5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/7

1)

Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den ret, som sagen er indbragt for, ved bedømmelsen af, om en aftale, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kan opretholdes uden de nævnte vilkår, ikke udelukkende kan støtte sig på den omstændighed, at en annullation i sin helhed af den omhandlede aftale eventuelt kan være mere fordelagtig for en af parterne, i det foreliggende tilfælde forbrugeren. Det nævnte direktiv er imidlertid ikke til hinder for, at en medlemsstat under overholdelse af EU-retten bestemmer, at en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kendes ugyldig i sin helhed, hvis det viser sig, at dette sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse.

2)

En handelspraksis som den i hovedsagen omhandlede, der består i at angive lavere årlige omkostninger i procent end de reelle i en kreditaftale, skal kvalificeres som »vildledende« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), for så vidt som den foranlediger eller kan forventes at foranledige forbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet. Det tilkommer den nationale ret at undersøge, om dette er tilfældet i hovedsagen. Konstateringen af, at en sådan handelspraksis, er urimelig, udgør et af flere forhold, som den kompetente ret kan støtte sig på ved sin bedømmelse af, om kontraktvilkår vedrørende kreditomkostninger i forbindelse med lånet til forbrugeren er urimelige i medfør af artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13. En sådan konstatering har imidlertid ikke direkte indvirkning på bedømmelsen i forhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 af den indgåede kreditaftales gyldighed.