30.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 249/41

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og alle FN's konventioner om menneskerettigheder og valgfrie protokoller hertil (1).

—

der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) og navnlig sin beslutning af 10. marts 2011 om prioriteringerne med henblik på den 16. samling i Menneskerettighedsrådet og gennemgangen i 2011 (2),

—

der henviser til delegationen fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, der rejste til Genève under den 16. samling i UNCHR og til sin rapport til underudvalget og til den fælles delegation fra Udenrigsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder til den 66. samling i FN's Generalforsamling,

—

der henviser sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering (3),

—

der henviser til UNHRC's resolution 16/21 af 25. marts 2011 om gennemgang af Menneskerettighedsrådets arbejde og virke,

—

der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om EU som global aktør: dens rolle i multilaterale organisationer (4),

—

der henviser til UNHRC's forestående 7. cyklus, navnlig den 19. samling, der afholdes fra den 27. februar til den 23. marts 2012, og til den 13. og 14. samling inden for rammerne af den universelle regelmæssige gennemgang, der vil blive afholdt i løbet af 2012,

—

der henviser til de foregående ordinære og ekstraordinære samlinger i UNHRC, samt den første runde af den universelle regelmæssige gennemgang, der blev afsluttet i december 2011,

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 12. december 2011 om menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere effektiv tilgang (KOM(2011)0886),

—

der henviser til EU-traktatens artikel 2, 3 (5) 18, 21, 27 og 47,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet er en del af EU's etiske og juridiske regelværk og en af hjørnestenene i den europæiske enhed og integritet (5);

B.

der henviser til, at den igangværende gennemgang af EU's menneskerettighedspolitik bør bidrage til at gøre den eksterne politik til en mere aktiv, sammenhængende og effektiv magt i verden;

C.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater bør sikre, at menneskerettighederne overholdes i deres egne politikker med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker og derved styrke EU's troværdighed i UNHRC;

D.

der henviser til, at samtlige internationale aktører skal bestræbe sig på at fjerne dobbeltstandarder og undgå selektiv praksis i behandlingen af menneskerettighedsspørgsmål eller at denne behandling politiseres;

E.

der henviser til, at UNHRC er en unik platform, som specifikt beskæftiger sig med de universelle menneskerettigheder, og et særligt forum for menneskerettigheder inden for FN-systemet; der henviser til, at det er pålagt den vigtige opgave, der består i at styrke og fremme beskyttelsen af og respekten for menneskerettighederne overalt på kloden,

F.

der henviser til, at betydningen af det arbejde, der udføres i Generalforsamlingens tredje udvalg og UNHCR for debatten i FN's Sikkerhedsråd, bør tages i betragtning;

G.

der henviser til, at en delegation fra Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder rejser til Genève under den 19. samling i UNHRC, ligesom det har været tilfældet i tidligere år med UNHRC's samlinger;

1.

noterer sig den igangværende proces med henblik på at bekræfte EU's prioriteter for den 19. samling i UNHCR og glæder sig over fastsættelsen af Burma/Myanmar, Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK), Syrien, Libyen og Iran som centrale spørgsmål;

2.

glæder sig over, at der på dagsordenen for den 19. ordinære samling, bl.a. er paneldiskussioner om integrering af menneskerettigheder, ytringsfrihed på internettet, retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, diskrimination og vold på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet, menneskerettigheder og HIV/AIDS, og FN's erklæring om mindretals rettigheder, samt omfattende møder om børns rettigheder og om tortur, menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme, forsvindinger og vilkårlig tilbageholdelse; opfordrer medlemsstaterne til at bidrage konstruktivt til disse drøftelser, og gøre det klart, at de universelle og udelelige rettigheder omfatter alle uanset seksuel orientering og kønsidentitet;

3.

bifalder denne samlings udnævnelser af mandaterne for uafhængige eksperter om fremme af en demokratisk og retfærdig international orden, en særlig rapportør om fremme af sandhed, retfærdighed, godtgørelse og garantier for ikke-gentagelse, en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Syrien og en uafhængig ekspert om menneskerettighedssituationen i Sudan; noterer sig de rapporter, de særlige rapportører skal fremlægge, om bl.a. menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK), Iran and Burma/Myanmar og om tortur og anden nedværdigende, umenneskelig og grusom behandling eller straf, om situationen for menneskerettighedsforkæmpere og om religions- og trosfrihed; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at bidrage til disse drøftelser;

4.

bifalder den øgede integrering af menneskerettighederne i FN's arbejde, som det fremgår af bl.a. den betydelige stigning af fremmøder fra Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder i Sikkerhedsrådet - herunder den fremragende repræsentation af undergeneralsekretæren i New York - eller af UNHCR's afholdelse af en årlig paneldiskussion for at samarbejde med styrelsesorganer og FN's sekretariater og fonde i overensstemmelse med resultatet af gennemgangen; opfordrer kraftigt medlemsstaterne af FN's Sikkerhedsråd til på mere regelmæssig basis at anmode Menneskerettighedsrådet om briefinger med henblik på virkelig at kunne håndtere krænkelser af menneskerettighederne, der er årsag til adskillige konflikter, som FN's Sikkerhedsråd behandler;

5.

gentager igen sin opfordring til EU's medlemsstater om aktivt at modarbejde ethvert forsøg på at underminere princippet om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige, og aktivt at tilskynde UNHRC til at være lige opmærksom på spørgsmålet om forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af køn, race, alder, seksuel orientering og religion eller tro; er af den opfattelse at UNHRC's resolution 17/19 af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet bør følges op på en konkret og vedvarende måde;

6.

gentager igen sin opfordring til EU's medlemsstater om at foregå med et godt eksempel ved at støtte universaliteten af Menneskerettighedsrådet arbejde, navnlig ved at ratificere alle de internationale menneskerettighedsinstrumenter, det har etableret; beklager især, at ingen EU-medlemsstater har ratificeret konventionen om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, at adskillige medlemsstater endnu ikke har vedtaget og/eller ratificeret konventionen om beskyttelse af alle personer mod ufrivillig forsvinding, og at blot en medlemsstat har ratificeret de valgfrie protokoller til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at ratificere dem;

7.

er stadig, selv om den anerkender beskedne forbedringer, bekymret over »blokpolitikkens« vedholdenhed, der fortsat dominerer og påvirker udvælgelsen af lande og situationer, der får UNHRC's bevågenhed, og derved har en negativ indvirkning på dennes autoritet og troværdighed;

8.

beklager, at gennemgangen ikke har ført til udvikling af vidtrækkende kriterier for medlemskab for så vidt angår forpligtelser og resultater i spørgsmål om menneskerettigheder; gentager sin opfordring til konkurrenceprægede valg for alle regionale grupper og anbefaler, at EU og dets medlemsstater giver udtryk for deres klare modstand mod de regionale gruppers praksis med at fremsætte »uplettede papirer« og foregå med et godt eksempel i denne forbindelse;

9.

noterer sig genoptagelsen af Libyens medlemskab af UNCHR og støtter landets reintegrering; beklager imidlertid, at muligheden ikke blev brugt til at udarbejde stærke og gennemsigtige kriterier for genindsættelse af suspenderede medlemmer, som logisk set bør baseres på de oprindelige kriterier for udvælgelse; opfordrer kraftigt UNHRC til straks at udarbejde sådanne kriterier med henblik på fremtidig anvendelse inden for rammerne af omfattende evaluering af et lands egnethed til at sidde i UNHRC på grundlag af menneskerettighedssituationen i dette land;

10.

bifalder den uafhængige internationale undersøgelseskommission for Libyens forelæggelse af sin første rapport, som følge af resultaterne af den 15. ekstraordinære samling, i UNHRC i september 2011; støtter udvidelsen af undersøgelseskommissionens mandat og ser frem til den endelige skriftlige rapport, der forelægges på den 19. samling; støtter gennemførelsen af anbefalingerne fra undersøgelseskommissionen og støtter kraftigt dennes krav om gennemførelse af udtømmende, upartiske og offentlige undersøgelser af alle påstande om krænkelse af international menneskerettighedslovgivning og international og humanitær folkeret under konflikten, uanset hvem der begik disse, i fuld overensstemmelse med reglerne om domstolsbeskyttelse; er af den opfattelse, at menneskerettighedssituationen i Libyen fortsat giver anledning til bekymring, navnlig de fængsledes vilkår og behandlingen af de, der tilbageholdes af forskellige militser, uden at den midlertidige regering har nogen kontrol med disse brigader, og kræver øget opmærksomhed og varig bistand fra det internationale samfund, som FN's højkommissær for menneskerettigheder erklærede det i FN's Sikkerhedsråd den 25. januar 2012;

11.

fordømmer på det kraftigste de syriske myndigheders udbredte brutale undertrykkelse og systematiske krænkelser af befolkningens, herunder børns, menneskerettigheder, og opfordrer de syriske myndigheder til bringe volden til ophør øjeblikkelig og opfylde deres forpligtelser i følge den internationale menneskerettighedslovgivning med henblik på at muliggøre en fredelig og demokratisk overgang;

12.

bifalder afholdelsen af den 16., 17 og 18. ekstraordinære samling, på initiativ fra henholdsvis USA, Polen og EU, om menneskerettighedssituationen i Syrien; støtter anbefalingerne i sin november rapport og ser frem til ajourføringen, der vil blive forelagt på, og den interaktive dialog, der vil blive afholdt under, den 19. samling

13.

bifalder beslutningen om at etablere mandatet for den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Syrien, når undersøgelseskommissionens mandat udløber; udtrykker især sin fulde støtte til opfordringen fra undersøgelseskommissionen, højkommissæren og alle mandaterne vedrørende de særlige procedurer til de syriske myndigheder om at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelserne, med henblik på at sikre fuld ansvarlighed og undgå straffrihed; bifalder den diplomatiske indsats der er gjort af den højtstående repræsentant/næstformanden, Baroness Ashton, og dets medlemsstater over for Kina og Rusland i FN's Sikkerhedsråd med henblik på øjeblikkelig vedtagelse af en resolution om Syrien; beklager dybt, at Sikkerhedsrådet på grund af det fornyede veto fra Den Russiske Føderation og Kina ikke kunne støtte anmodningen fra Den Arabiske Liga om en inklusiv, Syrisk-ledet politisk proces, gennemført i et miljø uden vold;

14.

gentager sin bekymring over menneskerettighedssituationen i Bahrain og opfordrer EU's medlemsstater til at arbejde mod etableringen af en resolution om menneskerettighedssituationen i Bahrain på UNHRC's samling; understreger behovet for, at der på UNHRC's samling følges op på spørgsmålet om bekæmpelse af straffrihed i Yemen som følge af protesterne mod regeringen i 2011 og mener, at amnestier er i strid med den internationale menneskerettighedslovgivning, hvis de forhindrer retsforfølgelse af personer, der kan være ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden, folkemord, krigsforbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

15.

glæder sig over de af FN's Højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, fremsatte erklæringer i 2011 med opfordring til de egyptiske myndigheder om at sætte en stopper for den overdrevne og brutale anvendelse af magt mod protestanter på Tahrir-pladsen og andre steder i landet, herunder den åbenlyst uretmæssige brug af tåregas, gummikugler og skarp ammunition, og hendes anmodning om indledning af uafhængige undersøgelser i forbindelse med forskellige demonstrationer og begivenheder;

16.

opfordrer EU og medlemsstaterne til i anledning af anden runde af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) om Algeriet, at fokusere på spørgsmålet om ufrivillig forsvinden og fremhæve Algeriets manglende opfølgning af anbefalingerne, der blev vedtaget af de traktatfæstede organer på dette område; opfordrer til, at der oprettes en særlig opfølgningsmekanisme med henblik på dette; anmoder samtidig om, at EU og medlemsstaterne giver udtryk for deres alvorlige bekymring over den nylige vedtagelse af fem love, især en undertrykkende foreningslov og en kvindediskriminerende lov;

17.

understreger behovet for international overvågning af menneskerettighedssituationen i Vestsahara, ikke mindst gennem anvendelse af særlige rapportører fra Menneskerettighedsrådet;

18.

glæder sig over beslutningen om at udnævne en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran; glæder sig over den foreløbige rapport fra den særlige rapportør til FN's Generalforsamlings tredje udvalg og ser frem til behandlingen af hans rapport på den 19. samling; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at samarbejde med den særlige rapportørs undersøgelser, bl.a. ved at give adgang til landet; opfordrer til en udvidelse af den særlige rapportørs mandat i lyset af den alvorlige menneskerettighedssituation i Iran;

19.

roser de særlige rapportører om situationen for menneskerettigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om situationen for menneskerettighederne i Burma/Myanmar for deres fortsatte bestræbelser i udførelsen af deres mandater, og kræver, at de udvides, glæder sig over de foreløbige positive ændringer i Burma/Myanmars holdning til et øget samarbejde om de særlige procedurer og gentager sit krav om løsladelse af alle tilbageværende samvittighedsfanger samt om konkrete skridt, der skal træffes for at bekæmpe straffrihed i Burma, navnlig for forbrydelser mod menneskeheden begået i de etniske områder;

20.

gentager sin opfordring til den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og EU-medlemsstaterne om at arbejde hen imod en stærk fælles EU-holdning til opfølgningen på undersøgelsesmissionen om Gaza-konflikten ved offentligt at kræve gennemførelse af dens anbefalinger og ansvarlighed for alle krænkelser af folkeretten, uanset den påståede gerningsmand, ved at foretage en uafhængig, upartisk, gennemsigtig og effektiv efterforskning; mener, at der ikke kan gennemføres nogen effektiv fredsproces i Mellemøsten uden ansvarlighed og retfærdighed;

21.

udtrykker sin støtte til den nylige oprettelse af mandatet for en uafhængig ekspert om situationen for menneskerettighederne i Elfenbenskysten for at følge op på gennemførelsen af anbefalingerne fra undersøgelseskommissionen og ser frem til behandlingen af hans rapport på den 19. samling;

22.

understreger behovet for yderligere at støtte bestræbelserne på at styrke ansvarlighedsprocessen i Sri Lanka og fortsætte med at kræve nedsættelse af en FN-undersøgelseskommission for alle forbrydelser, som FN-generalsekretærens ekspertpanel vedrørende Sri Lanka har anbefalet; opfordrer den srilankanske regering til at sende en indbydelse til FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfriheden;

23.

er bekymret over den forværrede menneskerettighedssituation i Kasakhstan; mener, at den generelle anklagers rapport om begivenhederne i Zhanaozen og Shetpe (det vestlige Kasakhstan) ikke i tilstrækkelig grad behandler den rolle, som de kasakhiske statslige styrker spillede i forbindelse med den brutale undertrykkelse af de strejkende oliearbejderes protester, deres sympatisører og tilhængere den 16.-18. december 2011, som bevirkede, at mindst 17 personer mistede livet; er forfærdet over de efterfølgende tilbageholdelser af oppositionspartiers ledende personer, menneskerettighedsforkæmpere og journalister; kræver en uafhængig, international undersøgelse af begivenhederne og en øjeblikkelig løsladelse af alle politiske fanger, herunder oliearbejdernes advokat Natalia Sokolowa; understreger behovet for at drøfte menneskerettighedssituationen i Kasakhstan på UNHRC's kommende samling;

24.

roser OHCHR's arbejde med menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og understreger behovet for genoprettelse af mandatet for en uafhængig ekspert til at overvåge menneskerettighedssituationen i DRC, og at det engagerer sig med myndighederne om gennemførelsen af anbefalingerne fra de internationale menneskerettighedsmekanismer;

25.

anmoder EU-delegationen og EU-medlemsstaterne om at arbejde for en UNHRC-resolution om situationen i Eritrea på grund af landets elendige og forværrede dokumenterede situation med hensyn til ytrings- og religionsfrihed eller tros- og samvittighedsfrihed;

26.

glæder sig over rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om situationen i Afghanistan, der stammer fra det arbejde, som hendes kontor udfører inden for rammerne af UNAMA, opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte den offentligt og til at deltage i debatten om denne rapport til støtte for sine anbefalinger om styrkelse af retsstaten, bekæmpelse af straffrihed, om kvinders rettigheder og om arbejdet i den afghanske menneskerettighedsorganisation; støtter udpegelsen af en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Afghanistan;

27.

bemærker, at der er gjort gode fremskridt med begrebet beskyttelsesansvar (R2P) i FN-organer som FN's Sikkerhedsråd, UNGA og UNHRC; understreger, at R2P er et omfattende begreb, der omfatter mere end blot en militær intervention, har noteret sig, at der også er ved komme en ny fortolkning (»ansvar samtidig med beskyttelse«), der primært anvendes af nogle BRIKS-lande, især Brasilien, efter krisen i Libyen; opfordrer til en yderligere debat om, hvordan FN-organer, især Sikkerhedsrådet, potentielt kan udnytte dette begreb ved at sikre øget samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med kriser, understreger navnlig den forebyggende rolle, som Den Internationale Straffedomstol, især dens anklagers kontor, har spillet, og fordelene ved søgsmålsadgang til ICC via FN's Sikkerhedsråd, i denne forbindelse;

28.

understreger behovet for international overvågning af menneskerettighedssituationen i Kina og opfordrer EU-medlemsstaterne til at engagere sig aktivt i oprettelse af den set i lyset af den mislykkede menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina for at opnå betydelige og håndgribelige resultater;

29.

gentager, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, herunder frihed til at ændre eller opgive sin religion eller tro, er en grundlæggende menneskerettighed; roser arbejdet, som den særlige rapportør om religions- og trosfrihed har udført, og beklager, at mange enkeltpersoner og samfund på verdensplan er blevet nægtet denne ret; beklager, at religions- og ytringsfriheden konstant krænkes på det historiske Tibets territorium, og at et stigende antal tibetanere som følge heraf har gennemført selvafbrænding som en ekstrem form for protest mod undertrykkelsen af deres rettigheder og friheder;

30.

fordømmer den seneste erklæring fra den japanske justitsminister om en eventuel genoptagelse af brugen af dødsstraf; glæder sig over Mongoliets afgørelse af 5. januar 2012 om at afskaffe dødsstraffen, efter forlængelse af moratoriet for anvendelsen af dødsstraf i januar 2010 og opfordrer UNHRC og FN 's Generalforsamling til at fortsætte med at arbejde for et moratorium og afskaffelse af dødsstraf i verden;

31.

glæder sig over afgørelsen, der er truffet af det guatemalanske parlament, om at ratificere Rom-statutten;

32.

glæder sig over arbejdet i FN-enheden for kønsspørgsmål (UN Women), som bør have en indvirkning på gennemførelsen og forsvaret af »Beijing-retten«, herunder med hensyn til seksuelle og reproduktive rettigheder, samt på gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinders rolle i fred og sikkerhed, som alle er centrale spørgsmål for EU;

33.

glæder sig over, at resultatet af UNHRC's gennemgang har bekræftet, at den anden runde af den universelle regelmæssige gennemgang bl.a. bør fokusere på gennemførelsen af de accepterede anbefalinger fra den første runde, men understreger, at disse anbefalinger, som ikke blev accepteret af staten, der vurderes, ikke bør udelukkes fra processen, opfordrer stater, der deltager i den universelle regelmæssige gennemgang til at fokusere deres vurdering af tredjelande, navnlig på deres opfølgning og gennemførelse af anbefalingerne fra FN traktatfæstede organer og særlige procedurer som en betydningsfuld politisk støtte til disse værdifulde ekspertbaserede bidrag;

34.

opfordrer EU-medlemsstaterne til at yde teknisk bistand for at bidrage til, at anbefalinger fra den universelle regelmæssige gennemgang gennemføres i overensstemmelse med de tilsagn, der er afgivet i UNHRC's -institutionsbygningspakke og resultatet af gennemgangen; gør opmærksom på den frivillige fond for finansiel og teknisk bistand til gennemførelsen af den universelle regelmæssige gennemgang som et nyttigt redskab i denne henseende og opfordrer de øvrige medlemsstater til at følge de britiske og tyske eksempler med at bidrage til fonden;

35.

mener, at EU bør søge at øge synligheden af processen for denne universelle regelmæssige gennemgang ved at indarbejde anbefalingerne i bilaterale og multilaterale dialoger med FN's medlemsstater;

36.

glæder sig over den styrkede rolle, som i overensstemmelse med Paris-principperne er tildelt nationale menneskerettighedsinstitutioner, som nu har ret til at gribe ind umiddelbart efter staten, der vurderes, i forbindelse med vedtagelsen af resultatet af den universelle regelmæssige gennemgang af plenarforsamlingen; gentager sin støtte til ngo'er på menneskerettighedsområdet og større inddragelse af civilsamfundet og eksperter i den universelle regelmæssige gennemgang;

37.

glæder sig over, at resultatet af UNHRC's gennemgang giver mulighed for udsendelse af en frivillig midtvejsevaluering af opfølgningen af de accepterede anbefalinger, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at foregå med et godt eksempel;

38.

bekræfter sin holdning om, at særlige procedurer udgør kernen i FN menneskerettighedssystem, og at troværdigheden og effektiviteten af UNHRC bygger på procedurerne fulde gennemførelse og Rådets samarbejde med mandatindehaverne;

39.

glæder sig over, at UNHRC's gennemgang har bekræftet mandatindehavernes integritet og uafhængighed som procedurernes væsentlige karakteristika;

40.

glæder sig over de skridt, der er taget i forbindelse med UNHRC's gennemgang for at øge gennemsigtigheden i udvælgelsen og udnævnelsen af mandatindehaverne; glæder sig også over den forstærkede rolle, som de nationale menneskerettighedsinstitutioner, der overholder Paris-principperne, har spillet i denne udvælgelsesproces;

41.

beklager, at de særlige procedurers mulighed for tidlig varsling ikke yderligere blev styrket ved at indføre en mekanisme, der automatisk bevirker, at UNHRC behandler en situation; beklager, at der ikke er nogen mekanisme til at følge op på gennemførelsen af anbefalingerne fra de særlige procedurer;

42.

glæder sig over den bebudede forhøjelse af EIDHR-midlerne og understreger, at disse yderligere midler også skal anvendes til at øge støtten til UNHRC; glæder sig over de finansielle bidrag, der er blevet ydet til OHCHR siden 2007 via EIDHR; forventer, at Kommissionen som følge af omfanget de nye udfordringer, som er opstået i den seneste tid, eventuelt ønsker at forhøje beløbet for sit årlige bidrag;

43.

gentager sin betydelige støtte til EU's aktive deltagelse i UNHRC's arbejde ved at støtte eller være med til at støtte resolutioner, komme med udtalelser og dets deltagelse i interaktive drøftelser og debatter;

44.

gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til at sikre, at menneskerettighederne også respekteres fuldt ud i de interne politikker for at undgå dobbeltstandarder og til at øge sammenhængen mellem interne og eksterne politikker og til at styrke deres moralske autoritet på den internationale scene; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen Baroness Ashton til at tage fat på spørgsmålet om EU-virksomheders deltagelse i krænkelser af menneskerettighederne uden for EU og arbejde på gennemførelsen af et system af sanktioner mod disse virksomheder eller i det mindste at følge sådanne tilfælde og sikre at disse virksomheder ikke får EU-tilskud eller nogen form for bistand fra EU-Udenrigstjenesten;

45.

understreger endnu en gang den afgørende betydning af at fastlægge stærke fælles EU-holdninger med henblik på at udnytte EU's og dens medlemsstaters samlede indflydelse; bemærker i denne forbindelse udviklingen af kapaciteten i Rådets Arbejdsgruppe om menneskerettigheder (COHOM) og de bestræbelser på at indkredse de vigtigste prioriteter samt bestræbelserne på at klarlægge arbejdsdelingen, som vil bidrage til udvikling af det tværregionale tilgang og ved at føre lobbyvirksomhed over for de moderate stater mellem Genève og New York, glæder sig over, at COHOM de facto er baseret i Bruxelles og over forslaget om at afholde et årligt møde i COHOM i Genève; støtter bestræbelserne på at formidle »en besked, med mange stemmer«, men beklager, at søgningen efter fælles fodslag for ofte fører til en accept af den laveste fællesnævner, især i Rådets afsluttende konklusioner og opfordrer til en dristigere, en mere ambitiøs indsats, opfordrer i den forbindelse EU-Udenrigstjenesten, navnlig EU's delegationer i Genève og New York, til at øge deres sammenhæng, baseret på en rettidig og materiel høring, og synligheden af EU's indsats for at styrke dens troværdighed i verden;

46.

glæder sig over tilsagnet fra det højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen om at udvikle en årlig tilgang til identificering af prioriteter i FN på tværs af alle menneskerettighedsrelaterede møder i både Genève og i New York, og påpeger behovet for et tæt samarbejde mellem den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og kommissæren for humanitær bistand og civilbeskyttelse, idet deres sager, navnlig om menneskerettigheder, er betydeligt indbyrdes forbundet;

47.

glæder sig over FN's Generalforsamlings vedtagelse af resolution 65/276 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN's arbejde som en beskeden start på en større bestræbelse på at ajourføre Unionens rolle i organisationens menneskerettighedsarbejde; mener, at EU nu med alle midler skal insistere på at udøve sine rettigheder og følge en ambitiøs strategi for yderligere at øge sin status i FN;

48.

glæder sig over den konstruktive rolle, som EU og dets medlemsstater har spillet i forbindelse med gennemgangen af UNHRC, navnlig i forbindelse med forsvaret af Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder og over deres opbakning til specielle procedurer og landemandater; minder om behovet for tilstrækkelige midler til at holde regionale OHCHR-kontorer åbne;

49.

understreger, at EU's kapacitet med hensyn til outreach-aktiviteter hurtigst muligt skalforbedres, bl.a. gennem udvikling af stærke alliancer med centrale regionale partnere og alle moderate stater, samt gennem en mekanisme til at mobilisere støtte fra den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen for at påvirke tredjelandes hovedstæder;

50.

glæder sig meget over redegørelsen fra den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til Parlamentet den 13. december 2011 som opfølgning på Europa-Parlamentets mangeårige krav om oprettelse af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder, understreger, at mandatindehaveren bør udnævnes på ekspertniveau med en dokumenteret indsats på menneskerettighedsområdet; opfordrer til, at denne udnævnelse sker så hurtigt som muligt, og at der bør være tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre, at et sådant mandat kan opfyldes;

51.

giver sin delegation mandat til at fremføre de bekymringer og de holdninger, der er kommet til udtryk i denne beslutning, på den 19. UNHRC-samling; opfordrer delegationen til at aflægge rapport om sit besøg til Underudvalget om Menneskerettigheder; mener, at det er absolut nødvendigt fortsat at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til de relevante samlinger i UNHRC og UNGA;

52.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 66. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og EU-FN-Arbejdsgruppen nedsat af Udenrigsudvalget.