Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0333

    Sag C-333/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 6. juli 2015 — María Pilar Planes Bresco mod Comunidad Autónoma de Aragón

    EUT C 302 af 14.9.2015, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.9.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 302/21


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 6. juli 2015 — María Pilar Planes Bresco mod Comunidad Autónoma de Aragón

    (Sag C-333/15)

    (2015/C 302/26)

    Processprog: spansk

    Den forelæggende ret

    Tribunal Supremo

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: María Pilar Planes Bresco

    Sagsøgt: Comunidad Autónoma de Aragón

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 43 og 44 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (1) af 29. september 2003 fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for en national ordning, hvorefter samtlige permanente græsarealer, som angives af en landbruger, og som overstiger de arealer, der i sin tid blev lagt til grund for fastsættelsen af de normale rettigheder, som tilfaldt vedkommende, udelukkes fra at have karakter af støtteberettigede hektar, idet det stilles som betingelse for medregningen af disse arealer, og dermed for udskiftningen af agerbrugsjord med græsarealer, at sidstnævnte arealer effektivt anvendes til kvægbrug i det konkrete regnskabsår, hvor den pågældende landbruger ønsker at udnytte betalingsrettighederne?«

    Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

    2)

    »Skal artikel 29 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003, for så vidt som bestemmelsen udelukker betalinger i henhold til støtteordningerne til de modtagere, »om hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelser for modtagelse af sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings mål«, fortolkes således, at det ikke er tilladt for medlemsstaterne at vedtage generelle bestemmelser, som reducerer antallet af »støtteberettigede hektar« (af permanente græsarealer), under henvisning til generelle tilfælde, hvor det formodes, at støttemodtageren kunstigt har skabt betingelser for modtagelse af betalingen, uden at det konkret og i forbindelse med en specifik landbruger er konstateret, at den pågældende landbruger har foretaget en sådan aktivitet og udvist en sådan adfærd?


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1).


    Top