Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011FN0133

    Sag F-133/11: Sag anlagt den 13. december 2011 — ZZ mod Kommissionen

    EUT C 133 af 5.5.2012, p. 29–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.5.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 133/29


    Sag anlagt den 13. december 2011 — ZZ mod Kommissionen

    (Sag F-133/11)

    2012/C 133/56

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: ZZ (ved advokat P. Goergen)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

    Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren, der var opført på reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/A/17/04, der blev offentliggjort, før den nye tjenestemandsvedtægt trådte i kraft, i lønklasse AD 6, løntrin 2, hvorved mindre gunstige forskrifter fandt anvendelse

    Sagsøgerens påstande

    Sagsøgerens indplacering i lønklasse AD 6, løntrin 2, ved dennes udnævnelse til tjenestemand på prøve fra den 1. april 2011 annulleres.

    Det fastslås, at sagsøgeren skal indplaceres i lønklasse AD 11, løntrin 2, subsidiært i en anden passende lønklasse, på grundlag af en objektiv vurdering af dennes erhvervserfaring, under anvendelse af de principper, der lå til grund for andre udvælgelsesprøver samt under hensyntagen til princippet om betaling efter præstationer.

    Sagsøgeren tilkendes, indtil det tidspunkt, hvor den forskriftmæssige afgørelse om dennes indplacering i den lønklasse, der svarer til vedkommendes erhvervserfaring og anciennitet, træffes, en erstatning for det lidte tab svarende til hele forskellen — dvs. på 3 051,43 EUR pr. måned, eller det beløb, som fastsættes af sagkyndige — mellem de beløb, der modsvarer den indplacering, der var nævnt i ansættelsesafgørelsen, og den indplacering, som sagsøgeren havde ret til, med tillæg af morarenter beregnet efter den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, indtil det tidspunkt, hvor afgørelsen om sagsøgerens retmæssige indplacering i lønklasse træffes.

    Det tilsikres, at også krav på pension og andre ydelser, der udspringer af ansættelsesforholdet med sagsøgte, beregnes eller omregnes på samme måde, som de ville være blevet beregnet på, såfremt sådanne krav udsprang af en korrekt indplacering af sagsøgeren, og sagsøgeren tilkendes en erstatning på 10 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, som vedkommende har lidt herved, med tillæg af renter beregnet efter den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, fra den dato, hvorpå sagsøgeren blev ansat hos sagsøgte, subsidiært fra datoen for anlæggelse af denne sag, og til betaling.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


    Top