forholdet mellem bilag III-organisationerne og ESS, opfordrer EØSU de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO) til at tilkende bilag III-organisationerne en særlig status af medlemmer/partnere med specifikke rettigheder og forpligtelser. I praksis kunne dette betyde, at bilag III-organisationerne opnår ubegrænset klageret og rådgivende beføjelser, navnlig med hensyn til standarder, som er i offentlighedens interesse.

1.4.

I anerkendelse af at national delegation er et af grundprincipperne i europæisk standardisering, understreger EØSU vigtigheden af at lette adgangen til standardiseringsprocessen for SMV'er og samfundets interesseparter såvel som deres repræsentanter på nationalt niveau. I denne forbindelse foreslår EØSU at sikre gratis adgang på nationalt niveau til »spejludvalg« for SMV'er og andre af samfundets interesseparter samt deres respektive, repræsentative sammenslutninger.

1.5.

EØSU minder om den grundlæggende rolle, som »New Approach-konsulenterne« spiller, og bifalder deres bidrag til vurderingen af de standardernes overensstemmelse med Unionens politik. EØSU hilser derfor med tilfredshed det ønske, Kommissionen har fremsat, om at sikre opretholdelsen af deres aktiviteter på længere sigt.

1.6.

EØSU anmoder kort sagt om, at der foretages en grundig opfølgning på de primære standardiseringsaktørers indsats med henblik på at styrke ESS' inklusive dimension. EØSU kunne sikre denne opfølgning via oprettelsen af et ad hoc-forum om ESS' inklusivitet. Dette organ ville have til opgave at afholde en offentlig, årlig høring for at evaluere de fremskridt, der er konstateret i denne sammenhæng.

2.1.

Kommissionen fremlagde sin strategiske vision for europæiske standarder i en meddelelse og fastsatte de juridiske rammer i forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, der trådte i kraft den 1. januar 2013. En af forordningens nyskabelser er Kommissionens pligt til at vedtage et årligt EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering.

2.2.

Arbejdsprogrammet er et redskab til at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem (ESS), idet det beskriver Kommissionens vision og planer for det følgende år, for så vidt angår standardisering. Kommissionen agter at revidere sit partnerskab med ESS med henblik på at sikre tilstrækkelig deltagelse af alle interessenter (industri, SMV'er, forbrugere, miljøorganisationer, arbejdstagere m.m.)

2.3.

De strategiske prioriteter for europæisk standardisering omfatter vedtagelsen af en plan for prioriterede standarder på IKT-området, samt standardisering af tjenesteydelser. Planen for prioriterede standarder inden for IKT supplerer Unionens årlige arbejdsprogram.

3.1.

EØSU lykønsker Kommissionen med præsentationen af sit årlige arbejdsprogram for standardisering 2016 og minder om det væsentlige bidrag, standarder yder til det indre markeds strukturering og virksomhedernes konkurrenceevne. Som nævnt i sin udtalelse INT/590 fra september 2011 (1), er det årlige program for standardisering til stor gavn med hensyn til gennemsigtighed, planlægning og forudsigelser, navnlig for det europæiske standardiseringssystems aktører og interessenter.

3.2.

EØSU bifalder det årlige program for 2016, der giver mulighed for at gøre status over de igangværende drøftelser, men først og fremmest tilfører en reel merværdi til den kommende programmering. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre sin forberedelse af fremtidige, årlige programmer ved at rådføre sig med interessenterne om de tekniske og strategiske aspekter og ved at offentliggøre arbejdsprogrammet i juli i det foregående år. EØSU udtrykker tilfredshed med prioriteternes indhold i de forskellige sektorer.

3.3.1.

De interessenter, der altid har lidt under en kompliceret og begrænset adgang til ESS, det vil sige forbrugere, miljøinteresser, arbejdstagere og SMV'er — repræsenteret af organisationerne ANEC, ECOS, ETUC og SBS, der går under betegnelsen »bilag III-organisationer« i forbindelse med EU-forordning (EU) nr. 1025/2012, såvel som deres nationale medlemmer — er alle repræsenteret ved EØSU. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er udmærket klar over andre interesseparters væsentlige bidrag og de udfordringer, der generelt opstår i forbindelse med deres deltagelse i udarbejdelsen af standarder, og ønsker derfor som civilsamfundets »hjemsted« at koncentrere sin indsats om ESS' gennemsigtighed og inklusivitet.

3.3.2.

I den forbindelse kræver gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1025/2012 derfor særlig stor opmærksomhed, hvilket Kommissionen med rette understreger i sin meddelelse. Dette forudsætter navnlig en forbedring af formidlingen og offentliggørelsen af rapporter som fastsat i artikel 24 i forordningen, såvel som af kommunikationen og informationen herom.

3.3.3.

EØSU bifalder Kommissionens intention om nøje at følge hver af ESS-aktørernes fremskridt og anstrengelser for at gøre systemet mere inklusivt. For at nå ovennævnte mål ønsker EØSU, at Kommissionen spiller en mere proaktiv rolle, særligt som ESS' medfinansieringsorgan.

3.3.4.

Udvalget glæder sig også over gennemførelsen af finansieringsprocessen for bilag III-organisationerne og opfordrer til en yderligere administrativ forenkling såvel som til anlæggelsen af et mere langsigtet perspektiv for at sikre disse enheders iværksættelse af en flerårig strategi.

3.4.1.

Udvalget bifalder forslaget til et fælles standardiseringsinitiativ og udtrykker tilfredshed med interessenternes deltagelse i systemet, navnlig bilag III-organisationer, som et vigtigt signal om genopretningen af offentlig-private partnerskaber, som er grundlaget for ESS. I den forbindelse ønsker EØSU at understrege vigtigheden af, at de foreslåede foranstaltninger i den endelige udgave af det fælles standardiseringsinitiativ klart sigter mod og bidrager til en bedre inklusion for at muliggøre samtlige interessenters, især bilag III-organisationernes, ejerskab af initiativet.

3.4.2.

Udvalget bifalder og støtter de foreslåede foranstaltninger inden for rammerne af det fælles standardiseringsinitiativ, som tager udgangspunkt i en analyse, der sigter mod en bedre forståelse af de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en gratis adgang til standarder, for eksempel i forbindelse med en undersøgelse af standardernes økonomiske og samfundsmæssige virkninger.

3.5.1.

EØSU bifalder den rolle, organisationerne CEN, CENELEC og ETSI spiller som uafhængige, neutrale og professionelle organisationer med regler og procedurer, der sikrer overholdelsen af WTO's grundlæggende principper på standardiseringsområdet, såvel som de principper, der blev indført ved forordning (EU) nr. 1025/2012.

3.5.2.

Med henblik på at forbedre deltagelsen af alle standardiseringens aktører opfordrer EØSU de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO) til at tilkende bilag III-organisationer en særlig status som medlem/partner med specifikke rettigheder og forpligtelser i henhold til deres status og respektive roller, herunder ubegrænset adgang til tekniske organer og udkast til standarder under udarbejdelse, i overensstemmelse med en fortrolighedspolitik, der tager hensyn til behovet for høring. EØSU foreslår, at der indledes overvejelser om gratis adgang i lyset af EU's bidrag til finansieringen af ESO'er og bilag III-organisationer.

3.5.3.

EØSU foreslår også at genindføre en ubegrænset ret til appel for bilag III-organisationerne, herunder angående arbejde, de ikke har været direkte inddraget i fra starten, og at tilkende dem en rådgivende funktion ved ratificering af standarderne.

3.5.4.

EØSU understreger vigtigheden af en standardisering, der er inklusiv og af høj kvalitet. Udvalget ønsker at påpege, at en hurtig produktion og offentliggørelse af standarder ikke kan opfattes som et mål i sig selv, navnlig hvis dette sker på bekostning af EØSU's målsætninger, såsom integration af bilag III-organisationer i ESS. EØSU advarer ESS mod enhver beslutning, der under påskud af hurtighed kunne risikere at begrænse deltagelse og åbenhed.

3.5.5.

EØSU påpeger, at inddragelse af interessenter kun er mulig, hvis de kan deltage på gennemsigtige vilkår. Med henblik på at understrege, styrke og gennemføre princippet om national delegation understreger EØSU vigtigheden af en lettere adgang til standardiseringsprocessen for SMV'er såvel som deres repræsentanter på nationalt niveau, hvilket stadig udgør en udfordring, som nævnt i meddelelsens punkt 4.

3.5.6.

I denne henseende foreslår EØSU at sikre gratis adgang på nationalt niveau til »spejludvalg« for SMV'er og andre af samfundets interesseparter samt deres respektive, repræsentative sammenslutninger. Let adgang til at deltage og bidrage er desuden særligt vigtig under den offentlige høring, hvor der ikke må forekomme hverken praktiske eller tekniske hindringer.

3.6.1.

I forbindelse med iværksættelsen af det nye »Vademecum om europæisk standardisering«, lykønsker EØSU Kommissionen med dens opfordring til ESO'er om at oplære deres organer og tekniske personale i det indhold og de foranstaltninger, der præsenteres i den nye vejledning.

3.6.2.

EØSU opfordrer også Kommissionen til at overvåge, at alle de tjenestegrene i Kommissionen, der ønsker at bruge standardisering til gennemførelse af europæiske politikker, modtager, forstår og anvender dette vademecum. Det ville ligeledes være nyttigt at sikre formidlingen heraf, ledsaget af de relevante oplysninger, via Europa-Kommissionens websted.

3.6.3.

EØSU ønsker først og fremmest at understrege vigtigheden, for de ansvarlige personer i ESO'ernes tekniske organer, af at kende til de forskellige CEN-CENELEC-vejledninger i affattelse af standarder, under hensyntagen til samfundets diverse interesseparter og SMV'ers behov (dvs. CEN-CENELEC's vejledning 2, 5 og 17 samt CEN's vejledning 4). Udvalget bifalder i denne forbindelse CEN-CENELEC's allerede iværksatte foranstaltninger med SMV-arbejdsgruppen (SME Working Group) og en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter for samfundets interesseparter (Societal Stakeholders Working group), og opfordrer til at fortsætte disse aktiviteter igennem konkrete og ambitiøse foranstaltninger. Det bør understreges, at disse CEN-CENELEC-vejledninger fortjener at blive anvendt under hele standardiseringsprocessen, fra overvejelserne om muligheden for at udarbejde en standard til dens offentliggørelse.

3.7.1.

EØSU rejser spørgsmålet om merværdien af en »prioriteringsplan for IKT-standarder« som foreslået i meddelelsens kapitel 3.1. Dette dokument er et unødvendigt supplement til »køreplanen for IKT-standardisering« og til det årlige standardiseringsprogram. Udvalget frygter en fordobling af kilder og af prioritetsniveauer, der risikerer at komplicere opfølgningen på debatten og interessenternes deltagelse.

3.72.

Hvad angår intellektuelle ejendomsrettigheder, advarer EØSU mod den nuværende uligevægt mellem brugerne og indehaverne af et væsentligt patent, navnlig i de tilfælde, hvor en innovativ SMV ikke præcist ved, hvor mange patenter, den vil komme til at anvende, og hvem der er indehaver af de pågældende patenter. EØSU foreslår derfor ETSI at affatte en praktisk vejledning i forhandling af licensaftaler for væsentlige patenter, til gavn for SMV'er og i overensstemmelse med retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår (de såkaldte FRAND-betingelser: fair, reasonable, and non-discriminatory).

3.7.3.

Med hensyn til FRAND-kriterierne understreger EØSU behovet for en bedre definition af disse principper for at give indblik i deres rækkevidde og praktiske gennemførelse.

3.7.4.

I den forbindelse anmoder EØSU desuden ETSI om at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af den database, der samler diverse erklæringer om intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette er afgørende for at sikre et minimum af forudsigelighed for brugerne af et væsentligt patent og berolige innovative SMV'er mht. omkostninger og forhandlingsmodaliteter for de ovennævnte licensaftaler.

3.8.1.

EØSU minder om »New Approach-konsulenternes« vigtige rolle som nævnt i meddelelsens kapitel 7.2 og bifalder deres uundværlige bidrag til en pålidelig vurdering af standardernes overensstemmelse med Unionens lovgivning og politik inden for harmoniseret standardisering.

3.8.2.

EØSU bifalder viljen — udtrykt af Kommissionen i meddelelsens stk. 7.2 — til at sikre tilgængeligheden af denne vurdering på lang sigt. Udvalget ønsker at styrke denne uafhængige evaluerings forrang i forhold til interne vurderinger udført af ESO'erne.

3.8.3.

EØSU ønsker at sikre konsulenternes uafhængighed yderligere, eventuelt ved direkte kontraktindgåelse mellem Europa-Kommissionen og New Approach-konsulenterne.

3.9.1.

EØSU understreger vigtigheden af forberedelsen af de europæiske mandater, som Kommissionen sender til ESO'erne for at anmode om udarbejdelse af en standard. EØSU anmoder Kommissionen om at gøre denne proces endnu mere gennemsigtig og inklusiv, navnlig for bilag III-organisationer.

3.9.2.

EØSU betoner, at det er væsentligt at undersøge, om den oprettede standard er i overensstemmelse med den oprindelige målsætning, og især sikre, at aktivitetsområdet ikke er blevet udvidet undervejs.

3.9.3.

EØSU peger på det vigtige i det forberedende arbejde i forbindelse med standardiseringen, særligt med henblik på at evaluere standardernes økonomiske og samfundsmæssige virkninger samt at gøre det muligt at definere interessenterne og inddrage dem i standardiseringsarbejdet.

3.10.

Med hensyn til internationalt samarbejde påpeger EØSU de betydelige vanskeligheder, som bilag III-organisationer stadig har med at følge disse aktiviteter, og opfordrer ESO'erne såvel som de nationale standardiseringsorganisationer til at gøre den størst mulige indsats, inden for rammerne af deres samarbejdsaftaler med ISO og IEC, for at sikre gennemsigtighed, deltagelse og integration af samtlige interessenter, særligt når arbejdet er forbundet med en anmodning om standardisering fra Kommissionen.

4.1.

EØSU kunne oprette et ad hoc-forum om integration inden for rammerne af det europæiske standardiseringssystem. Et sådant forum, der vil mødes regelmæssigt og mindst en gang om året, vil samle de af udvalgets medlemmer, der ønsker at bidrage til inddragelse af, og hensyntagen til, interessenter — navnlig samfundets interesseparter og SMV'er. Bilag III-organisationer vil regelmæssigt blive inviteret til forummets møder.

4.2.

Forummet kunne blandt andet få til opgave at organisere en årlig, offentlig høring om integration inden for ESS, og i forbindelse med denne begivenhed ville EØSU invitere de involverede parter fra ESS og Kommissionen til en offentlig høring i forbindelse med de aktivitetsrapporter, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1025/2012, med henblik på øget viden og bedre formidling. EØSU ville benytte lejligheden til at inddrage Europa-Parlamentet i denne aktivitet.

4.3.

Forummet kunne desuden varetage finansieringen af en undersøgelse om sammensætningen af nationale »spejludvalg« for at evaluere, hvor repræsentative og inklusive de er.