Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013IP0421

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2012 (2013/2013(INI))

EUT C 181 af 19.5.2016, p. 73–82 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/73


P7_TA(2013)0421

Årsrapporten for aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2012

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2013 om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2012 (2013/2013(INI))

(2016/C 181/14)

Europa-Parlamentet,

der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

der henviser til artikel 24, 227, 228, 258 og 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 202, stk. 8,

der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0299/2013),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med forbehold af protokol nr. 30 i traktaten allerede har været retligt bindende siden Lissabontraktatens ikrafttræden; der henviser til, at denne traktat også fastsætter det retlige grundlag for EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention samt for at indføre det europæiske borgerinitiativ;

B.

der henviser til, at Udvalget for Andragender har pligt til konstant at revidere og så vidt muligt at styrke sin rolle, navnlig med hensyn til udviklingen af demokratiske principper, som f.eks. borgernes øgede deltagelse i EU's beslutningsproces og styrkelse af gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at udvalget i forbindelse med dets faste aktiviteter arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og andre organer med henblik på at sikre, at både ånden og bogstaven i EU-lovgivningen overholdes;

C.

der henviser til, at Udvalget for Andragender i 2012 registrerede 1 986 andragender, der hovedsageligt omhandlede emnerne grundlæggende rettigheder, miljø, det indre marked og den økonomiske og sociale krise; der henviser til, at 1 406 andragender opfyldte betingelserne for behandling, og at 853 heraf blev videresendt til Kommissionen til yderligere undersøgelse, jf. artikel 258 og 260 i traktaten, mens 580 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling; der henviser til, at genstanden for mindst fem andragender indgivet i 2012 er blevet indbragt for Domstolen i henhold til traktatens artikel 258 og 260; der henviser til, at det med dommen af 14. september 2011 i sag T-308/07 blev tydeligt, at Parlamentets proceduremæssige afgørelser i relation til andragender også er undergivet domstolskontrol; der henviser til, at med hensyn til de statistiske oplysninger i denne betænkning vedrører det højeste antal andragender EU som helhed (27,3 %), efterfulgt af spanske (15,0 %), tyske (12,5 %) og italienske (8,6 %) sager;

D.

der henviser til, at udvalget med hensyn til grundlæggende rettigheder i 2012 lagde stor vægt på rettigheder for personer med handicap, børns rettigheder, forbrugernes rettigheder, ejendomsrettigheder, retten til fri bevægelighed uden nogen form for forskelsbehandling, beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivet og retten til aktindsigt i dokumenter og oplysninger samt retten til politisk foreningsfrihed og fagforeningsfrihed; der henviser til, at den økonomiske krise har udløst en række andragender vedrørende sociale problemer, herunder bolig- og beskæftigelsesforhold og uredelighed over for opsparere i banksektoren;

E.

der henviser til, at andragender fra borgere påviser en fortsat forskelsbehandling af borgere på grund af deres handicap, tilhørsforhold til et mindretal eller en særlig etnisk gruppe, køn, alder eller seksuel orientering;

F.

der henviser til, at EU’s bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling, som f.eks. EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration fra 2011, øjeblikkeligt skal vedtages i de nationale strategier og revideres løbende og overvåges i lyset af de økonomiske og sociale situationer, der udvikler sig;

G.

der henviser til, at truslen fra forurening og forsømmelser i forbindelse med miljøbeskyttelse aldrig kan overvurderes på grund af de deraf følgende problemer for biodiversiteten og økosystemerne samt folkesundheden, der alle er langvarige og ofte livstruende; der henviser til, at nogle medlemsstater for så vidt angår biodiversitet endnu ikke har fastlagt det samlede antal Natura 2000-områder eller fuldt ud gennemført en effektiv beskyttelse af dem; der henviser til målsætningerne om bekæmpelse af forurening og klimaændringer; der henviser til, at udvalget i 2012 lagde stor vægt på gennemførelsen af lovgivning om affald og vand samt vurderingen af projekter og aktiviteters indvirkning på miljøet og folkesundheden;

H.

der henviser til nødvendigheden af at bevare naturressourcerne for at undgå at bringe klodens fremtid i fare; der henviser til, at forsigtighedsprincippet gælder i forbindelse med teknologiske nyskabelser, f.eks. gmo'er og nanoteknologi;

I.

der henviser til, at undersøgelsesrejsen til Italien med hensyn til affaldsspørgsmålet viste, at der er et presserende behov for, at alle de involverede italienske myndigheder finder en bæredygtig løsning på affaldsbehandlingen i Rom-provinsen, som sikrer respekt af borgernes sundhed og værdighed; der henviser til, at der, selv om nødsituationen i Napoli er ophørt, fortsat er mange udfordringer til en omfattende model for affaldsbehandling i Campania-regionen i forbindelse med hierarkiet i direktiv 2008/98/EF (affaldsrammedirektivet) og Domstolens afgørelse fra marts 2010;

J.

der henviser til, at selv om Kommissionen kun kan kontrollere overholdelsen af EU-retten i fuld udstrækning, efter at de nationale myndigheder har truffet en endelig afgørelse, er det vigtigt — ikke mindst i miljøanliggender — så tidligt som muligt at sikre sig, at de lokale, regionale og nationale myndigheder korrekt efterlever alle de relevante proceduremæssige krav, som EU-retten stiller, herunder anvendelse af forsigtighedsprincippet;

K.

der henviser til, at udvalgets arbejde har ført til, at vand er blevet erklæret et offentligt gode af Parlamentet; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ »Retten til vand« som det første har nået den krævede grænse på 1 mio. underskrifter fra europæiske borgere;

L.

der henviser til vigtigheden af at forhindre nye uerstattelige tab af biodiversitet, navnlig i Natura 2000-områder, og til medlemsstaternes forpligtelse til at sikre beskyttelse af særlige bevaringsområder i henhold til direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og direktiv 79/409/EØF (fugledirektivet);

M.

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. december 2012 om en ny bæredygtig og konkurrencedygtig stålindustri, på grundlag af et andragende (1), støttede princippet om, at forureneren betaler;

N.

der henviser til, at Kommissionen på trods af den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Kommissionen synes tilbageholdende med hensyn til hurtigt at forelægge oplysninger om arten af dens overvejelser og de beslutninger, der er truffet, vedrørende traktatbrudssøgsmål i tilknytning til andragender og om gennemførelsen af miljølovgivningen; der henviser til, at dette er en betydelig kilde til bekymring på grund af de uoprettelige skader og ødelæggelser, som vores økosystemer og sundhed kan blive påført; der henviser til, at EU-institutionerne bør give flere oplysninger og være mere gennemsigtige i deres forbindelser med EU-borgerne;

O.

der henviser til, at 2013 er blevet udpeget til Borgernes Europaår, og netop borgere og indbyggere i EU er individuelt eller i samarbejde med andre godt placeret med henblik på både at vurdere effektiviteten af EU-lovgivningen, når den anvendes, og gøre opmærksom på mulige smuthuller, der hæmmer lovgivningens korrekte gennemførelse og den fulde udøvelse af rettigheder; der henviser til indholdet i »En europæisk forbrugerdagsorden — Øget tillid og vækst«; der henviser til, at en forudsætning for dette er, at der stilles brugbare oplysninger om EU-lovgivningen til rådighed for borgerne;

P.

der henviser til, at Udvalget for Andragender af denne grund investerede megen tid og mange kræfter på i 2012 at drøfte betydningen af europæisk medborgerskab, der ganske vist hænger tæt sammen med en fuldstændig fri bevægelighed og opholdsret i EU, som defineret i del III i TEUF, men også omfatter mange andre rettigheder og er til gavn for de borgere, som ikke forlader deres hjemland; der henviser til, at andragender viser, at EU-borgere og -indbyggere stadig står over for udbredte og håndgribelige hindringer med hensyn til udøvelsen af deres rettigheder på tværs af grænserne, og at denne situation har en direkte og daglig indvirkning på tusinder af husstandes liv og velfærd;

Q.

der henviser til, at proceduren for andragender kan være et supplement til andre EU-instrumenter, der står til rådighed for borgerne, som f.eks. muligheden for at indgive en klage til Den Europæiske Ombudsmand eller til Kommissionen; der henviser til, at Udvalget for Andragender også arbejder tæt sammen med Den Europæiske Ombudsmand, andre af Parlamentets udvalg, EU-organer, -ansatte og -netværk samt medlemsstaterne;

R.

der henviser til, at proceduren for andragender kan og bør være et supplement til andre klagemekanismer, der står til rådighed for borgerne, som f.eks. at indgive klager til Kommissionen eller Den Europæiske Ombudsmand; der henviser til, at især Solvit er et vigtigt redskab, som EU-borgere kan anvende med henblik på at finde en hurtig løsning på problemer, der skyldes offentlige myndigheders forkerte anvendelse af det indre markeds lovgivning; der henviser til, at fremskridt i denne henseende er påkrævet i forbindelse med kollektive søgsmål om tvistbilæggelse, der anlægges af forbrugerne og deres organisationer; der henviser til, at den fælles webportal »Dine klagemuligheder« indeholder væsentlige oplysninger for borgere, der ønsker at indgive klager om EU-lovgivningens retmæssige anvendelse;

S.

der henviser til, at indsatsområdet og funktionsmåden for retten til at indgive andragender, som alle europæiske borgere og indbyggere har i henhold til traktatens bestemmelser, afviger fra andre midler, som står til rådighed for borgerne, såsom indgivelse af klager til Kommissionen eller Ombudsmanden;

T.

der henviser til, at det er nødvendigt at øge borgernes deltagelse i EU's beslutningsproces i forsøget på at styrke Unionens legitimitet og ansvarlighed;

U.

der henviser til, at et nyt instrument for et deltagelsesdemokrati, nemlig det europæiske borgerinitiativ, trådte i kraft den 1. april 2012, og at der i løbet af det år blev registreret i alt 16 initiativer; der henviser til, at forskellige initiativtagere til europæiske borgerinitiativer har udtrykt relevant bekymring over de tekniske hindringer i forbindelse med indsamlingen af underskrifter; der henviser til, at Udvalget for Andragender vil spille en afgørende rolle i afholdelsen af offentlige høringer om vellykkede initiativer;

V.

der henviser til, at det er tydeligt, at der både er mangel på klart strukturerede og alment udbredte oplysninger og manglende kendskab blandt EU-borgere til deres rettigheder; der henviser til, at disse forhold udgør afgørende hindringer for at udøve et aktivt EU-borgerskab; der henviser til, at medlemsstaterne i den forbindelse i højere grad skal leve op til deres informations- og oplysningspligt;

W.

der henviser til, at europæiske borgere og indbyggere har en berettiget forventning om, at de spørgsmål, som de rejser i Udvalget for Andragender, hurtigst muligt kan finde en løsning inden for EU's retlige rammer, og navnlig at medlemmerne af udvalget vil forsvare andragerens naturmiljø, sundhed, fri bevægelighed, værdighed og grundlæggende rettigheder og friheder; der henviser til, at effektiviteten af arbejdet i Udvalget for Andragender hovedsageligt er resultatet af dets sekretariats hurtighed og præcision, og at den kan forbedres yderligere, navnlig ved at optimere behandlingstiden for andragender og ved at systematisere procedurerne for vurdering af dem; der henviser til, at der i lyset af det stadigt stigende antal andragender, der modtages årligt, bør afsættes flere midler og mere tid til møder i udvalget til dette formål; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre kontinuitet i behandlingen af andragender også ved ændringer af valgperioden og de deraf følgende personalemæssige ændringer; der henviser til de mange andragender, der er indgivet af ofre for Franco-styret og vedrørende forsvundne børn i Spanien;

X.

der henviser til, at visse andragender stadig er under behandling af Kommissionen, Parlamentet, EU-Domstolen og nationale myndigheder, uden at der er fundet en løsning, hvilket stiller andragerne i en usikker situation uden tegn på en løsning;

Y.

der henviser til, at antallet af andragender, der omhandler krænkelser af de grundlæggende demokratiske rettigheder og retsstatsprincippet, som i medlemsstaterne er beskyttet via traktaten om Den Europæiske Union, er steget betydeligt, hvilket viser, at EU-borgerne har voksende tiltro til, at fællesskabsinstitutionerne forsvarer deres grundlæggende rettigheder;

Z.

der henviser til, at enkeltpersoner og lokalsamfund samt frivillige organisationer og virksomheder har gode forudsætninger for at vurdere effektiviteten af EU-lovgivning, der vedrører dem, og at angive mulige smuthuller, der skal analyseres for at sikre en bedre, mere ensartet og sammenlignelig gennemførelse af EU-lovgivningen i alle medlemsstaterne;

1.

bemærker, at andragenderne i 2012 fra borgere og indbyggere i Den Europæiske Union havde fokus på påståede overtrædelser af EU-lovgivningen inden for områderne grundlæggende rettigheder, miljø, det indre marked og ejendomsrettigheder; mener, at andragenderne viser, at der stadig findes hyppige og udbredte tilfælde af ufuldstændig gennemførelse eller forkert anvendelse af EU-lovgivningen;

2.

bemærker, at grundlæggende rettigheder fortsat er et centralt emne i de indgivne andragender, navnlig vedrørende rettigheder for personer med handicap, børns rettigheder, ejendomsrettigheder, retten til fri bevægelighed, herunder overførsel af rettigheder til sociale ydelser uden nogen form for forskelsbehandling, beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivet, foreningsfriheden og retten til aktindsigt i dokumenter og retten til oplysninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse rettigheder, som er fastlagt i traktaten, korrekt og overholde dem og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forpligte medlemsstater, som ikke overholder ovennævnte rettigheder, til at lukke hullet mellem national lovgivning og EU-borgeres grundlæggende rettigheder; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod retten til historisk erindring og retten til sandhed, retfærdighed og oprejsning for familier, der har lidt under Francos diktatur, og retten for Spaniens bortførte børn til at få kendskab til deres biologiske ophav;

3.

er af den opfattelse, at en interaktiv vejledning, som skulle være tilgængelig via Europa-Parlamentets websted, i lighed med den, der er findes på Den Europæiske Ombudsmands websted, vil kunne reducere antallet af indsendte andragender, som ikke vedrører EU's virksomhedsområde;

4.

bekræfter den centrale rolle, som Udvalget for Andragender spiller i forbindelse med fastlæggelsen af udenretslige løsninger for borgerne, hvorved udvalget i realiteten erfarer, hvordan EU opfattes af borgerne i Europa, hvilket gør det muligt at fastslå, hvorvidt EU-lovgivningen rent faktisk giver de forventede resultater, og om den opfylder borgernes forventninger til Unionen;

5.

opfordrer Udvalget for Andragender til at analysere konsekvenserne for spørgsmålet om, hvorvidt andragender opfylder betingelserne for behandling, af EU-Domstolens praksis om lige rettigheder, der, selv når der udelukkende er tale om national lovgivning, giver unionsborgere en højere grad af beskyttelse i tilfælde af en national afgørelse, der har betydning for udøvelsen af deres EU-borgerskabsrettigheder; opfordrer til, at man undersøger, hvilke hindringer unionsborgerne rent faktisk støder på, når de gennem anmodninger om en præjudiciel afgørelse fra Domstolen forsøger at få en pålidelig fortolkning af EU-lovgivning i sager ved de nationale domstole;

6.

opfordrer som led i forbedringen af udvalgets arbejde til at indføre en opfølgningsprocedure for undersøgelsesrejser, som sikrer den enkelte deltager i rejsen retten til at fremlægge omstændighederne, som den pågældende opfatter dem, og også giver alle udvalgets medlemmer mulighed for at deltage i beslutningstagningen vedrørende de konklusioner, som Udvalget for Andragender skal drage;

7.

er fast besluttet på at sikre en mere effektiv, mere gennemsigtig og upartisk procedure for andragender under hensyntagen til medbestemmelsesretten for medlemmerne af Udvalget for Andragender, således at behandlingen af andragender, herunder de forskellige faser i proceduren, kan leve op til en domstolsprøvelse;

8.

henleder opmærksomheden på den fortsatte forskelsbehandling af borgere på grund af deres religion eller tro, handicap, tilhørsforhold til et mindretal, alder eller seksuel orientering; advarer især om, at romabefolkningen i hele EU fortsat står over for hindringer med hensyn til inklusion; opfordrer derfor Kommissionen til at lette det mellemstatslige samarbejde på dette område med henblik på at yde tilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af nationale strategier for romaers inklusion og aktivt at kontrollere, om disse strategier rent faktisk gennemføres i medlemsstaterne;

9.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til lovgivning med henblik på endeligt at løse problemerne vedrørende medlemsstaternes gensidige anerkendelse af dokumenter om civil status og deres virkning, idet de enkelte medlemsstaters samfundspolitiske traditioner skal respekteres i henhold til nærhedsprincippet;

10.

gentager sine tidligere opfordringer til medlemsstaterne om at sikre fri bevægelighed for alle EU-borgere og deres familier uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller nationalitet; gentager sin opfordring til medlemsstaterne til fuldt ud at anerkende rettighederne i henhold til artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF, der ikke kun tilkommer ægtefæller af forskelligt køn, men også den registrerede partner, det medlem af husstanden og den partner, som en unionsborger er i et behørigt attesteret, stabilt forhold med, herunder personer i par af samme køn, på grundlag af principperne om gensidig anerkendelse, ligestilling, ikkeforskelsbehandling, værdighed samt respekt for privat- og familieliv; opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng at sikre, at direktivet anvendes til punkt og prikke, og at det om nødvendigt revideres tilsvarende til dette formål, og til at sikre, at der indledes en overtrædelsesprocedure mod medlemsstater, som undlader dette;

11.

bemærker, at miljøet stadig er et andet centralt emne for andragender, hvilket viser, at de offentlige myndigheder i medlemsstaterne gentagne gange forsømmer at sikre bevarelse af biodiversiteten, naturressourcerne og opretholdelse af de højeste standarder for folkesundhed; påpeger navnlig de utallige andragender om affaldsforvaltning, vand, de mulige risici ved atomenergi og genteknik, beskyttede arter og vurdering af projekter og aktiviteters indvirkning på miljøet og folkesundheden, f.eks. udvinding af skifergas ved hjælp af frakturering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke den lovgivningsmæssige ramme på miljøområdet og bekæmpelsen af klimaændringer og især den korrekte gennemførelse heraf; beklager, at visse medlemsstater trods deres bestræbelser ikke har været i stand til at finde bæredygtige løsninger på problemer om affaldshåndtering;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, så medlemsstaterne integrerer opfattelsen af vand som et offentligt gode; mener, at forsigtighedsprincippet bør anvendes stringent i forbindelse med anvendelse af bioteknologi og nanoteknologi i produkter, der i alvorlig grad kan påvirke forbrugernes sundhed;

13.

forventer, at det reviderede direktiv om vurdering af indvirkningen på miljøet, der reviderer direktiv 2011/92/EU, ikke blot styrkes ved at angive klarere parametre, men frem for alt vil blive behørigt gennemført af medlemsstaterne;

14.

er af den opfattelse, at der må udvikles procedurer for hasteandragender, som gør det muligt, at undersøgelsesrejserne også kan gennemføres i den lange mødefri periode under valg til Europa-Parlamentet og i øvrigt også — hvis andragendets natur kræver det — i den mødefri periode om sommeren (et eksempel er Damüls, hvor perioden for en undersøgelsesrejse var begrænset til sommermånederne);

15.

glæder sig over, at nødsituationen i Napoli er ophørt, og over de nye initiativer med hensyn til affaldsbehandling og forventer, at de vedvarende udfordringer i Campania-regionen vil blive behandlet, især gennem en omfattende regional affaldsforvaltningsplan i overensstemmelse med hierarkiet i EU's affaldsrammedirektiv og Domstolens afgørelse fra 2010; er fortsat alvorligt bekymret over affaldsbehandlingen i Lazio-regionen, navnlig opfølgningen af lukningen af lossepladsen i Malagrotta;

16.

bemærker endvidere, at borgere i Den Europæiske Union fortsat møder hindringer i det indre marked, navnlig ved udøvelsen af deres frie bevægelighed som personer, som leverandører og forbrugere af varer og tjenesteydelser samt som arbejdstagere, som f.eks. i tilfælde med rumænske og bulgarske arbejdstagere, som fortsat møder begrænsninger på arbejdsmarkedet i nogle medlemsstater; tilkendegiver især, at det retlige samarbejde på tværs af grænserne og effektiviteten heraf fortsat er et område af central betydning; konkluderer overordnet, at en styrkelse af samarbejde og harmonisering på tværs af grænserne giver tydelige fordele til gavn for beskyttelse af borgeres rettigheder og økonomisk stimulering;

17.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fremme forbrugernes adgang til informations- og kommunikationsteknologi med behørig garanti for sikkerhed og gennemsigtighed og navnlig sikre, at offentlige organers websteder er tilgængelige;

18.

fremhæver udvalgets bestræbelser på at formidle anmodningen fra mange borgere om en EU-lovramme, der skal sikre en mere grundig beskyttelse og forbedringer inden for dyrevelfærd, herunder for kæledyr og omstrejfende dyr;

19.

understreger betydningen af oprettelsen af arbejdsgruppen om spansk kystlovgivning, som kan tjene som eksempel for andre lignende initiativer, og som nøje har undersøgt tilhørende andragender og ændringer af lovgivningen; gentager betydningen af direkte kontakt med de spanske nationale myndigheder i denne henseende og understreger, at det er bydende nødvendigt med et intensiveret samarbejde for at finde en bedre balance mellem ejendomsrettigheder og deres sociale funktion og bedre løsninger, når miljøbeskyttelse som det endelige mål kræver ekspropriation; frygter, at den nye kystlov, som det spanske parlament har vedtaget, ikke løser andragernes bekymringer, ligesom der heller ikke er planer for yderligere miljøbeskyttelse af Spaniens kystområder;

20.

understreger, at det er nødvendigt at regulere kystbeskyttelsen effektivt, men bemærker, at kystloven ikke er i overensstemmelse med de fastsatte mål, fordi den er til skade for den historiske arv og de oprindelige befolkningsgrupper, idet den rammer beboerne i små kystlandsbyer, som altid har haft en bæredygtig sameksistens med havet og dets økosystemer;

21.

glæder sig over udvalgets konklusioner fra undersøgelsesrejsen til Berlin om ungdoms- og familievelfærdsspørgsmål, navnlig med hensyn til grænseoverskridende forældremyndighedssager; bemærker imidlertid, at det på grundlag af den fortsatte strøm af indkommende andragender af denne art er tydeligt, at spørgsmålet om grænseoverskridende forældremyndighedssager stadig er af relevans, og at udvalgets opmærksomhed er blevet henledt på lignende sager fra andre medlemsstater, navnlig Danmark; bemærker endvidere, at der i Danmarks tilfælde også er tale om sager, hvor udlændinge selv bor i landet, og desuden at bortførelser af børn (også fra udlandet) er dokumenteret her;

22.

mener, at bedre forvaltningsskik og mere effektive klagemuligheder er direkte forbundet med gennemsigtighed og adgang til oplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001;

23.

finder det vigtigt at styrke samarbejdet med medlemsstaternes parlamenter og regeringer på grundlag af gensidighed og om nødvendigt tilskynde medlemsstaternes myndigheder til at gennemføre og anvende EU-lovgivningen i fuld gennemsigtighed; understreger betydningen af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne, men beklager visse medlemsstaters manglende gennemførelse og håndhævelse af EU's miljølovgivning;

24.

henleder i denne forbindelse opmærksomheden på Eurobarometer-opinionsundersøgelsen, der viser, at blot 36 % af EU-borgerne mener, at de er velinformerede om deres rettigheder, og blot 24 % mener, at de er velinformerede om, hvad de kan gøre, hvis deres rettigheder ikke overholdes; understreger følgelig det presserende behov for forbedret adgang til oplysninger og for en mere tydelig adskillelse mellem de forskellige nationale institutioners og EU-institutionernes funktioner, således at andragender og klager kan sendes til de rette organer;

25.

opfordrer især Kommissionen til at gøre »Dine klagemuligheder«-webportalen mere brugervenlig og til at øge EU-borgernes kendskab til webportalen;

26.

er fast besluttet på at oprette en mere praktisk og mere synlig webportal for andragender inden udgangen af 2013 med henblik på at lette adgangen til proceduren for andragender og stille værdifulde oplysninger til rådighed om andragender, offentlig udbredelse heraf og en interaktiv model for proceduren for andragender og om andre klagemekanismer; opfordrer til, at oplysninger vedrørende retten til at indgive et andragende synliggøres på Parlamentets websted;

27.

understreger, at Udvalget for Andragender sammen med andre institutioner, organer og instrumenter, såsom det europæiske borgerinitiativ, Den Europæiske Ombudsmand, Kommissionen og undersøgelsesudvalgene, har en selvstændig og klart defineret rolle som kontaktpunkt for den enkelte borger; understreger yderligere, at Udvalget for Andragender fortsat skal være et referencepunkt for borgere, hvis rettigheder angiveligt krænkes;

28.

glæder sig over det konstruktive samarbejde mellem udvalget og Den Europæiske Ombudsmand, f.eks. i forbindelse med Ombudsmandens særberetning om lufthavnen i Wien med hensyn til korrekt anvendelse af direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet; støtter Ombudsmandens aktiviteter vedrørende tilfælde af dårlig administration i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer; forventer, at denne opgave fuldføres på grundlag af fuld uafhængighed, sådan som det har været tilfældet hidtil;

29.

påpeger, at ikke alle EU-borgere har adgang til en ombudsmand med udvidede beføjelser på nationalt plan, og at alle EU-borgere derfor ikke har samme muligheder for klageadgang; mener, at det europæiske netværk af ombudsmænd med en ombudsmand i hver medlemsstat vil være en betydelig støtte for Den Europæiske Ombudsmand;

30.

glæder sig over det fortsatte samarbejde med Kommissionen med hensyn til behandlingen af andragender vedrørende medlemsstaternes anvendelse af EU-retten; understreger ikke desto mindre, at udvalget forventer at blive korrekt og hurtigt underrettet om udviklingen med hensyn til traktatbrudssøgsmål; anmoder Kommissionen om at lægge lige stor vægt på andragender og klager for så vidt angår traktatbrudssøgsmåls funktion; opfordrer desuden Kommissionen til at give udvalget detaljer og en statistisk analyse af alle klager, som den undersøger; understreger, at hvis retten til at indgive andragender skal overholdes fuldt ud, er det afgørende, at Kommissionen efter anmodning leverer en grundig analyse og et grundigt svar, som ikke kun vurderer de formelle eller proceduremæssige spørgsmål, men også sagens centrale indhold;

31.

understreger, at adgang til oplysninger, som EU's institutioner ligger inde med, i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, er af væsentlig interesse for borgere, der ønsker at forstå beslutningsprocessen bedre, navnlig for så vidt angår projekter med indvirkning på miljøet; mener på den baggrund, at Kommissionen kunne give bedre adgang til oplysninger om undersøgelser og traktatbrudsprocedurer uden dermed at bringe formålet med undersøgelserne i fare, og at en tungtvejende offentlig interesse meget vel kan begrunde aktindsigt i disse sager, navnlig i sager, hvor grundlæggende rettigheder, menneskers og dyrs sundhed og beskyttelse af miljøet mod en uoprettelig skade står på spil, eller hvor sagsanlæg er undervejs vedrørende forskelsbehandling af visse mindretal eller krænkelse af den menneskelige værdighed, når blot det er sikret, at forretningshemmeligheder og følsomme oplysninger i forbindelse med retssager, konkurrencesager og personsager er beskyttet;

32.

anmoder om en forsigtig og forebyggende tilgang fra Kommissionens side, når den vurderer projekter, som kan have negativ indvirkning på miljøet eller folkesundheden, i et tidligt samarbejde med de berørte medlemsstater; bemærker, at der er mulighed for at udstede påbud, mens sagen behandles, i sager, hvor der forventes uoprettelig skade;

33.

bemærker især Solvit-nettets væsentlige bidrag til afdækning og løsning af problemer om gennemførelse af lovgivning om det indre marked; tilskynder til forbedring af dette EU-værktøj ved at sikre, at medlemsstaterne stiller tilstrækkeligt personale til rådighed for Solvits nationale centre; opfordrer endvidere til at videreudvikle de kollektive søgsmål om tvistbilæggelse, der anlægges af forbrugerne og deres organisationer;

34.

understreger, at EU-institutionernes aktivitetsområder som fastlagt i traktaten er mere omfattende end blot summen af kompetencer, der udøves af EU, hvilket bekræftes af Juridisk Tjeneste i udtalelsen af 29. februar 2012; bemærker også, at Parlamentets Juridiske Tjeneste mener, at Parlamentet har ret til at vedtage interne administrative beslutninger med henblik på at indføre en procedure for behandlingen af henvendelser fra borgerne; beklager i den forbindelse, at Parlamentets relevante tjeneste ikke har gennemført Parlamentets beslutning af 21. november 2012 om årsberetning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2011 (2); bemærker endelig EU-Domstolens afgørelse (sag T-280/09), som præciserer, at et andragende skal være formuleret tilstrækkeligt klart og præcist, så det kan forstås rigtigt, i lyset af betingelserne i artikel 227 i TEUF;

35.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre og anvende EU-lovgivningen under fuld gennemsigtighed, og mener med dette formål for øje, at det er nødvendigt at forbedre Kommissionens rettidige samarbejde med medlemsstaternes parlamenter og regeringer på et gensidigt grundlag;

36.

beklager de bureaukratiske hindringer i forbindelse med de europæiske borgerinitiativer på grund af manglende it-support; beklager navnlig, at et sådant instrument, som borgerne råder over, udvikler sig så uharmonisk i de forskellige forvaltninger og arbejdsprocesser i medlemsstaterne;

37.

glæder sig over Borgernes Europaår i 2013; opfordrer alle institutioner og organer i Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at forbedre deres tjenester til europæiske borgere og indbyggere i løbet af dette år i lyset af principperne i traktaterne og kendsgerningerne i denne betænkning og at øge oplysningen herom;

38.

bemærker, at mekanismen for andragender ikke blot er en tjeneste, men en rettighed for alle europæiske borgere og indbyggere; forpligter sig til at sikre en mere effektiv, gennemsigtig og upartisk procedure for andragender under hensyntagen til medbestemmelsesretten for medlemmerne af Udvalget for Andragender, således at behandlingen af andragender, herunder de forskellige faser af proceduren, kan stå for en domstolsprøvelse;

39.

understreger den afgørende rolle, som undersøgelsesrejser inden for proceduren for andragender har, både som en parlamentarisk medbestemmelsesret og en pligt over for andragerne; bekræfter som allerede anført i udvalgets tidligere betænkning behovet for mere præcise og skriftlige procedureregler for så vidt angår forberedelse, gennemførelse og evaluering af rejser, der på den ene side sikrer, at alle medlemmer i en undersøgelsesrejse har retten til at forelægge kendsgerningerne ud fra deres synspunkt, samtidig med at det på den anden side sikres, at alle udvalgets medlemmer har retten til at deltage i beslutningstagningsprocessen om konklusioner og anbefalinger fra Udvalget for Andragender;

40.

opfordrer Parlamentets Formandskonference til at styrke udvalgets undersøgende rolle;

41.

mener, at offentlige høringer er en nyttig måde til at undersøge andrageres spørgsmål grundigt; ønsker at henlede opmærksomheden på f.eks. den offentlige høring, der blev afholdt om efterforskning og udnyttelse af ukonventionelle energikilder, og som behandlede de bekymringer på dette område, som EU-borgere gennem deres andragender havde fremhævet; anerkender medlemsstaternes ret til at vælge deres egen energisammensætning og behovet for bedre koordination på EU-plan i forbindelse med gennemførelsen af de tre mål for EU's samlede energipolitik, nemlig konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed;

42.

ser frem til at afholde offentlige høringer om vellykkede europæiske borgerinitiativer sammen med det kompetente lovgivende udvalg i henhold til artikel 197a i Europa-Parlamentets forretningsorden; bekræfter sin tro på, at dette nye redskab vil styrke Unionens demokratiske institutioner og give begrebet europæisk medborgerskab mening;

43.

er ikke desto mindre bekymret over de bureaukratiske og tekniske hindringer for borgerne, som har vist sig i de første måneder med praktisk anvendelse af det europæiske borgerinitiativ; opfordrer derfor Kommissionen til alvorligt at overveje at fremrykke den revision, som er fastsat i artikel 22 i forordning (EU) nr. 211/2011;

44.

understreger behovet for regelmæssig revision af de europæiske borgerinitiativers status med henblik på at forbedre proceduren og give mulighed for hurtigst muligt at finde effektive løsninger på enhver udfordring i alle faser af proceduren;

45.

mener, at Udvalget for Andragenders rolle og ansvar bedst kan udfyldes, og at dets synlighed, effektivitet, ansvarlighed og gennemsigtighed bedst kan styrkes, hvis udvalgets muligheder for at rejse spørgsmål af betydning for de europæiske borgere ved plenarmøder blev forbedret, og hvis dets kompetence til at indkalde vidner, gennemføre undersøgelser og afholde høringer blev styrket;

46.

beslutter sig for at undersøge, hvorvidt ændringer af forretningsordenen er hensigtsmæssige med henblik på at gennemføre ovennævnte formelle krav vedrørende undersøgelsesrejser og beslutninger vedtaget på plenarmødet i henhold til forretningsordenens artikel 202;

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer samt til medlemsstaternes parlamenter og disses udvalg for andragender og ombudsmænd eller lignende kompetente organer.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0510.

(2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0445.


Top