EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012XP0039

Den afspærrede del af Famagusta, som bør gives tilbage til dens retmæssige ejere Europa-Parlamentets erklæring af 14. februar 2012 om den afspærrede del af Famagusta, som bør gives tilbage til dens retmæssige ejere

EUT C 249E af 30.8.2013, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 249/1


Tirsdag den 14. februar 2012
Den afspærrede del af Famagusta, som bør gives tilbage til dens retmæssige ejere

P7_TA(2012)0039

Europa-Parlamentets erklæring af 14. februar 2012 om den afspærrede del af Famagusta, som bør gives tilbage til dens retmæssige ejere

2013/C 249 E/01

Europa-Parlamentet,

der minder om dets 1993-beslutning om Cypern,

der minder om dets 2009-beslutning om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse,

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at byen Famagusta i Republikken Cypern blev erobret af de indtrængende tyrkiske styrker i august 1974,

B.

der henviser til, at en del af Famagusta derpå blev afspærret og stadig er ubeboet under direkte kontrol af det tyrkiske militær,

C.

der henviser til, at tilbagegivelse af den afspærrede del af Famagusta til dens retmæssige ejere ville lette bestræbelserne hen imod en samlet løsning af Cypern-problemet,

D.

der tager aftalen på højt plan af 1979 og FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 550 (1984) og 789 (1992) til efterretning,

E.

der tager betænkningen af 2008 fra Udvalget for Andragender om andragende 733/2004 til efterretning,

1.

opfordrer Tyrkiets regering til at handle i overensstemmelse med ovennævnte resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd og henstillinger i betænkninger og tilbagegive den afspærrede del af Famagusta til dens retmæssige ejere, som skal vende tilbage under sikre og fredelige forhold;

2.

opfordrer EU-institutionerne indtrængende til at samordne deres indsats med Parlamentet for at fremme Tyrkiets samarbejde;

3.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer, FN’s Generalsekretariat og Tyrkiets regering.


(1)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 14.2.2012 (P7_PV(2012)02-14(ANN1)).


Top