Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0263

    Sag C-263/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 3. juni 2015 — Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft. og Lajvér Csapadékvízrendezési Nonprofit Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

    EUT C 294 af 7.9.2015, p. 23–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.9.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 294/23


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 3. juni 2015 — Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft. og Lajvér Csapadékvízrendezési Nonprofit Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

    (Sag C-263/15)

    (2015/C 294/28)

    Processprog: ungarsk

    Den forelæggende ret

    Kúria

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft. og Lajvér Csapadékvízrendezési Nonprofit Kft.

    Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Optræder sagsøgerne under de i sagen foreliggende omstændigheder som afgiftspligtige personer, når der henses til, at fortolkningen af momsdirektivets artikel 9, stk. 1 (1), ikke udelukker virksomhed udøvet af handelsselskaber fra begrebet »økonomisk virksomhed«, end ikke når disse selskaber alene på supplerende vis kan udøve erhvervsmæssig økonomisk virksomhed?

    2)

    Er den omstændighed, at en væsentlig del af sagsøgernes investeringsprojekt finansieres gennem statsstøtte, og at de i forbindelse med driften får indtægter ved at opkræve en afgift af beskeden størrelse, relevant ved vurderingen af, om sagsøgerne er afgiftspligtige personer?

    3)

    Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, kan denne »afgift« dermed anses for at udgøre en modydelse for levering, og kan det antages, at der består en direkte forbindelse mellem levering af ydelsen og betaling af modydelsen?

    4)

    Er sagsøgernes drift af investeringsprojektet levering af ydelser som omhandlet i momsdirektivets artikel 24, eller kan den ikke anses for levering af ydelser, fordi den udgør opfyldelse af en retlig forpligtelse?


    (1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


    Top