Dieses Dokument ist ein Auszug aus dem EUR-Lex-Portal.
Dokument 62010TB0497
Case T-497/10: Order of the General Court of 14 January 2013 — Divandari v Council (Common foreign and security policy — Restrictive measures against Iran with the aim of preventing nuclear proliferation — Freezing of funds — Withdrawal from the list of persons concerned — No need to adjudicate)
Sag T-497/10: Rettens kendelse af 14. januar 2013 — Divandari mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — fjernelse fra listen over berørte personer — ufornødent at træffe afgørelse)
Sag T-497/10: Rettens kendelse af 14. januar 2013 — Divandari mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — fjernelse fra listen over berørte personer — ufornødent at træffe afgørelse)
EUT C 71 af 9.3.2013, S. 20–21
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
9.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 71/20 |
Rettens kendelse af 14. januar 2013 — Divandari mod Rådet
(Sag T-497/10) (1)
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - fjernelse fra listen over berørte personer - ufornødent at træffe afgørelse)
2013/C 71/32
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ali Divandari (Teheran, Iran) (først ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Wyatt, QC, og barrister R. Blakeley, derefter ved solicitors R. Blakeley, S. Zaiwalla og F. Zaiwalla samt M. Brindle, QC)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og A. Vitro, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved S. Boelaert og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25), Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 281, s. 81), Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 319, s. 71), Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11) og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Konklusion
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
2) |
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Ali Divandaris omkostninger. |
3) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |