Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CB0650

Sag C-650/11: Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 10. januar 2013 — Ilgvars Brunovskis mod Lauku atbalsta dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Letland) (Landbrug — forordning (EF) nr. 1782/2003 — gennemførelsesforanstaltninger til støtte for de nye medlemsstater — supplerende nationale direkte betalinger — betingelser for tildeling — forordning (EF) nr. 1973/2004 — finder ikke anvendelse)

EUT C 108 af 13.4.2013, pp. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 108/6


Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 10. januar 2013 — Ilgvars Brunovskis mod Lauku atbalsta dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Letland)

(Sag C-650/11) (1)

(Landbrug - forordning (EF) nr. 1782/2003 - gennemførelsesforanstaltninger til støtte for de nye medlemsstater - supplerende nationale direkte betalinger - betingelser for tildeling - forordning (EF) nr. 1973/2004 - finder ikke anvendelse)

2013/C 108/11

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ilgvars Brunovskis

Sagsøgt: Lauku atbalsta dienests

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstākā tiesas Senāts — fortolkning af artikel 125, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 270, s. 1), samt artikel 102, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (EUT L 345, s. 1) — præmie til ammekøer — nationale retsforskrifter, hvorefter præmien pr. hele kalenderår kun tildeles ammekøer og kalve, der er registreret under den ordning, der gælder for kvæg, som kan komme i betragtning til præmien senest den 1. juli i det pågældende år — spørgsmålet om der ved beregningen af præmien skal tages hensyn til alle eksisterende ammekøer i løbet af det pågældende år

Konklusion

EU-retten, og især, artikel 143c i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets afgørelse 2004/281/EU af 22. marts 2004, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som den i hovedsagen omhandlede, der regulerer visse supplerende nationale direkte betalinger forbundet med tilstedeværelsen af ammekøer i en bestand og underlægger tildelingen heraf en betingelse om, at der skal indsendes en erklæring før den 1. juli i det pågældende år, uden at der kan tages hensyn til de køer, der er blevet ammekøer efter denne dato.


(1)  EUT C 49 af 18.2.2012.


Top