Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0203

    Sag C-203/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammarrätten i Stockholm (Sverige) den 4. maj 2015 — Tele2 Sverige AB mod Post- och telestyrelsen

    EUT C 221 af 6.7.2015, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.7.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 221/5


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammarrätten i Stockholm (Sverige) den 4. maj 2015 — Tele2 Sverige AB mod Post- och telestyrelsen

    (Sag C-203/15)

    (2015/C 221/06)

    Processprog: svensk

    Den forelæggende ret

    Kammarrätten i Stockholm

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Tele2 Sverige AB

    Sagsøgt: Post- och telestyrelsen

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er en generel forpligtelse til at lagre trafikdata, som omfatter alle personer, alle elektroniske kommunikationsmidler og alle trafikdata uden forskel, begrænsninger eller undtagelser med henblik på at bekæmpe strafbare lovovertrædelser (som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse]) forenelig med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF (1), henset til chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1?

    2)

    Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan lagringen alligevel være tilladt, hvis

    a)

    de nationale myndigheders adgang til de lagrede data fastsættes som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse], og

    b)

    sikkerhedskravene er reguleret som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse], og

    c)

    alle relevante data lagres i seks måneder, regnet fra den dag, kommunikationen blev afsluttet, og herefter slettes som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse]?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.7.2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201, s. 37).


    Top