Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0072

    Sag C-72/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht Leipzig (Tyskland) den 13. februar 2012 — Gemeinde Altrip m.fl. mod Land Rheinland-Pfalz

    EUT C 133 af 5.5.2012, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.5.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 133/15


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht Leipzig (Tyskland) den 13. februar 2012 — Gemeinde Altrip m.fl. mod Land Rheinland-Pfalz

    (Sag C-72/12)

    2012/C 133/28

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesverwaltungsgericht Leipzig

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Gemeinde Altrip, Gebrüder Hört GbR og Willi Schneider

    Sagsøgt: Land Rheinland-Pfalz

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 6, stk. 1 i direktiv 2003/35/EF (1) fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til at fastsætte, at de nationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF (2), også finder anvendelse på sådanne administrative tilladelsesprocedurer, som myndighederne havde indledt før den 25. juni 2005, men hvor tilladelse først blev meddelt efter dette tidspunkt?

    2)

    Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende:

    Skal artikel 10a i direktiv 85/337/EØF som affattet ved direktiv 2003/35/EF fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til at udvide anvendelsen af de nationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF med henblik på anfægtelse af den processuelle lovlighed af en afgørelse, til at omfatte det tilfælde, hvor der er gennemført en miljøvurdering, men denne er behæftet med fejl?

    3)

    Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende:

    Skal artikel 10a i direktiv 85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstats forvaltningsretlige regler i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litra b), i direktiv 85/337/EØF foreskrives, at medlemmerne af den berørte offentlighed principielt kun har adgang til domstolsprøvelse under forudsætning af, at de gør gældende, at en rettighed er krænket, fortolkes således,

    a)

    at en anfægtelse ved domstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse, kun kan tiltrædes og føre til ophævelse af afgørelsen, såfremt det efter sagens omstændigheder konkret er muligt, at den anfægtede afgørelse ville have fået et andet indhold uden den processuelle fejl, og såfremt den processuelle fejl samtidigt endvidere påvirker en materiel retsstilling, der tilkommer sagsøgeren, eller

    b)

    at der i forbindelse med anfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse, i videre omfang skal tages hensyn til processuelle fejl?

    Såfremt det foranstående spørgsmål skal besvares som forudsat i litra b):

    Hvilke indholdsmæssige krav skal der stilles til processuelle fejl, for at disse kan tages i betragtning til fordel for en sagsøger ved anfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed af en afgørelse?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156, s. 17).

    (2)  Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.5.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).


    Top