(1)

Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 (2) om oprettelse af et stabilitetsinstrument var at sætte Fællesskabet i stand til ved hjælp af et enkelt retligt instrument med forenklede beslutningsprocedurer at reagere på kriser og truende kriser på en sammenhængende og integreret måde.

(2)

I forbindelse med revisionen i henhold til artikel 25 i forordning (EF) nr. 1717/2006 konkluderes det, at det er hensigtsmæssigt at foreslå visse ændringer af forordningen.

(3)

Forordning (EF) nr. 1717/2006 bør bringes i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 20. maj 2008 (3), hvori det fastslås, at foranstaltninger til at bekæmpe udbredelse og ulovlig anvendelse af og adgang til håndskydevåben og lette våben kan gennemføres af Fællesskabet i henhold til dettes udviklingspolitik og således i henhold til forordning (EF) nr. 1717/2006.

(4)

Forfølgelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 4, nr. 3), i forordning (EF) nr. 1717/2006 og konsekvensen bør forbedres ved at tillade deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudsaftaler i henhold til artikel 4, nr. 3), i nævnte forordning på et globalt grundlag, så bestemmelserne om deltagelse og oprindelsesregler for bistand til foranstaltninger som reaktion på en krise bringes på linje med bestemmelserne om kriseberedskab.

(5)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår strategidokumenter for flere lande, tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer, da disse er et supplement til forordning (EF) nr. 1717/2006 og finder generel anvendelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(6)

Andelen af den finansieringsramme, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EF) nr. 1717/2006 for foranstaltninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i nævnte forordning har vist sig at være utilstrækkelig og bør øges. Der er mange områder, der skal dækkes, og selv med multiprogrammer kan kun få af dem håndteres effektivt med de knappe forhåndenværende ressourcer. Iværksættelse af effektive aktioner med hensyn til trusler mod vigtig infrastruktur, folkesundheden og globale reaktioner på transregionale trusler kræver mere substantielle foranstaltninger, der skal sikre en reel virkning, synlighed og troværdighed. Desuden kræver transregionale aktioner, som supplerer nationale og regionale finansieringsrammer, et passende finansieringsniveau for at nå en kritisk masse. Den maksimale procentandel, der tildeles som led i den globale finansieringsramme for foranstaltninger i medfør af artikel 4, nr. 1), i nævnte forordning bør øges fra 7 % til 10 % for at gøre det muligt at nå de mål, der er fastsat i artikel 4, nr. 1), i nævnte forordning.

(7)

Da målene med denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af aktionens omfang og derfor bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(8)

Forordning (EF) nr. 1717/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

1)

Artikel 3, stk. 2, litra i), affattes således:

2)

Artikel 4 ændres således:

3)

Artikel 6, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.     Er udgifterne til en ekstraordinær foranstaltning på mere end 20 000 000 EUR, vedtages denne foranstaltning af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.

4.     Kommissionen kan vedtage midlertidige indsatsprogrammer med henblik på at etablere eller genetablere de nødvendige betingelser for en effektiv gennemførelse af Unionens eksterne samarbejdspolitikker. Midlertidige indsatsprogrammer skal bygge på ekstraordinære bistandsforanstaltninger. De vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.«

4)

Artikel 7 ændres således:

5)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.     De årlige handlingsprogrammer og enhver ændring eller udvidelse heraf vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.«

6)

Artikel 9, stk. 3 og 4, affattes således:

»3.     Er udgifterne til de særlige foranstaltninger på mere end 5 000 000 EUR, vedtages de af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.

4.     Senest en måned efter vedtagelsen af særlige foranstaltninger til et beløb på op til 5 000 000 EUR underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet herom.«

7)

Artikel 17, stk. 4 og 5, affattes således:

»4.   I tilfælde af ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer som omtalt i artikel 6 og i tilfælde af foranstaltninger, der vedtages for at nå de målsætninger, der er omtalt i artikel 4, nr. 3), er deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter åben på globalt grundlag.

5.   I tilfælde af foranstaltninger vedtaget med henblik på at nå de mål, der er omhandlet i artikel 4, nr. 1) og 2), skal deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter være åben for, og oprindelsesreglerne udstrækkes til at gælde, alle fysiske og juridiske personer fra et udviklingsland eller land med overgangsøkonomi som defineret af OECD og fra ethvert andet land, der er støtteberettiget i henhold til den relevante strategi.«

8)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Evaluering

Kommissionen evaluerer regelmæssigt resultaterne og effektiviteten af politikker og programmer, sektorpolitikkerne og programmeringens effektivitet for at efterprøve, om målene er nået, og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige operationer. Kommissionen sender med henblik på drøftelse væsentlige evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Disse resultater skal ligge til grund for udformningen af programmerne og ressourcefordelingen.«

9)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3 og artikel 7, stk. 7, for denne forordnings gyldighedsperiode.

2.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.     Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 22b og 22c anførte betingelser.

Artikel 22a

Tilbagekaldelse af delegationen

1.     Den i artikel 7, stk. 3 og artikel 7, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.     Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22b

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.     Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.     Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.«

10)

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

Finansieringsrammen

Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning i perioden 2007-2013 er på 2062000000 EUR. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.

I perioden 2007 - 2013: