19.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/69

—

der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om kastediskrimination i Indien (1), beslutning af 17. januar 2013 om vold mod kvinder i Indien (2), beslutning af 1. februar 2007 om menneskerettighedssituationen for dalitterne i Indien (3) og beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi (4),

—

der henviser til internationale menneskerettighedskonventioner, herunder den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og Racediskriminationskomitéens generelle henstilling XXIX,

—

der henviser til det udkast til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse (5), som er offentliggjort af Menneskerettighedsrådet,

—

der henviser til FN's højkommissær for menneskerettigheders alvorlige bekymringer, observationer og anbefalinger for så vidt angår kastediskrimination,

—

der henviser til de seneste henstillinger om kastebaseret diskrimination fra FN's traktatorganer og FN's mandatindehavere i forbindelse med særlige procedurer,

—

der henviser til rapport af 24. maj 2011 fra den særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance (6) og til rapporterne fra den universelle regelmæssige gennemgang af kasteopdelte lande,

—

der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse med titlen »A human rights and poverty review: EU action in addressing caste-based discrimination«,

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om kastebaseret diskrimination (O-000091/2013 — B7-0507/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at kaste kan ses inden for en samfundsreligiøs sammenhæng, som f.eks. i Asien, hvor de personer, der falder uden for kastesystemet, betragtes som »urene« eller »pariaer« af natur, men ligeledes at kaste mere bredt indgår i et system med en streng lagdeling af samfundet med en rangfølge af befolkningsgrupper, der defineres efter oprindelse og arbejde; der henviser til, at diskrimination på grund af arbejde og oprindelse, der er et bredere begreb, som foretrækkes af FN, er en form for forskelsbehandling, der er i strid med international menneskerettighedslovgivning som proklameret i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, konventionen om barnets rettigheder og Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 111;

B.

der henviser til, at Githu Muidai, FN's særlige rapportør om racisme, i juni 2012 understregede, at det er af afgørende betydning at undgå at etablere nogen form for rangfølge mellem forskellige former for diskrimination, selv om der er forskelle i arten og alvoren af dem afhængig af den historiske, geografiske og kulturelle sammenhæng, herunder »roma-samfundet i Europa og ofrene for kastesystemet i Afrika, Asien og Mellemøsten«;

C.

der henviser til, at kastediskrimination til trods for de skridt, som regeringerne i nogle lande med kastesystemer har taget med henblik på at yde forfatningsmæssig og lovgivningsmæssig beskyttelse og indføre særlige foranstaltninger mod kastediskrimination og urørlighed, fortsat er udbredt og vedvarende og anslås at berøre 260 millioner mennesker verden over;

D.

der henviser til, at kastebaseret diskrimination eksisterer i en lang række lande over hele kloden, og at de fleste ofre findes i Sydasien; der henviser til, at der imidlertid er store koncentrationer af ofre i andre regioner, herunder Afrika, Mellemøsten og diasporasamfundet;

E.

der henviser til, at manglende gennemførelse af lovgivning og politikker og mangel på effektive retsmidler og velfungerende effektive statsinstitutioner, herunder retsvæsenet og politiet, stadig udgør de væsentligste hindringer for at udrydde kastebaseret diskrimination;

F.

der henviser til, at der fortsat i mange berørte lande ikke tilvejebringes enkeltstående data, og at behovet for særlig lovgivning og særlige foranstaltninger til beskyttelse mod kastediskrimination ikke opfyldes;

G.

der henviser til, at kaster på trods af indsatsen fra regeringer og i stigende grad fra visse internationale organisationer fortsat lider under alvorlige former for social udstødelse, fattigdom, vold, isolation, fysisk og verbal mishandling knyttet til fordomme samt en forestilling om renhed og forurening;

H.

der henviser til, at praksisser vedrørende urørlighed stadig er udbredt og udvikler moderne former; der henviser til, at de berørte samfund står over for begrænsninger med hensyn til politisk deltagelse og alvorlig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet;

I.

der henviser til, at lovpligtig positiv forskelsbehandling i nogle få lande som Indien til en vis grad har bidraget til integreringen af dalitter i den offentlige sektor, men at manglen på beskyttelsesforanstaltninger mod diskrimination på arbejdsmarkedet og i den private sektor bidrager til udgrænsningen og den stigende ulighed;

J.

der henviser til, at ILO anslår, at det overvældende flertal af ofre for gældsslaveri i Sydasien tilhører registrerede kaster og stammer; der henviser til, at tvangsarbejde og gældsslaveri er særligt udbredt inden for landbrug, minedrift og i beklædningssektoren, der leverer produkter til en række multinationale og europæiske virksomheder;

K.

der henviser til, at ligebehandling i beskæftigelsen udgør en af de fire grundlæggende arbejdstagerrettigheder og er en del af de internationale retningslinjer og rammer for erhvervslivet, som f.eks. FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, OECD-retningslinjerne og ISO 26000-retningslinjerne for socialt ansvar, hvori kastebaseret diskrimination specifikt angives som en alvorlig form for diskrimination;

L.

der henviser til, at regeringer og myndigheder i lande med kastesystemer opfordres til at notere sig udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at udrydde og forebygge kastebaseret diskrimination samt til at håndtere eventuelle mangler i gennemførelsen på føderalt, statsligt, regionalt og lokalt plan og til at gennemføre, ændre eller indføre særlig lovgivning og politiske foranstaltninger til beskyttelse og fremme af rettighederne for dalitterne og lignende kasteramte grupper;

1.

fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling, adgang til retsvæsenet og adgang til arbejde, fortsat isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling;

2.

mener ikke, at identitetskort skal indeholde oplysninger om kaste, da dette er i modstrid med lighed og social mobilitet;

3.

glæder sig over rapporten fra Githu Muidai, FN's særlige rapportør om racisme, og understreger, at alle ofre for kastebaseret diskrimination i hele verden bør have samme opmærksomhed og beskyttelse; understreger mere generelt, at alle former for racisme og diskrimination bør behandles med samme vægt og beslutsomhed, herunder i Europa;

4.

udtrykker alvorlig bekymring over, at den sociale udstødelse af dalitter og tilsvarende berørte lokalsamfund fører til høje niveauer af fattigdom blandt de berørte befolkningsgrupper og udelukkelse fra eller reduceret gavn af udviklingsprocesser; understreger, at det desuden er til hinder for deres inddragelse i beslutningstagningen og forvaltningen og således for en meningsfuld deltagelse i det offentlige og civile liv;

5.

er fortsat foruroliget over det vedvarende store antal anmeldte og uanmeldte tilfælde af grusomheder og praksisser vedrørende urørlighed i lande med kastesystemer, herunder i Indien, og over den udbredte straffrihed, som udøverne af disse forbrydelser mod dalitter og andre ofre for kastebaserede krænkelser af menneskerettighederne nyder godt af; erindrer om, at de skyldige i sådanne former for diskrimination i visse lande sidder på vigtige regeringsposter;

6.

gentager sin alvorlige bekymring over volden mod dalit-kvinder og andre kvinder fra tilsvarende berørte lokalsamfund i samfund med kastesystemer, idet disse kvinder ofte ikke anmelder en sådan vold af frygt for trusler mod deres personlige sikkerhed eller frygt for social udstødelse, og sin bekymring over flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling baseret på kaste, køn og religion, der påvirker dalit-kvinder og kvinder fra minoritetsgrupper, og som fører til tvungen konvertering, bortførelser, tvungen prostitution og seksuelt misbrug begået af medlemmer af dominerende kaster;

7.

understreger behovet for at fremme et gunstigt miljø for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med ofre for kastediskrimination, for at garantere deres sikkerhed og undgå hindringer for eller stigmatisering eller begrænsning af deres arbejde; understreger, at et sådant miljø bør omfatte adgang til finansiering, samarbejde med FN's menneskerettighedsorganer og akkreditering fra Det Økonomiske og Sociale Råd (Ecosoc);

8.

opfordrer EU til at arbejde for, at udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling baseret på arbejde og oprindelse anvendes som en vejledende ramme til udryddelse af kastediskrimination og til at fremme godkendelsen heraf i FN's Menneskerettighedsråd;

9.

opfordrer Kommissionen til at anerkende kaster som en bestemt form for diskrimination, der har sit udgangspunkt i en samfundsmæssig og/eller religiøs sammenhæng, og som bør løses sammen med andre former for diskrimination, der bygger på etnicitet, race, oprindelse, religion, køn eller seksualitet, i forbindelse med EU's indsats for at bekæmpe alle former for forskelsbehandling; opfordrer EU til at betragte ofre for kastebaseret diskrimination som en identificerbar gruppe i EU's politikker og programmer;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at integrere bekæmpelse af kastebaseret diskrimination i EU's lovgivning, politikker og programmeringsdokumenter og til at vedtage operationelle retningslinjer for gennemførelsen heraf; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre overvågnings- og evalueringsmekanismer, således at de effektivt kan vurdere virkningen af EU's indsats for ofre for denne form for diskrimination;

11.

henstiller, at EU gennemfører en systematisk vurdering af virkningerne af handelen og/eller investeringsaftaler på grupper, der er berørt af kastediskrimination, og at EU tager disse spørgsmål op med repræsentanter for erhvervslivet, offentlige myndigheder og relevante civilsamfundsorganisationer;

12.

opfordrer til, at kastebaseret diskrimination medtages som et menneskerettighedsrelateret anliggende i EU's fremtidige politikker, strategier og handlingsplaner på menneskerettighedsområdet;

13.

opfordrer Kommissionen til at yde stærkere støtte til udviklingsprojekter, der har til formål at bekæmpe kastebaseret diskrimination som en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, der forværrer fattigdom, og til at tage denne form for diskrimination i betragtning i forbindelse med alle projekter med fokus på uddannelse, kvinder, adgang til domstolene, politisk deltagelse og arbejdskraft i de relevante lande;

14.

opfordrer Kommissionen til at udvikle og anvende tilgange, der tager hensyn til kasteproblemet, i tider med humanitær krise og til at sikre, at den humanitære bistand leveres til alle marginaliserede grupper, herunder mennesker, der er ofre for kastebaseret diskrimination;

15.

opfordrer indtrængende EU til at rejse spørgsmålet om kastebaseret diskrimination på højeste niveau og med regeringerne i de berørte lande under bilaterale topmøder og andre internationale møder;

16.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke dens politik- og menneskerettighedsdialoger og fremme fælles initiativer med henblik på at eliminere kastediskrimination i samarbejde med regeringerne i lande som Indien, Nepal, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka, hvor kasteløse samfund behandles som pariaer, og til mere bredt at bekæmpe diskrimination på grundlag af arbejde eller oprindelse, som finder sted i en række lande, herunder Yemen, og Mauretanien, Nigeria, Senegal og Somalia; erindrer om, at der ikke nævnes noget om kastebaseret diskrimination i aftaler med mange af disse lande;

17.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til, når det er relevant, at medtage en »kastebaseret diskriminationsklausul« i alle handels- og associeringsaftaler;

18.

henstiller, at EU fremmer ikke-diskriminerende og inklusive politikker og procedurer i forretningsforbindelserne med lande med kastesystemer, herunder positiv forskelsbehandling for dalitter og lignende berørte befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet og i den private sektor;

19.

opfordrer EU til at fremme regelmæssige og brede høringer af civilsamfundet om kastebaseret diskrimination og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til civilsamfundsorganisationer til bekæmpelse af kastediskrimination;

20.

opfordrer EU til at fremme en udviklingsdagsorden efter 2015, der tager hensyn til kasteproblemet, og som indeholder en nedbringelse af uligheder baseret på eller forværret af kastesystemet som et afgørende og måleligt mål, der sikrer, at kastediskrimination eksplicit behandles en væsentlig strukturel underliggende faktor for fattigdom og som årsag til strukturelle uligheder;

21.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationers generalsekretær og Menneskerettighedsrådet.