EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0054

Sag C-54/15 P: Appel iværksat den 6. februar 2015 af Trefilerías Quijano, S.A. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 25. november 2014 i forenede sager T-427/10, T-576/10 og T-439/12, Trefilerías Quijano mod Kommissionen

EUT C 118 af 13.4.2015, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/20


Appel iværksat den 6. februar 2015 af Trefilerías Quijano, S.A. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 25. november 2014 i forenede sager T-427/10, T-576/10 og T-439/12, Trefilerías Quijano mod Kommissionen

(Sag C-54/15 P)

(2015/C 118/26)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Trefilerías Quijano, S.A. (ved abogados F. González Díaz og A. Tresandi Blanco)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens kendelse af 25. november 2014 i forenede sager T-427/10, T-576/10 og T-439/12, Trefilerías Quijano mod Kommissionen, ophæves i medfør af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat et enkelt anbringende til støtte for appellen.

Appellanten har gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved bedømmelsen af Trefilerías Quijano SA’s søgsmålsinteresse både med hensyn til annullationssøgsmålet i sag T-576/10 til prøvelse af Kommissionens afgørelse af 30. september 2010 om ændring af afgørelse K(2010) 4387 endelig om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1 (sag COMP/38.344) — Forspændingsstål) og med hensyn til tilpasningen af de søgsmålsanbringender og påstande, der er fremsat i sag T-427/10 med hensyn til Kommissionens afgørelse af 30. september 2010 om ændring af afgørelse K(2010) 4387 endelig om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1 (sag COMP/38.344 — Forspændingsstål).


Top