1.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/1

DEL I.

Kapitel 1.

Kapitel 2.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

Kapitel 3.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

DEL II.

Kapitel 1.

1.1.

1.1.1.

1.1.1.1.

1.1.1.2.

1.1.1.3.

1.1.1.4.

1.1.2.

1.1.3.

1.1.4.

1.1.5.

1.1.5.1.

1.1.5.2.

1.1.6.

1.1.7.

1.1.8.

1.1.9.

1.1.10.

1.1.10.1.

1.1.10.2.

1.1.10.3.

1.1.11.

1.2.

1.2.1.

1.2.1.1.

1.2.1.2.

1.2.1.3.

1.2.1.4.

1.2.1.5.

1.2.1.6.

1.2.1.7.

1.2.2.

1.2.2.1.

1.2.2.2.

1.3.

1.3.1.

1.3.2.

1.3.3.

1.3.4.

1.3.5.

1.3.6.

Kapitel 2.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.1.5.

2.1.6.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

2.7.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

2.8.3.

2.8.4.

2.8.5.

2.8.6.

2.9.

2.9.1.

2.9.2.

Kapitel 3.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

3.8.

3.9.

3.10.

3.11.

DEL III.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

(1)

I artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »traktaten«) fastsættes det, at »bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

(2)

Til trods for dette generelle forbud kan der imidlertid være behov for at yde statsstøtte til afhjælpning af markedssvigt for at sikre en velfungerende økonomi og mindske uligheder. Traktaten åbner derfor mulighed for at yde statsstøtte til en række politikmål. Med særlig relevans for landbrugs- og skovbrugssektoren er det for det første i traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), fastsat, at støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, er forenelig med det indre marked. For det andet kan Kommissionen med hjemmel i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), anse statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter for forenelig med det indre marked, forudsat at den ikke påvirker samhandelsvilkårene.

(3)

På grund af de særlige forhold, der kendetegner landbrugssektoren, er det desuden i traktatens artikel 42 fastsat, at konkurrencereglerne kun finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette.

(4)

I disse retningslinjer opstiller Kommissionen betingelserne og kriterierne for, hvornår støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter kan anses for at være forenelig med det indre marked, og kriterierne for identificering af de områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3. For støtte ydet i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), opstilles de betingelser, hvis opfyldelse vil blive kontrolleret ved afgørelsen af, om foranstaltninger, der tager sigte på at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, rent faktisk falder ind under denne bestemmelse.

(5)

Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter indgår som et led i den bredere fælles landbrugspolitik. Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik yder EU økonomisk støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Da en støttes økonomiske virkninger ikke afhænger af, om den finansieres af EU (også blot delvis) eller finansieres af en medlemsstat alene, finder Kommissionen, at der principielt bør være overensstemmelse og sammenhæng mellem dens politik for kontrol af statsstøtte og den støtte, der ydes i henhold til EU's egen fælles landbrugspolitik. Heraf følger, at ydelse af statsstøtte kun kan retfærdiggøres, hvis det sker i overensstemmelse med denne politik og navnlig de målsætninger, der ligger til grund for reformen af den fælles landbrugspolitik frem til 2020 (1). Ved anvendelsen og fortolkningen af reglerne i disse retningslinjer i relation til konkrete støtteordninger vil Kommissionen derfor tage hensyn til den fælles landbrugspolitik samt reglerne herfor.

(6)

Følgende EU-retsakter er særligt relevante for statsstøtte i relation til den fælles landbrugspolitik:

(7)

Den fælles landbrugspolitik hviler på to søjler. Første søjle består af foranstaltninger rettet mod landbrugsmarkedernes og fødevarekædens funktion (forordning (EF) nr. 3/2008, forordning (EU) nr. 228/2013 og forordning (EU) nr. 229/2013) og direkte betalinger (forordning (EU) nr. 1307/2013), som er betinget af overholdelsen af lovgivningsbestemte forvaltningskrav og god landbrugs- og miljøskik. Tilsammen udgør disse foranstaltninger en basisstøtte til EU's landmænd som grundlag for bevarelse af et bæredygtigt landbrug i hele EU. Første søjle-foranstaltningerne er obligatoriske for medlemsstaterne, og med enkelte undtagelser medfinansieres de ikke. Dermed sikres en fælles politik på det indre marked. Den anden søjle i den fælles landbrugspolitik er politikken for udvikling af landdistrikterne, som er reguleret ved forordning (EU) nr. 1305/2013, og som tager sigte på at forbedre landbrugets konkurrenceevne, fremme en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag samt en afbalanceret territorial udvikling i landdistrikterne. Landdistriktsforanstaltningerne er i vid udstrækning af frivillig og aftalebestemt karakter, de medfinansieres og iværksættes inden for en strategisk ramme via landdistriktsprogrammer, der opfylder EU's prioriterede mål for udvikling af landdistrikterne på nationalt, regionalt og lokalt plan.

(8)

I henhold til traktatens artikel 39, stk. 1, har den fælles landbrugspolitik til formål at forøge landbrugets produktivitet, at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne og at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. I traktatens artikel 39, stk. 2, fastsættes det desuden, at ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige foranstaltninger, som den kan medføre, skal der tages hensyn til landbrugserhvervets karakter, der følger af landbrugets særlige struktur og de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder, til nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis, og den kendsgerning, at landbruget udgør en sektor, som er snævert forbundet med økonomien som helhed.

(9)

Landbruget må tilpasse sig nye realiteter og leve op til de udfordringer, det stilles overfor i relation til fødevaresikkerhed, miljø, klimaændringer og sikring af landbrugsøkonomiens overlevelse. For at imødegå disse store udfordringer har Kommissionen i sin meddelelse om »Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020« (10) opstillet følgende mål for den fremtidige fælles landbrugspolitik 2014-2020: 1) en levedygtig fødevareproduktion, 2) en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimapolitik og 3) en ligevægtig rumlig udvikling.

(10)

Politikken for udvikling af landdistrikterne i 2014-2020 udgør en integrerende del af den fælles landbrugspolitik og skal bidrage til at virkeliggøre følgende mål: 1) at fremme landbrugets konkurrenceevne, 2) at sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats og 3) at sikre en afbalanceret territorial udvikling i landbrugsøkonomien og landbosamfundene med skabelse og fastholdelse af arbejdspladser. Disse mål for udvikling af landdistrikterne skal realiseres gennem en EU-indsats på følgende seks prioriterede områder: 1) fremme af videnoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikter, 2) styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove, 3) fremme af en bedre organisation inden for fødevarekæden, herunder i forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget, 4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer inden for landbrug og skovbrug, 5) fremme af ressourceeffektiviteten og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs- og fødevaresektoren og skovbrugssektoren og 6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne (11).

(11)

Målene for den fælles landbrugspolitik falder også helt i tråd med de mål, der er opstillet i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om »Europa 2020 — en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (12) og det deri indeholdte flagskibsinitiativ om et ressourceeffektivt Europa (13), der bl.a. fastlægger mål for konkurrenceevne, mål på klima- og energiområdet og mål for biodiversitet.

(12)

Desuden skal politikken for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter også indpasses i den overordnede modernisering af statsstøttepolitikken, som Kommissionen har iværksat. I sin meddelelse om modernisering af EU's statsstøttepolitik (14) opstillede Kommissionen tre mål for moderniseringen af statsstøttekontrollen, nemlig 1) at fremme en bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst i et konkurrencedygtigt indre marked, 2) at koncentrere Kommissionens forudgående kontrol om de sager, som har størst indvirkning på det indre marked, og samtidig styrke samarbejdet med medlemsstaterne om håndhævelsen af statsstøttereglerne og 3) at sikre ensartede regler og hurtigere afgørelser. I meddelelsen blev der især slået til lyd for, at man ved revisionen af de forskellige retningslinjer og rammebestemmelser følger en helhedstilgang, der skal tage sigte på at styrke det indre marked, øge effektiviteten i de offentlige udgifter ved at sikre, at den statsstøtte, der ydes, i højere grad bidrager til virkeliggørelse af mål af fælles interesse, at skærpe kontrollen med støttens tilskyndelsesvirkning og begrænsning til det nødvendige minimum samt at undgå potentielle negative virkninger for konkurrence og samhandel. De forenelighedsbetingelser, som opstilles i disse retningslinjer, bygger på disse fælles vurderingsprincipper og gælder ved anmeldelser af både støtteordninger og individuel støtte.

(13)

I henhold til traktatens artikel 42 gælder, at for de landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til traktaten, finder statsstøttereglerne i traktatens artikel 107-109 kun anvendelse i det omfang, hvor Europa-Parlamentet og Rådet beslutter det.

(14)

Hovedreglen er dog, jf. artikel 211, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, at statsstøttereglerne finder anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter. Der er imidlertid en række undtagelser fra dette hovedprincip, og de er bl.a. fastsat i artikel 211, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, artikel 13 i forordning (EU) nr. 1307/2013, artikel 13, stk. 6, i forordning (EF) nr. 3/2008, artikel 23 i forordning (EU) nr. 228/2013 og artikel 17 i forordning (EU) nr. 229/2013.

(15)

Hvad angår støtte til udvikling af landdistrikter, finder statsstøttereglerne som hovedregel anvendelse, jf. artikel 81, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013. I henhold til forordningens artikel 81, stk. 2, og artikel 82 gælder imidlertid, at statsstøttereglerne ikke finder anvendelse hverken på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013, eller på supplerende national finansiering inden for rammerne af traktatens artikel 42.

(16)

Statsstøttereglerne finder således hverken anvendelse på medfinansieringen af støtte til udvikling af landdistrikterne (det gælder både ELFUL-delen og den nationale del) eller på supplerende national finansiering udover en sådan støtte, forudsat at den pågældende foranstaltning relaterer til en landbrugsaktivitet, som falder ind under traktatens artikel 42 og indgår i det landdistriktsprogram.

(17)

Derimod finder statsstøttereglerne for alle samfinansierede støtteforanstaltninger (både ELFUL-delen og den nationale del samt supplerende national finansiering) fuld anvendelse på de foranstaltninger, som ikke falder ind under traktatens artikel 42, men som er omfattet af forordning (EU) nr. 1305/2013, når der er tale om: a) foranstaltninger til støtte for aktiviteter i landdistrikter og b) foranstaltninger i skovbrugssektoren.

(18)

Hvis en medlemsstat ønsker at finansiere en foranstaltning, som stort set er udformet i overensstemmelse med betingelserne for en given landdistriktsforanstaltning (en »landdistriktslignende foranstaltning«), udelukkende med nationale midler (altså uden medfinansiering fra ELFUL), finder statsstøttereglerne fuld anvendelse, uanset om foranstaltningen falder ind under traktatens artikel 42 eller ej.

(19)

Kommissionen vil anvende disse retningslinjer på støtteordninger og individuel støtte.

(20)

Disse retningslinjer finder anvendelse på statsstøtte til primær landbrugsproduktion, til forarbejdning af landbrugsprodukter, hvorved der frembringes et andet landbrugsprodukt, og til afsætning af landbrugsprodukter.

(21)

På grundlag af de generelle betragtninger i afsnit 2.1 i Del I i disse retningslinjer er det af hensyn til sammenhængen med landdistriktspolitikken og for at lette overholdelsen af statsstøttereglerne fundet mest hensigtsmæssigt også at lade visse landdistriktsforanstaltninger uden for rammerne af traktatens artikel 42, hvad enten de medfinansieres af ELFUL eller finansieres med supplerende nationale midler, samt »landdistriktslignende foranstaltninger«, som udelukkende finansieres med nationale midler, indgå i disse retningslinjer. Udover forenelighedskriterier for støtte i landbrugssektoren opstiller nærværende retningslinjer derfor også kriterier for statsstøtte til skovbrugssektoren og støtte til virksomheder i landdistrikter, som ellers ikke falder ind under traktatens artikel 42.

(22)

I sin vurdering af statsstøtteforanstaltninger og deres forenelighed med de generelle statsstøtteprincipper vil Kommissionen så vidt muligt tage hensyn til de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1305/2013 og gennemførelsesbestemmelserne og de delegerede retsakter hertil.

(23)

På baggrund af ovenstående betragtninger omfatter disse retningslinjer følgende kategorier af støtte:

(24)

Støtte til lokaludvikling under LEADER som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU nr. 1303/2013 og i artikel 42-45 i forordning (EU) nr. 1305/2013, hvor der er tale om individuelle projekter udformet og gennemført af lokale partnerskaber til imødegåelse af specifikke lokale problemer, kan falde ind under disse retningslinjer i det omfang hvor de i disse retningslinjer fastsatte betingelser for den tilknyttede landdistriktsforanstaltning er opfyldt.

(25)

Disse retningslinjer finder i princippet anvendelse på støtte til såvel små og mellemstore virksomheder (SMV) som til store virksomheder. Store virksomheder påvirkes normalt mindre af markedssvigt end små og mellemstore virksomheder. Desuden vil store virksomheder i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter med større sandsynlighed være stærke aktører på deres marked, hvilket betyder, at hvis der ydes støtte til store virksomheder, kan det i konkrete tilfælde få særligt store konkurrence- og handelsfordrejende virkninger på det indre marked. Eftersom støtte til store virksomheder i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter og til andre store virksomheder vil kunne få tilsvarende konkurrencefordrejende virkninger, bør statsstøttereglerne for store virksomheder i disse retningslinjer afstemmes med de generelle statsstøtteregler og bør især underlægges de fælles vurderingsprincipper, der er fastsat i Kapitel 3 i Del I i disse retningslinjer. For landdistriktsforanstaltningers vedkommende bør statsstøttereglerne for store virksomheder af hensyn til sammenhængen og overensstemmelsen med landdistriktspolitikken afstemmes efter de relevante regler i forordning (EU) nr. 1305/2013, uden at de ovennævnte fælles vurderingsprincipper dermed tilsidesættes. Med hensyn til støtteforanstaltninger i husdyrsektoren, som ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 1305/2013, fastholder Kommissionen sin hidtidige politik, hvorefter store virksomheder bør være i stand til selv at finansiere omkostningerne ved disse foranstaltninger. Støtte til husdyrsektoren bør derfor være forbeholdt små og mellemstore virksomheder.

(26)

Disse retningslinjer finder principielt ikke anvendelse på kriseramte virksomheder (15). Kommissionen finder, at når en virksomhed er kriseramt, er det selve virksomhedens overlevelse, der er i fare, og den kan derfor ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre overordnede politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens levedygtighed. Hvis støttemodtageren er kriseramt efter definitionen i punkt (35), nr. 15, i disse retningslinjer, vil støtten derfor blive vurderet på grundlag af den senest gældende udgave af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (16). Dette princip gælder dog ikke for støtte til kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer og usædvanlige begivenheder efter afsnit 1.2.1.1 og 2.1.3 i Del II i disse retningslinjer, som er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b). Hvis en landbrugs- eller skovbrugsvirksomhed er blevet kriseramt på grund af de risikobegivenheder, der er omhandlet i afsnit 1.2.1.2, 1.2.1.3, 1.2.1.5, 2.1.3 eller 2.8.5 i Del II i disse retningslinjer, kan der efter disse retningslinjer ydes støtte til kompensation for eller genopretning af tab eller skader forårsaget af disse risikobegivenheder og til dækning af omkostningerne ved udryddelse af skadegørere, og støtte hertil vil stadig kunne blive anset for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). Desuden bør der af folkesundhedshensyn og under hensyn til, at der er tale om en nødsituation, under visse omstændigheder ses bort fra en virksomheds økonomiske situation i forbindelse med støtte til destruktion og fjernelse af døde dyr efter afsnit 1.2.1.4 og støtte til udryddelsesforanstaltninger ved dyresygdomme efter punkt (375) c) i afsnit 1.2.1.3..

(27)

Ved vurderingen af støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et påbud om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, vil Kommissionen tage hensyn til det støttebeløb, der endnu ikke er tilbagebetalt (17). Dette gælder ikke for ydelse af støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b).

(28)

Kommissionen vil ikke godkende støtte til eksportrelaterede aktiviteter rettet mod tredjelande eller medlemsstater, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, støtte, som er betinget af anvendelse af indenlandske frem for importerede produkter, eller støtte til oprettelse og drift af et distributionsnet eller til afholdelse af alle andre udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed. Støtte til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(29)

Medlemsstaterne bør være opmærksomme på, at finansieringsmåden, f.eks. hvor støtten finansieres med parafiskale afgifter, skal anmeldes, når den udgør en integrerende del af støtteforanstaltningen (se præmis 41-44 i dommen i sag T-275/11) (18).

(30)

Kommissionen vil vurdere enhver støtteforanstaltning, som ikke er omfattet af disse retningslinjer eller andre relevante statsstøtteregler, fra sag til sag og direkte på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, under hensyntagen til reglerne i traktatens artikel 107, 108 og 109 og den fælles landbrugspolitik, og anvende disse retningslinjer analogt, hvor det er muligt. Ved anmeldelse af statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren, som ikke falder ind under disse retningslinjer, vil medlemsstaterne skulle godtgøre, at den pågældende støtte stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i Kapitel 3 i Del I i disse retningslinjer. Kommissionen vil kun godkende sådanne foranstaltninger, hvis deres positive bidrag til udviklingen af sektoren klart er større end risikoen for konkurrencefordrejninger og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater.

(31)

Af hensyn til større ensartethed i statsstøttereglerne og på grund af lighedspunkterne mellem virksomheder, der er aktive i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, og andre virksomheder finder de generelle statsstøtteregelsæt og de deri indeholdte kriterier for forenelighed også anvendelse på de sektorer, der er omfattet af disse retningslinjer. Det gælder især Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation (19) (i den senest gældende udgave), retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi for 2014-2020 (20) (i den seneste gældende udgave), EU-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (21) (i den senest gældende udgave), retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (22) (i den senest gældende udgave), Kommissionens meddelelse om kriterierne for vurderingen af foreneligheden af individuelt anmeldt statsstøtte til uddannelse (23) (i den senest gældende udgave), Kommissionens meddelelse om kriterier for vurdering af foreneligheden af statsstøtte til ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere underlagt individuel anmeldelsespligt (24) (i den senest gældende udgave) og retsakterne om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (25).

(32)

De ovennævnte horisontale regelsæt finder anvendelse på produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, med mindre nærværende retningslinjer fastsætter særlige regler. Nærværende retningslinjer opstiller forenelighedskriterier for specifikke miljøstøtteforanstaltninger, såsom støtte til miljø- og klimavenligt landbrug og forpligtelser angående dyrevelfærd (afsnit 1.1.5 i Del II), støtte til kompensation for ulemper i forbindelse med Natura 2000-områder og vandrammedirektivet (26) (afsnit 1.1.6 i Del II) og støtte til økologisk landbrug (afsnit 1.1.8 i Del II). Støtte til investeringer med miljømæssige formål inden for primær landbrugsproduktion vil blive vurderet efter reglerne i afsnit 1.1.1.1. i Del II i disse retningslinjer. Støtte til miljøbeskyttelse til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, vil blive erklæret forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den opfylder alle de betingelserne i retningslinjerne for miljø- og energistøtte for 2014-2020. Støtte til investeringer i energibesparelser, biobrændstoffer og energi fra vedvarende energikilder falder ikke ind under Afsnit 2 og 3 i Del II i disse retningslinjer, idet støtte hertil skal opfylde betingelserne i retningslinjerne for miljø- og energistøtte for 2014-2020, medmindre den er fritaget for anmeldelsespligt. Støtte til investeringer inden for primær landbrugsproduktion i forbindelse med produktion af energi fra vedvarende energikilder eller produktion af biobrændstoffer på bedrifter kan dog falde ind under disse retningslinjer, forudsat at denne produktion ikke overstiger landbrugsbedriftens gennemsnitlige årsforbrug af brændstoffer eller energi (afsnit 1.1.1.1).

(33)

Regionalstøtteretningslinjerne for 2014-2020 (27) finder ikke anvendelse på støtte til primær produktion af landbrugsprodukter på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for denne sektor. Men de finder anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i det omfang, det er fastsat i disse retningslinjer.

(34)

Både de generelle statsstøtteregler og de mere specifikke bestemmelser i disse retningslinjer kan omfatte virksomheder i skovbrugssektoren eller i landdistrikter. Støtte til virksomheder, der er aktive i skovbrugssektoren eller i landdistrikter, vil eventuelt også kunne anses for at være forenelig med det indre marked efter de generelle EU-regler for statsstøtte (især regionalstøtteretningslinjerne for 2014-2020, rammebestemmelserne for støtte til forskning, udvikling og innovation samt retningslinjerne for miljø- og energistøtte for 2014-2020).

35.

I disse retningslinjer forstås ved:

(36)

Når betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, er opfyldt, skal medlemsstaterne anmelde støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter til Kommissionen efter traktatens artikel 108, stk. 3, og de må ikke iværksætte den anmeldte foranstaltning, før Kommissionen har truffet en endelig afgørelse om den, med mindre der er tale om en foranstaltning, der opfylder betingelserne i en gruppefritagelsesforordning.

37.

Individuel støtte ydet inden for rammerne af en støtteordning er fortsat underlagt anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, hvis støtten overstiger følgende anmeldelsestærskler:

(38)

Ved vurderingen af, om en anmeldt støtteforanstaltning kan anses for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107 stk. 3, undersøger Kommissionen sædvanligvis, om den er udformet på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at støtteforanstaltningens positive virkninger med hensyn til realisering af et mål af fælles interesse opvejer dens potentielt negative virkninger for samhandel og konkurrence.

(39)

I sin meddelelse om modernisering af statsstøttereglerne pegede Kommissionen på behovet for, at der identificeres og fastlægges fælles principper for vurdering af foreneligheden af alle de støtteforanstaltninger, som Kommissionen skal tage stilling til. Kommissionen vil således kun betragte en støtteforanstaltning som forenelig med traktaten, hvis den opfylder alle de følgende kriterier:

(40)

Visse kategorier af støtteordninger vil desuden kunne blive underlagt krav om ex post-evaluering af deres overordnede virkninger, jf. punkt (721)-(724). I sådanne tilfælde kan Kommissionen begrænse varigheden af disse ordninger (sædvanligvis til fire år eller mindre) med mulighed for efterfølgende genanmeldelse af deres forlængelse.

(41)

Hvis en statsstøtteforanstaltning eller de betingelser, der er knyttet til den (herunder dens finansieringsmetode, når den udgør en integrerende del af foranstaltningen), endvidere medfører en uadskillelig tilsidesættelse af EU-retten, kan støtten desuden ikke erklæres forenelig med det indre marked (38). I særdeleshed følgende former for støtte anses for at udgøre en uadskillelig tilsidesættelse af EU-retten:

(42)

De fælles vurderingsprincipper skal ses i den særlige kontekst, de indgår i, nemlig den fælles landbrugspolitik. Disse generelle konkurrencepolitiske betragtninger gælder derfor for al støtte, der falder ind under disse retningslinjer, medmindre der i afsnit 3.1-3.7 i Del I i disse retningslinjer er fastsat særlige undtagelser på grund af særlige forhold i landbrugssektoren.

(43)

Formålet med at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter må være at sikre en levedygtig fødevareproduktion og fremme en effektiv og bæredygtig brug af ressourcer med henblik på en intelligent og bæredygtig vækst.

(44)

Støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter bør være nært knyttet til den fælles landbrugspolitik, stemme overens med de i punkt (10) i disse retningslinjer omhandlede mål for udvikling i landdistrikterne og må ikke være uforenelig med reglerne for de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter.

(45)

Ved forenelighedsvurderingen vil der blive taget hensyn til landdistriktsmålene sammen med de generelle statsstøtteprincipper.

(46)

Kommissionen finder, at foranstaltninger iværksat i henhold til og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 og gennemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter hertil eller som supplerende national finansiering inden for rammerne af et landdistriktsprogram per definition stemmer overens med landdistriktsmålene.

(47)

For landdistriktslignende foranstaltninger, som alene finansieres med nationale midler, gælder, at af hensyn til sammenhængen med de landdistriktsforanstaltninger, der medfinansieres af ELFUL under landdistriktsprogrammerne, skal medlemsstaterne godtgøre, at denne statsstøtte er indpasset i og i overensstemmelse med det relevante landdistriktsprogram. Enhver anmeldelse skal ledsages af dokumentation herfor.

(48)

Kommissionen finder, at princippet om bidrag til landdistriktsmålene er opfyldt ved støtteforanstaltninger efter afsnit 1.2 og 1.3 i Del II i disse retningslinjer, som ikke falder ind under udvikling af landdistrikterne, da Kommissionen har indhøstet tilstrækkelige erfaringer med hensyn til deres bidrag til landdistriktsmålene.

(49)

Hvor der er tale om støtte ydet inden for rammerne af en støtteordning til investeringsprojekter, der skal anmeldes individuelt, skal den støtteydende myndighed godtgøre, at det udvalgte projekt vil bidrage til realisering af ordningens mål og dermed målene for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter. Med henblik herpå vil medlemsstaterne kunne henvise til de oplysninger, som støtteansøgeren har givet i sin ansøgning, der skal indeholde en redegørelse for investeringens positive virkninger i det pågældende område.

(50)

På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for landbrugssektoren (39), gælder, at selv om statsstøttereglerne generelt finder anvendelse på landbrugssektoren, er anvendelsen af dem ikke desto mindre underlagt de bestemmelser, der er fastsat under den fælles landbrugspolitiks første søjle. Det betyder med andre ord, at en medlemsstats ønske om at gøre brug af statsstøtteforanstaltninger ikke kan have forrang for forordning (EU) nr. 1308/2013 (40). Kommissionen vil derfor ikke godkende sådanne statsstøtte, som er uforenelig med bestemmelserne for den fælles markedsordning, eller som kan lægge hindringer i vejen for, at den fælles markedsordning fungerer på tilfredsstillende vis.

(51)

Andre særlige bestemmelser om overholdelse af principperne i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter er anført i afsnit 1.1.1.1 om støtte til investeringer i landbrugsbedrifter i forbindelse med primær landbrugsproduktion, afsnit 1.1.4 om etableringsstøtte til producentgrupper og -sammenslutninger og afsnit 1.2.2 om støtte til nedlæggelse af produktionskapacitet i Del II i disse retningslinjer

(52)

I henhold til traktatens artikel 11 gælder, at »miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling«. Det er traktatens artikel 11, der er retsgrundlaget for miljøforanstaltningerne inden for første og anden søjle i den fælles landbrugspolitik. I overensstemmelse med dette krav skal EU's politik for udvikling af landdistrikterne tage sigte på en bæredygtig udvikling. I EU's mål om beskyttelse af miljøet som fastsat i traktatens artikel 11 indgår også et princip om, at det er forureneren, der skal betale (41). I fremtidige statsstøtteanmeldelser skal der derfor også redegøres for miljøspørgsmål. Alle statsstøtteanmeldelser bør fremover indeholde en vurdering af, om den aktivitet, hvortil der ydes støtte, kan ventes at have nogen indvirkning på miljøet. I tilfælde, hvor der er en miljøvirkning, bør statsstøtteanmeldelserne indeholde dokumentation for, at statsstøtten ikke vil føre til en overtrædelse af gældende EU-lovgivning på miljøområdet. Hvor der f.eks. er tale om en støtteordning med støtte til investeringer, der tager sigte på at øge produktionen og medfører en øget brug af knappe ressourcer eller en øget forurening, vil det skulle godtgøres, at ordningen ikke vil føre til en overtrædelse af den gældende EU-lovgivning, herunder miljølovgivningen (42) og krydsoverensstemmelseskravene for god landbrugs- og miljømæssig stand efter forordning (EU) nr. 1307/2013. Ved anmeldelse af statsstøtte, der indgår i landdistriktsprogrammet, bør miljøkravene til statsstøtteforanstaltningen være identiske med de miljøkrav, der gælder for landdistriktsforanstaltningen.

(53)

For at kunne vurdere, om støtten er nødvendig for at kunne opfylde målet af fælles interesse, er det nødvendigt forinden at diagnosticere det problem, der søges løst. Statsstøtte bør kun ydes i de situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedet ikke i sig selv kan give.

(54)

Statsstøtteforanstaltninger kan under visse omstændigheder korrigere markedssvigt effektivt og derved bidrage til at gøre markederne mere velfungerende og fremme konkurrenceevnen. Hvis markedsresultaterne er effektive, men betragtes som utilfredsstillende ud fra et retfærdigheds- og samhørighedshensyn, kan statsstøtte desuden anvendes til at opnå et mere ønskværdigt og retfærdigt markedsresultat.

(55)

I forbindelse med disse retningslinjer finder Kommissionen, at markedet kan anses for ikke at give de ønskede resultater uden statens indgriben, når en støtteforanstaltning opfylder de specifikke betingelser i Del II i disse retningslinjer. Støtten bør i så fald betragtes som nødvendig for at virkeliggøre det mål af fælles interesse, der er omhandlet i afsnit 3.1. i Del I i disse retningslinjer. .

(56)

Den planlagte støtteforanstaltning skal være et politikredskab, der egner sig til at opfylde det pågældende politiske mål. En støtteforanstaltning vil ikke blive anset for forenelig med det indre marked, hvis det samme positive bidrag til den fælles landbrugspolitiks og især landdistriktspolitikkens mål kan opnås med mindre fordrejende politiske virkemidler eller støtteinstrumenter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan findes andre og bedre egnede instrumenter til at nå målene, f.eks. lovgivning, markedsbaserede instrumenter, infrastrukturudvikling og forbedring af erhvervsmiljøet i sektoren.

(57)

Kommissionen anser støtte ydet i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, som opfylder de specifikke betingelser i de relevante afsnit i Del II i disse retningslinjer, for at være et egnet politisk virkemiddel.

(58)

Hvis en medlemsstat ønsker at indføre en landdistriktslignende støtteforanstaltning, som udelukkende finansieres med nationale midler, samtidig med at den samme foranstaltning indgår i det relevante landdistriktsprogram, bør medlemsstaten fremlægge dokumentation for de fordele, denne nationale støtteordning giver i forhold til den pågældende foranstaltning i landdistriktsprogrammet.

(59)

En støtte kan ydes under forskellige former. Men medlemsstaten skal sikre, at støtten ydes under den form, der må antages at skabe færrest samhandels- og konkurrencefordrejninger.

(60)

Hvor der for en støtteforanstaltning beskrevet i Del II i disse retningslinjer forudses en bestemt støtteform, anses denne form i relation til disse retningslinjer for at være et egnet instrument.

(61)

Hvad angår landdistriktsforanstaltninger, som medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede landdistriktsforanstaltninger, finder Kommissionen desuden, at støtte ydet under den form, der er fastlagt i den relevante landdistriktsforanstaltning, er et egnet instrument.

(62)

For investeringsstøtte, som ikke falder ind under forordning (EU) nr. 305/2013I og ikke ydes som led i landdistriktsprogrammet eller som supplerende national finansiering af sådanne landdistriktsforanstaltninger, gælder, at hvis støtten ydes i en form, hvor der er tale om en direkte økonomisk fordel (f.eks. direkte tilskud, fritagelser for eller nedsættelser af afgifter eller socialsikrings- eller andre obligatoriske bidrag), skal medlemsstaten dokumentere, hvorfor andre, potentielt mindre fordrejende former for støtte, såsom tilbagebetalingspligtige forskud eller støtteformer baseret på lån eller kapitalinstrumenter (f.eks. rentelettede lån eller rentetilskud, statsgarantier, eller alternative kapitaltilførsler på favorable vilkår) er mindre egnede.

(63)

For skovbrugsforanstaltninger efter afsnit 2.8 i Del II i disse retningslinjer skal medlemsstaterne dokumentere, at de økologiske, beskyttende og rekreative formål, de tager sigte på, ikke kan realiseres med de landdistriktslignende skovbrugsforanstaltninger, der er omhandlet i afsnit 2.1–2.7 i Del II i disse retningslinjer.

(64)

Ved flere støttekategorier, såsom støtte til omkostningerne ved markedsundersøgelser, produktudformning og produktdesign samt udarbejdelse af ansøgninger om anerkendelse af kvalitetsordninger, støtte til videnoverførsel og informationsaktioner, støtte til konsulentbistand, støtte til vikarordninger i landbruget, støtte til salgsfremstød, støtte til kompensation for udgifterne ved forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrangreb samt støtte til husdyrbrug, skal støtten ydes indirekte til de endelige støttemodtagere i form af naturalier, dvs. subsidierede tjenester. I disse tilfælde er det udbyderen af den pågældende tjeneste eller aktivitet, der skal have støtten udbetalt.

(65)

Vurderingen af en støtteforanstaltnings forenelighed med det indre marked berører ikke de gældende regler om offentlige udbud og principperne om en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende udvælgelse af tjenesteudbyderen.

(66)

Støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter kan kun anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den har en tilskyndelsesvirkning. Med tilskyndelsesvirkning menes, at støtten skal ændre en virksomheds adfærd på en sådan måde, at den iværksætter yderligere aktiviteter, der bidrager til udviklingen i sektoren, som den ikke ville have iværksat uden støtten, eller som den kun ville have iværksat i mere begrænset omfang eller et på en anden måde. Støtten må imidlertid ikke gå til dækning af omkostningerne ved en aktivitet, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet.

(67)

Medmindre der udtrykkelig er fastsat undtagelser i EU-lovgivningen eller i nærværende retningslinjer, anses ensidige statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre virksomheders økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til sektorens udvikling, og navnlig støtte, som udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, for at udgøre driftsstøtte, der er uforenelig med det indre marked. Desuden vil en sådan støtte i sagens natur sandsynligvis også vil forstyrre de mekanismer, der regulerer det indre marked.

(68)

Det er også grunden til, at Kommissionen kun vil godkende støtte, der ydes for at lette opfyldelsen af obligatoriske standarder, i det omfang, hvor den opfylder målene for landdistriktspolitikken.

(69)

Af samme grund bør støtte efter afsnit 1.2 og 2.8.5 i Del II i disse retningslinjer kun ydes for at hjælpe virksomheder, der er aktive i landbrugs- og skovbrugssektoren, med at overvinde særlige vanskeligheder, som de påføres til trods for, at de har truffet enhver rimelig foranstaltning for at mindske risikoen herfor. Statsstøtte bør ikke bevirke, at støttemodtagerne forledes til at løbe unødige risici. Virksomheder i landbrugs- og skovbrugssektoren bør selv bære konsekvenserne af uforsigtige valg af produktionsmetoder eller produkter.

(70)

Af samme årsager finder Kommissionen, at en støtte ikke er forbundet med nogen tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren, når arbejdet med det relevante projekt eller den relevante aktivitet allerede er påbegyndt, før støttemodtageren har indgivet støtteansøgningen til de nationale myndigheder.

(71)

Støtteansøgningen skal mindst indeholde ansøgerens navn og virksomhedens størrelse, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder gennemførelsesstedet samt start- og afslutningsdato, det beløb, der er nødvendigt for dets gennemførelse samt de støtteberettigede omkostninger.

(72)

Store virksomheder skal desuden i ansøgningen beskrive, hvad situationen ville have været uden støtte, dvs. det kontrafaktiske scenarie eller den alternative aktivitet eller det alternative projekt, og fremlægge dokumentation for det kontrafaktiske scenarie, der beskrives i ansøgningen.

(73)

Ved modtagelsen af en ansøgning skal den støtteydende myndighed kontrollere troværdigheden af denne beskrivelse af den kontrafaktiske situation og forvisse sig om, at støtten har den krævede tilskyndelsesvirkning. Beskrivelsen af den kontrafaktiske situation er troværdig, hvis den er realistisk og baseret på de beslutningsparametre, der var gældende på det tidspunkt, hvor støttemodtageren besluttede at iværksætte projektet eller aktiviteten.

(74)

Uanset punkt (70)–(73) anses støtteforanstaltninger i form af skattefordele til SMV for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis støtteordningen giver ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og hvis de var vedtaget og trådt i kraft, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, er påbegyndt. Sidstnævnte krav gælder dog ikke, hvis det drejer sig om efterfølgerordninger på skatteområdet, såfremt aktiviteten allerede var omfattet af de foregående skattefordelsordninger.

(75)

Uanset punkt (70)–(74) stilles der ikke krav om tilskyndelsesvirkning ved følgende kategorier af støtte, eller støtten formodes at have en tilskyndelsesvirkning:

(76)

Foruden de ovennævnte krav skal medlemsstaten ved anmeldelse af individuel støtte fremlægge klar dokumentation for, at støtten har en reel indvirkning på investeringsbeslutningen. For at Kommissionen kan foretage en grundig vurdering, skal medlemsstaten ikke blot fremlægge oplysninger om det støttemodtagende projekt, men også give en udtømmende beskrivelse af det kontrafaktiske scenarie, dvs. den situation, hvor virksomheden ikke modtager støtte fra nogen offentlig myndighed.

(77)

I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at fremlægge bl.a. officielle bestyrelsesdokumenter, risikoanalyser (herunder en vurdering af lokaliseringsspecifikke risici), finansielle rapporter, interne forretningsplaner, ekspertudtalelser samt andre undersøgelser vedrørende det pågældende investeringsprojekt. Også efterspørgselsprognoser, omkostningsprognoser, finansielle prognoser, dokumenter, der forelægges et investeringsudvalg, og hvori der gøres rede for forskellige investeringsscenarier, samt dokumenter, der stilles til rådighed for de finansielle markeder, kan hjælpe medlemsstaterne med at dokumentere tilskyndelsesvirkningen.

(78)

I denne sammenhæng vil rentabilitetsvurderingen kunne baseres på almindeligt anvendte metoder inden for den pågældende branche, såsom metoder til at evaluere projektets nettonutidsværdi (Net Present Value - NPV) (43), det interne afkast (internal rate of return - IRR) (44) og det gennemsnitlige afkast af den investerede kapital (return on capital employed - ROCE). Projektets rentabilitet skal sammenholdes med virksomhedens normale krav til afkast ved andre investeringsprojekter af samme type. Hvor et sådant benchmark ikke findes, skal projektets rentabilitet sammenholdes med virksomhedens samlede kapitalomkostninger eller det sædvanlige afkast i den pågældende branche.

(79)

Hvis der ikke findes noget konkret kontrafaktisk scenarie, kan der formodes at bestå en tilskyndelsesvirkning, hvis der er et finansieringsgab, dvs. når investeringsomkostningerne overstiger nettonutidsværdien af investeringens forventede driftsoverskud beregnet på grundlag af en på forhånd udarbejdet forretningsplan.

(80)

Hvis støtten ikke fører til nogen ændring af støttemodtagerens adfærd ved at tilskynde til yderligere investering, har den ingen positive virkninger for udviklingen i den pågældende sektor. I tilfælde, hvor den samme investering må antages at ville være blevet gennemført uden støtten, vil støtten derfor ikke blive godkendt.

(81)

Støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter anses for at være proportional, når støttebeløbet til den enkelte modtager er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.

(82)

For at en støtte kan anses for at være proportional, finder Kommissionen principielt, at støttebeløbet ikke må overstige de støtteberettigede omkostninger. Dette gælder dog med forbehold af de regler for miljøincitamenter eller andre samfundspolitiske incitamenter, der udtrykkeligt fastsættes i afsnit 1.1.3 og 1.2.2 i Del II i disse retningslinjer.

(83)

For at skabe forudsigelighed og lige vilkår har Kommissionen i disse retningslinjer desuden fastsat maksimale støtteintensiteter. Hvor der ikke kan fastsættes maksimale støtteintensiteter, f.eks. i forbindelse med etableringsstøtte til unge landbrugere og udvikling af små bedrifter, er der fastsat nominelle maksimumstøttebeløb for at sikre, at støtten er proportional.

(84)

Når de støtteberettigede omkostninger er korrekt beregnet, og de maksimale støtteintensiteter i Del II i disse retningslinjer er overholdt, anses proportionalitetskriteriet for at være opfyldt.

(85)

Den støtteydende myndighed skal ved støttens tildeling beregne den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb. Der skal foreligge klar, specificeret og aktuel dokumentation for de støtteberettigede omkostninger. Ved beregningen af støtteintensiteten og de støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres før ethvert fradrag af skat eller andre afgifter.

(86)

Merværdiafgift (moms) er ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen hvor der ifølge national lovgivning er tale om ikkerefusionsberettiget moms.

(87)

Ydes støtten i form af andet end tilskud, svarer støttebeløbet til støttens bruttosubventionsækvivalent.

(88)

Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til værdien på det tidspunkt, hvor den blev ydet. De støtteberettigede omkostninger tilbagediskonteres til deres værdi på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende kalkulationsrente på støttetidspunktet.

(89)

Hvis støtten ydes i form af skattefordele, sker tilbagediskonteringen på grundlag af de kalkulationsrenter, der gælder på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelen får virkning.

(90)

For investeringsstøtte i landdistrikter skal den maksimale støtteintensitet nedjusteres til det i punkt (35), nr. 31, definerede justerede støttebeløb, når der er tale om store investeringsprojekter. Desuden kan forhøjede støtteintensiteter gældende for SMV ikke finde anvendelse på store investeringsprojekter.

(91)

Hvor forpligtelser efter afsnit 1.1.5.1, 1.1.8, 2.3 og 3.4 i Del II i disse retningslinjer er udtrykt i andre enheder end dem, der er anvendt i bilag II til forordning (EU) nr. 1305/2013, kan medlemsstaterne beregne udbetalingerne på grundlag af disse andre enheder. Medlemsstaterne skal i så fald sikre, at de årlige beløbslofter er overholdt.

(92)

Undtagen for støtte til forpligtelser til at opdrætte lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, jf. afsnit 1.1.5.1., kan støtte ydet efter afsnit 1.1.5.1., 1.1.8., 2.3.og 3.4 i Del II i disse retningslinjer ikke ydes pr. dyreenhed. Omregningsfaktorerne for omregning af de forskellige dyrekategorier til dyreenheder er fastsat i bilag II i gennemførelsesforordningen til forordning (EU) nr. 1305/2013.

(93)

Medlemsstaterne kan for de foranstaltninger eller aktiviteter, der er omhandlet i afsnit 1.1.5, 1.1.6, 1.1.7, 1.1.8, 2.3, 3.4 og 3.5 i Del II i disse retningslinjer, fastsætte støttebeløbet på grundlag af standardantagelser om meromkostninger og indkomsttab. Medlemsstaterne bør sikre, at beregningerne og det beregnede støttebeløb a) kun indeholder elementer, der er verificerbare, b) er baseret på tal, der er fastlagt med den fornødne ekspertise, c) tydeligt angiver kilden til tallene, d) er differentierede under hensyn til de regionale eller lokale vilkår på stedet og den faktiske arealanvendelse, hvor det er relevant, og e) ikke indeholder elementer af investeringsomkostninger.

(94)

Ved vurdering af støttens forenelighed vil Kommissionen desuden se på, om støttemodtageren har tegnet eller kunne have tegnet en forsikring. Ved støtte til kompensation for tab forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, bør den maksimale støtteintensitet for at undgå risikoen for konkurrencefordrejninger kun gælde for en virksomhed, der ikke kan opnå dækning for sådanne tab gennem en forsikring. Støttemodtagerne bør tilskyndes til så vidt muligt at tegne forsikringer for derigennem at fremme en bedre risikostyring.

(95)

Som hovedregel vil anmeldelsespligtig individuel støtte blive anset for at være begrænset til det nødvendige minimum, hvis støttebeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at gennemføre investeringen i det pågældende område, i forhold til den kontrafaktiske situation uden støtten. Ved investeringsstøtte, der ydes til store virksomheder inden for rammerne af en anmeldt støtteordning, skal medlemsstaterne ligeledes sikre sig, at støtten begrænses til et minimum ud fra en »nettomeromkostningsbetragtning«.

(96)

Støttebeløbet bør ikke overstige det minimum, der er nødvendigt for at gøre projektet tilstrækkeligt rentabelt, dvs. at støtten ikke må generere et større internt afkast, end virksomheden normalt opnår ved andre investeringsprojekter af samme type, eller hvor der ikke foreligger oplysninger om et sådant afkast, et større internt afkast end virksomhedens samlede kapitalomkostninger eller det sædvanlige afkast i den pågældende sektor.

(97)

Ved ydelse af investeringsstøtte til store virksomheder inden for rammerne af en anmeldt ordning skal medlemsstaten sikre, at støttebeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at gennemføre investeringen i det pågældende område, i forhold til den kontrafaktiske situation uden støtten. Den metode, der er beskrevet i punkt (96), skal bruges med de maksimale støtteintensiteter som loft.

(98)

Ved anmeldelser af individuel investeringsstøtte vil Kommissionen kontrollere, at støttebeløbet ikke overstiger det minimum, der er nødvendigt for at gøre projektet tilstrækkeligt rentabelt, efter den metode, der er beskrevet i punkt (96). Vurderingen af støttens proportionalitet kan også baseres på beregninger til vurdering af støttens tilskyndelsesvirkning. Medlemsstaten skal godtgøre, at støtten er proportional og står i et rimeligt forhold til formålet, ved at fremlægge dokumentation herfor, f.eks. af den i punkt (77)omhandlede art. Dette krav gælder ikke for investeringsstøtte i forbindelse med primær landbrugsproduktion.

(99)

Der kan ydes støtte sideløbende under flere støtteordninger, eller den kan kumuleres med ad hoc-støtte, forudsat at det samlede beløb i statsstøtte til en aktivitet eller et projekt holdes inden for rammerne af de støttelofter, der er fastsat i disse retningslinjer.

(100)

Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med anden statsstøtte, så længe denne støtte vedrører andre identificerbare støtteberettigede omkostninger. Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kun kumuleres med anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, på betingelse af, at en sådan kumulering ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne type støtte i henhold til disse retningsliner.

(101)

Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som ydes efter reglerne i afsnit 1.1.2 og 3.3. i Del II i disse retningslinjer, kan kumuleres med enhver anden statsstøtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger. Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med anden statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger op til den højeste relevante finansieringstærskel, som under de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde gælder i henhold til disse retningslinjer eller andre statsstøtteretningslinjer eller -rammebestemmelser, gruppefritagelsesforordninger eller afgørelser vedtaget af Kommissionen.

(102)

Statsstøtte til landbrugssektoren må ikke kumuleres med betalinger efter artikel 81, stk. 2, og artikel 82 i forordning (EU) nr. 1305/2013 til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i disse retningslinjer.

(103)

Når EU-finansiering, som forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-kontorer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er underlagt medlemsstatens kontrol, kombineres med statsstøtte, er det kun statsstøtten, der skal tages hensyn til ved afgørelsen af, om anmeldelsestærsklerne, de maksimale støtteintensiteter og beløbslofterne er overholdt, dog må den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstige de mest favorable finansieringssatser, der er fastsat i de gældende EU-bestemmelser.

(104)

Støtte, der godkendes efter disse retningslinjer, må ikke kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil føre til en støtteintensitet eller et støttebeløb, der er højere, end hvad der er fastsat i disse retningslinjer.

(105)

Støtte til investeringer i genopretning af landbrugsproduktionspotentiale, jf. punkt (143) e), må ikke kumuleres med støtte til kompensation for materiel skade efter afsnit 1.2.1.1, 1.2.1.2 og 1.2.1.3 i disse retningslinjer.

(106)

Der bør ikke kunne ske dobbeltfinansiering af klima- og miljøvenlige landbrugsmetoder efter afsnit 1.1.5.1., 1.1.6, 1.1.8 og 3.5 i Del II disse retningslinjer og tilsvarende metoder efter artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013. Revisionsklausulen i punkt (725) i disse retningslinjer skal også sikre, at dobbeltfinansiering undgås.

(107)

Startstøtte til producentgrupper og -organisationer i landbrugssektoren efter afsnit 1.1.4 i Del II i disse retningslinjer må ikke kumuleres med støtte til etablering af producentgrupper og -organisationer i landbrugssektoren efter artikel 27 i forordning (EU) nr. 1305/2013. Etableringsstøtte til unge landbrugere og til udvikling af små bedrifter efter afsnit 1.1.2 må ikke kumuleres med etableringsstøtte til unge landbrugere eller udvikling af små bedrifter efter artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i) og iii), i forordning (EU) nr. 1305/2013, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i disse retningslinjer.

(108)

For at en støtte skal kunne anses for at være forenelig med det indre marked, skal de negative virkninger i form af fordrejning af konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne være begrænsede og opvejes af støttens positive virkning i kraft af dens bidrag til målet af fælles interesse.

(109)

I sin vurdering af støtteforanstaltningens negative virkninger vil Kommissionen koncentrere sin analyse af konkurrencefordrejninger om, hvilke virkninger støtten i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter har for konkurrencen mellem virksomheder på de berørte produktmarkeder (45).

(110)

Som udgangspunkt gælder, at når støtten er målrettet, proportional og begrænset til nettomeromkostningerne, vil dens negative virkninger være mindre, og risikoen for uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger vil være mere begrænset. Desuden har Kommissionen fastsat maksimale støtteintensiteter. Disse maksimale støtteintensiteter afspejler et grundlæggende forenelighedskrav, som har til formål at forhindre brug af statsstøtte til projekter, hvor støttebeløbet udgør en meget stor andel af de støtteberettigede omkostninger og dermed kan virke særligt konkurrencefordrejende. Generelt gælder, at jo større positive virkninger det støttede projekt kan forventes at give, og jo større støttebehovet er, desto højere er loftet over støtteintensiteten.

(111)

Men selv hvor støtten er nødvendig og proportional, kan den føre til ændringer i støttemodtagernes adfærd, som kan fordreje konkurrencen. Sandsynligheden herfor er særlig stor i landbrugssektoren, der adskiller sig fra andre markeder, idet den primære produktion er kendetegnet af særlige strukturer med et stort antal små virksomheder. På sådanne markeder er der stor risiko for konkurrencefordrejninger, også selv om der kun er tale om små støttebeløb.

(112)

Støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter kan især skabe to typer konkurrencefordrejninger. Der kan være tale om fordrejninger på produktmarkeder og om lokaliseringseffekter. Begge former for fordrejning kan føre til ineffektiv allokering ved at underminere det indre markeds økonomiske ydeevne og fordelingsproblemer ved at påvirke den økonomiske aktivitets regionale fordeling.

(113)

På grund af de positive virkninger for udviklingen i sektoren finder Kommissionen principielt, at når en støtte opfylder betingelserne og holdes inden for rammerne af de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i de relevante afsnit i Del II i disse retningslinjer, er dens negative virkninger for konkurrence og samhandel begrænset til et minimum.

(114)

Da investeringsstøtte til virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, imidlertid har tendens til at have nogenlunde samme fordrejende virkninger for konkurrence og samhandel som støtte til virksomheder, der er aktive i andre sektorer, f.eks. inden for fødevareforarbejdning (46), bør de almindelige konkurrencepolitiske principper angående konkurrencefordrejning og samhandelspåvirkning også finde anvendelse på disse sektorer. Ved investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter samt investeringsstøtte i skovbrugssektoren og i landdistrikter skal de betingelser, der er beskrevet i punkt (115)-(127), derfor overholdes.

(115)

Investeringsstøtteordninger må ikke føre til betydelige konkurrence- og handelsfordrejninger. Selv hvor sådanne fordrejninger (når alle betingelser for investeringsstøtte er opfyldt) kan anses for at være begrænsede på et individuelt plan, kan investeringsstøtteordninger stadigvæk føre til betydelige fordrejninger på det kumulative plan. Det kan dreje sig om fordrejninger på afsætningsmarkeder i form af skabelse eller forværring af en overkapacitet eller skabelse, styrkelse eller opretholdelse af en betydelig markedsstyrke, som vil hæmme de dynamiske incitamenter. Støtte ydet inden for rammerne af investeringsstøtteordninger kan generelt også føre til et betydeligt tab af økonomisk aktivitet i andre dele af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). For investeringsstøtteordninger, der er målrettet efter bestemte sektorer, kan risikoen for sådanne fordrejninger være endnu mere udtalt.

(116)

Medlemsstaten skal derfor dokumentere, at enhver negativ virkning vil blive begrænset mest muligt, bl.a. i relation til de enkelte projekters størrelse, det individuelle og de kumulative støttebeløb, de forventede støttemodtagere samt de støttemodtagende sektorer. Den kan indsende eventuelle konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer af tilsvarende tidligere ordninger for at sætte Kommissionen i stand til at vurdere de sandsynlige negative virkninger.

(117)

I sin vurdering af de negative virkninger af individuel investeringsstøtte lægger Kommissionen særlig vægt på negative virkninger i relation til opbygning af overkapacitet på markeder i tilbagegang, exitbarrierer og begrebet betydelig markedsstyrke. Disse negative konsekvenser er beskrevet nedenfor i punkt (118)- (127) og skal vejes op imod støttens positive virkninger.

(118)

Med henblik på identificering og vurdering af de potentielle konkurrence- og handelsfordrejninger skal medlemsstaterne indsende dokumentation, som sætter Kommissionen i stand til at identificere det pågældende produktmarked (dvs. de produkter, der påvirkes af en adfærdsændring hos støttemodtageren) og identificere de berørte konkurrenter og kunder/forbrugere.

(119)

Kommissionen vurderer de potentielle fordrejninger ud fra forskellige kriterier, bl.a. markedsforholdene for det pågældende produkt, situationen på markedet (vækstmarked eller marked i tilbagegang), processen for udvælgelsen af støttemodtageren, barrierer for adgang til og udtræden fra markedet og produktdifferentiering.

(120)

Hvis en virksomhed systematisk har haft behov for statsstøtte, kan det være et tegn på, at den ikke er i stand til at klare sig i konkurrencen på egen hånd, eller at den begunstiges urimeligt i forhold til sine konkurrenter.

(121)

Kommissionen sondrer mellem to hovedkategorier af potentielle negative virkninger på produktmarkeder:

(122)

Ved vurderingen af, om støtten kan medvirke til at skabe eller opretholde ineffektive markedsstrukturer, vil Kommissionen se på, hvor stor en forøgelse af produktionskapaciteten projektet er med til at skabe, og om markedet er underpræsterende.

(123)

Er der tale om et marked i vækst, er der normalt mindre grund til bekymring for, at støtten vil hæmme de dynamiske incitamenter eller lægge hindringer i vejen for at komme ind på eller træde ud af markedet.

(124)

Der er større grund til bekymring, hvor der er tale om markeder i tilbagegang. I den forbindelse sondrer Kommissionen mellem de tilfælde, hvor det relevante marked i et langsigtet perspektiv er præget af strukturel tilbagegang (dvs. har en negativ vækstrate), og de tilfælde, hvor det relevante marked er i relativ tilbagegang (dvs. har en positiv vækstrate, men ikke kommer op over en benchmarkvækst).

(125)

Hvorvidt et marked er underpræsterende, vil normalt blive fastslået ved en sammenligning med EØS' BNP målt over de sidste fem år forud for projektets start (benchmark-vækstraten); det kan også fastslås på grundlag af de forventede vækstrater i de kommende tre-fire år. Indikatorerne herfor kan være den forventede fremtidige vækst på det pågældende marked og den hermed forbundne udnyttelse af kapaciteten, samt den virkning, kapacitetsforøgelsen kan forventes af få på konkurrenterne som følge af indvirkningen på priser og avancer.

(126)

I nogle tilfælde vil en vurdering af vækstraten på det pågældende produktmarked i EØS ikke være en fyldestgørende målestok for, hvilke virkninger støtten vil få – det gælder navnlig, hvis markedet er globalt. I sådanne tilfælde vil Kommissionen se på støttens virkninger for de pågældende markedsstrukturer og især risikoen for fortrængning af EØS-producenter.

(127)

Ved vurderingen af, om der består en betydelig markedsstyrke, vil Kommissionen tage hensyn til, hvilken position på markedet støttemodtageren havde over en vis periode før støtten, og hvilken position virksomheden ventes at få efter investeringens afslutning. Kommissionen vil således tage hensyn til støttemodtagerens markedsandel såvel som konkurrenternes markedsandele og til andre relevante faktorer, f.eks. markedets struktur, hvor den vil se på koncentrationsgraden på markedet, eventuelle adgangsbarrierer (47), købermagt (48) og hindringer for ekspansion eller udtræden.

(128)

Medlemsstaterne skal sikre, at følgende oplysninger offentliggøres på et centralt nationalt eller regionalt statsstøttewebsted:

(129)

For ordninger i form af skattefordele kan oplysningerne om individuel støtte gives inden for følgende trancher (i mio. EUR): 0,06–0,5 kun ved støtte til primær landbrugsproduktion 0,5–1, 1–2, 2–5, 5–10, 10–30 og 30 og derover.

(130)

Hvis den individuelle støtte falder ind under forordning (EU) nr. 1305/2013 og enten medfinansieres af ELFUL eller ydes som supplerende national finansiering af sådanne samfinansierede foranstaltninger, kan medlemsstaten vælge ikke at offentliggøre oplysningerne herom på det i punkt (128) omhandlede statsstøttewebsted, forudsat at oplysningerne om den individuelle støtte allerede er blevet offentliggjort i henhold til artikel 111, 112 og 113 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Medlemsstaten skal i så fald på det i punkt (128) nævnte centrale statsstøttewebsted henvise til det i artikel 111 i forordning (EU) nr. 1306/2013 omhandlede websted.

(131)

Disse oplysninger skal offentliggøres efter vedtagelsen af støtteafgørelsen, opbevares i mindst 10 år og være frit tilgængelige for den almindelige offentlighed (49). Der stilles ikke krav om medlemsstaternes offentliggørelse af de ovennævnte oplysninger før den 1. juli 2016 (50).

(132)

Af hensyn til gennemsigtigheden skal medlemsstaterne foretage de indberetninger og revisioner, der er omhandlet i Kapitel 2 i Del III i disse retningslinjer.

(133)

Dette afsnit gælder for investeringer i landbrugsbedrifter i primær produktion af landbrugsprodukter og investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter.

(134)

Enhver investeringsstøtte, der ydes efter afsnit 1.1.1.1., 1.1.1.2, 1.1.1.3. og 1.1.1.4. i Del II i disse retningslinjer, skal opfylde følgende betingelse: Hvis der inden for rammerne af en fælles markedsordning, herunder ordninger for direkte støtte finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), findes produktionsrestriktioner eller begrænsninger af EU-støtte til individuelle landbrugere, bedrifter eller forarbejdningsvirksomheder, må der ikke ydes nogen støtte til investeringer, der vil øge produktionen ud over disse restriktioner eller begrænsninger.

(135)

Kommissionen vil anse støtte til investeringer i materielle og immaterielle aktiver på landbrugsbedrifter i forbindelse med primær landbrugsproduktion for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og de generelle betingelser for investeringsstøtte i punkt (134) i disse retningslinjer samt nedenstående betingelser.

(136)

Dette afsnit finder anvendelse på støtte til materielle og immaterielle investeringer i landbrugsbedrifter med henblik på primær landbrugsproduktion. Investeringen skal gennemføres af en eller flere støttemodtagere eller vedrøre et materielt eller immaterielt aktiv, der benyttes af en eller flere støttemodtagere.

(137)

Dette afsnit gælder også for investeringer i materielle og immaterielle aktiver med henblik på produktion af biobrændstoffer eller produktion af energi fra vedvarende energikilder på bedrifter, når følgende betingelser er opfyldt:

(138)

Hvis investeringen i produktion af energi fra vedvarende energikilder med henblik på dækning af deres eget energibehov eller i produktion af biobrændstoffer på bedrifter foretages af mere end én landbrugsbedrift, beregnes alle støttemodtagernes gennemsnitlige årsforbrug ved at lægge de enkelte støttemodtageres årlige gennemsnitsforbrug sammen.

(139)

Medlemsstaterne skal kræve minimumsstandarderne for energieffektivitet overholdt i forbindelse med investeringer i vedvarende energiinfrastruktur, som forbruger eller producerer energi, hvor der findes sådanne nationale standarder.

(140)

Investeringer i anlæg, der primært tager sigte på produktion af elektricitet på basis af biomasse, er ikke støtteberettigede, medmindre en af medlemsstaterne nærmere fastsat procentdel af varmen udnyttes.

(141)

Medlemsstaterne skal fastsætte begrænsninger i den andel, som korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder højst må tegne sig for ved produktion af bioenergi, herunder biobrændstoffer, i forskellige typer anlæg. Støtte til bioenergiprojekter må kun ydes til bioenergi, der opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF.

(142)

Hvis anlæggets produktionskapacitet overstiger støttemodtagerens eller støttemodtagernes årlige gennemsnitsforbrug, jf. punkt (137) og (138) i disse retningslinjer, skal medlemsstaterne opfylde betingelserne i retningslinjerne for miljø- og energistøtte for 2014-2020, med mindre denne støtte er fritaget for anmeldelsespligten.

(143)

Investeringerne skal tage sigte på mindst et af følgende mål:

(144)

Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger:

(145)

Der må ikke ydes støtte til følgende:

(146)

Uanset punkt (145) c) kan der ydes støtte til køb af dyr til det i punkt (143) e) nævnte formål.

(147)

Uanset punkt (145) c) kan der ydes støtte til køb af avlsdyr med henblik på forbedring af besætningens genetiske kvalitet, når følgende betingelser er opfyldt:

(148)

Uanset bestemmelserne i punkt (145) d) kan der på følgende betingelser ydes støtte til opfyldelse af standarder:

(149)

I forbindelse med kunstvanding i nye og eksisterende kunstvandingsområder vil kun investeringer, der opfylder følgende generelle betingelser, blive betragtet som støtteberettigede omkostninger:

(150)

Områder, der ikke kunstvandes, men hvor et kunstvandingsanlæg har været aktivt indtil for nylig, hvilket skal fastslås og dokumenteres af medlemsstaten, kan betragtes som kunstvandingsområder ved vurderingen af nettoforøgelsen af kunstvandingsområdet.

(151)

Fra 1. januar 2017 kan støtte i forbindelse med kunstvanding kun ydes af medlemsstater, der for det vandområdedistrikt, hvori investeringen gennemføres, sikrer, at landbrugssektoren ved de forskellige vandanvendelser yder et bidrag til dækning af omkostningerne ved vandforsyning i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første led, i direktiv 2000/50/EF, i det relevante omfang under hensyn til de samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske virkninger heraf samt de geografiske og klimatiske forhold i den eller de berørte regioner.

(152)

Støtteintensiteten må ikke overstige:

(153)

Støtteintensiteterne i punkt ((151) kan forhøjes med 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, ved støtte til:

(154)

For ikkeproduktive investeringer, jf. punkt (143) d), og investeringer i genoprettelse af produktionspotentiale, jf. punkt (143) e), udgør den maksimale støtteintensitet 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

(155)

For investeringer i forebyggelse, jf. punkt (143) e), udgør den maksimale støtteintensitet 80 %. Den kan dog forhøjes op til 100 %, hvis investeringen gennemføres kollektivt af mere end én støttemodtager..

(156)

Kommissionen vil anse støtte til investeringer i bevarelse af kultur- og naturarv i landbrugsbedrifter for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper, de generelle betingelser for investeringsstøtte i punkt (134) i disse retningslinjer og nedenstående betingelser.

(157)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder kun for virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(158)

Støtten skal ydes til kultur- eller naturarv i form af naturlandskaber og bygninger, som af de kompetente offentlige myndigheder i medlemsstaten officielt er anerkendt som kultur- eller naturarv.

(159)

Følgende omkostninger til bevarelse af kultur- og naturarv er støtteberettigede:

(160)

Følgende støtteintensiteter gælder:

(161)

Kommissionen vil anse støtte til investeringer i forbindelse med flytning af bedriftsbygninger for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og de generelle betingelser for investeringsstøtte i punkt (134) i disse retningslinjer samt nedenstående betingelser.

(162)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder kun for virksomheder, der er aktive inden for primær produktion.

(163)

Flytningen af bedriftsbygningen skal tjene et formål i almen interesse. Den offentlige interesse, der påberåbes som begrundelse for at yde denne støtte, skal være nærmere angivet i medlemsstatens relevante bestemmelser.

(164)

Følgende støtteintensiteter gælder:

(165)

Kommissionen vil anse støtte til investeringer i forbindelse med forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og de generelle betingelser for investeringsstøtte i punkt (134) i disse retningslinjer samt nedenstående betingelser.

(166)

For at fremme overgangen til produktion af mere avancerede former for biobrændstoffer i overensstemmelse med de horisontale retningslinjerne for miljø- og energi bør der ikke efter bestemmelserne i dette afsnit ydes støtte til fødevarebaserede biobrændstoffer.

(167)

Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på investeringer i materielle og immaterielle aktiver med henblik på forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter som defineret i punkt 35, nr. 11 og 12.

(168)

Medlemsstaterne kan yde støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter og afsætning af landbrugsprodukter, når støtten opfylder alle betingelserne i et af nedennævnte statsstøtteregelsæt:

(169)

Kun følgende omkostninger er støtteberettigede efter punkt (168) c):

(170)

Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

(171)

Den maksimale støtteintensitet må højst udgøre:

(172)

Satserne i punkt (171) kan forhøjes med 20 procentpoint, forudsat at den maksimale støtteintensitet ikke overstiger 90 %, ved støtte til:

(173)

Individuel støtte, der overstiger den i punkt (37) a) fastsatte anmeldelsestærskel skal anmeldes til Kommissionen efter traktatens artikel 108, stk. 3.

(174)

Kommissionen vil anse etableringsstøtte til unge landbrugere og støtte til udvikling af små bedrifter for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(175)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(176)

Støtten skal ydes til unge landbrugere som defineret i punkt (35), nr. 29, i disse retningslinjer, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder. Små bedrifter defineres af medlemsstaterne ud fra objektive kriterier og skal være mikrovirksomheder eller små virksomheder.

(177)

Medlemsstaterne skal fastsætte øvre og nedre tærskler baseret på landbrugsbedriftens produktionspotentiale målt som standard output, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 (54), eller tilsvarende for adgang til etableringsstøtte til unge landbrugere og støtte til udvikling af små bedrifter. Den nederste tærskel for etableringsstøtte til unge landbrugere skal være højere end den øverste tærskel for adgang til støtte til udvikling af små bedrifter.

(178)

Hvis støtten ydes til en ung landbruger, der etablerer en bedrift i form af en juridisk person, skal den unge landbruger have faktisk og varig kontrol med den juridiske person og dennes beslutninger om drift, overskud og finansiel risiko. Hvis flere fysiske personer, heriblandt personer, der ikke er unge landbrugere, deltager i den juridiske persons kapital eller drift, skal den unge landbruger enten selv eller i forening med andre kunne udøve en sådan faktisk og varig kontrol. Hvis en juridisk person kontrolleres af en anden juridisk person alene eller i forening med andre, gælder disse krav for enhver fysisk person, der kontrollerer denne anden juridiske person.

(179)

Støtten skal være betinget af, at der fremlægges en forretningsplan for den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvis gennemførelse skal påbegyndes senest ni måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om tildeling af støtte.

(180)

For unge landbrugeres vedkommende skal det i forretningsplanen være fastsat, at støttemodtageren skal opfylde de kriterier for definitionen som aktiv landbruger, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013, senest 18 måneder efter etableringen.

(181)

Unge landbrugere, som ikke har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, er støtteberettigede, hvis de forpligter sig til at erhverve disse faglige kvalifikationer og kompetencer senest 36 måneder efter datoen for vedtagelsen af støtteafgørelsen. Denne forpligtelse skal være nedfældet i forretningsplanen.

(182)

Forretningsplanen skal mindst indeholde angivelse af følgende:

(183)

Støtten skal udbetales i mindst to rater over højst fem år. For støtte til unge landbrugere skal udbetalingen af den sidste rate gøres betinget af, at den i punkt (179) omhandlede forretningsplan er korrekt gennemført.

(184)

Det maksimale støttebeløb må højst udgøre 70 000 EUR pr. ung landbruger og 15 000 EUR pr. lille bedrift. Ved fastsættelsen af støttens størrelse skal medlemsstaterne også tage hensyn til den socioøkonomiske situation i det pågældende område.

(185)

Kommissionen vil anse støtte til overdragelse af landbrugsbedrifter for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(186)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, og som permanent overdrager deres bedrift til en anden virksomhed, der er aktiv inden for primær landbrugsproduktion.

(187)

Støtten skal ydes til landbrugere, som opfylder kriterierne for at deltage i den ordning for små landbrugsbedrifter, der er oprettet ved afdeling V i forordning (EU) nr. 1307/2013 og på tidspunktet for indgivelse af deres ansøgning har opfyldt disse kriterier i mindst et år, og som forpligter sig til permanent at overdrage hele deres bedrift og de tilsvarende betalingsrettigheder til en anden virksomhed.

(188)

Støtten skal udbetales enten som et årligt beløb eller et engangsbeløb.

(189)

Støtten kan udbetales fra datoen for overdragelsen af landbrugsbedriften og frem til den 31. december 2020.

(190)

Støtteintensiteten udgør 120 % af den årlige betaling, støttemodtageren har ret til under ordningen for små landbrugsbedrifter.

(191)

Kommissionen ser positivt på etableringsstøtte til producentgrupper og -sammenslutninger, da den skaber et incitament for landbrugerne til at slutte sig sammen. Den vil derfor anse etableringsstøtte til producentgrupper og -sammenslutninger for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(192)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for hele landbrugssektoren (55).

(193)

Kun de producentgrupper og -sammenslutninger, der er officielt anerkendt af medlemsstaternes kompetente myndighed på grundlag af en forretningsplan, er støtteberettigede.

(194)

Etableringsstøtten skal være betinget af, at medlemsstaten skal kontrollere, at målene i forretningsplanen er realiseret senest fem år efter datoen for den officielle anerkendelse af producentgruppen eller -sammenslutningen.

(195)

Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden for producentgruppen eller -sammenslutningen skal stemme overens med de relevante konkurrenceregler, således som de finder anvendelse i henhold til artikel 206-210 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(196)

Som et alternativ til at yde etableringsstøtte til producentgrupper eller -sammenslutninger kan der op til det samme samlede beløb ydes støtte direkte til producenter som kompensation for deres bidrag til gruppernes eller sammenslutningernes driftsomkostninger i de første fem år efter deres oprettelse.

(197)

Medlemsstaterne kan fortsætte med at yde støtte til etablering af producentsammenslutninger, efter at de er blevet anerkendt som producentorganisationer i henhold til betingelserne i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(198)

Støtten må kun ydes til producentgrupper og -sammenslutninger, der falder ind under definitionen af SMV'er (56). Kommissionen vil ikke godkende statsstøtte til dækning af de i dette afsnit omhandlede omkostninger, der ydes til store virksomheder (57).

(199)

For alle støtteordninger, der godkendes efter dette afsnit, gælder den betingelse, at de skal tilpasses for at tage hensyn til eventuelle ændringer i forordningerne om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

(200)

De støtteberettigede omkostninger kan omfatte udgifter til leje af passende lokaler, køb af kontorudstyr, herunder edb-maskinel og -programmel, udgifter til administrativt personale, generalomkostninger, advokatsalærer og administrationsgebyrer. Ved køb af lokaler er de støtteberettigede udgifter til lokaler begrænset til udgifterne til at leje dem på almindelige markedsvilkår.

(201)

Der må ikke ydes støtte til:

(202)

Støtten skal ydes som et fast tilskud, der udbetales i årlige rater i de første fem år efter den dato, hvor producentgruppen eller -sammenslutningen på grundlag af sin forretningsplan blev officielt anerkendt af den kompetente myndighed. Medlemsstaterne må først udbetale den sidste rate efter at have kontrolleret, at forretningsplanen er korrekt gennemført.

(203)

Støtte, der ydes til producentgrupper eller -sammenslutninger til dækning af udgifter, som ikke er knyttet til startomkostninger, såsom investeringer eller fremstødsaktiviteter, vil blive vurderet efter de herfor gældende regler.

(204)

Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

(205)

Det samlede støttebeløb må højst udgøre 500 000 EUR. Støtten skal være degressiv.

(206)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(207)

Kommissionen vil anse støtte til miljø- og klimavenligt landbrug for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(208)

Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på støtte til virksomheder og grupper af virksomheder, som frivilligt forpligter sig til at gennemføre operationer, der består af en eller flere miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser på landbrugsjord, som defineres af medlemsstaterne, herunder, men ikke begrænset til, landbrugsarealet som defineret i punkt (35), nr. 50, i disse retningslinjer.

(209)

Foranstaltningen skal tage sigte på bevarelse og fremme af de nødvendige ændringer af landbrugsmetoder, som yder et positivt bidrag til miljøet og klimaet.

(210)

Støtten må kun ydes for frivillige forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, der er fastsat i henhold til Kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013, de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat efter artikel 4, stk. 1, litra c) ii) og iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013, og relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført i national lovgivning. Alle sådanne obligatoriske krav skal være identificeret og beskrevet i anmeldelsen til Kommissionen.

(211)

Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at sikre, at personer og virksomheder, der påtager sig at gennemføre operationer under denne foranstaltning, får den viden og de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre dem, herunder gennem ekspertrådgivning vedrørende operationer og/eller ved at gøre støtten betinget af relevant uddannelse.

(212)

Forpligtelser under denne foranstaltning skal gælde for en periode på fem til syv år. Hvor det er nødvendigt for at opnå eller fastholde de miljømæssige fordele, der søges opnået, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte en længere periode for bestemte typer forpligtelser, f.eks. gennem en årlig forlængelse af forpligtelsen efter afslutningen af den indledende periode (58). For nye forpligtelser, som følger direkte efter den forpligtelse, der er blevet varetaget i den indledende periode, kan medlemsstaterne fastsætte en kortere periode.

(213)

Hvor det er relevant, skal reglerne for arealrelaterede betalinger i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og alle delegerede retsakter hertil være opfyldt.

(214)

Støtte til miljø- og klimavenlige forpligtelser kan ydes til andre arealforvaltere og andre grupper af støttemodtagere end virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, efter reglerne i afsnit 3.4. i Del II i disse retningslinjer.

(215)

Forpligtelser inden for rammerne af foranstaltningen angående miljø-og klimavenligt landbrug til ekstensivering af husdyrbrug skal mindst opfylde følgende betingelser:

(216)

Forpligtelser inden for rammerne af foranstaltningen angående miljø-og klimavenligt landbrug til at opdrætte lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, eller bevare plantegenetiske ressourcer, der trues af genetisk erosion, skal tage sigte på:

(217)

Følgende husdyrarter er støtteberettigede: kvæg, får, geder, heste og andre enhovede dyr, svin og fugle.

(218)

Lokale racer anses for at være i fare for at gå tabt for landbruget, når følgende betingelser er opfyldt og beskrevet i anmeldelsen til Kommissionen:

(219)

Plantegenetiske ressourcer anses for at være truet af generisk erosion, når anmeldelsen indeholder tilstrækkelig dokumentation for genetisk erosion på basis af videnskabelige resultater eller indikatorer for reduktionen af endemiske/oprindelige (lokale) sorter, deres populationsdiversitet og, hvor det er relevant, for ændringer i de fremherskende landbrugsmetoder på lokalt plan.

(220)

Der kan ydes støtte til bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer i landbruget til aktiviteter, der ikke er omhandlet i punkt (208)-(219).

(221)

Støtten, med undtagelse af støtte til aktiviteter til bevarelse af genetiske ressourcer efter punkt (220), skal kompensere modtagerne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser. Støtten skal ydes på årsbasis.

(222)

I behørigt begrundede tilfælde kan der til foranstaltninger til miljøbevarelse ydes støtte som en fast beløb eller et engangsbeløb pr. enhed for forpligtelser til at afstå fra kommerciel anvendelse af arealer, beregnet på grundlag af meromkostninger og indkomsttab.

(223)

Om nødvendigt kan støtten også dække transaktionsomkostninger til en værdi af op til 20 % af præmien for forpligtelserne til at drive miljø- og klimavenligt landbrug. Hvis forpligtelserne varetages af grupper af bedrifter, er maksimumsatsen 30 %.

(224)

Ønsker en medlemsstat dog at yde kompensation for transaktionsomkostninger, der skyldes indgåelse af forpligtelser til miljø- og klimavenligt landbrug, skal den fremlægge overbevisende dokumentation for disse omkostninger, f.eks. i form af omkostningssammenligninger med virksomheder, der ikke indgår sådanne forpligtelser. Kommissionen vil derfor normalt ikke godkende statsstøtte til transaktionsomkostninger i forbindelse med videreførelse af tidligere indgåede forpligtelser, medmindre medlemsstaten dokumenterer, at der stadig er transaktionsomkostninger eller opstår nye.

(225)

Hvis transaktionsomkostningerne beregnes på grundlag af gennemsnitsomkostninger og/eller gennemsnitsbedrifter, bør medlemsstaterne dokumentere, at der ikke ydes overkompensation til især store bedrifter. Ved beregningen af kompensationen bør medlemsstaterne tage hensyn til, om de pågældende transaktionsomkostninger er afholdt pr. bedrift eller pr. hektar.

(226)

Der må under denne foranstaltning ikke ydes støtte til forpligtelser omfattet af den foranstaltning for økologisk landbrug, der er omhandlet i afsnit 1.1.8 i Del II i disse retningslinjer.

(227)

Støtte til bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget kan ydes til omkostninger ved:

(228)

Undtagen for støtte til bevarelse af genetiske ressourcer efter punkt (220) gælder der følgende maksimumbeløb for denne støtte: 600 EUR pr. ha om året for etårige afgrøder, 900 EUR pr. ha om året for flerårige specialafgrøder, 450 EUR pr. ha om året for andre arealanvendelser, 200 EUR pr. dyreenhed om året for lokale racer i fare for at gå tabt for landbruget.

(229)

Disse beløb kan i behørigt begrundede tilfælde forhøjes under hensyn til særlige omstændigheder, der skal begrundes i anmeldelsen til Kommissionen.

(230)

For støtte til bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget er den maksimale støtteintensitet 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

(231)

Kommissionen vil anse støtte til forpligtelser angående dyrevelfærd for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(232)

Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på støtte til virksomheder, der aktive inden for primær landbrugsproduktion, og som frivilligt forpligter sig til at gennemføre operationer i form af en eller flere forpligtelser angående dyrevelfærd og som er aktive landbrugere.

(233)

Støtten må kun ydes for forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske standarder, som er fastsat i henhold til Kapitel I i afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013 og andre relevante obligatoriske krav. Alle sådanne obligatoriske krav skal være identificeret og beskrevet i anmeldelsen til Kommissionen.

(234)

For at være støtteberettigede skal forpligtelser angående dyrevelfærd indebære strengere normer for produktionsmetoder på et af følgende områder:

(235)

De pågældende dyrevelfærdsforpligtelser skal indgås for en periode på fra et til syv år, som kan forlænges.

(236)

Forlængelse kan også ske automatisk, hvis de nærmere vilkår herfor er fastsat i kontrakten. Medlemsstaterne fastsætter den nærmere ordning for fornyelse af de dyrevelfærdsforpligtelser i overensstemmelse med deres relevante nationale regler. Kommissionen skal underrettes om denne ordning i forbindelse med anmeldelser af statsstøtte, der ydes efter bestemmelserne i dette afsnit. Fornyelsen skal altid være betinget af, at de betingelser, som Kommissionen har fastsat for støtte ydet i henhold til dette afsnit, er overholdt.

(237)

Støtten ydes på årsbasis som kompensation til landbrugsbedrifterne for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de påtagne forpligtelser.

(238)

Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger på op til 20 % af præmien for forpligtelser på dyrevelfærdsområdet. Ønsker en medlemsstat dog at yde kompensation for transaktionsomkostninger, der skyldes indgåelse af forpligtelser på dyrevelfærdsområdet, skal den fremlægge overbevisende dokumentation for disse omkostninger, f.eks. i form af omkostningssammenligninger med virksomheder, der ikke indgår sådanne dyrevelfærdsforpligtelser. Kommissionen vil derfor normalt ikke godkende statsstøtte til transaktionsomkostninger i forbindelse med videreførelse af tidligere indgåede dyrevelfærdsforpligtelser, medmindre medlemsstaten dokumenterer, at der stadig er transaktionsomkostninger eller opstår nye.

(239)

Hvis transaktionsomkostningerne beregnes på grundlag af gennemsnitsomkostninger og/eller gennemsnitsbedrifter, bør medlemsstaterne dokumentere, at der ikke ydes overkompensation til især store bedrifter. Ved beregningen af kompensationen bør medlemsstaterne tage hensyn til, om de pågældende transaktionsomkostninger er afholdt pr. bedrift eller pr. hektar.

(240)

Det maksimale støttebeløb udgør 500 EUR pr. dyreenhed.

(241)

Kommissionen vil anse støtte til kompensation for ulemper i forbindelse med Natura 2000-områder og vandrammedirektivet for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(242)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(243)

Støtte til andre arealforvaltere end virksomheder, der er aktive i landbrugssektoren, kan i behørigt begrundede tilfælde ydes efter reglerne i Afsnit 3.5 i Del II i disse retningslinjer.

(244)

Støtten skal kompensere modtagerne for deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de ulemper i de pågældende områder, som gennemførelsen af habitatdirektivet, fugledirektivet og vandrammedirektivet (59) påfører dem.

(245)

Støtte i forbindelse med habitatdirektivet og fugledirektivet må kun ydes for ulemper som følge af krav, der er mere vidtgående end kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastsat i artikel 94 og bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), henholdsvis andet og tredje led, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

(246)

Støtte i forbindelse med vandrammedirektivet må kun ydes i relation til specifikke krav, som:

(247)

De i punkt (245) og (246) nævnte krav skal identificeres og beskrives i anmeldelsen til Kommissionen.

(248)

Der kan ydes støtte til følgende områder:

(249)

Der gælder følgende maksimumbeløb for denne støtte: 500 EUR pr. ha om året i den første periode på højst fem år og derefter 200 EUR pr. ha om året. Støtte i forbindelse med vandrammedirektivet skal udgøre mindst 50 EUR pr. ha pr. år.

(250)

I ekstraordinære tilfælde kan disse beløb forhøjes under hensyntagen til særlige omstændigheder, som skal begrundes. Minimumbeløbet på 50 EUR i forbindelse med vandrammedirektivet kan i særlige tilfælde nedsættes under hensyn til særlige omstændigheder, der skal begrundes.

(251)

Kommissionen vil anse støtte i bjergområder og andre områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(252)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(253)

Støtten kan ydes til virksomheder, som forpligter sig til fortsat at drive landbrug i områder udpeget i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og er aktive landbrugere.

(254)

Støtten skal ydes som kompensation til virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, for alle eller en del af deres ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de begrænsninger, landbrugsproduktionen i det pågældende område er underlagt. Medlemsstaterne skal fremlægge belæg for de pågældende begrænsninger og dokumentere, at den kompensation, der ydes, ikke er større end det indkomsttab og de ekstraomkostninger, disse begrænsninger forårsager.

(255)

Ekstraomkostninger og indkomsttab beregnes i forhold til områder, der ikke er påvirket af naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, under hensyntagen til betalinger i henhold til afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

(256)

Ved beregningen af ekstraomkostninger og indkomsttab kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde differentiere betalingerne for at tage hensyn til:

(257)

Støtten ydes på årsbasis og pr. ha landbrugsareal.

(258)

Støtten fastsættes på et niveau mellem følgende minimums- og maksimumsbeløb: mindst 25 EUR pr. ha pr. år i gennemsnit af støttemodtagerens areal, højst 250 EUR pr. ha pr. år. Støttebeløbet kan dog være på op til 450 EUR pr. ha. pr. år i bjergområder som defineret i artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013.

(259)

Maksimumbeløbene kan i ekstraordinære tilfælde forhøjes under hensyn til særlige omstændigheder, der skal begrundes i anmeldelsen til Kommissionen.

(260)

Medlemsstaterne skal sikre en gradvis nedsættelse af betalingerne for arealer, der overstiger et nærmere fastsat minimumsareal pr. bedrift, undtagen hvis tilskuddet kun ydes med det minimumsbeløb pr. ha pr. år, der er fastsat i punkt (258) i disse retningslinjer. Med henblik herpå skal størrelsen på den bedrift, der vil modtage denne støtte, angives i anmeldelsen.

(261)

For juridiske personer eller grupper af juridiske eller fysiske personer kan medlemsstaterne foretage nedsættelsen for de enkelte medlemmer af disse juridiske personer eller grupper, når individuelle medlemmer i henhold til national lovgivning kan have rettigheder og forpligtelser svarende til dem, som individuelle landbrugere med status som bedriftsledere har, især hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til en styrkelse af de pågældende juridiske personers eller gruppers landbrugsstrukturer.

(262)

Foruden den i punkt (253) omhandlede støtte kan medlemsstaterne yde støtte efter dette afsnit til støttemodtagere i områder, der var støtteberettigede efter artikel 36, litra a), nr. ii, i forordning (EF) nr. 1698/2005 (60) i landdistriktsprogramperioden 2007-2013. For støttemodtagere i områder, som ikke længere er støtteberettigede efter den nye afgrænsning i artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2013, skal denne støtte gradvis nedsættes over en periode på højst fire år, der begynder, når afgrænsningen i henhold til artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2013 er afsluttet, dog senest i 2018, til højst 80 % af den gennemsnitlige betaling, der er fastsat i landdistriktsprogrammet for programmeringsperioden 2007-2013, eller, hvis støtten udelukkende blev ydet med nationale midler, i den relevante statsstøtteafgørelse i overensstemmelse med artikel 36, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005 og skal senest i 2020 være nedsat til på højst 20 %. Når betalingsniveauet er nået ned på 25 EUR pr. ha pr. år på grund af den gradvise nedsættelse, kan medlemsstaterne fortsætte med at yde støtte på dette niveau, indtil udfasningsperioden er udløbet.

(263)

Efter afslutningen af den ovennævnte afgrænsning kan støttemodtagerne i de områder, der stadig er støtteberettigede, modtage fuld betaling under denne foranstaltning.

(264)

Kommissionen vil anse støtte til økologisk landbrug for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(265)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(266)

Der kan ydes støtte pr. ha landbrugsareal til virksomheder eller grupper af virksomheder, der på frivillig basis forpligter sig til at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (61), og som er aktive landbrugere.

(267)

Støtten må kun ydes for forpligtelser, der er mere vidtgående end følgende standarder og krav, som skal være identificeret og beskrevet i anmeldelsen til Kommissionen:

(268)

Forpligtelserne skal gennemføres over en indledende periode på fem til syv år. Hvor der ydes støtte til overgang til økologisk landbrug, kan medlemsstaterne dog fastsætte en kortere indledende periode svarende til overgangsperioden. Hvor der ydes støtte til opretholdelse af økologisk landbrug, kan medlemsstaterne åbne mulighed for en årlig forlængelse efter udløbet af den indledende periode. For nye forpligtelser, som følger direkte efter den forpligtelse, der er blevet varetaget i den indledende periode, kan medlemsstaterne fastsætte en kortere periode.

(269)

Hvor det er relevant, skal reglerne for arealrelaterede betalinger i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og alle delegerede retsakter vedtaget i henhold hertil være opfyldt.

(270)

Støtten skal ydes som kompensation til støttemodtagerne for en del af eller alle ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af forpligtelserne.

(271)

Om nødvendigt kan støtten også dække transaktionsomkostninger op til en maksimal værdi på 20 % af præmien for forpligtelserne. Hvis forpligtelserne er indgået af grupper af virksomheder, er det maksimale niveau 30 %. Denne støtte skal ydes på årsbasis.

(272)

Ønsker en medlemsstat dog at yde kompensation for transaktionsomkostninger, der skyldes indgåelse af forpligtelser til økologisk landbrug, skal den fremlægge overbevisende dokumentation for disse omkostninger, f.eks. i form af omkostningssammenligninger med bedrifter, der ikke indgår sådanne forpligtelser. Kommissionen vil derfor normalt ikke godkende statsstøtte til transaktionsomkostninger i forbindelse med videreførelse af tidligere indgåede forpligtelser til at drive økologisk landbrug, medmindre medlemsstaten dokumenterer, at der stadig er transaktionsomkostninger eller opstår nye.

(273)

Hvis transaktionsomkostningerne beregnes på grundlag af gennemsnitsomkostninger og/eller gennemsnitsbedrifter, bør medlemsstaterne dokumentere, at der ikke ydes overkompensation til især store bedrifter. Ved beregningen af kompensationen bør medlemsstaterne tage hensyn til, om de pågældende transaktionsomkostninger er afholdt pr. bedrift eller pr. hektar.

(274)

Der kan efter bestemmelserne i dette afsnit ikke ydes støtte til forpligtelser omfattet af foranstaltningen angående miljø- og klimavenligt landbrug, eller til omkostninger, der falder ind under bestemmelserne i afsnittet om støtte til landbrugsproducenters deltagelse i kvalitetsordninger.

(275)

Støtte til investeringer i primær produktion og i forarbejdning og afsætning af økologiske produkter er underlagt bestemmelserne i afsnittene om investeringsstøtte.

(276)

Der gælder følgende maksimumbeløb for denne støtte: 600 EUR pr. ha om året for etårige afgrøder, 900 EUR pr. ha om året for flerårige specialafgrøder, 450 EUR pr. ha om året for andre arealanvendelser,

(277)

Disse lofter kan overskrides i undtagelsestilfælde under hensyntagen til specifikke omstændigheder, som skal begrundes.

(278)

Kommissionen vil anse støtte til landbrugsproducenters og producentgruppers deltagelse i kvalitetsordninger for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den stemmer overens med de fælles vurderingsprincipper i disse retningslinjer og opfylder nedenstående betingelser.

(279)

Bestemmelserne i dette afsnit gælder kun producenter af landbrugsprodukter. Støtte efter punkt (280) a) kan kun ydes til aktive landbrugere.

(280)

Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger i forbindelse med de i punkt (282) omhandlede kvalitetsordninger:

(281)

Støtte efter punkt ((280) a) og b) må ikke ydes til dækning af omkostningerne ved kontrol, som støttemodtageren selv gennemfører, eller hvortil omkostningerne i henhold til EU-lovgivningen skal afholdes af producenterne af landbrugsprodukterne eller producentgrupper, uden nærmere angivelse af de faktiske beløb

(282)

De i punkt (280) a) omhandlede kvalitetsordninger skal være:

(283)

Støtten skal kunne opnås af alle, der i det pågældende område er støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser.

(284)

Støtte efter punkt (280) b) og c) i disse retningslinjer må ikke indebære direkte betalinger til producenter af landbrugsprodukter og skal udbetales til det organ eller den virksomhed, der gennemfører kontrollen eller markedsundersøgelsen eller yder konsulentbistanden.

(285)

Støtte efter punkt (280) a) kan ydes i højst fem år og må højst udgøre 3 000 EUR om året pr. støttemodtager. Den skal ydes i form af et incitamentskabende årligt tilskud, hvis størrelse fastlægges i forhold til de faste omkostninger ved deltagelse i kvalitetsordningerne.

(286)

Støtte efter punkt (280) b) og c) må højst udgøre 100 % af de faktisk afholdte omkostninger.

(287)

Dette afsnit omhandler støtte til teknisk bistand i landbrugssektoren, med undtagelse af støtte til vikarordninger, der alene må ydes til virksomheder, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion.

(288)

Den tekniske bistand kan ydes af producentsammenslutninger eller andre organisationer uanset deres størrelse.

(289)

Støtten skal kunne opnås af alle, der i det pågældende område er støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser. Når producentgrupper eller -organisationer leverer den tekniske bistand, må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende sammenslutning eller organisation. Ikke-medlemmers eventuelle bidrag til den pågældende sammenslutnings eller organisations administrationsomkostninger skal være begrænset til udgifterne til leveringen af tjenesteydelsen.