29.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/62

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. januar 2012 om EU's strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 (COM(2012)0006),

—

der henviser til artikel 7 og 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (1),

—

der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union 2007-2013 (2),

—

der henviser til sin holdning af 6. maj 2009 om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (3),

—

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (4),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens (5),

—

der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's landbrug og den internationale handel (6),

—

der henviser til sin erklæring af 15. marts 2012 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union (7),

—

der henviser til sin erklæring af 13. oktober 2011 om styring af hundebestanden i Den Europæiske Union (8),

—

der henviser til Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 29. november 2010 om hundes og kattes velfærd,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2011 om en handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (COM(2011)0748),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2011 om virkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (COM(2011)0700),

—

der henviser til videnskabelig udtalelse af 2. december 2010 fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om dyrevelfærd under transport (9),

—

der henviser til videnskabelig udtalelse af 13. december 2011 fra EFSA om vejledning til risikovurdering af dyrevelfærd (10),

—

der henviser til definitionen af dyrevelfærd (11) fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE),

—

der henviser til de 12 yderligere principper og kriterier for god praksis for dyrevelfærd udviklet af Welfare Quality-projektet (12),

—

der henviser til Rådets afgørelse 78/923/EØF af 19. juni 1978 om indgåelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under opdræt (13),

—

der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr (14),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (15),

—

der henviser til Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver (16).

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (17),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2009 om integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling (COM(2009)0400),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (COM(2009)0584),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget for Andragender (A7-0216/2012),

A.

der henviser til, at det er nødvendigt at have et højt dyrevelfærdsniveau, som er en del af den bæredygtige udvikling, for at beskytte dyresundheden og sikre produktivitet i EU, selv om det indebærer ekstra driftsomkostninger, der ikke kan fordeles forholdsmæssigt på alle led i fødekæden;

B.

der henviser til, at den forringede sundhedstilstand i de voksende bestande af vilde dyr i de fleste medlemsstater kan forstærke overførslen af smitsomme sygdomme til husdyr, men også bringe folkesundheden i fare;

C.

der henviser til, at EU's og de nationale regler om dyrevelfærd på grund af deres kompleksitet og forskellige fortolkninger skaber retlig usikkerhed og kan give producenter i visse medlemsstater en alvorlig konkurrencemæssig ulempe; der med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen henviser til, at manglende opfyldelse af krav, ikke-harmoniserede standarder og manglende lovgivningsmæssige milepæle virker konkurrenceforvridende og resulterer i ulige vilkår;

D.

der henviser til, at nationale regler om dyrevelfærd ikke må være i modstrid med principperne for EU's indre marked;

E.

der henviser til, at strategien for dyrevelfærd skal være baseret på solide forskningsresultater og bedste videnskabelige viden under hensyntagen til behovet for forenkling, omkostningseffektivitet, anvendelsesområde og sammenhæng med bl.a. miljø- og folkesundhedspolitikker;

F.

der henviser til, at moderne forbrugere med rimelighed forventer, at husdyr er berettiget til de samme fornødenheder som mennesker: gode fødevarer, gode levevilkår og passende lægebehandling;

G.

der henviser til, at dyrevelfærdsstandarder er af afgørende betydning for husdyropdræt i Europa, hvilket har en stigende konsekvenser for landbrugsbedrifternes konkurrenceevne;

1.

bifalder den brede dyrevelfærdsstrategi for EU i 2012-2015;

2.

minder om, at artikel 13 i traktaten er almengyldig og som sådan derfor ligeså vigtig som miljø- eller forbrugerbeskyttelse og på det juridiske område har forrang for alle politikker for det indre marked;

3.

understreger, at dyrevelfærd er et komplekst og mangefacetteret problem, der påvirker internationale og nationale politikker og indeholder vigtige etiske, videnskabelige, økonomiske, kulturelle og politiske aspekter;

4.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at prioritere behandlingen af spøgsmålet om overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen;

5.

glæder sig over, at strategidokumentet tegner en politik, hvor forbrugernes valgfrihed stimulerer forbrugermarkedet for dyrevelfærdsprodukter og udnytter fællesmarkedets styrke til gavn for dyrevelfærd i landbruget;

6.

beklager dybt, at nogle af aktionerne fra handlingsplanen for 2006-2010 ikke kunne gennemføres, og opfordrer Kommissionen til at tilpasse måldatoerne for de nye aktioner til de lovbestemte frister;

7.

beklager dybt, at strategien ikke har fået den økonomiske opbakning, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 5. maj 2010; opfordrer Kommissionen til at øge den økonomiske opbakning ved at genprioritere og ved at sikre en mere sammenhængende og bedre integration af dyrevelfærd på andre politiske områder i EU, f.eks. forbrugerpolitik, forskningsprogrammer og den fælles landbrugspolitik, alt efter hvad der er relevant;

8.

glæder sig over Kommissionens reformforslag og dens engagement i dyrevelfærd; understreger betydningen af at bakke op om landmænd, der respekterer standarder og god praksis for husdyrhold og investerer i bedre landbrugsanlæg; understreger betydningen af en tilstrækkelig finansiering til den fremtidige fælles landbrugspolitik, eftersom der er behov for et budget, der er foreneligt med det ønskede ambitionsniveau;

9.

understreger, at landmænd i dag står over for forskellige udfordringer, som f.eks. klimaforandringer, og skal opfylde utallige krav, hvoraf god dyrevelfærd blot er et; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre behørig politisk sammenhæng i overensstemmelse med artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af mulighederne for støtte gennem EU's fonde til udvikling af landdistrikterne og GD Forsknings syvende rammeprogram (2007-2013) til at fremme anvendt forskning og til at investere i innovative og moderne dyrevelfærdsløsninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge investeringerne i forskning og udvikling af nye dyrevelfærdsteknikker og -teknologier;

11.

beklager, at strategien ikke udnytter mulighederne i politikkerne om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, grønne offentlige indkøb og virksomhedernes sociale ansvar til at tilskynde til dyrevelfærdsstandarder af højt niveau;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at være mere ambitiøs, hvad angår at inkludere og prioritere gensidighed med hensyn til dyrevelfærdsstandarder som et ikke-handelsmæssigt hensyn i sin handelspolitik og i forhandlinger om internationale, multilaterale og bilaterale handelsaftaler samt at fremme dyrevelfærd i tredjelande gennem anmodning om opfyldelse af tilsvarende dyrevelfærdsstandarder for importerede dyr og produkter, ledsaget af streng kontrol;

13.

opfordrer Kommissionen til at evaluere og rapportere om dyrevelfærdsstandarder, der gælder i tredjelande, før der indledes forhandlinger om handelsaftaler; anmoder Kommissionen om også snarest muligt at gøre dette i forbindelse med lande, hvor handelsforhandlinger i øjeblikket er i gang;

14.

opfordrer Kommissionen til fremover at afholde sig fra at fremsende frihandelsaftaler til Europa-Parlamentet, der ikke sikrer, at tilsvarende dyrevelfærdsbestemmelser gælder for importprodukter som for europæiske produkter;

15.

bifalder også Kommissionens hensigt om at undersøge, hvordan dyrevelfærd kan integreres bedre inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik;

16.

opfordrer Kommissionen til at kræve af WTO, at ikkekommercielle interesser snarest indarbejdes i verdenshandelsstrategien for at undgå konkurrenceforvridninger mellem EU-lande, som skal overholde verdens strengeste standarder for dyrevelfærd, og tredjelande;

17.

mener, at det bør være obligatorisk at oplyse over for forbrugerne, om et importprodukt eller et produkt, der indeholder et importprodukt, er fremstillet af dyr, som er opdrættet under forhold, der adskiller sig fra de forhold, der kræves i europæiske dyrevelfærdsbestemmelser;

18.

beklager, at strategien ikke afspejler dyresundhedens betydning for dyrevelfærden og forbindelsen mellem dyresundhed og folkesundhed; opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om "One Health" i forbindelse med denne strategi og sikre en effektiv koordinering med dyresundhedsstrategien, idet bl.a. god husdyrbrugspraksis medvirker til at forhindre spredning af sygdomme og undgå antimikrobiel resistens;

19.

minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens understregede behovet for at få et fuldstændigt billede af hvornår, hvor, hvordan og på hvilke dyr antibiotika faktisk anvendes i dag, og mener, at sådanne data hurtigst muligt bør indsamles, analyseres og offentliggøres af Kommissionen;

20.

bemærker, at nødvaccination, og til tider forebyggende vaccination, er tilladt i EU, men at bestemmelser fortsat begrænser internationalt salg af produkter fra vaccinerede dyr; bemærker, at disse begrænsninger ikke tilstrækkeligt tager højde for den vaccinationsteknologi og de diagnosemuligheder, der er i fremmarch; anmoder Europa-Kommissionen om, hvor det er muligt, at ophæve handelsbegrænsende foranstaltninger, som unødvendigt begrænser brugen af vaccination;

21.

opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkeligt opmærksom på de sundhedsrisici, som vilde dyr udgør; mener, at en række nye smitsomme sygdomme er zoonotiske (og overføres mellem vilde dyr, husdyr og mennesker); anerkender, at handel med vilde dyr samt ændret arealanvendelse og forvaltning kan føre til nye eller ændrede forbindelser mellem mennesker, husdyr og vilde dyr, hvilket kan øge spredningen af sygdomme; understreger behovet for sammenhæng mellem dyresundhed, dyrevelfærd og handelspolitikker;

22.

anmoder om, at Kommissionen inden 2015 udarbejder en rapport om vilde dyrs sundhedstilstand og risikoen for gensidig smitte af husdyr og mennesker;

23.

opfordrer Kommissionen til aktivt og kontinuerligt at forbedre dyrevelfærdsbestemmelser inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (18) om beskyttelse af vilde dyr og planter (med senere ændringer)

24.

påpeger, at EU's hunde- og kattebestand vurderes til at være på ca. 100 mio. dyr, og at der ikke eksisterer nogen EU-lovgivning om kæledyrs velfærd;

25.

anmoder om at få udarbejdet en rapport om omstrejfende dyr med konkrete, etiske og bæredygtige løsninger for medlemsstaterne og at få en vurdering af et koordineret system til registrering og elektronisk identifikation af kæledyr tilføjet på listen over aktioner;

26.

understreger, at tvungen identifikation af katte og hunde, sammenholdt med et effektivt og pålideligt registreringssystem, skaber sporbarhed og er afgørende for en vellykket styring af dyresundhed og dyrevelfærd, hvilket bidrager til at fremme ansvarligt ejerskab og bevare folkesundheden;

27.

anmoder EU og medlemsstaterne om at ratificere den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr og at gennemføre bestemmelserne heri i national lovgivning;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage omfattende strategier til styring af hundebestanden, der omfatter foranstaltninger som f.eks. kontrol med hunde og lovgivning til bekæmpelse af grusomhed mod dyr, støtte til de veterinære foranstaltninger – herunder rabiesvaccination og sterilisation – der er nødvendige for at kontrollere antallet af uønskede hunde, og fremme af ansvarligt ejerskab af selskabsdyr, som der anmodes om i sin erklæring af 13. oktober 2011;

29.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin undersøgelse i 2014 vedrørende hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel, at anbefale konkrete løsninger for at forhindre, at hunde og katte bliver avlet og handlet på en måde, som sandsynligvis vil forårsage velfærdsproblemer;

30.

deler Kommissionen synspunkt om, at der i dag fortsat er mangler med hensyn til opfyldelse af dyrevelfærdsregler til trods for de fremskridt, der er opnået på flere områder; minder Kommissionen om, at selvom den nugældende lovgivning om dyrevelfærd allerede i stor udstrækning er tilstrækkelig, har lovgivningen ikke været anvendt i den ønskede udstrækning i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at lovgivning om dyrevelfærd overholdes i alle medlemsstater;

31.

beklager, at Rådets direktiv 1999/22/EF om hold af vilde dyr i zoologiske haver syv år efter sin fulde gennemførelse stadig ikke er blevet fuldt ud gennemført i alle medlemsstater; gentager, at forholdene og velfærden for dyr, der holdes i zoologiske haver, specifikt er fastlagt i dette direktiv og bør håndhæves;

32.

bifalder Kommissionens "Foretrukne adfærdskodeks for zoologiske haver" og anmoder om, at Kommissionen i denne kodeks medtager vejledning om bedste praksis vedrørende den bedste måde at holde vilde dyrearter i fangenskab på;

33.

mener, at et område, hvor der er behov for bedre håndhævelse, er dyretransport, som, selvom den svarer til blot et meget begrænset tidsrum af et dyrs liv, skal forbedres i lyset af de videnskabelige data, der er indsamlet af EFSA som krævet i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (19);

34.

understreger, at hele den eksisterende dyrevelfærdslovgivning bør gennemføres og overholdes i alle EU-medlemsstater; mener imidlertid, at manglende overholdelse ikke bør hindre ny lovgivning på områder, hvor lovgivningen har brug for ajourføring i lyset af ny forskning eller i tilfælde, hvor der er huller;

35.

minder om, at der er ubalance i fødekæden, som stiller den primære producent ufordelagtigt, og at denne situation virker begrænsende for investeringer i dyrevelfærd på bedriftsplan;

36.

understreger de udgifter, der er afholdt af producenter, og muligheden for tab af konkurrenceevne som følge af vedtagelse af nye og ændrede dyrevelfærdsstandarder; bemærker, at det ofte er tilfældet, at disse udgifter ikke afspejles i den pris, som landmændene modtager;

37.

glæder sig over forslaget om at oplyse forbrugerne bedre om de eksisterende EU-regler for dyrebeskyttelse; opfordrer Kommissionen til i højere grad at inddrage landmændene i forskningsprojekter og kampagner; understreger nødvendigheden af at gøre forbrugerne bevidste om meromkostningerne ved en bedre dyrebeskyttelse og fordele disse omkostninger mere ligeligt over fødevarekæden;

38.

opfordrer Kommissionen til, hvor der er tydelige videnskabelige beviser for dyrevelfærds- og dyretransportproblemer, at vedtage eller indføre nye politikinstrumenter til løsning af disse problemer, under hensyntagen til en bedre fordeling af dyrebeskyttelsesomkostningerne i hele fødevarekæden; mener, at disse instrumenter kunne omfatte artsspecifik lovgivning, resultatbaserede dyrevelfærdsindikatorer og kriterier forbundet med et risikovurderingssystem ligesom på fødevaresikkerhedsområdet;

39.

understreger nødvendigheden af at implementere berettigede lovgivningsmæssige milepæle i partnerskab med alle interessenter i en overgangsperiode i forbindelse med en fremtidig dyrevelfærdslovgivning;

40.

opfordrer til skabelse af et nyt system af omfattende tidlig indgriben for at sikre overholdelse; understreger, at der tidligt bør findes frem til medlemsstater, som kæmper for at overholde tidsfristen, gennem en ny procedure, som kræver tæt samarbejde med Kommissionen; foreslår, at der oprettes fora for bedste praksis for at gøre det muligt for Kommissionen, medlemsstaterne og relevante interessenter at udveksle oplysninger om den bedste måde, hvorpå disse tidsfrister kan overholdes, at medlemsstaterne udarbejder en gennemførelsesplan med milepæle og mål, der fører frem til tidsfristen i faser, og at en undersøgelse iværksættes for at identificere de muligheder, som de europæiske myndigheder har for at sikre fuld overholdelse af lovgivningen om dyrevelfærd;

41.

understreger, at Kommissionen og navnlig Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret skal have tildelt flere midler, i overensstemmelse med EU's budgetanbefalinger og budgetbeføjelser, for at føre tilstrækkelig tilsyn med de dyrevelfærdsinspektioner, der udføres af medlemsstaterne, hvoraf en del bør være uanmeldte kontroller, og tackle eventuelle overtrædelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal dyrevelfærdsinspektører med relevante kvalifikationer, med harmoniserede præstationsforanstaltninger på plads for at sikre ensartede kontroller i alle medlemsstaterne, samt at overveje at give producentorganisationerne større kompetence og flere beføjelser;

42.

opfordrer EU's medlemsstater til at sikre, at brud på EU's dyrevelfærdsregler straffes effektivt og forholdsmæssigt, og at hver enkelt sanktion ledsages af omfattende information og vejledning fra de kompetente myndigheder, samt passende korrigerende foranstaltninger;

43.

minder om Europa-Parlamentets modstand mod brug af privatansatte inspektionsassistenter (PIA) på slagterier for sektoren for rødt kød; mener, at hygiejneinspektionen i denne sektor skal udføres af uafhængige kødkontrollører;

44.

bemærker den endelige frist, marts 2013, efter hvilken salg af ny kosmetik, der er afprøvet på dyr, ikke vil være tilladt; støtter denne tidsfrist og opfordrer Kommissionen til ikke at forlænge den;

45.

minder om Kommissionens forpligtelse til, når der er rimelig grund til bekymring, at gennemføre kontrol af de nationale inspektioner vedrørende overholdelse af direktiv 2010/63/EU om dyreforsøg,

46.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at opmuntre til forskning i forsøgsmetoder, hvor der er behov for færre forsøgsdyr, og at fremme anvendelse af sådanne metoder, hvor det er muligt; opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at anerkende og gøre brug af det udvidede et-generationsforsøg under REACH;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at Horisont 2020-forskningsprogrammet indeholder relevante muligheder for forskning inden for bevarelse af biodiversitet, handel med vilde dyr, udvikling og godkendelse af ikke-animalske alternativer og konsekvensen af fremspirende teknologier;

48.

opfordrer Kommissionen til at integrere dyrevelfærd som et mål i det kommende syvende miljøhandlingsprogram, så der navnlig sikres inkludering af strategier og aktioner, der sigter mod at begrænse antallet af dyr til forskning;

49.

henleder opmærksomheden på den bekymring blandt de europæiske borgere, som er kommet til udtryk i deres andragender til Parlamentet, om misbruget af dispensationer fra slagtning uden bedøvelse i EU; finder det især bekymrende, at der er omfattende misbrug af den nuværende dispensation i forhold til slagtning med brug af bedøvelsesgevær i nogle af medlemsstaterne til skade for dyrevelfærd, landmænd og forbrugere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin vurdering af mærkning af kød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse og til at fremlægge sin rapport før 2013, efter sit tilsagn om at foretage denne vurdering i 2011; understreger, at spørgsmålet om, at forbrugere ikke bliver informeret om, hvorvidt det kød, de køber, er fra dyr, der er slagtet uden bedøvelse, er et spørgsmål af stor offentlig interesse som følge af både gennemsigtighed og dyrs lidelser; understreger imidlertid, at mærkning ikke er et alternativ til tilstrækkelig håndhævelse, da mærkning kun kan tjene som vejledning for forbrugerne, hvis oplysningerne er verificerede og korrekte;

50.

understreger behovet for at etablere mere effektive beskyttelsesforanstaltninger for dyr, der eksporteres fra EU til tredjelande med henblik på slagtning;

51.

vurderer, at EU's lovgivning om dyrevelfærd skal ledsages af praktisk anvendelige og harmoniserede retningslinjer med henblik på at sikre ensartet anvendelse og gennemførelse af lovgivningen, som dækker f.eks. spørgsmål såsom egnethed til transport og tilvejebringelse af vand før og under transport, under hvile og på bestemmelsesstedet;

52.

konstaterer, at eventuelle mangler i gennemførelsen hyppigt begrundes med, at lovgivningens krav ikke kan gennemføres i praksis;

53.

understreger, at europæiske borgere regelmæssigt indgiver andragender til Parlamentet om medlemsstaternes manglende håndhævelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004;

54.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelse som fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 til at fremlægge sammenlignelige oplysninger om dyrevelfærd; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene;

55.

opfordrer alle større europæiske detailhandlere til gennem vedtagelse af en fælles offentlig erklæring at forpligte sig til kun at sælge produkter, som respekterer eller går længere end EU's dyrevelfærdslovgivning;

56.

fremhæver betydningen af, at oplysninger og uddannelse tilpasses og stilles til rådighed på regionalt og lokalt plan, ved f.eks. regionale workshopper og anvendelse af moderne teknologi, og at oplysninger om ny lovgivning og videnskabelige fremskridt når ud til alle personer, der håndterer dyr; minder om den rolle, som et EU-koordineret netværk af dyrevelfærdscentre skal spille i denne sammenhæng;

57.

mener, at det europæiske netværk af referencecentre skal yde relevant, professionel og konsekvent støtte af høj kvalitet til medlemsstaterne og andre interessenter vedrørende bedste praksis i relation til dyrevelfærd;

58.

opfordrer Kommissionen til at fremme eksisterende dyrevelfærdsretningslinjer og andre frivillige initiativer gennem udvikling af en webbaseret portal, hvorigennem sådanne dokumenter, når de er valideret, kunne indsamles og offentliggøres;

59.

opfordrer medlemsstaterne til bedre udnyttelse af bestemmelserne for grænseoverskridende udveksling af viden om dyrevelfærd, opdrætssystemer og sygdomskontrol inden for rammerne af de EU-finansierede programmer for udvikling af landdistrikter og regional udvikling,

60.

mener, at dyrevelfærdskrav bør gøres obligatoriske i de fremtidige programmer for udvikling af landdistrikterne; mener endvidere, at den europæiske merværdi af høj dyrevelfærd bør afspejles i samfinansieringssatserne;

61.

bifalder inddragelsen af en lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd i strategien som foreslået af Parlamentet og opfordrer Kommissionen til at fremlægge sit forslag sammen med revisionen af direktiv Rådets 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (20), planlagt til 2013; mener, at en lovgivningsmæssig EU-ramme skal være tydeligt formuleret efter forudgående høring af alle interessenter, skal fokusere på både input og udbytte samt resultere i bedre dyrevelfærd;

62.

påpeger, at en sådan rammelov bør være et redskab til forenkling og strømlining af eksisterende dyrevelfærdslovgivning; bemærker, at hovedformålet med rammeloven bør være at opnå bedre og mere fuldstændige niveauer for overholdelse af eksisterende dyrevelfærdslovgivning;

63.

påpeger, at producenterne er overbebyrdet med administrative forpligtelser, og at denne EU-rammelovgivning ikke må gøre byrden endnu tungere i betragtning af bestræbelserne på administrativ forenkling;

64.

minder om, at Parlamentet mener, at en sådan lovgivningsmæssig ramme skal være baseret på valideret forskning og erfaring og dække alle husdyrhold og forladte dyr, herunder omstrejfende husdyr; minder om, at Parlamentet for de arter af dyr, der er opdrættet til fødevareproduktion, har anmodet om yderligere udvikling af et Animal Welfare Quality-projektet med henblik på forenkling og praktisk anvendelse;

65.

mener, at en lovgivningsmæssig ramme, der lægger sig tæt op af OIE's definitioner og henstillinger, vil styrke konkurrenceevnen for EU's opdrættere, dyreejere og kvægproducenter på det internationale marked, da det endvidere vil medvirke til at sikre retfærdig konkurrence på det indre marked;

66.

mener, at den lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd bør etablere et fælles grundniveau for dyrevelfærd i hele Den Europæiske Union som en væsentlig forudsætning for, at der kan være fri og retfærdig konkurrence i det indre marked, både for indenlandske varer og for varer importeret fra tredjelande; mener dog, at medlemsstaterne og regionerne bør være i stand til at tillade individuelle producenter eller grupper af producenter at etablere frivillige systemer med mere dybtgående virkninger, samtidig med at konkurrenceforvridninger undgås og EU's konkurrenceevne på internationale markeder beskyttes;

67.

minder om, at Parlamentet vurderer, at en sådan lovgivningsmæssig ramme ikke skal forhindre producenterne i at indføre frivillige ordninger, der er mere vidtrækkende end EU-reglerne, og mener, at disse ordninger også skal være baseret på forskning og kunne fremmes ved hjælp af certificerede og sammenhængende mærker; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på sin meddelelse COM(2009)0584 ved at foretage en undersøgelse, om nødvendigt ledsaget af lovforslag, vedrørende mærkningsordninger i hele EU for kød og mejeriprodukter for at oplyse forbrugerne om den anvendte landbrugsmetode og deres indvirkning på dyrs velfærd for at opnå den maksimale effektive og konsekvente gennemsigtighed og kommunikation til forbrugerne;

68.

mener, at den lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd skal omfatte:

69.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.