26.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 126/26

1.

bifalder Kommissionens rapport (1), der gør status over gennemførelsen af meddelelsen fra 2009 (2), som indeholdt en handlingsplan for håndtering af ulighederne på sundhedsområdet, og anerkender den foreløbige rapports grundighed, men mener, at det ville være værd at fremhæve, hvor vellykkede de enkelte foranstaltninger har været, og sætte fokus på de tiltag, der skal videreføres og afsluttes;

2.

opfatter sundhed og trivsel som værende den enkeltes og befolkningens vigtigste ressource og mener uanset artikel 35 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, at omfanget af ulighederne på sundhedsområdet mellem og i medlemsstaterne er en udfordring for EU's indsats for at fremme solidaritet, social, økonomisk og territorial samhørighed, menneskerettigheder og lige muligheder;

3.

erkender, at sundhedsstatusdeterminanterne spænder over en meget bred vifte af personlige, sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer, og at samspillet mellem disse afgør den enkeltes og befolkningens sundhed. Sundhedsmæssige uligheder opstår oftest som følge af vanskelige socioøkonomiske forhold. Sundhed og trivsel påvirkes desuden også direkte af politiske beslutninger på alle myndighedsniveauer og borgernes egne beslutninger om, hvordan de vil leve og deltage i samfundslivet, samt af biologiske og geografiske aspekter;

4.

understreger i lyset af de mange forskellige indvirkende faktorer, at sundhedssektoren ikke kan begrænse disse uligheder på egen hånd, og at det er nødvendigt med en indsats fra alle, som arbejder for at fremme sundhed og trivsel, gennem integrerede og koordinerede planer, der omfatter alle forvaltningsniveauer, strategien for integration af sundhedsaspektet i alle politikker og en bredere inddragelse af samfundet. For at fremme og gennemføre ovenstående er det en forudsætning, at der eksisterer et politisk og organisatorisk lederskab med fokus på at håndtere uligheder på sundhedsområdet på strategisk vis;

5.

anerkender, at sundhedssystemerne i EU er mange og forskelligartede, og understreger, at de lokale og regionale myndigheder har en afgørende betydning for leveringen af offentlige sundhedsydelser, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Tilsvarende har de bl.a. ansvaret for at gennemføre politikker inden for beskæftigelse, bolig, transport, planlægning, miljø og offentlig sikkerhed, hvilket gør dem til centrale aktører med hensyn til at fremme den offentlige sundhed og mindske ulighederne på sundhedsområdet. Det er udvalgets opfattelse, at det ofte er muligt at udarbejde, gennemføre og påvise resultaterne af tværsektorielle foranstaltninger, som er nødvendige for at begrænse de sundhedsmæssige uligheder, på en mere målrettet og effektiv måde på det lokale og regionale niveau;

6.

er bekymret for, at den nuværende økonomiske situation er en alvorlig trussel. Budgetnedskæringer på sundhedsområdet føjer yderligere problemer til de veldokumenterede aldersrelaterede udfordringer og gør finansieringen af sundhedsydelser til en endnu vanskeligere opgave. Begrænsning af de sundhedsmæssige uligheder skal ses som et vigtigt skridt, da mange myndigheder i medlemsstaterne skal til at omlægge deres sundhedssystemer for at gøre dem mere effektive og bæredygtige;

7.

noterer sig, som det helt enkelt anføres i rapporten, at »visse uligheder på sundhedsområdet skyldes forskelle i sundhedsydelsernes kvalitet og effektivitet i EU« (3), og tilføjer, at den samtidige offentliggørelse af Marmot's Rapport om ulighederne på sundhedsområdet i EU  (4) muligvis har underbygget denne erklæring og givet rapportens konklusioner større fokus.

8.

Regionsudvalget beklager, at rapporten slår fast, at der er betydelige og uacceptabelt store uligheder på sundhedsområdet mellem og i medlemsstaterne. Ser man på udviklingen de seneste par år, viser enkelte indikatorer, at der er mindre ulighed, andre at situationen ikke har ændret sig, og nogle få, at ulighederne er blevet større. Udvalget gør især opmærksom på de meget store forskelle medlemsstaterne imellem på op til næsten 19 år for så vidt angår antal sunde leveår. Så selvom gennemsnitsalderen stiger, lever folk i længere tid med kroniske sygdomme;

9.

glæder sig over, at dødeligheden er faldet, og gennemsnitslevealderen er steget, men disse forbedringer trues i takt med, at den negative udvikling inden for overvægt, diabetes og fysisk inaktivitet fortsætter. Den forventede vækst i kroniske sygdomme varsler en usund og omkostningsfuld fremtid, såfremt der ikke tages hånd om problemet;

10.

mener, at hindringerne for adgang til sundhedsydelser (herunder pris, afstand og ventetid) er meget store i visse medlemsstater. Medicinske behandlinger og deres kvalitet afhænger ofte af, hvilke ydelser der er tilgængelig dér, hvor borgerne er bosat. Udvalget fremhæver de sociale fordele ved at øge antallet af læger og ydelser i dårligt stillede og isolerede områder;

11.

mener i betragtning af de eksisterende sociale forskelle mht. sundhedstilstand, at det må være et centralt krav i tacklingen af uligheder på sundhedsområdet, at der stiles mod opjustering fremfor statistisk udjævning, således at alle befolkningsgruppers sundhed bringes på højde med den sundere del af samfundet.

12.

Regionsudvalget ser positivt på den fælles aktion om uligheder på sundhedsområdet for perioden 2011-2014 med deltagelse af 15 medlemsstater og er enigt i at give initiativet et større indsatsområde og fokus som følge af behovet for sammenhæng i prioriteringen af emnet og at bygge videre på opnåede resultater. Det opfordrer ydermere til overvejelser om mere fleksible samfinansieringsmekanismer for tiltag under den fælles aktion;

13.

tilskynder de kompetente myndigheder til at indføre og gennemføre overordnede tværsektorielle strategier, som får tilført passende midler, da en begrænsning af ulighederne på sundhedsområdet nødvendiggør en indsats fra mange forskellige ministerier og forvaltningsniveauer, som ofte konkurrerer om ressourcer og tit har en opsplittet tilgang. Nationale strategier kan præge udarbejdelsen af lokale og regionale strategier og omvendt.

14.

Regionsudvalget støtter de igangværende programmer for formidling af viden fra vellykkede projekter for at slå bro over kløften mellem forskning, politik og praksis og fremme iværksættelsen af lignende projekter, men bakker i lyset af den overflod af informationer, der venter beslutningstagere og gennemførende aktører, op om en tilgængelig og kortfattet præsentation af disse. Udvalget opfordrer især til klarere beskeder underbygget af vellykkede eksempler og anbefaler at udvikle og fremme en central informationsportal;

15.

glæder sig over det omfattende samarbejde mellem Kommissionen og internationale agenturer og offentlige aktører og anbefaler et partnerskab på højeste niveau med WHO Europa om koordinering af politikker, ressourcedeling og fremme af initiativer, såsom Healthy Cities (sunde byer), WHO Regions for Health network (WHO-netværket af Regioner for sundhed) og det globale netværk af Age-Friendly Cities and Communities (ældrevenlige byer og kommuner). Udvalget støtter desuden et tættere samarbejde gennem relevante EU-agenturers arbejdsprogrammer;

16.

mener, at det er uhyre vanskeligt at vurdere fremskridt uden de nødvendige oplysninger, og opfordrer således alle myndigheder til at fortsætte arbejdet med at etablere en række standardiserede EU-nøgleindikatorer på sundhedsområdet (ECHI). Udviklingen af indikatorer bør ske i en tæt dialog med repræsentanter for de lokale og regionale niveauer. Dette burde så vidt muligt lette den subnationale indsats for at tackle sundhedsmæssige uligheder. Udvalget understreger, at det er nødvendigt at undgå fordobling af administrative byrder vedrørende dataindsamling, set i lyset af de forskellige rapporteringsforpligtelser på nationalt og internationalt plan;

17.

bifalder EU-programmet for forskning i sundhedsmæssige uligheder og foreslår, at temaer egnede til fremtidig forskning omfatter: effektiviteten af tiltag for at reducere ulighederne på sundhedsområdet; faktorer vedrørende forskelle i raske leveår, mere indgående analyse af længdesnitsundersøgelser for at få en bedre forståelse af, hvad der påvirker sundhedsmæssige uligheder; indikatorer for mental sundhed; og hvorfor nogle regioner med relativt lavt BNP har gode sundhedsmæssige indikatorer, og omvendt.

18.

Regionsudvalget gentager, at det er afgørende at opfylde Europa 2020-målene for at kunne håndtere uligheder på sundhedsområdet, og fremhæver forbindelsen mellem en sund befolkning og en produktiv, bæredygtig økonomi. Tilsvarende understreger udvalget, at målsætningerne på øverste myndighedsniveau skal gøres til håndgribelige, målbare resultater på lokalt og regionalt niveau;

19.

understreger, at det er afgørende at få folk tilbage i arbejde og sikre sunde arbejdspladser for at fremme borgernes sundhed, og påpeger, at nedbringelse af langtids- og ungdomsarbejdsløsheden går forud for alle øvrige prioriteter, i og med at det er en forudsætning for at tackle sundhedsmæssige uligheder. Udvalget er bekymret over de nuværende og langsigtede indvirkninger på det fysiske og psykiske helbred hos personer, der føler sig udelukkede fra at bidrage til samfundet;

20.

slår til lyd for stærke sociale støttenetværk, da støtte fra familie, venner og lokalsamfundet giver større velvære, herunder et bedre psykisk helbred. Det gør sig især gældende for ældre med isolations-, mobilitets- og kommunikationsproblemer;

21.

mener med udgangspunkt i, at reklamebudgetter for forbrugervarer og -tjenester fortrænger budskaber vedrørende folkesundheden, samt i lyset af, at sundheden ikke kan forbedres uden et bidrag fra samfundet som helhed, at det er absolut nødvendigt at inddrage den private sektor, det være sig gennem initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar eller via lovgivnings- og skattemæssige foranstaltninger, for at opfordre til sundere samfundsresultater, f.eks. mindre spild af friske fødevarer, bedre produktmærkning, fastsættelse af energipriser mv.;

22.

understøtter analyser af, hvordan afgiftsmæssige foranstaltninger kan bruges til at modvirke tobaksforbrug, alkoholmisbrug og overforbruget af mættede fedtsyrer, sukker og salt i nogle forarbejdede fødevarer, så de dertil relaterede omkostninger for folkesundheden og andre offentlige ydelser afspejles bedre. Udvalget støtter ligeledes tilsvarende foranstaltninger for at fremme sundere fødevarer og sundere livsstil med det sigte at fremme adfærdsændringer;

23.

mener, at relevante forvaltningspolitikker bør bevæge sig i retning af sundhedssikring gennem sundhedskonsekvensvurderinger for at sikre, at nettoeffekten af den offentlige politik er, at den forbedrer befolkningens sundhed og velvære og samtidig reducerer uligheder på sundhedsområdet.

24.

Regionsudvalget mener, det er afgørende at give børn den bedste start på livet, og det mest effektive tidspunkt at sætte ind og mindske de sundhedsmæssige uligheder samt forbedre helbredstilstanden er før fødslen og i den tidlige barndom. Udvalget anbefaler, at programmer for begrænsning af uligheder lægger særlig vægt på børns sundhed, og fremhæver vigtigheden af adgang til børnepasning af høj kvalitet. Foranstaltninger som disse giver bedre resultater end tiltag på et senere tidspunkt;

25.

gør opmærksom på succesen af evidensbaserede og omkostningseffektive programmer for konstruktiv børneopdragelse (5), som giver forældre praktiske strategier, der skal hjælpe dem med deres egen og deres børns adfærd, og tilskynder til at gøre sådanne programmer mere tilgængelige, navnlig for udsatte børn og forældre;

26.

ser fedme blandt børn som en af nutidens største udfordringer. Når den socioøkonomiske kløft er tydelig i en tidlig alder, trækker fedme i barndommen stærke spor ind i voksenlivet og er skyld i udviklingen og forværringen af kroniske sygdomme, som lammer såvel sundhedsøkonomien som den personlige sundhed, og udvalget glæder sig over Kommissionens foreslåede handlingsplan for at håndtere dette;

27.

mener på grundlag af WHO's erklæring om, at 60 % af sygeligheden i Europa skyldes syv førende risikofaktorer (6), at håndtering af disse risikofaktorer og forbedring af sundhedsforventningerne, især gennem uddannelse, er afgørende for at begrænse ulighederne på sundhedsområdet, og slår til lyd for at styrke indsatsen over for målgrupper ved hjælp af ikt, sociale medier og rollemodeller, således at oplysninger om helbred og sund livsstil præsenteres på en tilgængelig og troværdig måde, da langsigtede helbredsfølger ikke nødvendigvis har samme høje prioritet for alle;

28.

tilskynder Kommissionen til at fremme udvekslingen af erfaringer inden for sundhedsundervisning og udbredelse af sund livsstil samt forebyggelse, tidlig diagnose og behandling i forbindelse med alkoholindtag, rygning, kostvaner, overvægt og stoffer, og opfordrer endvidere medlemsstaternes myndigheder til at styrke fysisk aktivitet, sund livsstil og programmer for fundamentale livsfærdigheder (sundhedskompetence, grundlæggende videnskab, evne til at screene oplysninger, regnefærdigheder til budgettering mv.) med et særligt fokus på unge og udsatte grupper;

29.

understreger, at det som følge af en række faktorer, som kan påvirke ældre, bl.a. lav indkomst, kroniske helbredsproblemer og mobilitetsvanskeligheder, sammenholdt med en højere gennemsnitsalder, er nødvendigt at opfylde målsætningerne under det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring, og støtter en bred gennemførelse af partnerskabets handlingsplaner. Udvalget vil derudover gerne fremme Dublin-erklæringen om ældrevenlige byer og kommuner i Europa 2013  (7);

30.

påpeger, at offentlige sundhedsprogrammer til begrænsning af uligheder på sundhedsområdet godt kan være omkostningseffektive — f.eks. screening, sygdomspåvisning og -behandling i risikogrupper, hvor arvelige tilstande øger sandsynligheden for at udvikle visse sygdomme. Effektivitetselementet er et godt argument for at prioritere disse programmer (f.eks. ved at forbedre adgangen til screening for livmoderhalskræft for kvinder med lav indkomst);

31.

fremhæver behovet for at håndtere ulighederne på sundhedsområdet gennem lokale myndigheder og tjenesteydelser samt aktive samfundsudviklingsorganisationer, som er bedst placeret både i forhold til at forstå sårbare gruppers behov lokalt og få mest muligt ud af programmerne.

32.

Regionsudvalget mener, under hensyntagen til at medlemsstaternes myndigheder har ansvaret for at organisere og tilvejebringe sundhedsydelser, at rapporten og Kommissionens foranstaltninger til støtte og koordinering af medlemsstaternes indsats er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne, og anerkender, at forskellige EU-politikker og støtteprogrammer inden for bl.a. sociale spørgsmål, forskning og innovation, uddannelse, energi, landdistriktsudvikling og regionalpolitik har potentiale til at påvirke sundhed og sundhedsdeterminanterne og bidrage til bekæmpelsen af uligheder på sundhedsområdet;

33.

ser positivt på Kommissionens sæt af tematiske målsætninger som et middel til at målrette finansieringen af udgifter og glæder sig over, at bekæmpelse af uligheder på sundhedsområdet er inkorporeret i EFRU's investeringsprioriteter. Indarbejdelsen af sundhedsmæssige aspekter i forskellige EU-programmer og finansieringskilder sætter skub i tværsektorielle strategier på højt niveau, og udvalget bifalder de relevante forhåndsbetingelser i forordningen om fælles bestemmelser og mener, at enhver efterfølgende strategisk lovramme skal gennemføres på det rette operationelle niveau for at kunne skabe de forventede virkninger;

34.

er bekymret over den konstaterede mangel på kapacitet i sundhedssystemerne til at fremme investeringer i håndtering af de sundhedsmæssige uligheder (8), fremhæver, at kapacitetsopbygning skal prioriteres for at kunne tiltrække og investere EU-midler, støtter i den forbindelse større udbredelse af midler, bl.a. retfærdighedsaktionens rapport Applying EU Structural Funds, og minder atter om behovet for effektivt formidlede kontaktpunkter i medlemsstaterne;

35.

understreger, at det er afgørende at lette inddragelsen af lokale og regionale sundhedssystemer og myndigheder i alle faser af de europæiske struktur- og investeringsfondes programmering for at sikre, at forbedring af folkesundheden får en passende prioritering, navnlig i anvendelsen af de operationelle programmers skønsmæssige elementer, eftersom der i alle regioner ofte er lokale fattigdomslommer;

36.

er skuffet over, at begrænsning af uligheder på sundhedsområdet ikke fremgår som et specifikt mål i Sundhed for Vækst-programmet. Mere generelt bør der være større balance mellem investeringer i infrastruktur og i forebyggende sundhedsforanstaltninger og mellem investeringer i anlæggelse af omfattende hospitalsinfrastruktur (hvis støtteberettiget) og i mere tilgængelig og integreret pleje i nærmiljøet. Udvalget fremhæver også behovet for at evaluere EU's udgifter med fokus på effekt, bæredygtighed og afkast;

37.

tilskynder myndigheder og instanser til at anvende faciliteten den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) i udviklingen af partnerskaber for at fremme grænseoverskridende projekter til mindskelse af ulighederne på sundhedsområdet, hvad angår f.eks. infrastruktur og adgang til det mest avancerede medicinske udstyr.

38.

Regionsudvalget bakker på grundlag af et stigende demografisk og budgetmæssigt pres op om mere omfattende EU-initiativer, der skal bistå medlemsstaternes myndigheder i udviklingen af bæredygtige og effektive sundhedssystemer, navnlig gennem investeringer i sygdomsforebyggelse for at begrænse langsigtede omkostninger i fremtiden og omstrukturere sundhedssystemer for at give lige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet;

39.

glæder sig over fremskridtene i Kommissionens foranstaltninger for håndtering af uligheder på sundhedsområdet og fremhæver behovet for en større indsats på alle forvaltningsniveauer. Bl.a. er der i den europæiske semesterproces mulighed for at sætte fokus på sundhedsmæssige uligheder i medlemsstaterne. Tilsvarende har lokale og regionale myndigheder kapacitet til at udarbejde og gennemføre strategier for begrænsning af uligheder på subnationale niveauer ved hjælp af evidensbaserede og omkostningseffektive tiltag, hvor ressourcerne er fokuseret på de mest udsatte grupper;

40.

ønsker i lyset af de lokale og regionale myndigheders forpligtelser at deltage i relevante initiativer fra Kommissionen og stiller gerne sine ressourcer til rådighed i den forbindelse. Udvalget ser gerne, at Kommissionen udarbejder en yderligere statusrapport inden for de næste tre år for at følge op på fremskridtene.