14.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 98/59

—

Det fastslås, at Europa-Kommissionen har tilsidesat sine kontraktmæssige forpligtelser, der følger af støtteaftale FP7 og H2020, ved at suspendere alle de betalinger, som sagsøgeren har til gode, på grundlag af en ulovligt udarbejdet undersøgelsesrapport fra OLAF.

—

Europa-Kommissionen har tilsidesat sine kontraktmæssige forpligtelser, der følger af støtteaftale FP7 og H2020, ved at opsige de omtvistede støtteaftaler på grundlag af en ulovligt udarbejdet undersøgelsesrapport fra OLAF.

—

Subsidiært anordnes udpegelse af en sagkyndig med henblik på at fastsætte de beløb, som sagsøgeren ubestrideligt har til gode i medfør af de omtvistede støtteaftaler.

—

at betale de i henhold til støtteaftale FP7 skyldige beløb, dvs. 607 404,49 EUR, som i henhold til artikel II, stk. 5, nr. 5, tillægges morarenter, der beregnes fra datoen for de skyldige beløbs forfaldsdato, med den af Den Europæiske Centralbank (ECB) fastsatte sats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3,5 %.

—

at betale de i henhold til støtteaftale H2020 skyldige beløb, hvis udbetaling ulovligt er blevet suspenderet, dvs. 226 688,68 EUR, som i henhold til artikel 21, stk. 11, nr. 1, tillægges morarenter, der beregnes fra datoen for de skyldige beløbs forfaldsdato, med den af Den Europæiske Centralbank (ECB) fastsatte sats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3,5 %.

—

at betale sagsøgeren en erstatning for det yderligere tab, som denne har lidt, der aktuelt vurderes til 1 500 000 EUR, med forbehold for forhøjelse eller nedsættelse under sagens behandling.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen ikke kan støtte sig på en undersøgelsesrapport, der er udarbejdet på grundlag af ulovligt indhentede beviser, med henblik på at begrunde sin beslutning om at suspendere de betalinger, som sagsøgeren har til gode, i det hele. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at såvel suspensionen af betalingerne som opsigelsen af støtteaftalerne er ulovlige, for så vidt som Kommissionen har støttet sig på ulovligt indhentede beviser.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som de forskellige tekniske revisionsrapporter uden forskel havde konkluderet, at sagsøgeren havde anvendt midlerne i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og forsvarlig økonomisk forvaltning. Det følger heraf, at Kommissionen ikke kunne påberåbe sig, at den gyldigt havde fastslået, at sagsøgeren havde begået ulovligheder inden for rammerne af anden støtte, som kunne begrunde, at de omtvistede støtteaftaler blev opsagt, eller at alle betalingerne blev suspenderet. Endvidere er deltagelsen i støtteaftalerne sagsøgerens eneste finansieringskilde, og fraværet af nye europæiske projekter vil uundgåeligt medføre sagsøgerens fallit.

3.

Tredje anbringende om Kommissionens åbenbare og alvorlige tilsidesættelse af de grænser, som gælder for dens skønsbeføjelser, og som kan medføre, at Unionen ifalder et ansvar uden for kontrakt. Sagsøgeren har lidt et tab forbundet med selskabets omdømme og ordrebog, hvilket stærkt nedsætter, eller endda ødelægger, enhver fremtidig udsigt til at deltage i nye europæiske projekter. Endvidere er deltagelsen i støtteaftalerne sagsøgerens eneste finansieringskilde, og fraværet af nye europæiske projekter vil uundgåeligt medføre sagsøgerens fallit.