This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013IP0049
European Parliament resolution of 6 February 2013 on corporate social responsibility: accountable, transparent and responsible business behaviour and sustainable growth (2012/2098(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2013 om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst (2012/2098(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2013 om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst (2012/2098(INI))
EUT C 24 af 22.1.2016, pp. 28–33
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
22.1.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/28 |
P7_TA(2013)0049
Virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst
Europa-Parlamentets beslutning af 6. februar 2013 om virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst (2012/2098(INI))
(2016/C 024/06)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets resolution af 3. december 2001 om opfølgning af grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar (1), |
|
— |
der henviser til Rådets resolution af 6. februar 2003 om virksomhedernes sociale ansvar (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union — vejen frem (COM(2003)0284) (EU's handlingsplan om virksomhedsledelse), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om pakken for »ansvarlige virksomheder« (COM(2011)0685), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (COM(2011)0682), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse »Energi 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 30. maj 2002 om Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. maj 2003 om Kommissionens meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar: Virksomhedernes bidrag til bæredygtig udvikling (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om virksomheders sociale ansvar: et nyt partnerskab (5), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 24. maj 2012 om meddelelsen fra Kommissionen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (6), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-14 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0017/2013), |
På vej mod et moderne begreb om virksomheders sociale ansvar: Indledende betragtninger
|
1. |
understreger, at erhvervslivet ikke kan træde i stedet for det offentlige system, hvad angår fremme og gennemførelse af samt kontrol med de arbejdsmarkeds- og miljømæssige normer; |
|
2. |
fremhæver, at den nuværende globale økonomiske krise opstod på baggrund af nogle grundlæggende fejl i forhold til gennemsigtighed og ansvarlighed og på grund af kortsigtet perspektiv, og at EU har pligt til at sikre, at alle tager ved lære af disse erfaringer; glæder sig over Kommissionens planer om at gennemføre Eurobarometer-undersøgelser om tillid til erhvervslivet; opfordrer til, at alle berørte parter debatterer og reagerer på resultaterne af disse undersøgelser; er kraftig fortaler for virksomhedernes sociale ansvar (VSA), og er af den opfattelse, at VSA — hvis det gennemføres på korrekt vis og praktiseres af alle virksomheder og ikke kun de større virksomheder — kan yde et væsentligt bidrag til at genoprette den forsvundne tillid, hvilket er absolut nødvendigt for en bæredygtig økonomisk genopretning, og kan afbøde de samfundsmæssige virkninger af den økonomiske krise; bemærker, at når virksomheder påtager sig et ansvar for samfundet, miljøet og de ansatte, skabes der en win-win-situation, der bidrager til at udbrede det tillidsforhold, der er nødvendigt for økonomisk succes; mener, at det er i virksomhedernes og hele samfundets interesse at gøre VSA til en del af en bæredygtig virksomhedsstrategi; påpeger, at mange virksomheder — navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) — viser fremragende eksempler på dette område; |
|
3. |
er af den opfattelse, at erhvervslivet kan bidrage til udviklingen af en social markedsøkonomi og til opnåelsen af målsætningerne for Europa 2020-strategien ved at sikre arbejdspladser og bane vejen for en genstart af økonomien; |
|
4. |
mener, at debatten om virksomhedernes sociale ansvar bør indgå i en større sammenhæng, hvor det principielt frivillige element fastholdes, men der samtidig åbnes op for reguleringsmæssige foranstaltninger i fornødent omfang; |
|
5. |
tilslutter sig den nye definition af virksomheders sociale ansvar, som Kommissionen har foreslået, som ophæver modsætningen mellem frivillige og obligatoriske tilgange; |
|
6. |
anser forsvarlig virksomhedsledelse for at være et nøgleelement i VSA, navnlig hvad angår forbindelserne mellem myndigheder og arbejdstagere og deres repræsentative organisationer, og for så vidt angår politikken om bonus, godtgørelse og løn; mener, at det i visse tilfælde, hvor en virksomhed er i vanskeligheder, er uforeneligt med socialt ansvarlig adfærd at udbetale uforholdsmæssige store bonusser, godtgørelser og vederlag til lederne; |
|
7. |
mener, at en firmaskattepolitik bør anses for en essentiel del af VSA og at socialt ansvarlig adfærd således ikke levner plads til strategier beregnet på skatteunddragelse og udnyttelse af skattely; |
|
8. |
mener, at det i forbindelse med vurdering af en virksomheds sociale ansvar er nødvendigt, at adfærden blandt de virksomheder, der indgår i forsyningskæden og — hvis relevant — blandt underleverandørerne, tages i betragtning; |
Konsolidering af forbindelsen mellem virksomheders sociale ansvar, borgerne, konkurrenceevne og innovation
|
9. |
anmoder Kommissionen og de nationale myndigheder om at fremme de innovative forretningsmodeller, der er beregnet til at forstærke gensidigheden mellem virksomhederne og det sociale miljø, hvori de er aktive; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at tage de drøftelser, der i øjeblikket finder sted vedrørende revisionen af regnskabs- og gennemsigtighedsdirektiverne, til efterretning, så den nye, foreslåede VSA-strategi kan supplere det reviderede direktiv; |
|
11. |
understreger betydningen af at give tilskyndelse til innovative løsninger, der gør det muligt for virksomhederne at imødegå de udfordringer af social og miljømæssig art, de står over for, såsom intelligent transport og miljøvenlige produkter, der er tilgængelige og udformet til alles behov; |
|
12. |
støtter op om Kommissionens bestræbelser på at højne synligheden af VSA og fremme udbredelsen af god praksis, og tilslutter sig ivrigt indførelsen af en EU-ordning til anerkendelse af virksomheders og partnerskabers sociale ansvar; opfordrer i denne henseende Kommissionen til blandt andet at overveje, hvorvidt der kan indføres en EU-socialmærkning til dette formål; |
|
13. |
glæder sig over ideen om at etablere multilaterale platforme for VSA og bifalder den valgte sektorbaserede tilgang; |
|
14. |
anerkender vigtigheden og potentialet af initiativet »Enterprise 2020« under CSR Europe, der kan udfylde en essentiel rolle i styrkelsen af leddet mellem virksomhedernes sociale ansvar og konkurrenceevnen ved at lette udbredelsen af god praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe større synergi, hvad angår målet om at føre politikker og initiativer til fremme af social innovation og jobskabelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte CSR Europe-netværkets bestræbelser på først og fremmest at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og medlemsstater i den hensigt at skabe grundlag for nationale handlingsplaner og udbredelse af bedste praksis; |
|
15. |
støtter Kommissionens forslag om at foretage periodiske spørgeundersøgelser med henblik på at lodde borgernes tillid til erhvervslivet og holdningerne i offentligheden til virksomhedernes VSA-strategier; anbefaler, at resultaterne af spørgeundersøgelserne knyttes sammen med revisionen af handlingsplanen for bæredygtigt forbrug og produktion med det formål at indkredse hindringerne for et mere ansvarligt forbrugsmønster; |
Forbedring af VSA-politikkernes gennemskuelighed og effektivitet
|
16. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af vildledende og urigtige oplysninger om VSA og om produkter og tjenesteydelsers miljømæssige og sociale indvirkninger, idet dette skridt skal gå videre, end hvad der er fastsat i direktivet om urimelig handelspraksis, under særlig hensyntagen til spørgsmålene om registrering og behandling af klager på grundlag af en åben og klar procedure for iværksættelse af undersøgelser; mener, at »grønvask« ikke blot er en form for vildledning af forbrugerne, myndighederne og investorerne, men tillige at det svækker tilliden til VSA som en virkningsfuld måde til at fremme bæredygtig, inklusiv vækst; |
|
17. |
tilslutter sig målet om at forbedre integrationen af sociale og miljømæssige aspekter i offentlige udbud; opfordrer i denne henseende til ophævelse af kriteriet om kontrakttildeling til laveste pris og til større ansvarliggørelse langs hele underleverandørkæden; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer til at udløse og styrke potentialet i CSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer; |
|
19. |
understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden; |
|
20. |
understreger, at socialt ansvarlige investeringer er en del af implementeringsprocessen for VSA, når det drejer sig om investeringsbeslutninger; konstaterer, at selv om der i øjeblikket ikke findes nogen universel definition af socialt ansvarlige investeringer, er der som regel tale om at forene investorernes økonomiske målsætninger med deres optagethed af sociale, miljømæssige, etiske og virksomhedsledelsesmæssige spørgsmål; |
|
21. |
anerkender, at virksomhederne har en interesse i at fremlægge oplysninger om bæredygtighed, såsom sociale og miljørelaterede faktorer, med henblik på at indkredse risici vedrørende bæredygtighed og højne tilliden blandt investorer og forbrugere; minder i denne forbindelse om de betydelige fremskridt, der gøres i denne henseende, og opfordrer Kommissionen til at støtte det mål, der er fastsat af IIRC (International Integrated Reporting Council), om at gøre intellektuelle ejendomsrettigheder til en global norm inden for det næste årti; |
|
22. |
understreger, at streng overholdelse af menneskerettighederne, fornøden omhu og gennemsigtighed skal opretholdes for at kunne sikre VSA gennem hele forsyningskæden, måle EU's erhvervslivs bæredygtighedsaftryk samt bekæmpe skatteunddragelse og ulovlige pengestrømme; |
|
23. |
understreger, at virksomheders sociale ansvarlighed ikke må reduceres til et markedsføringsværktøj, men at den eneste måde, hvorpå VSA kan udvikles fuldt ud, er at indarbejde den i en virksomheds overordnede virksomhedsstrategi og gennemføre og omsætte den til virkeligheden i virksomhedens daglige drift og finansielle strategi; ville glæde sig over en sammenhæng mellem virksomheders sociale ansvarlighed og god virksomhedsledelse; mener, at Kommissionen bør opfordre virksomheder til, at VSA-strategier aftales på bestyrelsesniveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre virksomhedsadfærdskodekser, som afspejler vigtigheden af, at alle i virksomheden har et ansvar, og som skaber en stærk sammenhæng mellem virksomhedens præstationer på det miljømæssige og sociale område samt menneskerettighedsområdet og dens økonomiske resultater; |
|
24. |
understreger, at det bør være nemt for investorer og forbrugere at indkredse virksomheder, som er engageret i VSA, da dette vil fungere som et incitament til de pågældende virksomheder indsats; |
|
25. |
understreger, at socialt ansvarlige investeringer som led i gennemførelsen af VSA i investeringsbeslutninger er en kombination af investorernes finansielle og økonomiske mål med deres sociale, miljømæssige, etiske, kulturelle og uddannelsesmæssige betragtninger; |
|
26. |
følger med interesse de igangværende drøftelser om et lovforslag om virksomhedsgennemsigtighed på det sociale og miljømæssige niveau; slår til lyd for vedtagelsen af et lovforslag, der giver stor handlefrihed, således at der tages hensyn til VSA’s mangefacetterede beskaffenhed og den store variation mellem de VSA-politikker, virksomhederne fører, og at dette skal modsvares af et tilstrækkeligt højt niveau af sammenlignelighed for at imødekomme investorernes og andre interessehaveres behov såvel som behovet for at give forbrugerne let adgang til oplysninger om virksomhedernes indvirkning på samfundet, herunder forvaltningsaspekter og metodologien for livscyklusomkostninger; finder, at oplysninger om bæredygtighed også, hvor det er relevant, skal omfatte underleverancer og forsyningskæden og være baseret på internationalt accepterede metodologier, såsom dem der er udarbejdet af Global Reporting Initiative (GRI) eller IIRC; opfordrer endvidere til, at der indføres en undtagelse eller forenklede rammer for SMV’er; |
|
27. |
efterlyser en øget, mere inklusiv og gennemsigtig overvågning af VSA-principperne i EU's handelspolitik med klare referencepunkter til brug for måling af forbedringer for at fremme tilliden til systemet; |
|
28. |
opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre konkrete oplysninger om og uddannelse i VSA, således at virksomhederne til fulde kan udnytte fordelene i forbindelse hermed og implementere VSA i deres organisationskultur; |
|
29. |
tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter; |
|
30. |
opfordrer Kommissionen til at på længere sigt at overveje både bindende og ikke-bindende foranstaltninger, der skal lette anerkendelsen af og fremme den indsats, virksomhederne foretager vedrørende gennemsigtighed og fremlæggelse af ikke-finansielle oplysninger; |
|
31. |
modsætter sig kraftigt, at der udvikles specifikke parametre, der vil kunne give anledning til unødvendige bureaukratiske formaliteter og ineffektive proceduresystemer, såsom udarbejdelsen af resultatindikatorer på EU-niveau; opfordrer i stedet Kommissionen til at fremme og udstyre virksomhederne med internationalt anerkendte metodologier, såsom dem der er udviklet af GRI eller IIRC; |
|
32. |
anser det imidlertid for essentielt, at Kommissionen så snart som muligt udvikler den planlagte fælles livscyklus-baserede metodologi for måling af miljøresultater; mener, at denne metodologi vil være nyttig, både hvad angår gennemsigtigheden af oplysninger om erhvervslivet og med henblik på den vurdering, hvormed myndighederne bedømmer selskabernes miljøresultater; |
|
33. |
glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte et »praksisfællesskab« vedrørende VSA og virksomheders sociale indsats; mener, at dette skal være et supplement til en adfærdskodeks for sam- og selvregulering, der giver alle interessenter mulighed for at deltage i en kollektiv læringsproces med henblik på at forbedre og styrke effektiviteten og ansvarligheden af foranstaltninger med flere aktører; |
|
34. |
opfordrer til fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer, herunder fagforeninger, i udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og -strukturer, idet der samarbejdes med arbejdsgiverne gennem en konkret partnerskabstilgang; |
|
35. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at en forpligtelse til systematisk at indberette essentielle oplysninger om bæredygtighed ikke overbebyrder virksomhederne, eftersom disse skal være positivt stemt over for enhver ny VSA-strategi; opfordrer Kommissionen til muliggøre en overgangsperiode, inden kravet om regelmæssig ikke-finansiel regnskabsaflæggelse træder i kraft for virksomheder, idet dette vil give virksomhederne mulighed for til at begynde med grundigt at implementere VSA internt, således at de etablerer en nøjagtig og detaljeret VSA-politik som en del af deres interne forvaltningssystemer; |
|
36. |
støtter Kommissionens forslag til krav om, at alle investeringsfonde og finansielle institutioner oplyser alle kunder (borgere, virksomheder, myndigheder etc.) om alle etiske og ansvarlige investeringskriterier, som de anvender, og om alle standarder og kodekser, som de efterlever; |
|
37. |
støtter Kommissionens direktiv om minimumsnormer for ofre; opfordrer til, at VSA-politikken hos virksomheder i de relevante sektorer (såsom rejse-, forsikrings-, bolig- og telekommunikationsbranchen) skal omfatte positive og praktiske strategier og strukturer til støtte for ofre for forbrydelser og deres pårørende i forbindelse med en krise, og til at der indføres specifikke politikker for arbejdstagere, der bliver ofre for forbrydelser, både på og uden for arbejdspladsen; |
|
38. |
anerkender den betydelige værdi og potentialet indeholdt i instrumenter til selvregulering og fælles regulering såsom adfærdskodekser på sektorniveau; glæder sig således over, at Kommissionen agter at forbedre de eksisterende instrumenter ved at udvikle et regelsæt for god praksis på dette område; er dog imod en samlet tilgang, som ikke tager de specifikke træk ved de forskellige sektorer og virksomhedernes individuelle behov i betragtning; |
VSA og SMV'er: Fra teori til praksis
|
39. |
minder om det særegne ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvist er aktive på lokalt og regionalt niveau og inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at EU-politikkerne for socialt virksomhedsansvar, inklusive de nationale VSA-handlingsplaner, respekterer SMV'ernes behov, efterlever princippet om »tænk småt først« og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA; |
|
40. |
påpeger betydningen af at inddrage de små og mellemstore virksomheder i VSA og anerkende deres resultater på dette område; |
|
41. |
anerkender, at mange SMV’er i EU allerede har indført VSA-politikker, såsom lokal beskæftigelse, forankring i lokalsamfundet, anvendelse af gode styringsprincipper over for forsyningskæden etc.; gør dog opmærksom på, at de fleste af disse SMV’er ikke er klar over, at de reelt er i færd med at indføre bæredygtighed, VSA og forsvarlige principper for virksomhedsstyring; opfordrer derfor Kommissionen til først at undersøge SMV’ernes nuværende praksisser, inden den overvejer specifikke VSA-strategier for SMV’er; |
|
42. |
afviser enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV’erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV’er at iværksætte fælles tiltag; |
|
43. |
anmoder medlemsstaterne og de regionale myndigheder om at gøre fornuftig brug af samhørighedsmidlerne i den hensigt at støtte SMV’ernes aktiviteter til fremme af virksomhedernes sociale ansvar, i tråd med f.eks. det primære tyske program, der er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond; |
|
44. |
opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne, SMV’ernes mellemorganisationer og andre interessehavere at udvikle strategier og foranstaltninger, der kan bistå SMV’erne med at samle de bedste VSA-praksisser, f.eks. via en database til indsamling af oplysninger om de VSA-politikker, der er indført i SMV'er, indeholdende detaljer om projekter, der gennemføres i forskellige lande med henblik på at tilskynde til udveksling af bedste praksis; |
|
45. |
anbefaler, at der udarbejdes vejledninger og håndbøger til brug for SMV'er; understreger i denne sammenhæng, at det haster med at uddybe universitetsforskningen i metoder til at øge SMV’ernes accept af VSA og i de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af dette ansvar på lokalt og regionalt niveau; |
|
46. |
er af den opfattelse, at VSA-dagsordenen for at få reel indvirkning på nedbringelsen af fattigdom også skal sætte fokus på SMV'er, da deres samlede sociale og miljømæssige betydning er markant; |
|
47. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde udviklings- og støttestrategier til udbredelse af VSA blandt SMV’er; anbefaler i særdeleshed, at der udarbejdes specifikke foranstaltninger for små virksomheder og mikrovirksomheder; |
Overholdelse og forhold til tredjelande
|
48. |
understreger, at Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal underrettes fuldt ud om, hvordan resultaterne af bæredygtighedsvurderinger af aftaler inddrages i forhandlingerne forud for indgåelsen af aftaler, og om, hvilke kapitler i aftalerne der er blevet ændret med henblik på at undgå eventuelle negative konsekvenser, der er påvist i bæredygtighedsvurderingen; |
|
49. |
fremhæver, at fremtidige bilaterale investeringsaftaler indgået af EU, bør sikre en retfærdig balance mellem behovet for at beskytte investorerne og behovet for at tillade statslig indgriben, især hvad angår sociale, sundheds- og miljømæssige standarder; |
|
50. |
opfordrer til, at ideen om sponsorering fremmes blandt arbejdsgiverne; |
|
51. |
erindrer om, at der til bilæggelse af handelstvister og/eller krav om erstatning for negative eksterne virkninger forbundet med uansvarlig eller ulovlig forretningsvirksomhed allerede findes såvel retslige som alternative tvistbilæggelsesprocedurer; opfordrer med hensyn hertil Kommissionen til yderligere at søge at forbedre kendskabet til begge typer procedurer hos erhvervslivet og i offentligheden generelt; minder om, at Det Internationale Handelskammer (ICC) stiller tvistbilæggelsesmekanismer til rådighed for enkeltpersoner, virksomheder, stater, statslige organer og internationale organisationer, som søger alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene, og at disse mekanismer kan bidrage til at forbedre effektiv adgang til retfærdighed for ofre i tilfælde af brud på ansvarlig virksomhedsadfærd, der forårsager økonomiske, sociale og miljømæssige skader i EU og/eller uden for EU; |
|
52. |
understreger, at oplysningskampagner på virksomhedsplan vedrørende betydningen af VSA og følgerne af manglende overholdelse heraf, som er en opgave for Kommissionen, bør ledsages af fyldestgørende oplysningskampagner og kapacitetsopbygning fra værtslandenes regeringers side for på effektiv vis at sikre gennemførelsen af VSA-rettigheder og adgangen til retfærdighed; |
|
53. |
finder, at Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordre EU-virksomheder til at tage initiativer til fremme af VSA og til at udveksle god praksis med deres ikkeeuropæiske partnere; |
Konklusion
|
54. |
understreger nødvendigheden af at udforme eventuelle reguleringsmæssige foranstaltninger inden for en solid juridisk ramme og i overensstemmelse med det internationale regelsæt, med det formål at undgå afvigende nationale fortolkninger og risiko for fordele eller ulemper vedrørende konkurrenceevnen på regionalt, nationalt eller makroregionalt niveau; |
|
55. |
tilslutter sig Kommissionens bestræbelser på at fremme VSA i forbindelserne med andre lande og regioner i verden; kræver i denne henseende en forstærket indsats for at forankre gensidighedsprincippet i de handelsmæssige udvekslinger; |
|
56. |
gentager, at udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar fortrinsvist skal opnås gennem tilgangen med mange interessehavere, hvori virksomhederne selv gives en ledende rolle, idet de bør have mulighed for at udarbejde en tilgang, der er tilpasset deres situation; fastholder, at det er vigtigt at tage skridt til specifikke foranstaltninger og tilgange til udvikling af socialt virksomhedsansvar blandt SMV’er; |
|
57. |
bemærker, at den nuværende Kommissionsstrategi for VSA dækker perioden 2011-2014; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at der i god tid inden perioden efter 2014 vedtages en ambitiøs strategi; |
o
o o
|
58. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT C 86 af 10.4.2002, s. 3.
(2) EUT C 39 af 18.2.2003, s. 3.
(3) EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 180.
(4) EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 73.
(5) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 45.
(6) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 77.