5.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/6

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at identificere de forskellige grupper blandt ældre i samfundet og definere deres markedspræferencer og -behov med henblik på at udvikle forretningsplaner, der er tilpasset for at sikre den bedst mulige udvikling af ældrevenlig turisme i EU, rettet mod både gruppe- og individuelle turisttilbud; fremhæver også behovet for at kortlægge de forskellige hindringer, som ældre turister måtte støde på (såsom sprog, adgang til oplysninger, organisatoriske udfordringer, aldersdiskrimination, adgang til sundhedspleje og hjælp i nødsituationer, rejseforsikring osv.), og for at foreslå måder og midler til at overvinde disse hindringer;

2.

betoner, at det er vigtigt, at man fremadrettet benytter én bestemt aldersgruppe for eller én bestemt definition af ældreturisme, så der kan gennemføres overvågning og sammenlignende undersøgelser med det formål at udnytte potentialet i dette voksende markedssegment optimalt;

3.

understreger, at et stort initialmarked eller udgangspunkt for udbredelse af bredbåndsinternet i hele Europa er afgørende for, at berørte regioner får alle muligheder for at udvikle og sikre en strategisk bæredygtig (turistmæssig) konkurrencefordel. Navnlig ville små og mellemstore turistvirksomheder kunne drage fordel af dette;

4.

opfordrer Kommissionen til at tildele turisme for ældre en fremtrædende plads på den digitale dagsorden for Europa som en mekanisme til at bygge bro over den digitale kløft;

5.

er af den opfattelse, at en politik for ældrevenlig turisme kræver en integreret tilgang. Især lokale og regionale myndigheder bør overveje en tværsektoriel tilgang, der inddrager mange forskellige organisationer, som eksempelvis er aktive inden for sundhedspleje, fysisk tilgængelighed eller transport;

6.

erkender, at det er væsentligt at oprette en europæisk database med oplysninger om en kapitalstærk gruppe af overvejende selvstændige ældre. Inden for disse systematiske rammer kan der udvikles indikatorer, der på en effektiv måde kan give svar på spørgsmålet om, hvad det stigende antal ældre betyder for udbuddet af tjenester inden for turisme, navnlig hvad angår: turistmål, transportvirksomheder, attraktioner, indkvarteringsmuligheder, indkøbsmuligheder, informationsudbydere og medier, der giver turisterne idéer og viden, der kan være med til at skabe en god turistoplevelse. I lyset af væksten i ældreturismen vil denne database få større og større betydning;

7.

henviser til målene for EU's turismepolitik fra 2010 (1) til fremme af »bæredygtig, ansvarlig, kvalitetspræget turisme« og den dertil knyttede beskæftigelse og samfundsmæssige udvikling i EU;

8.

opfordrer Kommissionen til at åbne mere op for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) til udvikling af turismen efter at have evalueret de lokale og regionale myndigheders behov. Desuden kan Kommissionen ved at fortsætte Calypsoprogrammet, ved at rette særlig opmærksomhed mod turistvirksomheder under COSME-programmet og etablere en Erasmus+-fond for seniorer gøre finansiel støtte tilgængelig. I betragtning af den potentielle beskæftigelse, der genereres af sektoren, bør inddragelsen af turismefremme, også i forhold til små og mellemstore virksomheder, være et fokuspunkt for den flerårige ramme for perioden efter 2021;

9.

understreger, at tilgængelighed er af grundlæggende betydning, hvis man skal sikre en gnidningsfri drift af enhver turismeaktivitet, især for ældre mennesker, da deres adgang til turistdestinationer og seværdigheder (hoteller, kursteder, m.m.) ved hjælp af bæredygtig, komfortabel transport til en overkommelig pris, der er tilpasset behovene for turister i forskellige aldersgrupper, er en forudsætning for, at de rejser i det hele taget. Det vil derfor være tilrådeligt at involvere udbyderne af transport, såsom flyselskaber, passagerskibs- og busselskaber, togoperatører og krydstogtselskaber, med henblik på at etablere et samarbejde mellem dem for at sikre intermodalitet mellem de forskellige transportformer, således at ældre nemt og komfortabelt kan nå deres turistdestinationer, inklusive fjerntliggende regioner;

10.

støtter i den forbindelse forslaget fra den tværpolitiske gruppe i Europa-Parlamentet for udvikling af europæisk turisme om at udråbe 2018 som »det europæiske turistår«. I denne forbindelse bør der være særligt fokus på ordninger for ældre og fremme af turisme i lav- og mellemsæsoner;

11.

understreger, at turistbranchen qua dens omsætning og de arbejdspladser, den genererer, har stor betydning for mange regioner i Europa, og at den for visse regioner er en nødvendighed for at fremme og opretholde en konkurrencefordel. Turisme udgør et betydeligt vækstpotentiale og er både direkte og indirekte knyttet til en række økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle sektorer. Turisme er ofte den motor, der på integreret, strategisk og bæredygtig vis kan udvikle og øge regionernes konkurrenceevne. De lokale og regionale myndigheder spiller i den forbindelse en afgørende rolle. Det er derfor afgørende at gøre størst mulig brug af deres viden og erfaring ved at stimulere lokalt og regionalt samarbejde på europæisk plan;

12.

fastholder, at ældre mennesker yder et vigtigt bidrag til europæisk turisme og udgør et enormt markedspotentiale. Desuden har europæere over 65 år en forbrugskapacitet på mere end 3 000 mia. euro, og antallet af personer med aldersrelaterede handicap vil stige fra 68 mio. til 84 mio. mellem 2005 og 2020. I øjeblikket er mere end 128 mio. borgere i EU mellem 55 og 80 år gamle. De udgør ca. 25 % af den samlede befolkning. Imidlertid har 41 % af de europæiske borgere i de 28 medlemslande aldrig rejst uden for deres eget hjemlands grænser, mens 7 ud af 10 ældre mennesker kun rejser inden for deres eget land;

13.

konkluderer, at de demografiske ændringer har store konsekvenser for efterspørgslen på turisttjenester og i forlængelse heraf for arbejdsmarkedet. Turistbranchen har vist sig at være langt mere modstandsdygtig over for udefrakommende kriser end forventet. I den nuværende økonomiske situation er forbruget inden for rekreative aktiviteter og turisme stadig betydeligt. Turisme er et meget arbejdskraftintensivt erhverv, der yder et vigtigt bidrag til beskæftigelsen og samfundsudviklingen og fortjener større opmærksomhed i den næste flerårige ramme;

14.

bemærker, at turistbranchen står over en række udfordringer, såsom: a) demografiske forskydninger, b) digital teknologi og c) diversificering af udbuddet for turister. Gennem den globale konkurrence køres konventionelle markedsføringsstrategier agterud til fordel for strategier, der på fleksibel vis letter turisternes adgang til de eksisterende udbud;

15.

er overbevist om, at ved udviklingen af ældrevenlig turisme er de centrale elementer høj kvalitet, bæredygtighed, permanent innovation og veluddannet personale;

16.

foreslår derfor, at den nationale og regionale betydning af den demografiske udfordring kortlægges inden for de regionale operationelle programmer (OP'er). Disse programmer drejer sig blandt andet om konkurrenceevnen i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), beskæftigelsen og arbejdsmarkedet samt den sociale integration. Dette er vigtige elementer i kampen mod den sæsonbetingede arbejdsløshed, og de kan virke som en løftestang for arbejdspladser i turistbranchen;

17.

bemærker, at politiske beslutningstagere, med henblik på at udvide den lokale og regionale turistsæson, inden for specifikke aldersgrupper og mere generelt, også bør kigge på specifikke grupper med fælles interesser såsom kulturarv, historie, uddannelse, religion, sport og rekreation;

18.

bemærker, at sundhedsturisme repræsenterer en stigende del af EU's turismesektor, og at dens to dimensioner (medicinsk sundhedspleje og wellnessturisme) bør støttes. Det er afgørende, særligt fra et regionalt perspektiv, at fremme konkurrencedygtigheden og gøre europæiske destinationer til destinationer med sundhedsekspertise med tilbud med høj merværdi. Sundhedsturisme er ved at blive det markedssegment, der har den højeste vækst inden for turismebranchen, især blandt ældre, for hvem sundhedspleje udgør én af de primære motivationer for at rejse;

19.

er overbevist om, at en forbedring af den digitale teknologi til at opnå hurtigere ikt-adgang tjener flere formål, herunder »ældreturisme«, og kan relateres til EU's vigtigste prioriteter. Nemmere adgang til it-infrastruktur vil på en væsentlig måde bidrage til at omdanne seniorernes tilgængelige købekraft til reel omsætning. I øjeblikket befinder den største købekraft sig hos personer i alderen 50+ (seniormarkedets økonomiske potentiale);

20.

noterer sig madturismens betydning for at skabe bæredygtige job, regional vækst og samhørighed, i betragtning af at over en tredjedel af turisternes penge bliver brugt på mad;

21.

anbefaler, at lokale og regionale myndigheder er opmærksomme på disse aktiviteter under de operationelle programmer ved at indtage en deltagende rolle, stimulere offentlig-private partnerskaber (OPP), opbygge netværk og fremme og udvikle ældrevenlig turisme. Kommunikationsaktiviteter til fremme af bevidstheden om den ældrevenlige turismes potentielle markedsandel bør derfor også stå højt på de regionale og lokale myndigheders dagsorden;

22.

bemærker, at ældre turister ikke udgør et homogent marked. Tværtimod udgør de ældre en heterogen gruppe af individer med forskellige behov, bevæggrunde og forventninger. Der er risiko for, at ældre mennesker bliver socialt isolerede; turisme giver de ældre muligheder for at skabe nye sociale kontakter. Forskning viser, at ældre mennesker, der deltager i turistaktiviteter, ikke blot har et bedre helbred og derfor er mindre afhængige af plejetjenester, men også aktivt vælger deres destinationer for at have fordel af sundheds- og velfærdstjenester af høj kvalitet;

23.

anbefaler at bevare forbindelsen til Det Europæiske Innovationspartnerskab (EIP) inden for Sund Aldring med hensyn til fremme af mobilitet, sikkerhed og tilgængelighed i det offentlige rum samt social- og sundhedspleje;

24.

minder EU-institutionerne og medlemsstaterne om, at lokale og regionale myndigheder spiller en væsentlig rolle i koordineringen af sektorpolitikkerne, såsom transport, sundhedspleje, byplanlægning og udvikling af landdistrikter. Disse sektorer har til gengæld en direkte og indirekte indvirkning på den lokale turisme, som varetages af små og mellemstore familievirksomheder;

25.

er enig i, at de lokale myndigheder skal udnytte mulighederne inden for turisme i forbindelse med udvikling af »intelligente« byer og benytte og understøtte de individuelle færdigheder i små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Forskellige aktiviteter i forbindelse med en sådan støtte kan øge bevidstheden. I den forbindelse henvises der til kapacitetsopbygning med henblik på at orientere om finansieringsmuligheder, koordinering af partnerskaber under europæiske projekter, f.eks. gennem venskabsprogrammer og oprettelse af joint ventures på basis af lokal og regional god praksis i form af lettere adgang til information, transportinfrastruktur og skræddersyede produkter til alle aldre;

26.

opfordrer de politiske beslutningstagere til at sikre de nødvendige betingelser for virksomheder i turistbranchen til at:

27.

bemærker, at reservationssystemer, sociale medier og elektroniske markedspladser blot er nogle få eksempler på de fremherskende turistapplikationer, der er tilgængelige på internettet. De lokale myndigheder kan vælge at anvende moderne kommunikationsteknologi, for eksempel i form af søgemaskiner, som giver brugerne gennemsigtighed, således at de ældre finder ud af, hvilken kvalitet de kan forvente og til hvilken pris. Men ikke alle ældre mennesker er fortrolige med onlinebooking og sammenligningswebsteder. Ældre har på grund af den digitale kløft undertiden mere tillid til traditionelle bookingmetoder og personlig betjening, herunder blandt andet rejsebureauer. For at den ældre generation kan få del i de digitale muligheder, kan de lokale og regionale myndigheder f.eks. tilbyde kurser til ældre;

28.

mener, at personlig kontakt kan hjælpe ældre til at forblive sunde, uafhængige og aktive på arbejdsmarkedet eller i samfundet. Dette kan opnås ved at fremme de sociale netværk og inddrage interessenter (f.eks. forskningscentre og institutioner, private it-virksomheder, civilsamfundet, lokalsamfund osv.) i design og udvikling af teknologiske grænseflader og universelt design specielt udviklet til ældre;

29.

erkender, at effekten af digital interaktion mellem interessenter har udviklet sig betydeligt, hvilket er med til at understrege, hvor vigtig en europæisk database er. For så vidt muligt at drage fordel af eksisterende instrumenter kan en database om ældreturisme muligvis leveres af det virtuelle turismeobservatorium, mens det stadig skal afgøres, hvem der er ansvarlig for udvikling af modellen, og hvem der indsamler data til indikatorerne;

30.

påpeger, at skyhøje udgifter til sundhedspleje er et fokusområde for de ældre og en faktor, som har forøget dannelsen af partnerskaber på tværs af sektorer. For eksempel kan e sundhedsdagsordenen have en særlig gunstig indflydelse på udviklingen af ældrevenlig turisme. Ældre rejsende nævner ofte sundhed som en anden grund til ikke at tage ud at rejse. Hvis ældre kunne få (elektronisk) adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet uden for deres bopæl, ville det muligvis bidrage til at mindske angsten og skabe mere tryghed. De ville på den måde kunne være mere eventyrlystne i deres fritid. Rejser til et gunstigere klima og nye oplevelser kan samtidig bryde de daglige rutiner og have en gavnlig effekt på sundheden;

31.

understreger betydningen af et direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser og opfordrer de regionale og nationale myndigheder til at lette adgangen til oplysninger om sundhedsydelser i udlandet for ældre borgere, så de kan træffe kvalificerede valg om behandling og pleje og frit rejse inden for EU uden at skulle bekymre sig om sundhedsspørgsmål;

32.

anbefaler at forbedre mobiliteten, etablere sikkerhedsinitiativer og forbedre den generelle tilgængelighed til det offentlige rum for alle aldre. Det er vigtigt at etablere stærke forbindelser mellem turisme for de ældre på den ene side og Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring på den anden side;

33.

støtter ideen om at lancere en europæisk borgmesteraftale om demografiske ændringer og opfordrer til at anerkende turismen som et vigtigt område, der kan bidrage til at stimulere innovation, et sundt og aktivt liv og fremme solidariteten på tværs af generationer.