29.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/13

1)

Fastholder Domstolen i princippet også sin praksis i sagen Seagon mod Deko (C-339/07), ifølge hvilken retterne i den medlemsstat, på hvis område insolvensbehandlingen er indledt, i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (1) har kompetence til at træffe afgørelse i et omstødelsessøgsmål, der er baseret på insolvens og er rettet mod en sagsøgt, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat, i et tilfælde, hvor der ud over omstødelsessøgsmål ved insolvens primært gøres krav gældende i henhold til bestemmelser om kapitalvedligeholdelse ifølge et nationalt selskabsretligt fordringsgrundlag, som økonomisk set retter sig mod det samme eller et kvantitativt »tillæg« som omstødelsessøgsmålet ved insolvens, og som er uafhængigt af insolvensbehandlingen?

2)

I tilfælde af at spørgsmål 1 besvares benægtende: Hører et omstødelsessøgsmål, hvis genstand i første række er et krav, der er uafhængigt af insolvensbehandlingen, som kurator støtter på et selskabsretligt fordringsgrundlag, og som økonomisk set retter sig mod det samme eller et kvantitativt »tillæg«, under undtagelsesområdet i kompetenceforordningens artikel 1, stk. 2, litra b) (2), eller bør den internationale kompetence i modsætning til Domstolens afgørelse i sagen Seagon mod Deko (C-339/07) fastlægges i henhold til kompetenceforordningen?

3)

Er der tale om en sag om kontraktforhold i henhold til kompetenceforordningens artikel 5, nr. 1), litra a), når forbindelsen mellem de stridende parter kun består i en indirekte forbindelse, som udgøres af et koncernmoderselskabs 100 % ejerskab af kapitalen i begge de i retsstriden involverede parter?