29.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/9

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (1) (vandrammedirektivet);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (2) (grundvandsdirektivet);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (3) (direktivet om miljøkvalitetskrav);

—

der henviser til Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (4);

—

der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (5) (nitratdirektivet);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (6) (oversvømmelsesdirektivet);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (8) (REACH-forordningen);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (9);

—

der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (11);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (12);

—

der henviser til Kommissionens kommende strategi for beskyttelse af EU's vandressourcer "Blueprint to safeguard Europe's water resources";

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571);

—

der henviser til det kommende europæiske innovationspartnerskab om vand;

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (COM(2007)0414);

—

der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 (13) om det sjette verdensvandforum i Marseille den 12.-17. marts 2012 og den kompromis- og løsningsplatform, der blev vedtaget her;

—

der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (14);

—

der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag (15),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48;

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget for Andragender (A7-0192/2012);

A.

der henviser til, at vandrammedirektivet opstillede en ramme for beskyttelse og genopretning af rent vand i EU og for bæredygtig anvendelse heraf på lang sigt, og har til formål at opnå en god økologisk og kemisk tilstand inden 2015, men at revisionen af de vandområdeplaner, medlemsstaterne har udarbejdet som foreskrevet af direktivet, indikerer, at et betydeligt antal EU-vandområder ikke vil opnå "god tilstand" inden 2015 som følge af såvel allerede eksisterende som nye udfordringer;

B.

der henviser til, at ferskvandsbiodiversiteten befinder sig i en kritisk tilstand, idet 37 % af de europæiske ferskvandsfiskearter og 40 % af de europæiske ferskvandsbløddyr betragtes som truet ifølge kriterierne i Den Internationale Naturbevaringssammenslutnings (IUCN) rødliste;

C.

understreger, at vand er særlig sårbart over for virkningerne af klimaændringer, hvilket kan føre til et fald i mængden og kvaliteten af det vand, navnlig drikkevand, der er til rådighed, samt til en stigning i hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser og tørke;

D.

der henviser til, at vand er et ukrænkeligt offentligt gode, som er en forudsætning for liv, og at en samvittighedsfuld vandforvaltning spiller en afgørende rolle for bevaring af verdens naturkapital og økosystemfunktioner samt for alle aspekter af ressourceanvendelse og økonomisk produktion, ligesom den europæiske industris fremtid afhænger af at finde effektive svar på de nuværende udfordringer på vandområdet og af at gennemføre en ansvarlig og effektiv forvaltning af eksisterende vandressourcer, som har direkte konsekvenser for menneskers sundhed, energiproduktionen, landbruget og fødevaresikkerheden;

E.

der henviser til, at Europa for øjeblikket indvinder ca.13 % af sin samlede tilgængelige mængde ferskvand, som allerede nu viser tegn på vandstress, og at vandindvindingen mange steder i Europa ikke holdes på et bæredygtigt niveau, hvilket udgør en trussel mod vilde dyr, forsyningssikkerheden til samfundet og forskellige økonomiske anvendelser, samt at vandforbrugsindekset i visse sydeuropæiske regioner er steget med over 40 % og udviser et højt niveau af vandstress;

F.

der henviser til, at det halvtørre klima i store områder i Sydeuropa ligeledes er karakteriseret af en yderst ujævn fordeling af vandressourcerne i løbet af året og fra år til år, og at denne meget ujævne fordeling viser tendens til at øges i takt med klimaændringerne;

G.

der henviser til, at Europa 2020-strategien foreskriver en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, men at vandanvendelsen i dag ofte ikke er bæredygtig som følge af ineffektive fremgangsmåder, der medfører vandspild, og det faktum at vandinfrastruktursystemerne ofte er forældede, såvel i de mest udviklede som de mindre udviklede regioner, samt at der mangler oplysninger om den faktiske effektivitet og det faktiske spild;

H.

der henviser til, at overgangen til en grøn økonomi kun kan ske ved at tage hensyn til de vandrelaterede udfordringer;

I.

der henviser til, at utilstrækkeligt renset spildevand fortsat forurener havene omkring EU's kyster, hvorfor det er absolut nødvendigt at fremskynde udviklingen af en infrastruktur for spildevandsrensning i medlemsstaterne;

1.

erkender, at vandrammedirektivet udgør et solidt og ambitiøst lovgivningsmæssigt udgangspunkt for den langsigtede vandforvaltning i EU; glæder sig over de senere års forbedring i kvaliteten af europæisk vand og spildevandsrensning; påpeger imidlertid, at gennemførelsestempoet har været langsomt og uregelmæssig i de forskellige medlemsstater og regioner, og at gennemførelsen af vandrammedirektivet skal fremmes betydeligt, hvis man vil opnå "god tilstand" for alt europæisk vand inden 2015;

2.

erkender, at vand er en fælles ressource for menneskeheden og et offentligt gode, og at adgang til vand bør være en grundlæggende og universel rettighed; understreger, at bæredygtig anvendelse af vand er en miljø- og sundhedsmæssig nødvendighed, som spiller en grundlæggende rolle i klimareguleringscyklussen; gentager, at der er behov for at tilpasse de interne markedsregler til vandsektorens særlige karakteristika, og opfordrer medlemsstaterne til under overholdelse af nærhedsprincippet at forvalte vand og vandforsyning i overensstemmelse med artikel 9 i vandrammedirektivet;

3.

understreger, at der trods fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om rensning af byspildevand stadig er mangler med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne vedrørende kloaknet og/eller behandling;

4.

understreger, at der - selv om der primært bør fokuseres på at gennemføre den eksisterende lovgivning inden for vandsektoren - er specifikke huller, der skal lukkes, både gennem tilpasning af eksisterende lovgivning til vandprioriteterne og gennem udarbejdelse af ny lovgivning til håndtering af specifikke sektorers og aktiviteters indvirkninger, samt at der bør tages hensyn til, hvilken betydning samarbejde mellem forskellige operatører og andre berørte parter har for en bæredygtig vandforvaltning;

5.

bekræfter sin holdning om, at Kommissionen skal fremsætte et lovforslag svarende til oversvømmelsesdirektivet med det formål at fremme en tilpasning af EU's politik vedrørende vandknaphed og tørke samt tilpasning til klimaændringerne;

6.

klassificerer Kommissionens kommende strategi for beskyttelse af EU's vandressourcer som EU's politiske svar på nuværende og fremtidige vandudfordringer, som har til formål at sikre tilstrækkelig adgang til vand af god kvalitet til bæredygtig og rimelig vandanvendelse inden 2050 uden at undergrave de nationale jurisdiktioners ret til deres vand;

7.

minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til vandrammedirektivet til at opnå en god vandtilstand inden 2015; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre en målrettet indsats for at bringe medlemsstaternes overtrædelse af EU-vandlovgivningen til ophør; opfordrer på samme tid til, at der ydes yderligere bistand, f.eks. gennem udarbejdelse af udførlige retningslinjer og effektive instrumenter, som stilles til rådighed for at fremme kapacitetsopbygning, navnlig for regionale myndigheder og vandagenturer, at der sikres lige vilkår og at medlemsstaterne bistås med at opnå bedre overensstemmelse i de kommende faser af gennemførelsen af EU's vandpolitik med henblik på at indfri de vandpolitiske løfter; påpeger, at det i mange tilfælde er andragender, der har afdækket problemer i forbindelse med gennemførelse og korrekt anvendelse af EU's vandlovgivningen, og opfordrer Kommissionen til at være mere målrettet i sine undersøgelser, navnlig i forbindelse med behandlingen af andragender;

8.

betoner vigtigheden af vandeffektivitet; opfordrer til en mere effektiv vandanvendelse, navnlig i sektorer som f.eks. energi- og landbrugssektoren, som er de største vandforbrugere;

9.

lægger vægt på sammenhængen mellem energiproduktion, energieffektivitet og vandsikkerhed; påpeger, at der er behov for yderligere strategier og koncepter på europæisk plan, som f.eks. vand som energilager, for at sikre, at den stigende energiefterspørgsel ikke sætter vandsikkerheden over styr og at mulighederne for at reducere energi gennem vandeffektivitet udnyttes; understreger, at vandanvendelsen bør tages i med betragtning i forbindelse med vurderingen af bæredygtigheden af traditionelle energikilder såvel som energikilder med lavt CO2-udslip, herunder især bioenergi og vandkraft, og henleder opmærksomheden på den risiko, der er ved ikke-konventionel naturgasudvinding;

10.

understreger, at effektiviteten og bæredygtigheden af vandanvendelsen inden for landbruget kan forbedres ved at indføre innovative teknologier og fremgangsmåder og ved at forbedre formidlingen af oplysninger til og bevidstgørelsen af landmænd og slutbrugere; understreger i den forbindelse, at samarbejde mellem landbrugets aktører og andre interessenter er en godt middel til at opnå positive resultater inden for vandbeskyttelse; fremhæver desuden, at der med henblik på udfordringerne som følge af klimaændringerne og af hensyn til fødevaresikkerheden skal skaffes tilstrækkelige vandressourcer til landbruget, f.eks. ved at udvikle opmagasineringen af vand; bemærker, at hovedparten af alt vand anvendes inden for landbrugssektoren og understreger betydningen af bevaring og bæredygtig anvendelse af vand i den nuværende reform af den fælles landbrugspolitik;

11.

mener, at det voksende behov for vand kræver hasteinvesteringer i kunstvanding og opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til løsninger til imødegåelse af mangelen på vand, som f.eks. kunstig genopfyldning af grundvandslagene, vandgenindvinding og udvikling af alternative kunstvandingsteknikker; understreger samtidig betydningen af viden- og teknologioverførsel i tilknytning til disse teknikker samt af bevarelse af vand, opsamling af vand, grundvandsforvaltning og behandling af spildevand;

12.

understreger, at gendannelsen af grundvand under land- og skovbrugsarealer er meget høj, og at land- og skovbruget allerede nu bærer et særligt ansvar for, at der også fremover findes rent grundvand af høj kvalitet; anerkender landbrugernes indsats for at forbedre kvaliteten af grundvandet frem til nu;

13.

understreger, at en miljøvenlig og økonomisk forsvarlig politik for vandsanitet og håndtering af spildevand bør tackle forureningen ved kilden, inden alle de forurenende stoffer føres videre til bekostelig behandling ved rørets afslutning, navnlig i forhold til vand, der strømmer igennem forurenet jord; opfordrer til anvendelse af spildevand og biprodukter efter behandling ved rørets afslutning som en ny ressource på basis af strenge kvalitetskrav; bemærker, at spildevand kan anvendes som en energikilde via genvinding af varmen eller energien fra de organiske materialer, det transporterer, og at denne mulighed bør udnyttes;

14.

opfordrer til, at EU's vandlovgivning opdateres - hvor det er relevant - til at tage højde for teknologiske fremskridt i forbindelse med genanvendelse og genbrug af vand med henblik på at muliggøre omkostnings- og energieffektiv genanvendelse af renset spildevand til kunstvanding og til erhvervslivet samt til genanvendelse af gråvand i husholdninger; opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på korrekt overvågning af den kemiske og biologiske kvalitet af det rensede vand; opfordrer Kommissionen til at overveje metoder til at skabe incitamenter til en mere udbredt anvendelse af behandlet spildevand, "gråvand" og regnvand for at bidrage til at mindske belastningen af vandressourcerne;

15.

påpeger, at en nedbringelse af vandforbruget bør være en prioritet; understreger betydningen af miljøvenligt design og vandspareanordninger og opfordrer til indførelse af obligatorisk vandmåling i alle sektorer og for alle brugere i samtlige EU-medlemsstater; opfordrer derudover Kommissionen til at regulere vandeffektiviteten af anordninger til anvendelse i landbruget;

16.

minder om, at omkring 20 % af vandet i EU går til spilde på grund af ineffektivitet, hvorfor en mere effektiv anvendelse af vandressourcerne er en central faktor for en bæredygtig vandforvaltning og navnlig for at imødegå problemerne med vandknaphed og tørke; understreger det presserende behov for at gennemføre en undersøgelse af det europæiske vandnets tilstand for at vurdere kvalitet, nedslidning og sammenkobling, idet op mod 70 % af vandet i de europæiske byer går tabt på grund af utætheder i vandnettet, og for at fremme investeringer i infrastruktur;

17.

bemærker, at vand er i centrum for de fleste økosystemfunktioner, og understreger betydningen af korrekt vandforvaltning for at nå biodiversitetsmålene; understreger behovet for foranstaltninger til genplantning af skove og genopretning af vådområder i forbindelse med forvaltningen af vandressourcer; opfordrer til, at vandrammedirektivets målsætninger afstemmes bedre med Natura 2000; understreger, at videngrundlaget bør omfatte begrebet "miljøstrømme" og tage højde for de økosystemfunktioner, der forsynes med vand; understreger, at der må tages højde for, at ændringer i vandets kredsløb afhænger af habitat, og at dette har indflydelse på procentdelen af vand, der genbruges; vandets kredsløb er ikke det samme overalt, og der er forskelle mellem kredsløbet i de tropiske egne, Middelhavet og omkring de midterste og højeste breddegrader;

18.

understreger, at vandressourcer og relaterede økosystemer er særlig sårbare over for virkningerne af klimaændringer, hvilket kan føre til et fald i mængden og kvaliteten af det vand, navnlig drikkevand, der er til rådighed, samt til en stigning i hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser og tørke; opfordrer til, at der vedtages politikker for tilpasning til og afhjælpning af klimaændringerne med henblik på at tage behørigt hensyn til indvirkningerne på vandressourcerne; fremhæver vigtigheden af risikoforebyggelse og strategier til afhjælpning og imødegåelse af klimaændringer for at forhindre vandrelaterede ekstreme fænomener;

19.

understreger de virkninger, som klimaændringerne kan have på vores vandøkosystemer, og som nødvendiggør omhyggelige foranstaltninger for naturbeskyttelse og biodiversitet samt kræver indførelse af omhyggelige bestemmelser for forvaltning af transformerede vandmasser, navnlig forvaltningen af opstemmede søer og transformerede vandsystemer, idet medlemsstaternes kompetence på dette område må respekteres;

20.

konstaterer, at nogle lande ikke lider under vandknaphed, men har problemer med at håndtere overfloden af vand som følge af hyppig eller kraftig regn, oversvømmelser, erosion af flodbredder og forurening, der påvirker flodlejer og kystområder, samt disse fænomeners indvirkning på den lokale befolkning, hvilket mange indkomne andragender vidner om; opfordrer på baggrund af den betydelige stigning i risikoen for oversvømmelser, der er observeret i de senere år i medlemsstaterne, Kommissionen til at gennemføre en passende analyse af mulighederne for at forebygge følgerne af disse oversvømmelser;

21.

understreger behovet for, at Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at støtte genoptagelsen af miljøvenlige landbrugsaktiviteter i bjergregioner for at bekæmpe hydrogeologisk ustabilitet og fremme regulering af vandløbene ved at genindføre gode praksisser som etablering af grøfter, afløbskanaler og dæmninger, som gør det muligt at begrænse de negative virkninger af kraftig nedbør nedenstrøms og i tilfælde af tørke skabe vandreservoirer, som også kan anvendes til bekæmpelse af skovbrande;

22.

anerkender den afgørende rolle, som vandførende lag spiller i vandets kredsløb og i en række vigtige spørgsmål, herunder vandforurening, ordninger til begrænsning af oversvømmelser, saltindtrængen og landsænkning som følge af langvarig udtømning af grundvandet; opfordrer Kommissionen til at lægge tilstrækkelig vægt på betydningen af bæredygtig forvaltning af vandførende lag;

23.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at efterforskning og udvinding af skifergas er omfattet af miljøkonsekvensdirektivet af hensyn til den betydelige risiko, som sådanne aktiviteter medfører for både overflade- og grundvand; opfordrer endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at udstede retningslinjer for indsamling af grundlæggende data om vandovervågning, som skal indhentes inden enhver hydrofraktur - både i efterforsknings- og udnyttelsesmæssig sammenhæng - og kriterier til vurdering af hydrofrakturs indvirkning på grundvandsreservoirer i forskellige geografiske formationer, herunder eventuel lækage;

24.

minder om, at beskyttelse af jord er et centralt element i opretholdelsen af vandkvaliteten; bemærker, at årsager til og følger af jordbundsforringelser først og fremmest er lokalt og regionalt betingede, og at nærhedsprincippet derfor bør gælde; opfordrer alle medlemsstater til at opfylde deres forpligtelse til at sikre jordbundskvaliteten og holde jordbunden sund og opfordrer også kraftigt de medlemsstater, hvor der ikke findes bestemmelser om jordbundsbeskyttelse, til at leve op til deres ansvar;

25.

påpeger, at integreret forvaltning af vandressourcerne og fysisk planlægning på vandområdeniveau bør tage højde for vandafhængige økonomiske aktiviteter og alle brugernes vandbehov samt behovet for en holistisk tilgang til vandknaphed og bør sikre bæredygtigheden af menneskets aktiviteter med vand;

26.

mener, at spildevand fra byer udgør en af de mest betydningsfulde kilder til forurening af vandmiljøet, floder og kystområder, og at en vellykket gennemførelse af direktivet om rensning af byspildevand vil have en væsentlig indflydelse på vandkvaliteten i alle medlemsstater og dermed på en vellykket gennemførelse af vandrammedirektivet;

27.

henleder opmærksomheden på den alvorlige indvirkning, en sådan forurening kan have på menneskers sundhed, som det fremgår af de andragender, der er modtaget fra Irland (Galway), Frankrig (Bretagne) og andre medlemsstater; henleder opmærksomheden på sin beslutning af 2. februar 2012 om spørgsmål fra andragere vedrørende anvendelse af direktivet om affaldshåndtering og andre direktiver med relation hertil i medlemsstaterne, som satte fokus på de faretruende niveauer for vandforurening, der er en følge af dårligt forvaltede eller ulovlige deponeringsanlæg og stenbrud, som har medført infiltrering og forurening af grundvandet og grundvandsspejlet (nappes phréatiques);

28.

gør opmærksom på en række negative faktorer, som andragere har klaget over, herunder deponeringsanlæg, de kompetente myndigheders manglende kontrol med vandkvaliteten, irregulær eller ulovlig landbrugs- og industripraksis, bymæssig og energirelateret udvikling, landbrug og industri, som indvirker på miljøet og menneskers sundhed, og som er årsagen til dårlig vandkvalitet; opfordrer derfor til fastlæggelse af mere målrettede incitamenter til at forvalte vandforsyningen effektivt og - navnlig for fattige grupper og landbefolkninger - at sikre alle adgang til vand og forsyning med vand til en overkommelig pris i områder, der trues af vandknaphed, navnlig områder, som befinder sig langt fra store byområder, der er udstyret med vandrelateret infrastruktur;

29.

mener, at næringsstofberigelse er en af flere faktorer, der er skyld i forurening af overfladevandområder, idet den påvirker biodiversiteten og reducerer værdifulde økosystemfunktioner; erkender, at undersøgte kvælstofforhold måske tegner sig for over halvdelen af de forventede mislykkede forsøg på at opnå en "god tilstand" i overfladevandområder inden 2015;

30.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere kampen mod den stigende udledning af forurenende stoffer, såsom rester af antibiotika, medicin og hormoner fra p-piller i vandet, eftersom disse rester har en negativ indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet;

31.

anerkender, at EU's rammepolitik har gjort det muligt at indsamle mindre fragmenterede data om vand samt at sikre bedre overvågning; bemærker imidlertid manglen på pålidelige data om vandmængden, f.eks. vedrørende indvinding og lækage; påpeger muligheden for bedre dataforvaltning på grundlag af en forbedring af de statistiske oplysninger og anvendelse af dataindsamlingsstationer, vandinformationssystemet for Europa (WISE) samt GMES-overvågning af vandressourcernes tilstand og presset på disse som følge af økonomiske aktiviteter; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur at udarbejde et nyt sæt pålidelige indikatorer for vandregnskaber; understreger, at videnbasen bør integrere konceptet "miljøstrømme" og tage højde for de økosystemfunktioner, der forsynes med vand, og de forbindelser mellem klima, territorium og grundvandsressourcer, der skabes af vandets kredsløb;

32.

understreger behovet for at fokusere på de specifikke mål og aktiviteter i Horisont 2020-programmet om bedre bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og vandmiljøerne i EU og EU's nabolande; mener, at EU's forskningspolitik bør være tilpasset de stigende udfordringer i forbindelse med vandforvaltning for landbruget, bygninger, industri, husholdninger og målene for vandeffektivitet; gør i denne forbindelse opmærksom på BONUS-programmet for Østersøen som et eksempel for andre regioner;

33.

mener, at det er vigtigt at fremme forskning og innovation i tilknytning til vand, og at udviklingen af europæiske klynger på dette område skal fremmes; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre relevante interessenter til at støtte det europæiske innovationspartnerskab om vand som et effektivt instrument til at koncentrere indsatsen omkring verdens førende forskning og innovation og til at nedbryde de barrierer, der forhindrer hurtig overførsel af viden, bedste tilgængelige teknikker og teknologiske gennembrud til markedet samt fremme udviklingen af et indre marked for vandteknologi; fremhæver økoinnovations betydning for opretholdelsen af vandressourcer, biodiversitet og afbalancerede økosystemer; peger på potentialet for skabelsen af "grønne job", en innovations- og videnbaseret vandpolitik samt bedre vandforvaltning og vandeffektivitet; opfordrer Kommissionen til at undersøge og vurdere, hvor store konsekvenser dens foranstaltninger til fremme af mere forskning og udvikling på vandområdet har for beskæftigelsen;

34.

understreger behovet for bedre sammenhæng og bedre integrering af vandrelaterede målsætninger og en ressourceeffektiv dagsorden, som indeholder afgørende vandeffektivitetsmålsætninger, i lovgivningen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer til, at der tages hensyn til en fuldstændig evaluering af virkningerne på vandressourcerne i forbindelse med opstilling af de overordnede politikker for økonomisk styring, såsom Europa 2020, og de fælles EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, med henblik på at opnå en tematisk koncentration af de tilgængelige midler omkring vandrelaterede spørgsmål og integrere vandspørgsmålet i alle politikområder for at forbedre vandkvaliteten i alle europæiske regioner;

35.

bemærker, at der i EU's nye finansielle strategi for samhørighedsfondene i langt større omfang end tidligere bør tages hensyn til investeringer i hydrotekniske infrastrukturer;

36.

bemærker, at de standarder, der gælder for landbrugere, allerede er høje og nøje kontrollerede; opfordrer til, at den fælles landbrugspolitik gøres mere miljøbetinget på grundlag af de eksisterende forpligtelser;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld anvendelse af principperne om, at forureneren og brugeren betaler, ved hjælp af gennemsigtige og effektive afgiftsordninger, der er gennemført i alle vandforbrugende sektorer, og som har til formål at opnå fuld dækning af omkostningerne ved vandforsyning, herunder miljø- og ressourceomkostninger som fastsat i vandrammedirektivet; understreger imidlertid, at der skal tages sociale hensyn i forbindelse med fastsættelsen af afgifter på vand til privat brug, og at der skal være adgang til rent vand til overkommelige priser til opfyldelse af menneskelige behov; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere og revidere støtteordninger, der er skadelige for vand, og udvikle og indføre yderligere økonomiske instrumenter for at nedbringe omfanget af miljøskadelige aktiviteter og intensivere mere bæredygtig anvendelse af vandressourcer; understreger, at vandafgifterne skal afspejle den miljøpåvirkning, der er forbundet med spildevandsrensning; gør opmærksom på, at den økonomiske krise og begrænsningen af de offentlige udgifter gør det vanskeligt for lokale og regionale myndigheder at finansiere behandlingsanlæg for gråvand, på trods den eksisterende politiske vilje, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en passende finansiering af spildevandsrensningsanlæg; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for at internalisere de eksterne omkostninger, som opstår på grund af vandforbrug, vandforurening og spildevandsrensning;

38.

mener, at sekundære boliger nyder godt af den samme tilgængelighed af vandressourcer som primære boliger, og at deres bidrag til finansieringen af nettet derfor som minimum skal være den samme.

39.

anbefaler medlemsstaterne at udnytte de muligheder, der findes i strukturfondene, Samhørighedsfonden og Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne og investere i forbedring og modernisering af de eksisterende infrastrukturer og teknologier med henblik på at opnå en højere effektivitet i anvendelsen af vandressourcerne;

40.

vurderer, at forvaltningen af efterspørgsel er af afgørende betydning for at tackle vandknaphed, og opfordrer til, at udarbejdelse af forvaltningsplaner for vandefterspørgsel sammen med foranstaltninger på forsyningssiden betragtes som vigtige kriterier for udbetaling af støtte fra EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden til vandsektoren eller vandintensive aktiviteter, samt at medlemsstaterne kræver, at der foretages vurderinger af vandbæredygtighed som forudsætning for at godkende vandintensive økonomiske aktiviteter, f.eks. masseturisme eller særlige former for landbrug;

41.

opfordrer Kommissionen til gennem støtte til F&U og via strukturfondene at tilskynde virksomhederne til at anvende materialer, der kræver mindre vand, i de områder, hvor ressourcerne er mest sparsomme;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde administrative foranstaltninger og finde finansielle ressourcer til at lette landbefolkningens adgang til spildevandsnettene;

43.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage konkrete planer for at udfase alle miljøskadelige støtteordninger inden 2020 og fremlægge statusrapporter gennem de nationale reformprogrammer;

44.

opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at fremme den tværsektorielle dialog og dialogen mellem de forskellige økonomiske aktører og borgerne om vandspørgsmål og mellem myndighederne og Udvalget for Andragender, når sidstnævnte behandler europæiske borgeres bekymringer vedrørende vandspørgsmål og fremme fuldstændig og gennemsigtig deltagelse af lokalsamfund og interessenter på alle niveauer i udarbejdelsen af vandpolitikken; fremhæver betydningen af effektiv forvaltning på flere niveauer på vandområdet, som tager højde for nødvendigheden af en integreret vandforvaltning i de naturlige afvandingsområder og fremmer udveksling af bedste praksis;

45.

insisterer på, at en vandforvaltningspolitik for at være effektiv skal gennemføres så tæt som muligt på ressourcen; opfordrer Kommissionen til at tage højde for områder med naturbetingede ulemper, såsom bjergområder, øer og regionerne i den yderste periferi;

46.

opfordrer til en skærpelse af den offentlige bevidsthed og mere oplysning om vandspørgsmål med henblik på at skabe en bedre forståelse af sammenhængen mellem vand, økosystemer, sanitet, hygiejne, sundhed, fødevaresikkerhed og katastrofeforebyggelse blandt forbrugere, sundhedsaktører og politiske og andre beslutningstagere; understreger, at regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets organisationer spiller en fremtrædende rolle i oplysningskampagner og uddannelsesaktiviteter; understreger, at disse bevidstgørelsesprogrammer skal henvende sig til borgere i alle aldre, således at dette offentlige og livsnødvendige gode kan blive anvendt bedre og mere effektivt.

47.

understreger, at der ikke findes administrative grænser for vand og dets økosystemer, og at alle foranstaltninger til at beskytte og udvikle disse derfor skal gennemføres konsekvent og koordineret, så vidt muligt af kompetente myndigheder med beføjelser for hele afvandingsområdet;

48.

gentager, at vandrammedirektivet stiller krav om en koordinering mellem medlemsstater, som deler et fælles vandløbsområde, hvor brugen af vand kan have grænseoverskridende virkninger, og opfordrer i denne forbindelse berørte medlemsstater til at gå ind i en regelmæssig kommunikation og et regelmæssigt samarbejde på tværs af grænserne for at understøtte gennemførelsen af vandrammedirektivet med hensyn til prioriterede stoffer, prioriterede farlige stoffer og næringsstofforurening;

49.

bemærker, at badevandskvaliteten har indflydelse på turismen; opfordrer til, at systemet med blå flag udbredes til alle badeområder i Europa, herunder floder, søer og damme;

50.

understreger, at begrebet bæredygtig turisme omfatter bevarelsen af vand; opfordrer til, at sørge for uddannelse inden for vandbesparelse og en bæredygtig anvendelse af vand blandt fagfolk i turismesektoren, navnlig i kystområder og i kurområder;

51.

understreger betydningen af at indføre gode vandsystemer i bygninger og på offentlige områder for at mindske behovet for vand på flaske;

52.

påpeger, at der siden 1988 blandt andragenderne vedrørende miljøklager til Udvalget for Andragender har været 601, der drejede sig om vandkvaliteten og -kvantiteten i medlemsstaterne (Spanien 166, Det Forenede Kongerige 129, Tyskland 97, Italien 60, Frankrig 55, Grækenland 34, Nederlandene 16, Portugal 16, Irland 12, Polen 4, Rumænien 4, Finland 3, Bulgarien 2, Ungarn 2 og Slovenien 1), som af og til har flere medunderskrivere (se andragende 0784/2007 med 2036 medunderskrivere); erkender, at disse andragender er et bevis på, at vand er et meget alvorligt problem for EU-borgerne;

53.

konstaterer, at 68 % af europæerne ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra marts 2012 mener, at vandkvantitets- og kvalitetsproblemerne er alvorlige, 80 % mener, at kemisk forurening er en trussel mod vandmiljøet, og at 62 % ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om de problemer, der truer grundvandet, søerne, floderne og de kystnære farvande i deres lande, mens 67 % mener, at den mest effektive måde at gribe vandproblemerne an på ville være en øget bevidstgørelse om de vandrelaterede problemer, og 73 % af de europæiske borgere mener, at EU bør foreslå yderligere foranstaltninger for at imødegå vandproblemerne i Europa;

54.

glæder sig over den tidlige opfyldelse af FN's 2015-mål for bæredygtig adgang til rent drikkevand; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante myndigheder på alle niveauer til aktivt at bidrage til snart at nå 2015-målene om basal sanitet og tage hensyn til det relevante udbytte af Rio+20-konferencen samt sikre adgangen til drikkevand og sanitet som en grundlæggende menneskeret, der er en forudsætning for af få fuldt udbytte af livet, i henhold til den beslutning, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 2010;

55.

glæder sig over EU's aktive deltagelse i det sjette verdensvandforum, som blev afholdt i Marseille den 12.-17. marts 2012; opfordrer EU til fortsat at arbejde for at forbedre adgangen til vand i hele verden, navnlig med henblik på det syvende verdensvandforum, som afholdes i Sydkorea i 2015;

56.

påpeger, at EU har en særdeles omfattende vandekspertise, der skal udnyttes i praksis for at nå 2015-målene for basal sanitet og andre vandrelaterede mål for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på bedste praksis i tredjelande i forbindelse med anvendelse af opsamlet regnvand og gentagen anvendelse af spildevand for at bekæmpe vandknaphed, navnlig i tilfælde af tørke; opfordrer til at styrke samarbejdet på disse områder med tredjelande, som har avancerede teknologier til anvendelse af vandressourcer;

57.

mener, at de internationale ambitioner skal fremmes for at opnå bæredygtig vandanvendelse gennem integreret forvaltning af vandressourcer og større ressourceeffektivitet;

58.

opfordrer de lokale myndigheder og andre relevante enheder til at afsætte en del af de afgifter, der opkræves på vandforsyning og sanitetsydelser, til decentraliserede samarbejdsforanstaltninger; henleder også opmærksomheden på det at en række medlemsstater vedtagne princip om "1 % solidaritet" på vandområdet som et eksempel, der skal fremmes og gennemføres;

59.

opfordrer Kommissionen til på vegne af EU og medlemsstaterne at tiltræde FN's konvention af 1997 om internationale vandveje og ligeledes arbejde for, at ændringerne til Helsinki-konventionen af 1992 om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer træder i kraft, hvorved rækkevidden af dette værktøj kan udvides ud over landene i FN/ECE, og til at presse på for en bredere ratificering af Helsinkiprotokollen af 1992 om vand og sundhed for at fremme en koordineret og fair vandforvaltning i nationale og internationale afvandingsområder;

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.