Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 310/12

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUME

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SZŐREGI RÓZSATŐ«

EF-Nr.: HU-PGI-0005-0389-21.10.2004

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produktets art:

4.   Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn:

»Szőregi rózsatő«

4.2.   Beskrivelse:

Den forædlede barrodsrose, som markedsføres, består af en grundstamme og en forædlet kultivar, som er podet på den. Følgende sorter anvendes som grundstamme: Laxa, Polmeriana, Schmid’s Ideal, Inermis, Multiflora og Superbe. Grundstammen skal have følgende egenskaber: Den skal kunne tåle temperaturer ned til – 30 °C uden at tage skade, være modstandsdygtig over for sygdomme (primært over for rust, rosenstråleplet og meldug); være modstandsdygtig over for udtørring og fugt; vokse kraftigt (kraftig, sund og hurtig udvikling); kunne gro i kalkholdig jord (med undtagelse af Multiflora); være nem at formere (hurtig frøspiring uden vækstdvale er afgørende).

Til fremstilling af »Szőregi rózsatő« anvendes følgende grupper af kultivarer: have- og bed-, tehybrid-, polyantha-, floribunda-, klatre-, miniature- og bunddækkeroser. Podekviste fra disse grupper kan også podes på deres egen stamme (med undtagelse af floribundaroser). Podehøjden kan variere fra 40 til 140 cm.

Egenskaberne hos rosen med den beskyttede geografiskebetegnelse »Szőregi rózsatő« er samlet i enten kategori A eller B:

4.3.   Geografisk område:

Den forædlede barrodsrose med den beskyttede geografiske betegnelse »Szőregi rózsatő« fremstilles inden for de administrative grænser af følgende lokaliteter i Csongrád amt: Szeged-Szőreg, Szeged-Mihálytelek, Szeged-Gyálarét, Algyő, Deszk, Újszentiván, Kübekháza og Tiszasziget.

4.4.   Bevis for oprindelse:

Producenten fører et register, som kontrolleres og certificeres af de kompetente myndigheder og ajourføres i overensstemmelse med officielle regler. Registeret indeholder følgende oplysninger: områdets topografiske nummer, antal plantede grundstammer, deres sort og oprindelse, et plantekort, en podningsoversigt og en oversigt over, hvornår podningerne er gennemført, antal podninger pr. sort, det endelige produkt fordelt på antal og kvalitet og den solgte mængde pr. sort, modtager (eller køber), nummer på den kontrakt, som er indgået med køber, producentnummer og plantekode. Når den forædlede barrodsrose markedsføres med »Szőregi rózsatő«-mærket, fører firmaet Szõregi Virág-Dísznövény Áfész et standardiseret edb-baseret registreringssystem, som sikrer en jævn kvalitet. Efter erhvervelse (levering) fra avlerne bringes de forædlede kultivarer i omsætning under et fælles mærke, billede og sortsnavn.

4.5.   Produktionsmetode:

Proceduren begynder med, at grundstammen erhverves eller fremstilles. Vælger avlerne selv at fremstille grundstammerne, sås frøene enten om efteråret eller i foråret. Tidspunktet afhænger af, om kuldebehandlingen foregår kunstigt eller naturligt. Frøplanterne graves op i det sene efterår, hvorefter de sorteres og bundtes efter rodhalstykkelse. Frøplanterne kan købes i denne fase af fremstillingen (dette gælder avlere, som ikke fremstiller deres egne grundstammer). Uanset om avlerne selv har fremstillet grundstammerne eller har købt dem, graves bundterne ned, skråtstillet, i en rende og dækkes forsigtigt med jord, således at skuddene overalt er trefjerdedele dækket.

I den næste fase forberedes jorden til plantning. Jorden i Tisza-Maros egner sig glimrende til dyrkning af roser. Det er dog nødvendigt, at grundstammerne plantes i næringsrig og ukrudtsfri jord. Sædskifte er obligatorisk ved rosenavl. Inden der avles roser, avles der korn og hø. Når den foregående afgrøde er høstet, skal der plantebeskyttes og dybdepløjes (30-40 cm) i efteråret med rotor- eller tallerkenharve.

Plantningen finder sted fra midten af februar til begyndelsen af marts. Grundstammerne plantes efter størrelse; først de tykkeste og derefter tyndere og tyndere grundstammer. Grundstammerne forberedes til plantning. Rødderne skæres tilbage til 17 cm og skuddene beskæres til 10 cm. Plantningen sker normalt manuelt, men den kan også foregå maskinelt. Afstanden mellem rækkerne er 80-90 cm, og roserne plantes med en afstand på 12-14 cm. Efter plantning kammes jorden op. Plantedybden er meget vigtig. Skuddet skal stikke 2-3 cm op af jorden, således at planten let kan okuleres.

Planterne passes og beskyttes i hele fremstillingscyklen. Jordbearbejdning bekæmper ukrudt og skadedyr. Eftersom gødskning forbedrer rosernes modstandskraft, bør der anvendes kunstgødning og, om muligt, økologisk kvæggødning. Sædskifte er med til at forhindre spredning af visse specifikke skadedyr. Ukrudt fjernes regelmæssigt fra grundstammerne, enten maskinelt ved hjælp af havefræsere, ved pløjning eller manuelt med en hakke. Dette sikrer også den rette gennemluftning af jorden. Ukrudtet fjernes 4-6 gange årligt. Planterne sprøjtes regelmæssigt mod svampesygdomme og skadedyr. Vanding er også vigtigt, men afhænger selvfølgelig af vejret.

Podningen, som følger efter plantningen, finder sted fra anden halvdel af juli til begyndelsen af september. Ved roser anvendes okulation med sovende øjne, som foregår i tre forskellige afgrænsede trin: åbning af grundstammen, okulation og ombinding. Skuddene tages fra forædlede, moderat blomstrende kultivarer, som blev podet året før.

Den første opgave efter okulation er at sprede et blandet gødningsmiddel på grundstammerne om vinteren. Forårsopgaverne det andet år begynder med, at roserne skæres tilbage. Derefter klippes grundstammen af over knoppen med en skarp saks, sideskud fjernes, og podekvistene nippes af i en længde af 5-10 cm for at gøre rosen busket. Til forårs- og sommeropgaver hører også regelmæssig maskinel fjernelse af ukrudt, manuel hakning og sprøjtning. I løbet af sommeren indsamles stilke med nye skud, som skal bruges til at pode grundstammerne, fra de roser, som er blevet skabt på denne måde.

Roserne graves op om efteråret. Den bedste tid at tage dem op er oktober måned. De skæres tilbage til en højde på 40 cm, inden de graves op. Roserne, som tages op med en specialmaskine, der pløjer og vender jorden, afblades, sideskuddene fjernes, og planterne klassificeres, bundtes og mærkes. Efter sortering og bundtning transporteres roserne så hurtigt som muligt til et koldt sted og beskyttes mod udtørring. Kølerum med en konstant temperatur på mellem 0 °C og 2 °C både sommer og vinter er bedst egnede til lagring.

Indpakningsmaterialet består primært af en blanding af lige dele spagnum og træspåner, som holdes sammen af polyester eller papir. Blandingen kan plantes sammen med papirrøret, som opløses i jorden. Indpakningen skal forhindre, at rosernes rødder tørrer ud eller beskadiges af maskiner. Roser af samme kvalitet samles i bundter af 10, hvorefter der sættes et mærke på bundtet. Fem af disse bundter med 10 planter bundtes herefter sammen.

4.6.   Tilknytning:

»Szőregi rózsatő«’s særlige kvalitet skyldes delvis en mere end hundrede år gammel tradition og delvis områdets fantastiske klima og geografiske forhold.

Historisk forbindelse: I Szeged-Szőreg-regionen begyndte avlen af roser, salget af podede grundstammer og afskårne blomster i Új-Szeged mod slutningen af det 19. århundrede. Historisk set er avlen af roser i Szőreg knyttet til fremstillingstraditionerne i Szeged og Új-Szeged og udviklingen af gartnerier. De unge podemestre, som blev udlært i planteskolerne i Szeged, slog sig ned i Szőreg, hvor de også selv drev havebrug på deres små jordlodder på 400-800 négyszögöl (1 440-2 880 m2). De grundlagde en planteskole, hvor de for det meste solgte både podede grundstammer af egen avl og fra deres arbejdsgiver, planteskolen i Szeged. I begyndelsen af 1900-tallet opstod en ny erhvervsgren i Szőreg, hvor pionererne uden undtagelse var fattige, jordløse landboere, som havde forpagtet deres jord, og daglejere. Eftersom de også var praktiske eksperter, forfinede de små gartnere i Szőreg deres kunnen. Når de var færdige med at okulere derhjemme, tog de langt omkring for at okulere, og deres arbejde gjorde Szőreg berømt. Denne lille gruppe har oplært den nuværende gruppe af gartnere. Guldalderen for rosenavl i Szőreg var 1927.

De små planteskoleejere var afhængige af hinanden. Da det var særligt svært for dem at afsætte deres roser, oprettede de det første kooperativ i 1936. I 1938 var de tre planteskoler i Szeged-Szőreg på i alt 350 kh (2) og fremstillede 1 250 000 podekviste. Resten af landets planteskoler dækkede et areal på 850 ungarske acres og fremstillede 2 040 000 podekviste. Planteskolerne i Szeged-Szőreg begyndte allerede at eksportere roser i de første år af det 20. århundrede. Mellem 1929 og 1931 fremstillede planteskolerne i Szeged-Szőreg 63,6 % af landets samlede planteskoleeksport (dvs. 587 000 podekviste), hvilket viser, at disse små planteskoler fremstillede fremragende podekviste.

98 % af de roser, som produceres i Ungarn, avles i Szőreg og omegn, der er den eneste større region med rosenavl i Ungarn. »Szőregi rózsatő« har også et godt ry i udlandet, hvor roserne sættes meget højt. De fleste (mere end tre fjerdedele) af de 4-5 millioner forædlede barrodsroser, som produceres på årsbasis, eksporteres.

Geografiske forhold: Ud over traditionerne for rosenavl knytter fremragende geografiske forhold også rosen til Szőreg. Til fremstillingen af robuste og kraftige roser af god kvalitet kræves følgende tre naturlige faktorer: god næringsrig jord, tilstrækkeligt vand og nok solskin.

»Szőregi rózsatő« avles på en tidligere flodslette, hvor floderne Tisza og Maros mødes. Den middeltunge lerjord, som findes her, har et stort humusindhold og en god afdræningskapacitet. Det resulterer — sammen med den siltholdige alluvialjord — i et tæt forgrenet rodsystem med flere rodhår, end det er tilfældet for barrodsroser, der avles i andre jordtyper. Den gode afdræningskapacitet bevirker, at vandet ikke bliver stående i jorden, og jordens løse og luftige struktur betyder, at den nødvendige ilt er til stede til røddernes udvikling. Grundstammens tætte rodsystem sikrer et bedre indtag af næringsstoffer, hvilket igen betyder, at den forædlede del vokser bedre, udvikler sig kraftigere og producerer flere skud og blomster end planter, som avles i andre jordtyper. Den forædlede barrodsrose, som afsættes, er derfor meget mere modstandsdygtig over for sygdomme og frost, ligesom den også holder den høje kvalitet i andre typer jord. Den kendsgerning, at roserne avles i nærheden af floderne Tisza og Maros er også med til at sikre en optimal relativ fugtighed til rosenavl og giver mulighed for kunstvanding.

Lys er en af de vigtigste naturlige forudsætninger for rosenavl, fordi det giver den nødvendige energi til fotosyntesen. Ud over antallet af solskinstimer, påvirker dagenes længde, lysets styrke og energi også i høj grad kvaliteten af »Szőregi rózsatő«. Szőreg-roserne avles i den del af landet, som har de varmeste somre og flest solskinstimer. Den årlige gennemsnitstemperatur er 11,5 °C, og i vækstsæsonen er den 18 °C. Regionen har over 2 100 solskinstimer, hvilket er mere end gennemsnittet for områder længere mod nord. Vækstsæsonen begynder tidligere på foråret og varer længere ind i efteråret. Det betyder, at vækstperioden er længere, så planterne samlet set får mere sol og varme end i områder længere mod nord. Det giver en kraftig vækst. De forædlede barrodsroser klarer efteråret godt og producerer en tyk, tilpas forveddet mængde skud med veludviklede og sunde knopper. Planternes rigelige næringsstofreserver muliggør en lang lagring af de kultivarer, som indsamles i efteråret, samtidig med at rodudviklingen efter plantning de efterfølgende år fremmes. Planterne har en øget modstandsdygtighed over for frost, idet det i Szőreg-området ikke er ualmindeligt, at varme somre efterfølges af hårde vintre, hvor planterne hærdes nok til at klare sig resten af livet. Med »Szőregi rózsatő« er der derfor sikkerhed for en god rodudvikling efter plantning.

Menneskelige faktorer, ekspertise: Fremstillingen af »Szőregi rózsatő« går mere end hundrede år tilbage i tiden og bygger på en for Ungarn enestående tradition. Den yderst arbejdsintensive dyrkning af den forædlede barrodsrose, som kræver stor faglig viden, sker typisk på familiebrug med deltagelse af flere generationer. Den viden og de færdigheder, som er opstået i regionen, går i arv fra generation til generation, herunder traditioner i forbindelse med avl og manuelle okulationsteknikker samt et særligt håndelag.

Sammenfattende er Tisza-Maros-regionen velegnet til avl af »Szőregi rózsatő« på grund af fastlandsklimaet, den løse næringsstofrige lerede alluvialjord, den perfekte vanding og den megen sol. Som følge af de helt usædvanlige naturlige forhold og den specialviden og særlige erfaring, som er givet videre fra far til søn, bevares »Szőregi rózsatő«’s særlige egenskaber under alle klimaforhold.

4.7.   Kontrolorgan:

4.8.   Mærkning:

Etiketten har teksten »Szőregi rózsatő« og følgende illustration:

Efter optagelse i fællesskabsregistret skal mærkningen med den »beskyttede geografiske betegnelse« og det tilknyttede fællesskabssymbol også vises.

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2)  En kh, eller en matrikulær acre, er et gammelt mål, som svarer til 1 600négyszögöl, dvs. 0,5755 hektar eller 5 755 m2.