EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0345

Sag C-345/14: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. november 2015 — SIA »Maxima Latvija« mod Konkurences padome (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākā tiesa — Letland) (Præjudiciel forelæggelse — konkurrence — artikel 101, stk. 1, TEUF — anvendelsen af tilsvarende nationale bestemmelser — Domstolens kompetence — begrebet »aftale, som har til formål at begrænse konkurrencen« — erhvervslejekontrakter — indkøbscentre — referencelejers ret til at modsætte sig, at udlejer udlejer erhvervslokaler til tredjemand)

EUT C 38 af 1.2.2016, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 38/8


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. november 2015 — SIA »Maxima Latvija« mod Konkurences padome (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākā tiesa — Letland)

(Sag C-345/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - artikel 101, stk. 1, TEUF - anvendelsen af tilsvarende nationale bestemmelser - Domstolens kompetence - begrebet »aftale, som har til formål at begrænse konkurrencen« - erhvervslejekontrakter - indkøbscentre - referencelejers ret til at modsætte sig, at udlejer udlejer erhvervslokaler til tredjemand))

(2016/C 038/10)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA »Maxima Latvija«

Sagsøgt: Konkurences padome

Konklusion

1)

Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at den omstændighed alene, at en erhvervslejekontrakt vedrørende leje af et stort supermarked, der er beliggende i et indkøbscenter, indeholder en bestemmelse, der giver lejeren ret til at modsætte sig, at udlejeren i dette center udlejer erhvervslokaler til andre lejere, ikke indebærer, at denne kontrakt har til formål at begrænse konkurrencen som omhandlet i denne bestemmelse.

2)

Erhvervslejekontrakter som de i hovedsagen omhandlede, med hensyn til hvilke det efter en dybtgående analyse af den økonomiske og retlige sammenhæng, hvori de indgår, og af de særlige kendetegn ved referencemarkedet konstateres, at de i væsentligt omfang bidrager til en eventuel afskærmning af dette marked, kan anses for at udgøre aftaler, som har »til følge« at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF. I hvilket omfang hver kontrakt bidrager til denne afskærmning, afhænger bl.a. af aftaleparternes position på markedet og af kontrakternes varighed.


(1)  EUT C 329 af 22.9.2014.


Top