19.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/29

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 28.—29. juni 2012 (1),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.—15. marts 2013 (2),

—

der henviser til de aktuelle interinstitutionelle forhandlinger om den fremtidige samhørighedspolitik og den flerårige finansielle ramme,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999,

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 med henstillinger til Kommissionen om rapporten fra formændene for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen »Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union« (3),

—

der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken (4),

—

der henviser til sin holdning af 12. marts 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (5),

—

der henviser til sin holdning af 12. marts 2013 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet (6),

—

der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009»Samhørighedspolitik: Realøkonomiske investeringer« (7),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Det Europæiske Råds konklusioner af 7.—8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme (8),

—

der henviser til forslag til Regionsudvalgets udtalelse af 6. marts 2013»Synergier mellem private investeringer og offentlig finansiering på lokalt og regionalt niveau — partnerskaber for økonomisk vækst og velstand«,

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 1. februar 2013»Større synergi mellem EU's, de nationale og subnationale budgetter«,

—

der henviser til Regionsudvalgets notat fra 2012 om budgetstramningernes indvirkning på lokale finanser og investeringer,

—

der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks notat af 14. december 2012 om konsekvenserne af recessionen i 2008-2009 for EU's regionale konvergens (9),

—

der henviser til Kommissionens »Occasional Papers« fra december 2012 »The Quality of Public Expenditures in the EU« (10),

—

der henviser IMF’s rapport »World Economic Outlook« fra oktober 2012,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0269/2013),

A.

der henviser til, at den verdensomspændende økonomiske og finansielle krise har hæmmet social, økonomisk og territorial samhørighed i EU, hvilket har ført til højere arbejdsløshed, lavere BNP og voksende regionale forskelle samt budgetunderskud på nationalt, regionalt og lokalt plan;

B.

der henviser til, at krisens timing og alvor har varieret meget i EU’s regioner, hvilket har fremhævet allerede eksisterende strukturelle svagheder og medført et alvorligt fald i BNP-væksten, rekordhøje arbejdsløshedsrater, en betydelig forarmelse af de mest sårbare sociale grupper, et forringet erhvervsklima og nedsat forbrugertillid;

C.

der henviser til, at bankerne og finansmarkederne i stigende grad er blevet tilbageholdende med at låne ud, efterhånden som suveræne og subnationale regeringers formodede kreditværdighed er blevet forringet;

D.

der henviser til, at finanspagten har vist sig at være uegnet til at imødegå krisens udfordringer, og at en vækstpagt, der muliggør betydelige investeringer på EU-plan, forudses som den mest anvendelige løsning, eftersom der i dag er konsensus om, at stram finanspolitik og budgetnedskæringer uden investeringer ikke sætter nyt skub i økonomien og ikke vil skabe gunstige betingelser for jobskabelse og økonomisk vækst;

E.

der henviser til, at de europæiske struktur- og investeringsfonde har til formål at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i hele EU, mindske regionale forskelle, fremme konvergens og stimulere udvikling, beskæftigelse og sociale fremskridt gennem produktive investeringer;

F.

der henviser til, at de europæiske struktur- og investeringsfondes midler ligeledes er udgifter øremærket til at støtte intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst og konkurrenceevne og dermed er med til at mindske underskuddet i forhold til BNP;

G.

der henviser til, at kollapset i de offentlige finanser overalt i EU, som blev udløst af statsgældskrisen, har betydet, at budgetstramningspolitikker er blevet vidt udbredte; der henviser til, at deres indvirkning på lokale finanser har været ødelæggende og har medført, at adskillige budgetposter er blevet nedskåret eller justeret, hvilket har bragt nationale, regionale og lokale myndigheders finansierings-/medfinansieringskapacitet til produktive investeringer i fare;

H.

der henviser til, at kun få stater er blevet ved med at støtte lokale investeringer, mens de øvrige, da de stod over for statsgældskrisen, besluttede at indefryse eller skære ned på den økonomiske støtte til lokale myndigheder til investeringer med en kraftig tendens til at centralisere eller indføre interne stabilitetspagtsregler, som i stor udstrækning har reduceret investeringerne;

I.

der henviser til, at de betragtelige budgetnedskæringer, der er foretaget inden for vigtige områder og sektorer, i øjeblikket udgør et af de største problemer for lokale og regionale myndigheder;

J.

der henviser til, at subnationale regeringer er centrale aktører i regional udvikling: de tegner sig for 60 % af de offentlige investeringer og 38 % af konsoliderede offentlige udgifter til »økonomiske anliggender«, og dækker dermed de fleste udgifter, der kan påvirke regional udvikling, som f.eks. handels- og beskæftigelsesanliggender, landbrug, transport og F&U;

K.

der henviser til, at investeringer i EU har fungeret som en justeringsvariabel i to ud af tre lande, hvilket til dels skyldes den indsats, der blev gjort i 2009 for at overvinde kriserne; der henviser til, at de direkte investeringer i 2011 faldt i forhold til 2010 i 17 medlemsstater, hvoraf de i ti faldt med mere end 10 % i 2011 (Østrig, Letland, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Bulgarien, Grækenland, Portugal, Ungarn og Spanien); der henviser til, at faldet i investeringerne, som begyndte i 2010 (investeringstilskud fra centralregeringerne styrtdykkede med -8,7 %), fortsætter og synes at være på vej ind i en negativ spiral;

L.

der henviser til, at de lokale myndigheders gæld ligger langt under niveauet for de nationale aktørers gæld;

M.

der henviser til, at subnationale myndigheder er pålagt at deltage i konsolideringsbestræbelserne og nedbringe deres underskud og gæld, samtidig med at lånevilkårene er blevet forringet for de økonomisk svagere subnationale regeringer;

N.

der henviser til, at offentlige investeringer er centrale for social inklusion, og investeringsbehovene er betydelige i mange yderst vigtige sektorer i EU's økonomi, såsom arbejdsmarked, infrastruktur, forskning og udvikling samt SMV'er;

O.

der henviser til, at konvergensen bremsede betydeligt op under recessionen efter en periode med stigende konvergens i EU mellem 2000 og 2007; der henviser til, at de hårdest ramte regioner var dem med uholdbare og spekulative investeringer og dem med stærke eksportrettede produktionssektorer;

P.

der henviser til, at ordningerne til sikring af absorption af EU’s strukturfondsmidler indebærer, at Kommissionen kun kan godtgøre mellemliggende betalinger mod forelæggelse af erklæringer om allerede afholdte udgifter i medlemsstaterne;

Q.

der henviser til, at national offentlig medfinansiering af strukturfondsmidlerne i EU27 i programmeringsperioden 2007-2013 beløber sig til næsten 132 mia. EUR, og at dette beløb er en absolut nødvendig forudsætning for en forskriftsmæssig absorption af disse strukturfondsmidler samt for kvaliteten af investeringerne, eftersom det øger indflydelsen og ansvaret for så vidt angår anvendelsen af EU-midler;

R.

der henviser til, at den offentlige medfinansiering af de programmer, der støttes under samhørighedspolitikken, kan blive truet af den manglende fleksibilitet i anvendelsen af stabilitets- og vækstpagten, hvilket begrænser samhørighedspolitikkens bidrag til forbedringen af konkurrenceevnen og overvindelsen af den aktuelle krise;

1.

bemærker med alvorlig bekymring det tydelige mønster af stigende regional ulighed i EU i dag, med mange relativt fattige regioner i de nye medlemsstater og Sydeuropa og et flertal af rige regioner i Central- og Nordeuropa — et mønster, der også ses inden for medlemsstaterne og regionerne; fremhæver i denne forbindelse den oplagte betydning af EU's samhørighedspolitik som det vigtigste redskab til investeringer med sigte på konvergens og bæredygtig udvikling i EU;

2.

understreger, at den lokale økonomi er en afgørende faktor for genopretning, og at dette er vigtigt i den nuværende krisesituation; understreger i denne sammenhæng de økonomiske og sociale virkninger af den sociale økonomi med hensyn til at forbedre den sociale samhørighed på lokalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe finansieringsmuligheder for den sociale økonomi gennem strukturfondene for perioden 2014-2020;

3.

gentager samhørighedspolitikkens betydning som Unionens primære investeringsinstrument, der spiller en central rolle i bekæmpelsen af krisen, i at begrænse ulighederne og i at spore EU og dets regioner ind på bæredygtig vækst; understreger den særlige rolle, som Den Europæiske Socialfond (ESF) spiller i støtten til sociale investeringer og gennemførelsen af Europa 2020-strategien, navnlig ved at bidrage til et højt niveau af holdbar beskæftigelse og produktivitet og ved samtidig effektivt at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og fremme den sociale samhørighed; understreger derfor vigtigheden af at sikre tilstrækkelige budgetbevillinger til struktur- og investeringsfondene inden for rammerne af FFR-forhandlingerne, og navnlig at bemærke deres væsentlige andel af investeringerne på områder såsom beskæftigelse, innovation, bæredygtig udvikling, lavemissionsøkonomi og støtte til SMV'er;

4.

peger på, at samhørighedspolitikken har vist sig at være modstandsdygtig over for krisen, har tilpasset sine programmer og finansieringsinstrumenter og dermed tilvejebragt større fleksibilitet og ydet et afgørende bidrag på områder, hvor der er brug for investeringer for at opnå økonomisk modernisering og øget konkurrenceevne og for at begrænse geografiske uligheder;

5.

fremhæver den rolle, flere subnationale myndigheder spiller med hensyn til at få bragt budgettet i balance igen ved at fastholde niveauet af offentlige investeringer og medfinansiere nye projekter og skabe en løftestangseffekt, navnlig når de private investeringer ligger på et lavt niveau; understreger, at bæredygtige offentlige indkøb og kapaciteten til at finansiere/medfinansiere og påtage sig forpligtelser vedrørende investeringer er altafgørende for at bevare et vækstpotentiale i en tid med økonomisk tilbagegang og svag vækst;

6.

er bekymret over, at de vedvarende budgetstramningsforanstaltninger og den strenge økonomiske styring, der blev gennemført i 2011 og 2012, som indebar øget pres på og nedskæring af de offentlige budgetter, risikerer at mindske omfanget af de lokale politikker, der er rettet mod at opfylde Europa 2020;

7.

understreger, at det er nødvendigt at genopbygge og øge den finansielle kapacitet på subnationalt plan og yde tilstrækkelig teknisk bistand, især til gennemførelsen af lokalt styrede komplekse fælles projekter for at sikre offentlige investeringer til programmer og projekter, som sigter mod at sætte skub i bæredygtig vækst, bekæmpe social udstødelse og genoprette den sociale struktur, tilvejebringe tilstrækkelige sundhedstjenester og sociale tjenester og skaffe job, navnlig på regionalt og lokalt plan; fastholder, at den specifikke yderligere tildeling til regionerne i den yderste periferi ikke bør gøres til genstand for tematisk koncentration og anvendes til at opveje de ekstraudgifter, der knytter sig til de karakteristika og begrænsninger, som er omhandlet i artikel 349 i TEUF, og som afholdes i regionerne i den yderste periferi; bemærker endvidere, at den specifikke yderligere tildeling også kan anvendes som bidrag til at finansiere driftsstøtte og udgifter til public service-forpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.

8.

understreger, at det er nødvendigt at styrke lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet yderligere, og at der gøres yderligere bestræbelser på at mindske bureaukratiet, som også indvirker negativt på disse myndigheder i deres egenskab af støttemodtagere og begrænser deres evne til at gennemføre EU-finansierede projekter;

9.

anmoder institutionerne om at forbedre de gældende bestemmelser, så regionerne i visse medlemsstater, der er særligt hårdt ramt af finanskrisen, yderligere kan forbedre deres evne til at absorbere struktur- og samhørighedsmidler og undgå de forventede enorme frigørelser;

10.

opfordrer til en yderligere forenkling af reglerne og øget fleksibilitet og gennemsigtighed i strukturfondsprogrammeringen og -forvaltningen, hvilket vil give mulighed for en bedre gennemførelse af projekter og hurtigere og mere fyldestgørende reaktioner på de sociale udfordringer og trusler.

11.

ser med tilfredshed på Kommissionens rapport fra 2012 om de offentlige finanser i ØMU'en, og navnlig kapitlet om skattemæssig decentralisering i EU, der fremhæver fornuften i en model med skattemæssig føderalisme, hvor skatteopkrævningen og udgiftsansvaret er uddelegeret til subnationale myndigheder; anmoder Kommissionen om at medtage et sådant kapitel om situationen med hensyn til de offentlige finanser og reformer på subnationalt niveau i næste års rapport om de offentlige finanser i ØMU'en;

12.

fremhæver, at der er behov for større synergier mellem de nationale, subnationale og EU's budgetter for offentlige udgifter gennem en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem de forskellige budgetmyndigheder på EU-plan, medlemsstatsplan og subnationalt plan, hvilket også indebærer klarhed over, hvilken rolle EU's politik og finansieringsindgreb spiller og rationalet herfor, overholdelse af de betalingsfrister, der er fastsat i direktivet om forsinket betaling 2011/7/EU, respekt for nærhedsprincippet og lokale og regionale myndigheders budgetmæssige rettigheder (deres rolle i beslutningstagning og kontrol), dvs. deres demokratiske ansvarlighed over for de lokalsamfund, der vælger dem, samt sikring af hvert forvaltningsniveaus autonomi til at fastlægge prioriteter og udgifter; anmoder Kommissionen om at fremlægge klare faktuelle oplysninger om, hvorledes EU-budgettets rolle i forhold til at fremme investeringer på forskellige niveauer kan styrkes;

13.

støtter kraftigt øget gennemsigtighed i og øget forenkling af budgetprocesserne på alle forvaltningsniveauer (herunder udtrykkelig identifikation af kilderne til EU-finansiering i nationale og subnationale budgetter) og sikring af, at der er adgang til oplysninger på EU-plan om udgiftsprofilerne for EU-støtteprogrammer på regionalt plan (hvor dette er muligt), men også præcisering af, hvordan prioriteringer og finansiering tilpasses hinanden på EU-plan, medlemsstatsplan og subnationalt plan med sigte på vedtagne prioriteringer på EU-plan;

14.

understreger vigtigheden af at tilpasse sig løbende budgetmæssige begrænsninger i hele Europa, samtidig med at der investeres i fremtiden; minder medlemsstaterne om, at udfordringen ikke er at bruge mere, men at bruge mere effektivt;

15.

glæder sig over, at anvendelsen af finansieringsinstrumenter er ved at blive udvidet under samhørighedspolitikken til at omfatte alle tematiske målsætninger og alle struktur- og investeringsfondene; anmoder Kommissionen om at fremlægge en grundig analyse og vurdering af potentialet i de nye finansieringsmidler og –kilder til at støtte investeringer i vækst, som f.eks. obligationsmarkedet, risikodelingsinstrumentet og brugen af innovative finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at finde frem til nye innovative måder at finansiere lokale og regionale myndigheders langsigtede investeringer på, blandt andet ved at tiltrække privat kapital; fremhæver, at EIB's låneordninger spiller en central rolle for finansieringen af projekter af europæisk interesse, og efterlyser større samordning og synergi mellem disse ordninger og strukturfondene;

16.

fremhæver den betydning, som støtteinstrumentet Jessica har for støtte til bæredygtig byudvikling og byfornyelse via finanstekniske mekanismer, og opfordrer til øget anvendelse af dette instrument i den kommende programmeringsperiode;

17.

fremhæver den rolle, som lokale og regionale myndigheder kan spille for opfyldelsen af Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; gentager, at partnerskabet mellem de centrale myndigheder og de regionale og lokale myndigheder er vigtigt for fastlæggelsen af prioriteringer og tilvejebringelsen af den fornødne medfinansiering til gennemførelsen af programmer som en forudsætning for, at der kan opnås den størst mulige virkning med begrænsede ressourcer i bestræbelserne på at nå disse mål; fremhæver i denne forbindelse betydningen af det nye instrument for lokal udvikling, som styres af lokalsamfundet, der vil give aktionsgrupper på lokalt plan mulighed for at udvikle og gennemføre lokale strategier med sigte på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe sådanne muligheder som en del af den igangværende programmeringsproces, således at der gøres brug af de lokale aktionsgruppers store innovationspotentiale; understreger vigtigheden af at øge deltagelsen af lokale og regionale myndigheder, og hvor det er muligt arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører, i programmeringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af strukturfondene og udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne, hvilket kan sikre en bedre sammenhæng mellem Unionens, de nationale, de regionale og de lokale strategier;

18.

giver udtryk for den opfattelse, at det er nødvendigt med en tematisk koncentration på et begrænset antal prioriteringer; understreger dog, at der er behov for fleksibilitet, for at medlemsstater og regioner kan reagere så effektivt som muligt på fælles mål, samtidig med at territoriale, økonomiske og sociale særegenheder respekteres;

19.

fastholder på det kraftigste sin modstand mod indførelsen af makroøkonomisk konditionalitet i samhørighedspolitikken for 2014-2020, hvilket ville straffe regioner og samfundsgrupper, der allerede er svækket af krisen, gennem en suspension af betalingerne, som muligvis ville få uforholdsmæssigt store konsekvenser i en række medlemsstater og især i regionerne, til trods for at de deltager fuldt ud i bestræbelserne på at bringe de offentlige budgetter i balance, og som udelukkende ville svække stater, der er i økonomiske vanskeligheder, og undergrave de solidaritetsbestræbelser, der er absolut nødvendige for at fastholde en makroøkonomisk balance i Unionen; er desuden af den opfattelse, at en sådan sanktionstilgang formentlig ikke ville vinde forståelse i den europæiske offentlighed og kunne øge dennes mistillid på et tidspunkt, hvor befolkningen allerede er alvorligt ramt af krisen og af sparepolitikkernes virkninger;

20.

mener, at det er nødvendigt at omtænke additionalitetsprincippet i en tid med stramninger i de offentlige finanser, da det bør gennemføres i overensstemmelse med rammen for europæisk økonomisk styring, og efterlyser en debat om dette spørgsmål inden for rammerne af forhandlingerne om samhørighedspolitikken efter 2013;

21.

noterer sig IMF's nylige bemærkninger om, at budgetstramninger svækker lande, hvor de indføres uden omtanke, eftersom en overilet nedbringelse af det offentlige underskud, når udsigterne for verdensøkonomien er dårlige, hindrer en kortsigtet genopretning ved at reducere skatteindtægterne og derved yderligere forværre underskuddet; er enigt med IMF i, at det er nødvendigt at lægge vægt på balancen mellem sanering og vækst og ikke blot på saneringen af de offentlige finanser;

22.

glæder sig over det forslag, som en række medlemsstater har fremsat om i forbindelse med forhandlingerne om FFR at medtage en klausul om revision af regnskaberne mellem 2015 og 2016, som vil gøre det muligt at forhøje budgettet under dets gennemførelse til fordel for centrale områder som f.eks. ungdomsbeskæftigelse og SMV’er;

23.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre brug af alle de fleksibilitetsmargener, der findes i det forebyggende element af stabilitets- og vækstpagten, til at afbalancere behovet for produktive og bæredygtige offentlige investeringer med målsætningerne om finanspolitisk disciplin; mener, at dette for eksempel kunne gøres ved at undtage de aggregerede mængder af national medfinansiering under EU's struktur- og investeringsfonde fra de begrænsninger, som stabilitets- og vækstpagten pålægger, ved at basere beregningerne i forbindelse med pagten på den pågældende stats netto- og ikke bruttobehov for selvfinansiering, dvs. nettobehovet for selvfinansiering af afgifterne på de faktiske udgifter (først og fremmest moms), eller også ved at opdele de to kilder til finansiering af disse programmer (EU-midler og nationale midler) i forskellige tidsfaser, således at finansieringen kommer udelukkende fra EU-midlerne i de første år af et program og udelukkende fra nationale kilder i de sidste år, idet man må gå ud fra, at den berørte medlemsstat på dette tidspunkt vil have opnået konkrete resultater takket være sin politik til begrænsning af gælden i forhold til BNP;

24.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at offentlige udgifter, som afholdes af medlemsstaterne til medfinansiering af programmer, der støttes af strukturfondene, ikke medregnes i de offentlige eller assimilerede strukturelle udgifter, der tages i betragtning i partnerskabsaftalen i forbindelse med kontrol med overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten, eftersom de udgør en forpligtelse, der er en direkte følge af overholdelsen af additionalitetsprincippet; opfordrer derfor til, at offentlige udgifter i forbindelse med gennemførelsen af programmer, der medfinansieres af struktur- og investeringsfondene, bør være helt undtaget fra stabilitets- og vækstpagtens definition af strukturelle underskud, eftersom dette er udgifter, der er helliget opfyldelsen af Europa 2020-målene, og som støtter konkurrenceevne, vækst og jobskabelse, navnlig hvad angår job til unge;

25.

anmoder Kommissionen om at aflægge beretning om muligheden for eventuelle foranstaltninger inden for rammerne af EU's eksisterende finanspolitiske ramme med henblik på i højere grad at se på spørgsmålet om at adskille løbende udgifter og investeringer i beregningerne af budgetunderskud for at undgå, at offentlige investeringer med nettofordele på lang sigt regnes for at være negative;

26.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om Den Økonomiske og Monetære Unions fremtid at tage højde for alle fleksibilitetsmargener i rammen for makroøkonomisk styring, således at der bliver mulighed for produktive investeringer, navnlig ved at genoverveje forholdet mellem stabilitets- og vækstpagten og produktive offentlige investeringer og fritage offentlige udgifter i forbindelse med gennemførelsen af programmer, der medfinansieres af struktur- og investeringsfondene inden for rammerne af vækstfremmende politikker, fra budgetovervågningsbestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.