25.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 27/58

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af Rådets ulovlige pålæggelse af restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren i henhold til følgende ulovlige retsakter fra Rådets: i) Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (1), ii) Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 (2), iii) Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (3), iv) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (4), v) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (5).

—

Der tildeles erstatning for et samlet beløb på: i) 84 767,66 GBP, ii) 4 774 187,07 EUR og iii) 1 532 688 USD samt iv) ethvert andet beløb, der måtte blive fastsat under retssagen, til dækning af både den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af Rådets ulovlige retsakter.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Sagsøgeren har gjort gældende, at personer, der lider skade forvoldt af en EU-institution, kan kræve erstatning af denne institution i henhold til artikel 340 TEUF. Betingelserne for at fremsætte et sådant krav er blevet fastsat i retspraksis og er blevet opsummeret på følgende måde i Rettens dom af 25. november 2014 i sagen Safa Nicu Sepahan mod Rådet (T-384/11, Sml., EU:T:2014:986): a) den adfærd, der lægges institutionerne til last, har været retsstridig, b) der foreligger et reelt tab, og c) der er en årsagsforbindelse mellem denne adfærd og det påståede tab.

2.

Sagsøgeren har anført, at de tre ovennævnte betingelser er opfyldt med hensyn til sagsøgerens situation: Som fastslået af Retten i dom af 6. september 2013 i sagen Iran Insurance mod Rådet (T-12/11, EU:T:2013:401) gjorde Rådet sig skyldig i »en kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder som omhandlet i retspraksis«; sagsøgeren har lidt en væsentlig ikke-økonomisk og økonomisk skade; denne skade er den direkte følge af de ulovlige sanktioner.

3.

Sagsøgeren har ligeledes anført, at således som det er nærmere beskrevet i den i stævningen indeholdte redegørelse, er den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, opgjort til 1 000 000 EUR; den økonomiske skade, som er opgjort af uafhængige revisorer, beløber sig til 84 767,66 GBP, 3 774 187,07 EUR og 1 532 688 USD med forbehold for ethvert andet beløb, der måtte blive fastsat under retssagen. Det samlede beløb for sagsøgerens erstatningskrav er således 84 767,66 GBP, 4 774 187,07 EUR og 1 532 697,01 USD samt ethvert andet beløb, der måtte blive fastsat under retssagen.