10.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 233/3

1)

Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 (1) af 18. maj 2006 fortolkes således, at den myndighed, der er ansvarlig for anvendelsen af fritagelsen i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), har et ubegrænset skøn, når den afgør, om fritagelsen skal meddeles?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilke kriterier er da vejledende for myndigheden, og hvilke kriterier er bindende for myndigheden, når den afgør, om fritagelsen i artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 skal meddeles?

3)

Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 fortolkes således, at den myndighed, der er ansvarlig for at meddele førnævnte fritagelse — når den vurderer, om den fritagelse, der er anmodet om, skal meddeles — er berettiget eller forpligtet til at tage hensyn til bl.a. det forhold, at de personer, der har indgivet anmodningen, ønsker at udøve deres grundlæggende rettigheder (i denne sag retten til domstolsprøvelse), selv om den også, hvis der i den konkrete sag meddeles fritagelse, skal sikre, at formålet med den pålagte sanktion ikke ophæves (f.eks. hvis det beløb, der er øremærket til at sikre juridisk bistand, er åbenbart uforholdsmæssigt i forhold til omfanget af den ydede juridiske bistand)?

4)

Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 fortolkes således, at et af de grundlag, der kan begrunde, at fritagelsen i denne bestemmelse ikke meddeles, kan være den ulovlige opnåelse af de midler, med henblik på hvis anvendelse fritagelsen skal gennemføres?